Fagmedarbejdere
Hypoglykæmi, akut behandling
Hypoglykæmi ved type 1 og type 2 diabetes
Klassifikation - inddeles i:
Asymptomatisk hypoglykæmi:
Målt blodsukker < 3,9 mmol/l men uden symptomer på hypoglykæmi
Insulinføling/symptomatisk hypoglykæmi
Målt blodsukker < 3,0 mmol/l og samtidig typiske symptomer på hypoglykæmi
Svær hypoglykæmi - også kaldet insulintilfælde eller insulinchok
En episode, hvor personen skal have hjælp fra en anden person til at indtage kulhydrater eller indgift af glucagon, og hvor personens hjernefunktion herefter normaliseres. Det er ikke et krav, at der er målt et lavt blodsukker
Forekomst
Er som regel en komplikation til insulinbehandling, men kan også forekomme ved behandling med repaglinid og sulfonylurea-præparater
Personer med type 1 diabetes har ret til såkaldt CGM - Continuous Glucose Monitoring - dvs. et apparat, der løbende måler glukosekoncentrationen. Disse er som hovedregel udstyret med en alarm, der gør personen opmærksom på, at blodsukkeret er lavt. Alarmen er typisk sat til 4 mmol/l. Dette gør, at problematikken ved type 1 diabetes er mindsket betydeligt
Personer med type 2 diabetes har kun i begrænset omfang mulighed for CGM. Generelt er risiko for hypoglykæmi dog også væsentlig mindre ved type 2 diabetes, også når de er i insulinbehandling
Hyppigheden varierer betydeligt fra person til person, men den enkelte person med diabetes kan i mange tilfælde genkende de symptomer, der er karakteristiske for personen
En mindre del af personer med diabetes, ofte med lang diabetesvarighed, får ingen eller få symptomer eller først symptomer ved meget lavt blodsukker - tilstanden kaldes "hypoglycemia uanawareness"
Symptomer og tegn
Initiale symptomer (føling) er uro, svedtendens, hurtig puls, hjertebanken, humørsvingninger og sultfornemmelse
Velregulerede diabetikere får som regel føling, når blodsukkerniveauet falder under 2-3 mmol/L, mens patienter, som er dårlig reguleret, kan få symptomer på et højere niveau
Ved fald i blodsukker til under 2 mmol/L optræder cerebrale symptomer, som nedsat bevidsthed, bevidstløshed, kramper og lammelser (insulinchock)
Behandling
Selvbehandling
Oftest mærker patienten selv symptomerne og korrigerer blodsukkerniveauet med indtag af hurtigt absorberbare kulhydrater, fx druesukkertabletter eller flydende druesukker, efterfulgt af langsomt absorberbare kulhydrater, fx et stykke rugbrød
Kan personen ikke indtage noget, kan personens nærmeste pårørende/sundhedspersonale indsprøjte glucagon 1 mg intramuskulært
Patienten bør ligge i stabilt sideleje
Sundhedspersonale kan indgive glucose i.v. 10-20 g, svarende til 50-100 ml 20 % glucose eller 100-200 ml 10 % glucose til bevidsthedspåvirkede personer. Hos børn: 0,5–1,0 g/kg kropsvægt
Obs. fare for vævsnekrose ved ekstravasal infusion
Hvis patienten ikke vågner umiddelbart, er der behov for akut sygehusindlæggelse
Specialproblem
Lavt blodsukker på grund af sulfonylureaderivater er ofte langvarige, og der kan være behov for tilførsel af glucose over flere døgn. Sygehusindlæggelse er nødvendig
Forebyggende behandling
Sørg altid for korrekt dosis af insulin eller repaglinid/sulfonylurea, rigtig kost og dosisjustering ved fysisk aktivitet
En person med diabetes i behandling med ovennævnte bør altid have druesukker på sig samt evt. et stykke mad eller en lille karton juice let tilgængelig
Læs mere
Kilder
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.Indhold leveret af