Sekretion fra brystvorten

Ann Søegaard Knop

speciallæge

Basisoplysninger

Definition

  • Sekretion eller flåd fra en eller begge brystvorter hos kvinder, som ikke ammer 
  • Galaktoré er udskillelse af mælk eller mælkelignende sekret fra brystet

Forekomst

  • Sekretion er meget almindelig hos kvinder i den fertile alder 
  • Er mindre hyppigt hos børn og nullipara 
  • Galaktoré og anden papilsekretion kan også forekomme hos mænd
  • Sekretionen kan være intermitterende eller vedvarende, beskeden eller rigelig, fritflydende eller skal presses ud, ensidig eller dobbeltsidig 
  • Sekretionen kan være blodig, serøs, purulent eller hvidlig/gullig/grønlig/brunlig 
  • Der kan forekomme blodigt sekret i 2 og 3. trimester, samt i de første uger efter start med amning. Det skal ikke udredes nærmere, hvis det ophører efter nogle ugers amning

Diagnostisk tankegang

  • 0-20 % af kvinder med blodigt papilflåd/ klart sekret har en bagved liggende malign eller præmalign tilstand; risikoen stiger med stigende alder
  • Hyppigste årsag til blodigt papilflåd er ductuspapillom – altså en benign polyp i en eller flere ducter. Diagnosen sikres operativt, hvorfor alle patienter med blodigt papilflåd skal henvises til udredning og behandling
  • Sekretion af blakket, gulligt, grønligt eller brunligt sekret er et normalfysiologisk fænomen, som kvinder i den fertile alder hyppigt oplever. Kan være spontan eller komme efter fysisk manipulation af brystvævet. Ofte fra multiple ducter og ofte bilateralt. Kræver ingen udredning, men blot beroligende information
  • Sekretion kan være led i ductectasisyndromet og kan ses ved fibroadenomatose
  • Patienter med helt vandklar sekretion eller blodigt papilflåd skal henvises til udredning, det vil sige til klinisk mammografi og vurdering hos brystkirurg

Hvorfor henvender patienten sig?

  • Kvinden frygter ofte kræft
  • Hygiejnisk problem med rigelig sekretion, især hvis sekretet er meget viskøst (”mayonnaise- eller tandpastakonsistens”) 

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser

Brystbetændelse

  • Purulent flåd og tegn til betændelse i det ene bryst - lokal varme, rødme, ømhed 

Papilforandringer

  • Runners nipple (mænd) på grund af mekanisk slid på papillen af vådt løbetøj
  • Eksem: Kan være banalt, allergibetinget (piercing), psoriasis, obs. Pagets disease of the Nipple med underliggende malignitet eller in-situ forandringer
  • Fissurer

Medikamentelt udløst

  • Er en forholdsvis almindelig årsag til galaktoré: 
    • Dopamin-receptorblokkere
    • Dopamin-frigørende præparater 
    • Hæmmere af dopaminfrisætning
    • Laktrotrofiske præparater: Østrogener, p-piller, verapamil
    • Galaktoré kan også skyldes seponering af østrogen på grund af bortfald af den hæmmende effekt af prolaktin på brystet

Brystkræft

  • Kan have klar sekretion eller papilblødning som debutsymptom

Prolaktinom

  • Er den hyppigste hypofysetumor
  • Hos mange kvinder er amenoré eneste symptom, men galaktoré (30 %), svækket libido, tørhed i skeden og osteoporose (efter lang tid) forekommer 
  • Undersøg altid om patienten er gravid. Ved graviditet tiltager hypofysen 100 % i størrelse, og der kan komme symptomer fra en tidligere asymptomatisk tumor 
  • Bromokriptin er førstevalg ved behandling. Hvis dette ikke giver ønsket resultat, er kirurgi indiceret
  • Hyperprolaktinæmi af anden årsag: Cushings syndrom, ændret funktion af hypothalamus eller af thyreoidea, kronisk nyresvigt, thorax-skader, polycystisk ovariesyndrom, idiopatisk hyperprolaktinæmi, ektopisk prolaktinproduktion

Neonatal galaktoré

  • Prolaktin fra moderens cirkulation kan føre til forbigående galaktoré hos nyfødte, "heksemælk" 
  • Forstørrede bryster er et forbigående fænomen, men kan forekomme længere hos brysternærede børn

Sygehistorie

Alder

  • Patienter med prolaktinomer er som regel 20-35 år gamle
  • I neonatalperioden tyder sekret fra mammae på overførsel af prolaktin fra mater

Farve på sekret

  • Tegn til blod giver øget mistanke om malignitet 
  • Purulent sekret tyder på infektion
  • Er sekretionen spontan eller fremkaldes den ved at trykke?
  • Unilateral er mest suspekt

Andre forandringer i brysterne

  • Knuder
  • Hudforandringer

Medikamenter

  • Flere medikamenter påvirker prolaktinsekretionen, bl.a. alfa-metyldopa, haloperidol, klorpromazin, SSRI, tricykliske antidepressiva, opiater, østrogener, p-piller, verapamil

Tidligere sygdomme

  • Nylig thoraxkirurgi, hypotyreose, hypertyreose, kronisk nyresvigt?

Er menstruationen regelmæssig

  • Amenoré (graviditet?) eller uregelmæssig menstruation - kan tyde på hypofyseforstyrrelse, f.eks. prolaktinom

Ledsagende fænomener

  • Hovedpine, synsforstyrrelser, varmeintolerans, kramper, forstyrret madlyst, polyuri og polydipsi - tyder på hypofysær eller hypotalamisk sygdom 
  • Nedsat libido, infertilitet, oligomenoré eller amenoré, impotens - kan tyde på hyperprolaktinæmi  
  • Træthed, kuldeintolerans, forstoppelse - kan tyde på hypotyreose 
  • Nervøsitet, rastløshed, svedtendens, varmeintolerans, vægttab trods øget madlyst - tyder på hypertyreose

Familiehistorie

  • Thyreoidealidelse eller multipel endokrin neoplasi (ca. 30 % har hypofysetumor)

Klinisk undersøgelse

  • Højde, vægt 
  • Vækstretardering? 
    • Hypopituitarisme, hypotyreose, kronisk nyresvigt
  • Gigantisme/akromegali 
    • Tyder på hypofysetumor
  • Puls 
    • Bradykardi tyder på hypotyreose, takykardi tyder på hypertyreose
  • Thorax 
    • Tegn på lokal irritation, infektion, traume?
  • Brystundersøgelse 
    • Knuder eller sekretion?

Se evt. efter andre tegn

  • Synsfeltsnedsættelse, papilødem, hjernenervepatologi - tyder på hypofysetumor eller intrakranial udfyldning
  • Struma, stridt hår, tør hud - tyder på hypotyreose 
  • Struma, håndtremor, exoftalmus - tyder på hypertyreose 
  • Hirsutisme og akne - kan skyldes kronisk hyperandrogenisme forbundet med hyperprolaktinæmi

Undersøgelser

  • Undersøg om sekretet indeholder blod (hvid gaze)
  • Andre prøver er kun indiceret, hvis sygehistorie og kliniske fund giver indikation for det 
    • Graviditetstest 
    • Evt. s-prolaktin, FSH, LH, TSH 
  • Klinisk mammografi er indiceret ved ensidig klar eller blodig sekretion 
  • MR af hypofysen er indiceret ved stærkt forhøjet s-prolaktin eller mistanke om hypofysetumor 

Henvisninger

Rekommandationer for billeddiagnostik ved patologisk papil sekretion (PPS)

  • Udredning med UL af kvinder under 30 år
  • Klinisk mammografi (inkl. UL) af kvinder over 30 år 
  • Mænd med PPS anbefales udredt med klinisk mammografi (inkl. UL) i pakkeforløb uanset alder
  • Kvinder med fysiologisk papilsekretion udredes ikke 
  • Patienter med spontant blodigt eller vandklart sekret bør henvises til udredning (klinisk mammografi og derfra til brystkirurg) 
  • Mistanke om hypofysetumor indicerer udredning på sygehus (endokrinolog)

Råd

  • Evt. seponering af galaktoré-inducerende medikamenter 
  • Behandling af evt. hypo- eller hypertyreose 
  • Galaktoré sekundært til maternel prolaktin hos nyfødte er selvbegrænsende og kræver ingen behandling 
  • Behovet for at behandle galaktoré bør baseres på s-prolaktin-niveauet, alvorlighedsgraden og kvindens fertilitetsønske 
  • Patienter med isoleret galaktoré og normale prolaktin-værdier behøver ikke behandling, hvis de ikke er plaget af galaktoréen, ikke har graviditetsønske, er uden tegn til hypogonadisme eller har reduceret knogletæthed

Hyperprolaktinæmi

  • Patienter med hyperprolaktinæmi bør få kontrolleret prolaktinværdier med mellemrum og få udført MR ca. hvert andet år 
  • Indikation for behandling foreligger, når der er generende galaktoré, nedsat libido, amenoré, infertilitet - samt ved påvisning af hypofysetumor 
  • Behandlingsmålene er at hæmme prolaktin-sekretionen og reducere dens kliniske og biokemiske konsekvenser, reducere størrelsen af prolaktinomet og hindre dets progression og recidiv
  • Dopaminagonister er den foretrukne behandling, f.eks. bromocriptin

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig information?

Illustrationer

Billeder

Kilder

Supplerende læsning

 

Fagmedarbejdere

Ann Søegaard Knop

Overlæge, ph.d., Onkologisk klinik, Rigshospitalet

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen