Hypoglykæmi, akut behandling

Hypoglykæmi ved type 1 og type 2 diabetes

Klassifikation - inddeles i:

• Asymptomatisk hypoglykæmi:

  • Målt blodsukker < 3,9 mmol/l men uden symptomer på hypoglykæmi

• Insulinføling/symptomatisk hypoglykæmi

  • Målt blodsukker < 3,0 mmol/l og samtidig typiske symptomer på hypoglykæmi

• Svær hypoglykæmi - også kaldet insulintilfælde eller insulinchok

  • En episode, hvor personen skal have hjælp fra en anden person til at indtage kulhydrater eller indgift af glucagon, og hvor personens hjernefunktion herefter normaliseres. Det er ikke et krav, at der er målt et lavt blodsukker

Forekomst

• Er som regel en komplikation til insulinbehandling, men kan også forekomme ved behandling med repaglinid og sulfonylurea-præparater

• Personer med type 1 diabetes har ret til såkaldt CGM - Continuous Glucose Monitoring - dvs. et apparat, der løbende måler glukosekoncentrationen. Disse er som hovedregel udstyret med en alarm, der gør personen opmærksom på, at blodsukkeret er lavt. Alarmen er typisk sat til 4 mmol/l. Dette gør, at problematikken ved type 1 diabetes er mindsket betydeligt

• Personer med type 2 diabetes har kun i begrænset omfang mulighed for CGM. Generelt er risiko for hypoglykæmi dog også væsentlig mindre ved type 2 diabetes, også når de er i insulinbehandling

• Hyppigheden varierer betydeligt fra person til person, men den enkelte person med diabetes kan i mange tilfælde genkende de symptomer, der er karakteristiske for personen

• En mindre del af personer med diabetes, ofte med lang diabetesvarighed, får ingen eller få symptomer eller først symptomer ved meget lavt blodsukker - tilstanden kaldes "hypoglycemia uanawareness"

Symptomer og tegn

• Initiale symptomer (føling) er uro, svedtendens, hurtig puls, hjertebanken, humørsvingninger og sultfornemmelse

• Velregulerede diabetikere får som regel føling, når blodsukkerniveauet falder under 2-3 mmol/L, mens patienter, som er dårlig reguleret, kan få symptomer på et højere niveau

• Ved fald i blodsukker til under 2 mmol/L optræder cerebrale symptomer, som nedsat bevidsthed, bevidstløshed, kramper og lammelser (insulinchock)

Behandling

• Selvbehandling

  • Oftest mærker patienten selv symptomerne og korrigerer blodsukkerniveauet med indtag af hurtigt absorberbare kulhydrater, fx druesukkertabletter eller flydende druesukker, efterfulgt af langsomt absorberbare kulhydrater, fx et stykke rugbrød

• Glucagon

  • Kan personen ikke indtage noget, kan personens nærmeste pårørende/sundhedspersonale indsprøjte glucagon 1 mg intramuskulært

  • Patienten bør ligge i stabilt sideleje

• Glucose

  • Sundhedspersonale kan indgive glucose i.v. 10-20 g, svarende til 50-100 ml 20 % glucose eller 100-200 ml 10 % glucose til bevidsthedspåvirkede personer. Hos børn: 0,5–1,0 g/kg kropsvægt

  • Obs. fare for vævsnekrose ved ekstravasal infusion

  • Hvis patienten ikke vågner umiddelbart, er der behov for akut sygehusindlæggelse

• Specialproblem

  • Lavt blodsukker på grund af sulfonylureaderivater er ofte langvarige, og der kan være behov for tilførsel af glucose over flere døgn. Sygehusindlæggelse er nødvendig

Forebyggende behandling

• Sørg altid for korrekt dosis af insulin eller repaglinid/sulfonylurea, rigtig kost og dosisjustering ved fysisk aktivitet

• En person med diabetes i behandling med ovennævnte bør altid have druesukker på sig samt evt. et stykke mad eller en lille karton juice let tilgængelig

Læs mere

• Hypoglykæmi ved diabetes mellitus

• NBV: Kontinuerlig glukose måling (CGM)