Nakke-skuldersmerter, arbejdsbetinget

Annett Dalbøge

Ass. professor, Cand.Scient, ph.d.

Definition

  • Der skelnes her mellem
    • Smertetilstand udgående fra bløddele i nakke-skulderåget (cervicobrachialt syndrom, cervicobrachialgi)
    • Smerter forårsaget af degenerative forandringer i columna cervicalis (diskusprolaps, osteoartrose)
  • Cervicobrachialt syndrom er en kronisk smertetilstand, udgående fra bløddelene i nakke-skulderåget, med eller uden udstråling af smerter til den ene eller begge arme. Samtidigt findes ingen anden væsentlig patologi
  • Degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen ses i form af slidgigtforandringer eller diskusprolaps, med nakkesmerter med udstråling og/eller paræstesier i overekstremiteterne
  • En række differentialdiagnoser bør vurderes, og der henvises her til afsnittet om nakkesmerter
  • Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin har udarbejdet kliniske retningslinjer for kroniske nakke/skuldersmerter

Forekomst

  • Kroniske nakkesmerter er hyppigere hos kvinder end hos mænd - og er mest udtalt midt i voksenlivet
  • Omkring 25 % af kvinder og 16 % af mænd klager over aktuelle nakkesmerter
  • Den årlige incidens for nyopståede nakkesmerter af mere end 1 dags varighed er 17-18 %1
  • I et dansk studie af ansatte med ensidigt gentaget arbejde fandtes den årlige incidens af nakkesmerter på 14 %, og incidensen af smerter i kombination med muskelømhed ved palpation var 1.7 %2

Risikofaktorer

  • De bedst dokumenterede risikofaktorer er kvindekøn og tidligere nakke-skuldersmerter3
  • I et systematisk review konkluderes, at der er moderat evidens for, at kroniske nakke-skuldersmerter med kliniske tegn (primært palpationsømhed) er relateret til gentagne skulderbevægelser med eller uden samtidig nakkefleksion, samt gentagne bevægelser med statisk belastning af nakke-skulderåg1. Det ses blandt industrisyersker, ved montagearbejde, blandt træindustriarbejdere, bogbindere og bioanalytikere, ved udskæring af kød, i fiskeindustrien og ved rengøringsarbejde. Der fandtes begrænset eller ingen sammenhæng med kraftfuldt arbejde, fysisk tungt arbejde, hånd/arm- eller helkropsvibrationer
  • Der er modstridende data vedrørende betydningen af psykosociale belastninger. Nogle studier peger på betydningen af høje jobkrav - andre af lave jobkrav4,3
  • I et kritisk review udført for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vedrørende årsager til degenerative lidelser i halshvirvelsøjlen konkluderedes det, at der er nogen evidens for, at bæring af byrder på hovedet er en risikofaktor for udvikling af degenerativ lidelse. Herudover vides ikke meget om arbejdsmæssige risikofaktorer for udvikling af degenerativ nakkelidelse. Der er således ikke evidens for en kausal sammenhæng med ekstreme hovedstillinger, repetitive bevægelser i nakken uden samtidig vægt, helkropsvibrationer og tungt arbejde og degenerativ nakkelidelse5

Klinik og diagnostik

Aktuelt

Årsagssammenhæng

  • Kroniske nakke-/skuldersmerter (cervicobrachialt syndrom):
    • Om kroniske nakke-/skuldersmerter skyldes bestemte arbejdsrelaterede påvirkninger er vanskeligt at afgøre. Dette skyldes, at
      • Nakke-/skuldersmerter er almindelige
      • Tilstanden er dårligt afgrænset uden klare patologiske tegn
      • Risikofaktorer er usikre
      • Eksponerings-responsforhold er ukendte
      • Tilstanden anerkendes dog efter Erhvervssygdomslisten, såfremt der har været tale om hurtigt gentagne bevægelser i skulder/overarm, eventuelt i kombination med nakkebøjning og/eller statisk belastning af nakke-skulderåget, i en længere årrække
  • Cervical diskusprolaps og artrose:
    • Tilstandene er ikke omfattet af Erhvervssygdomslisten
    • Diskusprolaps i nakken kan anerkendes udenfor fortegnelsen, hvis der er båret tunge byrder direkte mod nakkevinklen (f.eks. ølkuske, der bærer fyldte ølkasser på skulderen)

Erhvervsvejledning og forebyggelse

  • Tilstanden har et svingende forløb, men prognosen er overvejende god
  • Fysisk aktivitet og træning med opbygning af muskel-senefunktion er væsentlig
  • Tilpasning af arbejdet i perioder med udtalte smerter er at foretrække fremfor sygemelding, når det er muligt - afhængigt af arbejdets karakter og smerternes intensitet
  • Videreuddannelse kan være indiceret ved svære vedvarende smerter i situationer med udpræget ensidigt og gentaget arbejde

Patientinformation

  • Såfremt patienten ophører med de pågældende belastende arbejdsfunktioner, forventes bedring
  • Prognose vedr cervikal diskusprolaps, se artiklen om cervikal discusprolaps

Kilder

Referencer

  1. Palmer KT and Smedley J. Work relatedness of chronic neck pain with physical findings--a systematic review. Scan J Work Environ Health. 2007; 33.; 165-91. Vis kilde
  2. Andersen JH, Kaergaard A, Mikkelsen S, Jensen UF, Frost P, Bonde JP, Fallentin N, Thomsen JF. Risk factors in the onset of neck/shoulder pain in a prospective study of workers in industrial and service companies. Occup Environ Med. 2003; 60.; 649-54. Vis kilde
  3. Paksaichol A1, Janwantanakul P, Purepong N, Pensri P, van der Beek AJ. Office workers' risk factors for the development of non-specific neck pain: a systematic review of prospective cohort studies. Occup Environ Med. 2012; 69.; 610-18. Vis kilde
  4. Macfarlane GJ1, Pallewatte N, Paudyal P, Blyth FM, Coggon D, Crombez G, Linton S, Leino-Arjas P, Silman AJ, Smeets RJ, van der Windt D. Evaluation of work-related psychosocial factors and regional musculoskeletal pain: results from a EULAR Task Force. Ann Rheum Dis. 2009; 68.; 885-91. Vis kilde
  5. Svend Lings, Jonas Winkel Holm and Charlotte Leboeuf-Yde. What are the causes of cervical spinal degeneration? A systematic critical literature review.[. Copenhagen. Arbejdsskadestyrelsen. 2007.

Fagmedarbejdere

Annett Dalbøge

Ass. professor, Cand.Scient, ph.d., Århus Universitetshospital, Arbejdsmedicin

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen