Diagnose
Diagnostiske kriterier
Endelig diagnose forudsætter (Whipples triade):
- At patient udvikler hypoglykæmiske symptomer
- At der i samme prøve påvises hypoglykæmi samt forhøjet insulin-, C-peptid- og proinsulinniveau
- At symptomerne forsvinder, når der gives glukose
Sygehistorie - karakteristika
- Alder og køn
- Medianalder på diagnosetidspunkt er ca. 50 år med meget stor spredning
- Der er overvægt af kvinder
- Hyppigst opstår hypoglykæmien flere timer efter måltid, kun i sjældne tilfælde postprandialt
- Typiske neuroglykopene, dvs. direkte konsekvens af hypoglykæmi på hjernefunktionen. Symptomer omfatter forvirring, personlighedsændringer, bevidsthedsforstyrrelser, amnesi og i nogle tilfælde generaliserede kramper
- Autonome symptomer, dvs. forårsaget af sympatikusaktivering er svedtendens, takykardi, palpitationer og sultfølelse
- Mange af patienterne tager på i vægt
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Diagnostisk strategi
- Der tages udgangspunkt i, om der foreligger dokumenteret hypoglykæmi eller ikke
- Såfremt der ikke foreligger dokumenteret hypoglykæmi, er strategien at sandsynliggøre, at der er tale hypoglykæmi eller alternativt, at det er overvejende sandsynligt, at andre forhold er årsag til patientens symptomer
- Patientens anamnese og symptomer må derfor nøje gennemgås, mhp. om symptomer kan forklares af anden sygdom
- Såfremt der fortsat er betydende mistanke om hypoglykæmi, kan patienten enten henvises direkte til endokrinologisk ambulatorium eller, problematikken kan belyses ved at lade patienten måle blodsukre (se nedenfor)
- Anamnesen kan giver ofte ledetråde til differentialdiagnoserne
- Lær patienten af måle blodsukre og bed patienten måle disse standardiseret på følgende tidspunkter:
- Fastende morgen, ved sengetid samt 2 timer efter hvert måltid og ved symptomer i en periode på en uge
- Såfremt der ikke påvises lave blodsukre i relation til symptomer, er det meget lidt sandsynligt, at det drejer sig om hypoglykæmi
- Såfremt der er påvist hypoglykæmi, og der ikke er en oplagt forklaring på dette, typisk stort alkoholforbrug eller eksisterende svær sygdom, henvises patienten til endokrinologisk ambulatorium
Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus
- Det vurderes hvordan patienten kan klassificeres i henhold til de principielle årsager
- Eksogen - dvs. påført udefra af lægemidler eller lignende
- Endogen – dvs. forårsaget af sygdom hos den enkelte person
- Endogent forårsaget hypoglykæmi kan underopdeles i tilfælde der ses hos:
- Personer med allerede pågående ofte svær sygdom
- Personer men nedsat sekretion af andre hormoner
- Personer som har fået lavet gastric bypass
- Personer der tilsyneladende er raske
- Der foretages en grundig gennemgang af anamnese, forbrug af alkohol og medicin samt karakteristik af og mønster for de symptomer, som potentielt er relateret til hypoglykæmi. Patienter med allerede kendt pågående svær sygdom eller tegn på dette, fx cancer, udredes primært for dette. Hos patienter med kendt binyrebark- eller hypofyseinsufficiens fokuseres på at optimere behandlingen af dette. Personer som har fået lavet gastric bypass pga. overvægt kan i sjældnere tilfælde, (få % af de opererede) udvikle hypoglykæmi
- Patienten uden tegn på svær sygdom eller kendt binyre- eller hypofyseinsufficiens udredes med
- Patienten instrueres i at måle blodsukre standardiseret på følgende tidspunkter:
- Fastende morgen
- Ved sengetid samt
- 2 timer efter hvert måltid og
- Ved symptomer i en længere periode
- Evt. kan pt. påsættes kontinuer glucosemåler i en perioder på1 - 2 uger
- Der screenes for insulinantistoffer og evt. insulinreceptorantistoffer
- Eventuelt screening for tilstedeværelse af sulfonylurinstoffer i blod/urin
- Er der begrundet mistanke om hypoglykæmi, foretages 72 timer faste test efter standardiseret regime – regimet varierer men indeholder principielt:
- Samtidig måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin hver 4 time i en periode på 72 timer
- Måling af ketonstoffer i blodet for at sikre, at patienten faster
- Hvis der tilkommer sikre hypoglykæmiske symptomer, og er blodsukkeret under 2,5 – 3, tages et sæt prøver til bestemmelse af insulin, C-peptid og proinsulin. Der gives herefter glukose og det registreres, om symptomerne forsvinder
- Hvis der ikke har været hypoglykæmiske episoder i løbet af 72 timer, kan man f.eks. afslutte med middelsvær motion med forudgående og afsluttende prøvetagning
- Negativ 3-dages fasteprøve har høj specificitet
- Patienter med non insulinom pancreatogen hypoglykæmi udredes evt. genetisk
- Patienter med autoimmun hypoglykæmi rapporteres ofte at have andre autoimmune manifestationer og bør udredes mhp. dette
Billeddiagnostiske undersøgelser
- Udføres efter at diagnosen er bekræftet biokemisk. Insulinomer er i 80 % af tilfældene mindre end 2 cm og påvises bedst ved MR eller endoskopisk ultralyd
- Eventuelt suppleres med otreotidscintigrafi og bestemmelse af insulinniveauer i de kar, som drænerer pancreas
Supplerende undersøgelser efter billeddiagnostik
- Såfremt billediagnostikken er forenelig med en insulinom, bør MEN1 udelukkes
- Såfremt diagnostikken peger på non insulinom pancreatogen hypoglykæmi udredes evt. genetisk
- Såfremt diagnostikken peger på autoimmun hypoglykæmi, bør pt. udredes for andre autoimmune manifestationer
Differentialdiagnoser – non hypoglykæmiske
- Psykomotorisk epilepsi
- Psykiatriske tilstande
Behandling
- Insulinom (se artiklen insulinom)
- Non insulinom pancreatogen hypoglykæmi og autoimmun hypoglykæmi
- Der er tale om yderst sjældne tilstande. Behandlingen vil være individuel
- Post gastric bypass hypoglykæmi
- Det er uafklaret, hvad den optimale behandling af dette er. Både delvis resektion af pancreas og medicinsk behandling har været prøvet
- Patienten bør diskuteres med de centre som har erfaring med bariatrisk kirurgi
Henvisning
Opfølgning
Plan
- Afhænger af, hvilken mekanisme der er årsag
Hvad bør man kontrollere?
- Afhænger af, hvilken mekanisme der er årsag
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
- Afhænger af hvilken mekanisme der er årsag
Baggrundsoplysninger1,2
Definition
- Langt hovedparten af alle tilfælde af hypoglykæmi ses hos personer med diabetes i behandling med medikamenter, som kan sænke blodsukkeret, typisk insulin og/eller sulfonylurinstoffer
- Blandt personer som ikke har diabetes, er hypoglykæmi sjælden, men kan ses ved brug af nogle lægemidler, ved en række sygdomme og kan være tegn på en øget insulinproduktion i pancreas herunder insulinom
- Det anbefales, at diagnostisk udredning primært iværksættes hos personer, hvor der er påvist Whipples triade:
- Symptomer på hypoglykæmi
- Et dokumenteret lavt blodsukker dvs. < ca. 3 mmol
- Symptomerne og abnorme fund forsvinder efter tilførsel af glukose
Forekomst – klassificering
Hypoglykæmi hos personer uden diabetes er meget sjældent. Der er sparsomme informationer om forekomsten, men det anslås, at incidensen af insulinom er < 1 pr 250.000 i baggrundsbefolkningen. Tilstanden kan ud fra årsag/ætiologi klassificeres i:
- Eksogen - dvs. påført udefra af lægemidler eller lignende
- Endogen - dvs. forårsaget af sygdom hos den enkelte person
- Endogent forårsaget hypoglykæmi kan underopdeles i tilfælde der ses hos:
- Personer med allerede pågående ofte svær sygdom
- Personer med nedsat sekretion af andre hormoner
- Personer der tilsyneladende er raske
I tabel 1 er anført årsagerne til hypoglykæmi i henhold til ovenstående klassifikation:
| Årsag/ætiologi |
| Eksogen forårsaget hypoglykæmi | - Alkohol
- Lægemidler: Indometacin, Glucagon, kinin
- Selvpåført hypoglykæmi - dvs. indtag af insulin eller sulfonylurinstoffer mhp. at opnå hypoglykæmi
|
| Endogen hypoglykæmi ved eksisterende svær sygdom | |
| Endogen hypoglykæmi hos personer med anden hormonmangel | |
| Endogen hypoglykæmi hos tilsyneladende raske | - Insulinom
- Anden beta-celle sygdom
- Noninsulinom pancreatogen hypoglykæmi (tidl. kaldet nesidioblastosis)
- Autoimmune hypoglykæmi
- Insulin antistoffer
- Insulinreceptor-autoantistoffer (meget sjælden)
|
Mekanismer
Glucosekoncentrationen i blodet er meget nøje reguleret, idet hjerne og dele af nyrerne er 100 % afhængig af glukose som energikilde. I tabel 2 er skematisk beskrevet mekanismen/den formodede mekanisme, der fører til hypoglykæmi ved de forskellige ætiologier af hypoglykæmi
| Årsag | Mekanisme |
| Alkohol | Nedsat glukoneogenese og dermed nedsat glukoseproduktion i leveren |
| Lægemidler | Ofte ukendt eller usikker |
| Selvpåført hypoglykæmi | Øget glukoseoptagelse på grund af insulin |
| Leversvigt | Nedsat glukoseproduktion i leveren |
| Nyresvigt | Uklart |
| Hjertesvigt | Formentlig nedsat glukoseproduktion i leveren |
| Sepsis | Stærkt øget glukoseforbrug |
| Svær underernæring | Nedsat glukosedannelse i leveren |
| Cancersygdomme | Øget dannelse af insulinlignende peptider (IGF-I og II) resulterende i øget glukoseoptagelse |
| Binyrebarkinsufficiens | Påvirkning/reduktion af leverens glukoseproduktion |
| Væksthormon insufficiens | Påvirkning/reduktion af leverens glukoseproduktion |
| Insulinom | Øget insulin sekretion fra en tumor af autonomt fungerende Beta-celler |
| Non insulinom pancreatogen hypoglykæmi (tidl. kaldet nesidioblastose) | Øget insulin sekretion - formentlig en mekanisme som ligner ovenstående |
| Post-gastric bypass hypoglykæmi | Formentlig øget insulin sekretion fra delvist autonomt fungerende Beta-celler |
| Autoimmun hypoglykæmi | Mekanismen er usikker men formodes at være - Insulinantistoffer som binder insulin og frigiver dem pludselig og i store mængder
- Insulin receptorantistoffer som aktiverer insulinreceptorer og øger glukoseoptagelsen
|
Patientinformation
Link til patientinformation
Link til vejledninger
Der findes intet på området.
Illustrationer
Tegninger