Leverforgiftning og -betændelse, arbejdsrelateret

Hvad er leverforgiftning og leverbetændelse?

• Leveren har mange funktioner. En af de vigtigste er at omdanne og afgifte stoffer i blodet således, at de kan udskilles med urin eller afføring

• I leveren omdannes de kemiske forbindelser, der kommer ind i kroppen, vha. enzymsystemer der findes i leverceller. I leveren dannes også galde, som er nødvendigt for at kunne optage fedt i tarmene

• Der findes mange stoffer, som man mistænker kan påvirke og ødelægge leverceller. Udenfor arbejdsmiljøet er det for eksempel alkoholindtagelse, lægemidler og visse plantegifte. I arbejdsmiljøet findes over 100 forskellige stoffer, som har vist at kunne ødelægge levercellerne

• Det er dog i dag meget sjældent, at man får leverskade efter udsættelse for kemiske stoffer på de danske arbejdspladser. Der er sparsomme data vedrørende dette. Derimod udsættes flere faggrupper for virus, som kan forårsage leverbetændelse og dermed leverskade. Her medfører virus en betændelsestilstand i leverens celler og det omgivende støttevæv

• Sundhedsstyrelsen har udarbejdet vejledninger om forebyggelse og behandling af både hepatitis A, B og C, Sundhedsstyrelsens vejledning  

Man skelner imellem de ikke-maligne leversygdomme, som kan skyldes:

Virus og svampe f.eks. hepatitis A, B og C og Leptospirose, eller kemiske stoffer, som kan give anledning til:

• Kolestase f.eks. ethylen diamin

• Cirrhose f.eks. klorede organiske opløsningsmidler

• Levernekrose f.eks. trichorethylen

• Granulomatøs leversygdom f.eks. metaller som berylium og kobber

Eller de maligne leversygdomme:

• Primær hepatocellulært karcinom, som kan skyldes hepatitis B- og C-virus, vinylchlorid, aflatoxin, eller

• Hepatisk angiosarkom som kan skyldes thorotrast, arsenik, polyvinylklorid (PVC)

Hvilke faggrupper er mest udsatte?

• I dagens Danmark er arbejdsrelaterede leverskader meget sjældne. De ses typisk efter udsættelse for virus efter stikskade. Det gælder således især ansatte indenfor sundhedsvæsenet, politi, og visse pædagoger. Her er der risiko for at få overført virus af typen B eller C via inficeret blod. På arbejdspladser, hvor der er risiko for stikskader, findes der retningslinjer for, hvad den ansatte skal gøre, hvis vedkommende er blevet stukket. Hvis man mistænker en stikskade, er det vigtigt at oplyse om dette, når man opsøger læge

• Hos kloakarbejdere kan hudkontakt med inficeret vand medføre smitte med hepatitis A-virus. Kontakt med vand med rotteurin medfører risiko for smitte med leptospirose

• Erhvervsrejsende til fjerne lande kan smittes med hepatitis A-virus via forurenede madvarer

• Visse svampetoxiner, som aflatoxin produceret af nogle typer af Aspergillus svampe, som kan findes i bl.a. nødder, tørrede frugter, majs og forskellige kornarter, kan også give leverskader og leverkræft. Men dette er sjældent i Danmark

• Leverskade efter udsættelse for kemiske stoffer er fundet indenfor den kemiske industri, tøjrenserier, elektronikbranchen, trykkerier og malere (sjældent nu til dags)

Eksempler på brancher og påvirkninger, hvor der er fundet en overhyppighed

• Landbrug: Pesticider (Chlordecone), insekticider (paraquat), dioxin, Q-feber, aflatoxin

• Rengøring, kloak: Klorerede opløsningsmidler, xylen, styren, toluen, leptosirose

• Gummi- og plastikindustri: Vinylchlorid, epoxy resin

• Sundhedsvæsenet: Hepatitis B og C, anæstesigasser

• Malere: Xylen, cadmium, bly

• Metalbranchen: Arsenik

De mange stoffer, der er mistænkt for at kunne give leverskader, findes på mange forskellige arbejdspladser og hos forskellige faggrupper, men giver altså i dag meget sjældent anledning til påvist sygdom. Personer med et alkoholoverforbrug har større risiko for leverskade.

Hvilke andre årsager til leverskade findes?

Der findes mange "naturlige" årsager til leverskade. Her er nogle af dem:

• Leverbetændelse pga. virusinfektion (fx hepatitis A, B, C). Det er ikke usædvanligt, at man bliver smittet under udlandsophold, specielt i Asien. Stiknarkomaner, som deler sprøjte, har en høj risiko for at blive smittet med hepatitis

• Galdestenssygdom

• Blodoverføring

• Alkohol

• Leverskadelige medikamenter

• Arvelige faktorer (ophobning af leversygdom i slægten)

Hvordan mærker man leverforgiftning?

Symptomer på arbejdsbetinget leverbetændelse er de samme som symptomerne på leverbetændelse af anden årsag.

I det akutte stadie mærker man

• Træthed

• Kvalme

• Opkastninger

• Vægttab

• Dårlig appetit

Senere kommer der

• Lys afføring, eventuelt diarré

• Mørk urin

• Smerter og ømhed i højre side af maven 

• Gulsot i form af gullig hud og i øjet

Man får som regel kun nogle af disse symptomer, og i den tidlige fase mærker man ofte ingenting.

Hvordan stilles diagnosen?

• I det tidlige stadie er der tegn på levercellenekrose med stigende værdier af leverenzymerne, især transaminaser. Mistanke om virusinduceret leverskade kan verificeres ved blodprøver med påvisning af antistoffer i blodet

• Senere ved tegn på gulsot stiger også de alkaliske fosfataser og bilirubin. Der kan komme hudkløe

• I den sene fase kan der opstå fedtlever og levercirrose. Dette kan ses ved ultralyd, CT-scanning eller leverbiopsi

• Generelt skal arbejdsbetinget leversygdom følge den almindelige udredning for leversygdomme, men altså med fokus på udsættelser i arbejdsmiljøet

Årsagssammenhæng?

• Mistanke om arbejdsbetinget årsag bygger især på oplysninger om udsættelse i arbejdet, og en risikovurdering af udsættelsen

• Det er ikke nok blot at fokusere på det aktuelle arbejde, men også udsættelser på tidligere arbejdspladser, idet langvarig lav udsættelse kan være årsagen. Mistanke om årsag fra kemiske stoffer kræver toksikologisk gennemgang af stofferne

• Udspørgen om stikskader er nødvendigt ved mistanke om virusbetinget leversygdom. Suppleret med blodprøver kan dette verificere sammenhængen

Behandling

• Behandling af arbejdsbetingede leversygdomme, både de ikke-maligne og de maligne, følger de almindelige behandlingsregimer.

Hvad kan man gøre?

• Kroppen har stor evne til at danne nye leverceller. Hvis udsættelsen for de skadelige stoffer stopper i tide, kan leveren blive helt normal igen. Det er derfor vigtigt, at man selv er opmærksom og tidligt opsøger læge, hvis man mistænker leverforgiftning.

• Arbejdstilsynet kræver, at ansatte, hvis beskæftigelse primært eller for størstedelens vedkommende består i arbejde med håndtering, behandling eller analyse af spildevand (kloakvand), kloakslam o.l., er vaccinerede mod hepatitis A, tetanus (stivkrampe) og polio, se AT vejledning D.2.14-1 og Statens Serum Instituts vejledning vedr. kloakarbejdere.

• Sundhedsstyrelsen har anbefalinger omkring, hvilke specifikke personalegrupper der bør tilbydes vaccination mod hepatitis B, se Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus.

• Såfremt man har pådraget sig en arbejdsbetinget leversygdom, skal sagen anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det er lægens ansvar, at dette sker. Læs evt. mere om dette på AES hjemmeside.

Illustrationer

• Oversigtstegning af maven - undtaget mavesæk og tyndtarm

• Lever og galdeblære