Stilles ved kombinationen af nedsat hæmoglobin under normalområdet og ferritin under 30 µ g/l
Ved samtidig inflammation kan der være absolut jernmangel ved ferritin < 100 µg/l, idet ferritin er en fasereaktant og stiger ved inflammation
Årsagen til jernmangel bør altid belyses, af og til kan den være åbenbar: f.eks. yngre kvinde med kraftige langvarige menstruationsblødninger. Andre gange kan den kræve endoskopiske undersøgelser for at udelukke gastrointestinal blødning f.eks. fra okkult cancer
Behandling
Den udløsende årsag bør om muligt behandles. Jerndepoterne genfyldes som udgangspunkt lige så effektivt ved tilførsel af peroralt som ved intravenøs jerntilskud, hvorfor peroralt tilskud er at foretrække
Behandlingen bør fortsætte op til 3 måneder efter normalisering af Hb med det sigte at fylde jerndepoterne tilstrækkeligt
Henvisning
Patienter med uforklaret jernmangelanæmi bør henvises til endoskopisk udredning i henhold til figur 2.
Jernmangelanæmi er ingen slut-diagnose. Årsagen til jernmanglen bør udredes (se figur 2 for udredning)
Figur 1. Ferritinniveauer ved jernmangel alene (ferritin < 30 ug/l), anæmi af anden årsag (jernmangel uden inflammation), kombineret anæmi (jernmangel + inflammation) og ved inflammationsanæmi uden samtidig jernmangel (ferritin > 100 ug/l)
Venligst udlånt af Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi
IDA: iron deficiency anaemia. CIIDA: combined inflammatory and iron deficiency anaemia.
ACD: anaemia of chronic disease (inflammatory anaemia). CRP: C-reaktivt protein
Forkortelser og definitioner
Jernmangel (iron deficiency (ID)): Nedsat jernindhold i organismen, bedst bedømt ved måling af serum ferritin
Jernmangelanæmi (iron deficiency anaemia (IDA)): Anæmi der skyldes kompromitteret erythropoiese ved lave/tomme jerndepoter=absolut jernmangel
Anæmi pga. inflammation (anemia of chronic disease - ACD) som skyldes nedsat optagelse af jern, samt mangelfuld frigørelse af jern fra jerndepoter=funktionel jernmangel
Blandet inflammatorisk anæmi/jernmangelanæmi (combined inflammatory and iron deficiency anaemia (CIIDA)): Anæmi pga. inflammation samtidig med jernmangel
Ferritin < 30 μg/l er diskriminationsværdi for jernmangel uden samtidig inflammation (CRP normal). Ved samtidig inflammation (CRP forhøjet) er ferritin-niveau mellem 30 til 100 μg/l forenelig med jernmangel. Ferritin > 100 μg/l udelukker jernmangel uafhængigt af CRP niveau.
Sammenfattende er det således måling af hæmoglobin, ferritin og CRP, der kan anvendes til diagnostik af jernmangelanæmi og anæmi med jernmangel (kombineret anæmi):
Anæmi med ferritin < 30 ug/l uanset CRP niveau: jernmangelanæmi
Anæmi med ferritin > 30 ug/l og CRP normal: anæmi af anden årsag
Anæmi med ferritin < 100 ug/l og CRP forhøjet: kombineret inflammatorisk anæmi og jernmangelanæmi (CIIDA)
Anæmi med ferritin > 100 ug/l og CRP forhøjet: inflammatorisk anæmi (ACD)
Sygehistorie
Diagnosen anæmi kan ikke stilles sikkert ud fra klinisk præsentation alene
I sjældne tilfælde synkebesvær - Plummer-Vinsons syndrom
Akut eller kronisk blodtab
Akut blodtab bekræftes gennem oplysninger om kaffegrumslignende opkast, næseblødning, vaginalblødning, sort afføring
Store menstruationsblødninger? Flere graviditeter? Bloddonor?
Medicinudløst (gastritis/ulcus som følge af NSAID, acetylsalicylsyre, AK-behandling)
Afføringsvaner
Hos mænd og postmenopausale kvinder bør der fokuseres på afføringsvanerne, og om patienten har set sort eller blodtilblandet afføring, større vægttab eller mavesmerter samt arvelig disposition til GI cancer som bør føre til udredning i pakkeforløb, jvf figur 2
Kost
Kostanamnesen er specielt vigtig hos børn, unge og enlige ældre. Fuldkost indeholder ca. 5 mg jern pr. 1000 kcal føde
Højde og vægt er grundlag for vurdering af ernæringsstatus
Endetarmen eksploreres (rektumcancer, analcancer), og afføringen på handsken undersøges for blod
Gynækologisk undersøgelse
GU udføres ved store vaginalblødninger hos fertile kvinder og ved postmenopausale blødninger
Teleangiektasier
Kan være udtryk for Oslers sygdom eller kronisk alkoholisme
Blødende øsofagusvaricer ved alkoholisme eller anden kronisk leversygdom
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Blodprøver
Hb, MCV, MCHC, retikulocyttal, ferritin, transferrinmætning, leukocyttal, trombocyttal, CRP (forhøjet ved infektion, inflammation, cancer - disse tilstande forårsager også en stigning i ferritin, hvorfor en ferritinværdi altid skal vurderes sammen med en CRP-værdi), "levertal" (ALAT, LDH, basisk phosphatase, bilirubin, koagulationsfaktorer 2,7,10, albumin) (ferritin er forhøjet ved leversygdom), kreatinin, Na+, K+, Cøliakitest (måling af transglutaminase og total IgA), folat, cobalamin (Vitamin B12), TSH
Serum-jern er en ringe indikator for kroppens jernindhold, har primært værdi til at udregne transferrinmætning (Tsat= transferrinx2/jern)
Der bør hos alle foretages cøliaki screening ( transglutaminase antistof IgA og total IgA, ved IgA mangel måles endvidere transglutaminase IgG)
Figur 2. Udredning af uforklaret anæmi med jernmangel
Venligst udlånt af Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi
*Cøliakitest: måling af IgA transglutaminase-antistof samt total IgA – samt ved nedsat IgA måling af IgG transglutaminase antistof 2 . **I henhold til Sundhedsstyrelsens diagnostisk pakkeforløb 3 og pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm 2022
Figur 3. Strategi ved fortsat uafklaret anæmi med jernmangel efter bidirektional endoskopi af mavetarmkanalen i henhold til figur 2.
Venligst udlånt af Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi
Ferritin-værdier over 100 μg/l indikerer adækvate jerndepoter og lav sandsynlighed for jernmangelanæmi
Bemærk at ferritin som anført ovenfor er en akut fase reaktant og kan være forhøjet af den grund ved inflammatoriske sygdomme, cancer og levercirrose. Dog vil der selv ved inflammation kombineret med absolut jernmangel sjældent ses ferritinniveauer >100 μg/l
P-ferritin er den bedste analyse til diagnostik af jernmangel
Serum jern og serum transferrin er behæftet med store tolkningsproblemer overfor anæmi ved kronisk sygdom og bør derfor erstattes af ferritinmåling
Transferrinmætning er lav ved jernmangel og normal eller høj ved anæmi ved inflammation
Cirkulerende plasmatransferrinreceptor er den bedste laboratorieprøve til at adskille jernmangelanæmi og anæmi ved kronisk sygdom.
Cirkulerende plasmatransferrinreceptor er høj ved jernmangelanæmi og normal ved anæmi ved kronisk sygdom
Udredning for gastrointestinal (GI) sygdom
Følger algoritmen i Figur 2
Der indledes med koloskopi da årsagen hyppigst findes her. Ved normale forhold udføres gastroskopi.
Påvist jernmangelanæmi medfører over 20 gange øget risiko for diagnosticeret tarmkræft i løbet af 2 år hos mænd > 50 år eller hos kvinder efter menopause
I et studie af 700 voksne med jernmangelanæmi havde 6 % gastrointestinal kræft
Cøliaki skal altid overvejes hos patienter med jernmangel (se figur 2)
Jernabsorptionstest er behæftet med en del usikkerhed og anbefales derfor ikke
Ved negativ bidirektionel skopi følges algoritmen i Figur 3
Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus
Ved fuldt udviklet jernmangelanæmi ses mikrocytære hypokrome erytrocytter.
Vejledt af anamnese og klinisk undersøgelse (f.eks. CT-scanning af abdomen mhp. nyretumor, cystoskopi etc.)
Mistanke om genetisk betinget jernmangelanæmi (IRIDA= Iron Refractory Iron Deficiency Anemia) kan udredes med særlige gentest
Knoglemarvsbiopsi
I de sjældne tilfælde, hvor der fremdeles er tvivl om diagnosen jernmangel/anæmi ved kronisk sygdom/blandingsanæmi, vil en knoglemarvsbiopsi definitivt give svaret: Tomme jerndepoter i marven = jernmangel
Peroralt tilskud er lige så effektivt som i.v. jernbehandling, medmindre der foreligger mistanke om absorptionsdefekt eller svigtende kompliance
Jerndepoterne fyldes samtidig med korrektion af anæmien
Når jernmanglen er korrigeret, reduceres absorptionen, og fortsat behandling har ingen værdi
Tid til effekt
Ved adækvat jernbehandling kan en øgning i Hb på ca. 0.62 mmol/l (1 g/dL) forventes i løbet af ca. 1,5-2 uger
Det kan tage op til 3 måneder, før jernlagrene normaliseres efter, at Hb er korrigeret, hvorfor jerntilskud bør fortsættes i 3 måneder efter normalisering af Hb
Manglende effekt af substitution kan skyldes
Fejldiagnose
Anden type anæmi samtidig f.eks. samtidig inflammatorisk anæmi som hæmmer jernabsorptionen
Pågående blodtab
For lav jerndosis eller jernpræparat som giver dårlig absorption
Komplicerende sygdom som reducerer knoglemarvsaktiviteten
Patienten tager ikke tabletterne
Genetisk betinget jernmangel, sjælden tilstand, diagnosticeres som regel allerede i barnealder
Anbefalet, normalt jernindtag, når der ikke er jernmangel
Den optimale daglige jernindtagelse anslås til:
5-10 mg for børn indtil 12 år
10-20 mg for børn og unge indtil 20 år
10 mg for mænd og ikke-fertile kvinder
20 mg for kvinder med menstruationsblødninger
40-50 mg under graviditet
20-40 mg under amning.
Håndtering i almen praksis
Opfølgning på jernbehandling efter 4-6 uger med kontrol af Hb, ferritin, reticulocytter (der bør være reticulocytose. indtil anæmien er korrigeret, opstår få dage efter opstart med jernbehandlingen). Forventelig stigning i Hb er ca. 0,6mmol/l hver 14. dag
Jernmangel (også inden regulær anæmi er udviklet) er en af de hyppigste årsager til reaktiv trombocytose. Undersøg altid for jernmangel ved tilfældigt fund af trombocytose, som ikke har anden oplagt forklaring
Råd til patienten
Jernrig kost
Jernsubstitution
Undgå forstoppelse under jernbehandling med brug af passende dosis laxantia
Medicinsk behandling
Jerntilskud til gravide (Sundhedsstyrelsens anbefalinger)
Jernbehovet stiger gradvist gennem graviditeten
Jernindtaget bruges hovedsageligt til at øge erytrocytmassen hos den gravide, udvikle placentastrukturer, dække fosterets jernbehov og opveje jerntab ved fødslen som følge af blødning
I den fertile alder er jernindtaget i gennemsnit lavere (11 mg/dag) end det anbefalede (20 mg/dag)
Mulighederne for at opbygge tilstrækkelige jerndepoter inden en graviditet er derfor ikke gode for de fleste
Det daglige jernindtag i kosten vil hos størstedelen ikke være tilstrækkeligt til at dække det øgede behov under graviditeten
Der er et samlet jernbehov på 1000-2000 mg jern for at gennemføre en normal graviditet, svarende til et ferritinniveau > 70ug/l. Dette skal ses overfor et normalt dagligt jernbehov på 1-2mg
Kun ca. 20 % af danske kvinder har ved første graviditetsundersøgelse plasmaferritin over det niveau
Ca. 40 % har enten små jernreserver under 240 mg eller ikke eksisterende reserver
Ca. 75-80 % af danske kvinder har mindre jerndepoter, end der kræves til at gennemføre en graviditet uden at komme i jernunderskud
Sundhedsmæssige effekter af jerntilskud
Jernmangelanæmi er en risikofaktor for tidlig fødsel og lav fødselsvægt
De positive effekter af jerntilskud hos fosteret vil primært være, at man sikrer tilstrækkelig jern til udvikling af de vitale organer, samt mulighed for at opbygge tilstrækkeligt store jerndepoter til de første levemåneder
De positive effekter hos moderen er forebyggelse af jernmangelanæmi både under graviditeten og efter fødslen, hvilket har betydning for det generelle velbefindende og den fysiske formåen
Ved 5-10 % af alle fødsler er blodtabet så stort, at moderen udvikler blødningsanæmi. Det er derfor væsentligt, at den gravides jerndepoter ikke tømmes
Kvinder, der har taget jerntilskud under graviditeten, har en bedre jernstatus postpartum end kvinder, der ikke har taget jerntilskud
Graviditet har betydning for jernstatus i årene frem
Kvinder, der har født, har således lavere p-ferritin sammenlignet med kvinder, der ikke har født
Kvinder, der har fået flere børn, har mindre jerndepoter, end kvinder der kun har gennemført én graviditet
Jerntilskud
Hovedparten af danske kvinder vil have behov for et jerntilskud under graviditet for at forebygge udtømning af jerndepoterne
Der er ingen international konsensus om, hvorvidt plasma ferritin eller hæmoglobin bør anvendes til screening af gravide, med henblik på at identificere den mindre gruppe, som har tilstrækkelige jerndepoter til, at tilskud kan undværes
Da det samtidig ikke er påvist, at et profylaktisk moderat jerntilskud har skadelige effekter, anbefaler Sundhedsstyrelsen ud fra en samlet vurdering generel jernprofylakse under graviditet
Det er af flere grunde hensigtsmæssigt at stile efter den lavest effektive dosis. Nyere undersøgelser viser, at 40-50 mg/dag senest fra uge 18 er tilstrækkeligt til at forebygge jernmangel og jernmangelanæmi hos de fleste gravide
Hvis lægen har klinisk mistanke om, at den gravide har anæmi eller jernmangel, bør det medføre måling af hæmoglobin og plasma ferritin
Ved lave værdier anbefales et øget tilskud (66-100 mg jern dagligt)
Profylaktisk jerntilskud til gravide
Alle gravide tilrådes et dagligt jerntilskud på ca. 40-50 mg jern dagligt fra graviditetsuge 10 og resten af graviditeten.
Den gravide bør gøres opmærksom på, at jerntabletter ligesom andre tabletter skal opbevares utilgængeligt for børn
Dosis på 40-50 mg er baseret på, at jerntilskuddet tages separat og mellem måltiderne, hvor absorptionen er bedst. Samtidig indtagelse af C-vitamin, f.eks. som et glas juice, øger optagelsen af jern
Jern, der indgår i multivitaminer, medregnes ikke i de 40-50 mg, idet jernet ikke absorberes optimalt i konkurrence med de andre stoffer i en multivitamintablet
Den anbefalede dosis vil sjældent give anledning til bivirkninger
Substitutionsbehandling ved jernmangelanæmi
Jerntabletter, med ferrojern 100 mg x1 hver anden dag taget på tom mave. Tidligere anbefalede man 100 mgx2 dagligt, men den totale jernabsorption ved indtag hver 2. dag er stort set den samme, og med betydeligt færre gastrointestinale bivirkninger, hvilket er vist at øge kompliance.
Såfremt der ikke er pågående blødning, kan man forvente en hæmoglobinstigning på 0,5 mmol/l hver 14. dag og retikulocytstigning efter en lille uge
Behandlingen bør fortsætte et par måneder efter normalisering af hæmoglobinniveauet for at fylde depoterne op
Valg af jernpræparat er ikke afgørende
Hæmjern absorberes bedre, men præparaterne indeholder ret små jernmængder, hvorfor der i givet fald skal indtages et større antal tabletter for at nå op på den anbefalede dosis.
I de få tilfælde med tarmabsorptionsdefekter, hvor parenteral behandling må anvendes, bruges intramuskulære eller intravenøse injektioner
Tilskud af askorbinsyre
C-vitaminer (25-100 mg), gerne i form af appelsinjuice, tages sammen med tabletterne for at øge jernabsorptionen
Forhold som påvirker optaget af jern
Mad rig på tannater (f.eks. te) eller fytater (f.eks. klid, fiberprodukt), eller medicin som hæver gastrisk pH (antacida, H2-blokkere, protonpumpehæmmere) samt Eltroxin reducerer absorptionen og bør om muligt undgås eller tidsforskydes (se endvidere på promedicin.dk for dosisforskydninger af interagerende præparater)
Nogle personer har problemer med jernabsorptionen, fordi selve glasuren på tabletten opløses dårligt. Disse patienter vil have større nytte af flydende jerntilskud
Bivirkninger til jernbehandling
Kvalme, obstipation, diarré, mavesmerter
Afføringsmiddel og adækvat væskeindtagelse kan lindre den forstoppende effekt af peroral jernbehandling
Fibrinolysehæmmer:
Patienter med kroniske, blødende læsioner kan forsøgsvis behandles med fibrinolysehæmmer som tranexamsyre
Blodtransfusion
Sjældent indiceret hos patienter med langsomt udviklet kronisk jernmangelanæmi, medmindre der er sværere anæmisymptomer så som angina pectoris, svær dyspnø eller andre symptomer/tegn på anæmiudløst hjerteinkompensation
Injektion/Infusionsbehandling:
Ved formodet nedsat jernabsorption f.eks. inflammatorisk tarmsygdom, dårligt respons på peroral behandling, intolerance mod jern eller meget lav Hb kan jern gives som injektion eller infusion. Der er for de fleste intravenøse jernpræparater en risiko for anafylaksi, hvorfor injektion/infusion bør ske under overvågning. Der er generelt ikke påvist øget effekt af intravenøs jernbehandling sammenlignet med peroral behandling, men kan være rationelt hos patientgrupper med kronisk inflammation og deraf nedsat jernabsorption, men generelt bør peroral behandling være første valg.
Jernbehandling uden at der foreligger anæmi?
Jernmangel (anæmi) er ikke en diagnose, men et symptom, som man bør prøve at finde en årsag til, før man substituerer
Effekten af jernsubstitution til patienter uden anæmi er dårligt belyst
Patienter med jernmangel men uden anæmi, rapporterer dog hyppigt træthed, koncentrationsbesvær og restless leg syndrome, som ofte bedres ved behandling
Kliniske endepunkter er ofte kun hæmatologiske parametre
Hos børn i ulande mener man at kunne påvise forbedret psykomotorisk udvikling og kognitive funktioner ved jernsubstitution
Jernsubstitution anbefales herhjemme til gravide profylaktisk (se ovenfor)
Andre effekter af jern?
Jern bruges ikke kun i hæmoglobin. Det er vigtigt for en række andre molekyler som myoglobin, cytokrom C, cytokrom P450, katalaser og peroxidaser
Anæmi er derfor ikke den eneste kliniske konsekvens af jernmangel. Det kan forklare andre, uspecifikke "respons-fænomener" på jerntilskud, som "øget energi"
Andre medicinske behandlinger
Ved kronisk blødningsproblematik må der ofte henvises til relevant speciale mhp. forbedring af hæmostasen, og evt. udredning for blødningsforstyrrelse (f.eks. von Willebrandt sygdom eller Mb. Osler) eller vurdering af tiltag som kan reducere f.eks. menoragi (tranexamsyre, hormonspiral)
Anden behandling
Ætiologisk behandling vurderes altid
Forebyggende behandling
Rigtig kost, jerntilskud til gravide fra 10. svangerskabsuge
Henvisning
At finde årsagen til jernmanglen er altid vigtigt, der henvises til Figur 2 og bidirektionel endoskopi i pakkeforløb hvor det i henhold til figuren er relevant.
Ved kronisk blødningsproblematik må der ofte henvises til relevant speciale mhp. forbedring af hæmostasen, og evt. udredning for blødningsforstyrrelse (f.eks. von Willebrandt sygdom eller Mb. Osler) eller vurdering af tiltag som kan reducere f.eks. menoragi (tranexamsyre, hormonspiral)
Opfølgning
Plan
Peroralt behandles med 100 mg elementært jern hver 2. dag (dosisreduktion ved bivirkninger)
Reticulocyttal kan kontrolleres efter ca. 1 uge og skal vise stigning, men i øvrigt kan første kontrol planlægges 3-4 uger efter behandlingsstart
Derefter aftales regelmæssige kontroller til Hb er normal, og ferritin er ca. 50 µ g/L
Øgning i Hb på ca. 0.5- 0.6 mmol/l (= ca. 1 g/dL) forventes i løbet af 2-3 uger, hvis patienten ikke har en pågående blødning
Der fortsættes med jernbehandling indtil 3 måneder efter normaliseret Hb niveau
Intravenøs jernbehandling anvendes ved manglende effekt af eller bivirkninger til peroral behandling, samt ved intestinal malabsorption eller ved længerevarende inflammation
Det kan overvejes at kontrollere Hb og ferritin 1-2 måneder efter afsluttet jernbehandling, mhp. at sikre stabile værdier, navnlig hvis blødningskilden ikke har ladet sig identificere, for at sikre sig at der ikke er fortsat tegn til jerntab (faldende ferritin eller relaps af anæmi). Såfremt der atter opstår anæmi eller faldende ferritinniveauer bør blødningsudredning gentages/udvides bla med kapselendoskopi
Hvad bør man kontrollere?
Hb og ferritin (reticulocytter evt. efter 1 uges behandling, men er sjældent nødvendigt). Patienten mærker ofte klinisk forbedring efter 1-2 ugers behandling med jerntilskud
Jernmangel defineres som tomme jerndepoter i knoglemarven, men bliver sædvanligvis påvist ved lavt plasma-ferritin
Jernmangelanæmi defineres som jernmangel + lav blodprocent (Hb)
Normalområde:
Mænd: 8,3 - 10,5 mmol/L
Kvinder: 7,3 - 9,5 mmol/L
Gravide: 7,0 - 9,1 mmol/L
Fødende: 6,7 - 9,7 mmol/L
Børn har referencegrænser varierende med alderen
Hb < 9,0 mmol/l ( 15 g/dl) ved fødsel
Hb < 6,4 mmol/l (10,5 g/dl) 1-23 mdr.
Hb < 7,0 mmol/l (11,5 g/dl) 2-9 år
Værdierne kan variere noget fra laboratorium til laboratorium
Forekomst
Jernmangel er den hyppigste ernæringsbrist på verdensplan, og den vigtigste årsag til anæmi i almen praksis
Blandt fertile kvinder har op til en femtedel jernmangel og 2-3 % jernmangelanæmi
I Danmark er den hyppigste årsag til jernmangelanæmi kronisk blodtab
Tabel 1. Hyppigheden af tomme/lave jerndepoter (jernmangel) og anæmi med jernmangel i Danmark
Ætiologi og patogenese
Sædvanlig dansk kost indeholder 5-15 mg jern pr. dag, hvoraf ca. 10 % absorberes
Der tabes normalt 1-2 mg jern pr. døgn (svarer til 2 ml blod), så selv et lavt daglig blodtab vil give jernmangel
Jernmangel opstår, når kroppens jernbehov overstiger jernabsorptionen fra kosten
Hyppige årsager til jernmangel er kronisk blodtab (f.eks. fysiologiske tab via menstruationsblødninger), evt. kombineret med jernfattig kost. Endvidere nedsat absorption. Det kan også skyldes okkult blodtab herunder gastrointestial cancer. Jernmangel kan også udvikles under perioder med øget jernbehov f.eks. under graviditeter
Normal fysiologi
Jernmetabolismen er usædvanlig ved, at den er kontrolleret ved absorption og ikke ved ekskretion. Se figur af jernomsætningen
Jern tabes kun ved blodtab og dermed tab af røde blodceller. Ved den meget sjældne hæmolysesygdom - paroxystisk nocturn hæmoglobinuri (PNH) - tabes jern dog også ved, at frit hæmoglobin i blodet (intravaskulær hæmolyse med overskridelse af haptoglobins bindingskapacitet) i blodet filtreres ud gennem nyrerne
Mænd og ikke-menstruerende kvinder taber ca. 1 mg jern pr. dag
Et svangerskab kræver ca. 1000 mg jern
En blodtransfusion med 500 ml blod indeholder 250 mg jern
Jernabsorption
Jernabsorptionen foregår i duodenum og jejunum. Af det indtagne jern optages kun 5-10 % af jernindholdet i kosten hos personer, som er i homeostase
Absorptionen nedsættes ved jernoverskud
Absorptionen kan øges tre til fem gange ved jernunderskud
Jern i kosten er tilgængelig i to former:
Hæm-jern som findes i kød
Ikke-hæm-jern som findes i planter og mælkeprodukter
Biotilgængeligheden af ikke-hæm-jern kræver syre i mavesækken og varierer med føde som stimulerer (askorbinsyre, kød) eller hæmmer (kalcium, fiber, te, kaffe, vin) optagelsen
Disponerende faktorer
Dårlig kost og malabsorption er sjældent isolerede årsager til jernmangel
Grupper med høj forekomst af jernmangel
Spædbørn med indvandrerbaggrund, mælkeanæmi
Børn 1-5 år gamle og unge menstruerende piger
Gravide
Spiralbrugere, undtaget hormonspiral
Bloddonorer
Patienter som bruger NSAID, acetylsalicylsyre og patienter i antikoagulationsbehandling (f.eks. warfarin, eller direkte orale antikoagulantia (DOAKs): dabigatran, rivaroxaban, apixaban, edoxaban)
Der er angivet flere mulige forklaringer på denne sammenhæng, bl.a. øget jerntab fra H. pylori-relateret gastritis, nedsat jernabsorption pga. gastrisk hypoaciditet og duodenitis samt øget jernbehov pga. bakteriens behov for jern
Eradikation af H. pylori er vist at kunne korrigere jernmanglen
Henrik Birgens og Ulrik Malthe Overgaard. Hæmatologi - i Klinisk Praksis 1.udgave, Jernmangelanæmi side 55-58. København. Munksgaard. 2017.
Zimmermann MB, Hurrell RF. Nutritional iron deficiency. Lancet. 2007; 370.; 511-20.
Vis kilde
Killip S, Bennett JM, Chambers MD. Iron deficiency anemia. Am Fam Physician. 2007; 75.; 671-8.
Vis kilde
Goddard AF, James MW, McIntyre AS, Scott BB, British Society of Gastroenterology. Guidelines for the management of iron deficiency anaemia. Gut. 2011; 60.; 1309-16.
Vis kilde
Lopez A et al. Iron deficiency anaemi. Lancet. 2016; 387.; 907-16.
Vis kilde
Breymann C. Iron deficiency anemia in pregnancy. Semin Hematol. 2015; 52(4).; 339-47.
Vis kilde
Fagmedarbejdere
Ulrik Malte Overgaard
overlæge, Rigshospitalet, Klinik for Blodsygdomme
Jette Kolding Kristensen
praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.
