Hypoglykæmi hos voksne uden diabetes

Thomas Almdal

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Diagnose bygger på, at Whipples triade er påvist dvs:
    • at en patient har hypoglykæmiske symptomer og
    • at der biokemisk påvises hypoglykæmi  
    • at symptomerne forsvinder, når blodsukkerniveauet normaliseres

Behandling

  • Afhænger af hvilken diagnose der stilles - se nedenfor

Henvisning

  • Henvises såfremt overstående kriterier er opfyldt
  • Som minimum, at der er påvist lavt blodsukker, typisk < 2,5 -3 mmol/l og samtidigt symptomer og anden sygdom eller medicinbivirkning er usandsynlig 

Diagnose

Diagnostiske kriterier

Endelig diagnose forudsætter (Whipples triade): 

  • At patient udvikler hypoglykæmiske symptomer
  • At der i samme prøve påvises hypoglykæmi samt forhøjet insulin-, C-peptid- og proinsulinniveau
  • At symptomerne forsvinder, når der gives glukose

    Sygehistorie - karakteristika

    • Alder og køn
      • Medianalder på diagnosetidspunkt er ca. 50 år med meget stor spredning
      • Der er overvægt af kvinder
    • Hyppigst opstår hypoglykæmien flere timer efter måltid, kun i sjældne tilfælde postprandialt 
    • Typiske neuroglykopene, dvs. direkte konsekvens af hypoglykæmi på hjernefunktionen. Symptomer omfatter forvirring, personlighedsændringer, bevidsthedsforstyrrelser, amnesi og i nogle tilfælde generaliserede kramper
    • Autonome symptomer, dvs. forårsaget af sympatikusaktivering er svedtendens, takykardi, palpitationer og sultfølelse
    • Mange af patienterne tager på i vægt

    Supplerende undersøgelser i almen praksis

    Diagnostisk strategi

    • Der tages udgangspunkt i, om der foreligger dokumenteret hypoglykæmi eller ikke
    • Såfremt der ikke foreligger dokumenteret hypoglykæmi, er strategien at sandsynliggøre, at der er tale hypoglykæmi eller alternativt, at det er overvejende sandsynligt, at andre forhold er årsag til patientens symptomer
    • Patientens anamnese og symptomer må derfor nøje gennemgås, mhp. om symptomer kan forklares af anden sygdom 
    • Såfremt der fortsat er betydende mistanke om hypoglykæmi, kan patienten enten henvises direkte til endokrinologisk ambulatorium eller, problematikken kan belyses ved at lade patienten måle blodsukre (se nedenfor)
    • Anamnesen kan giver ofte ledetråde til differentialdiagnoserne
    • Lær patienten af måle blodsukre og bed patienten måle disse standardiseret på følgende tidspunkter: 
      • Fastende morgen, ved sengetid samt 2 timer efter hvert måltid og ved symptomer i en periode på en uge
      • Såfremt der ikke påvises lave blodsukre i relation til symptomer, er det meget lidt sandsynligt, at det drejer sig om hypoglykæmi
    • Såfremt der er påvist hypoglykæmi, og der ikke er en oplagt forklaring på dette, typisk stort alkoholforbrug eller eksisterende svær sygdom, henvises patienten til endokrinologisk ambulatorium

    Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

    • Det vurderes hvordan patienten kan klassificeres i henhold til de principielle årsager 
      • Eksogen - dvs. påført udefra af lægemidler eller lignende
      • Endogen – dvs. forårsaget af sygdom hos den enkelte person
        • Endogent forårsaget hypoglykæmi kan underopdeles i tilfælde der ses hos:
          • Personer med allerede pågående ofte svær sygdom 
          • Personer men nedsat sekretion af andre hormoner
          • Personer som har fået lavet gastric bypass
          • Personer der tilsyneladende er raske
    • Der foretages en grundig gennemgang af anamnese, forbrug af alkohol og medicin samt karakteristik af og mønster for de symptomer, som potentielt er relateret til hypoglykæmi. Patienter med allerede kendt pågående svær sygdom eller tegn på dette, fx cancer, udredes primært for dette. Hos patienter med kendt binyrebark- eller hypofyseinsufficiens fokuseres på at optimere behandlingen af dette. Personer som har fået lavet gastric bypass pga. overvægt kan i sjældnere tilfælde, (få % af de opererede) udvikle hypoglykæmi
    • Patienten uden tegn på svær sygdom eller kendt binyre- eller hypofyseinsufficiens udredes med
    • Patienten instrueres i at måle blodsukre standardiseret på følgende tidspunkter:
      • Fastende morgen
      • Ved sengetid samt
      • 2 timer efter hvert måltid og
      • Ved symptomer i en længere periode
      • Evt. kan pt. påsættes kontinuer glucosemåler i en perioder på1 - 2 uger 
    • Der screenes for insulinantistoffer og evt. insulinreceptorantistoffer
    • Eventuelt screening for tilstedeværelse af sulfonylurinstoffer i blod/urin
    • Er der begrundet mistanke om hypoglykæmi, foretages 72 timer faste test efter standardiseret regime – regimet varierer men indeholder principielt:
      • Samtidig måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin hver 4 time i en periode på 72 timer
      • Måling af ketonstoffer i blodet for at sikre, at patienten faster 
      • Hvis der tilkommer sikre hypoglykæmiske symptomer, og er blodsukkeret under 2,5 – 3, tages et sæt prøver til bestemmelse af insulin, C-peptid og proinsulin. Der gives herefter glukose og det registreres, om symptomerne forsvinder
      • Hvis der ikke har været hypoglykæmiske episoder i løbet af 72 timer, kan man f.eks. afslutte med middelsvær motion med forudgående og afsluttende prøvetagning
      • Negativ 3-dages fasteprøve har høj specificitet
    • Patienter med non insulinom pancreatogen hypoglykæmi udredes evt. genetisk
    • Patienter med autoimmun hypoglykæmi rapporteres ofte at have andre autoimmune manifestationer og bør udredes mhp. dette

    Billeddiagnostiske undersøgelser

    • Udføres efter at diagnosen er bekræftet biokemisk. Insulinomer er i 80 % af tilfældene mindre end 2 cm og påvises bedst ved MR eller endoskopisk ultralyd
    • Eventuelt suppleres med otreotidscintigrafi og bestemmelse af insulinniveauer i de kar, som drænerer pancreas

    Supplerende undersøgelser efter billeddiagnostik

    • Såfremt billediagnostikken er forenelig med en insulinom, bør MEN1 udelukkes
    • Såfremt diagnostikken peger på non insulinom pancreatogen hypoglykæmi udredes evt. genetisk
    • Såfremt diagnostikken peger på autoimmun hypoglykæmi, bør pt. udredes for andre autoimmune manifestationer

    Differentialdiagnoser – non hypoglykæmiske

    • Psykomotorisk epilepsi
    • Psykiatriske tilstande

    Behandling

    • Insulinom (se artiklen insulinom)
    • Non insulinom pancreatogen hypoglykæmi og autoimmun hypoglykæmi
      • Der er tale om yderst sjældne tilstande. Behandlingen vil være individuel
    • Post gastric bypass hypoglykæmi
      • Det er uafklaret, hvad den optimale behandling af dette er. Både delvis resektion af pancreas og medicinsk behandling har været prøvet
      • Patienten bør diskuteres med de centre som har erfaring med bariatrisk kirurgi 

    Henvisning

    • Som beskrevet ovenfor

    Opfølgning

    Plan

    • Afhænger af, hvilken mekanisme der er årsag

    Hvad bør man kontrollere?

    • Afhænger af, hvilken mekanisme der er årsag

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    • Afhænger af hvilken mekanisme der er årsag

    Baggrundsoplysninger1,2

    Definition

    • Langt hovedparten af alle tilfælde af hypoglykæmi ses hos personer med diabetes i behandling med medikamenter, som kan sænke blodsukkeret, typisk insulin og/eller sulfonylurinstoffer
    • Blandt personer som ikke har diabetes, er hypoglykæmi sjælden, men kan ses ved brug af nogle lægemidler, ved en række sygdomme og kan være tegn på en øget insulinproduktion i pancreas herunder insulinom
    • Det anbefales, at diagnostisk udredning primært iværksættes hos personer, hvor der er påvist Whipples triade:
      • Symptomer på hypoglykæmi 
      • Et dokumenteret lavt blodsukker dvs. < ca. 3 mmol
      • Symptomerne og abnorme fund forsvinder efter tilførsel af glukose 

    Forekomst – klassificering

    Hypoglykæmi hos personer uden diabetes er meget sjældent. Der er sparsomme informationer om forekomsten, men det anslås, at incidensen af insulinom er < 1 pr 250.000 i baggrundsbefolkningen. Tilstanden kan ud fra årsag/ætiologi klassificeres i:

    • Eksogen - dvs. påført udefra af lægemidler eller lignende
    • Endogen - dvs. forårsaget af sygdom hos den enkelte person
      • Endogent forårsaget hypoglykæmi kan underopdeles i tilfælde der ses hos:
        • Personer med allerede pågående ofte svær sygdom
        • Personer med nedsat sekretion af andre hormoner
        • Personer der tilsyneladende er raske

    I tabel 1 er anført årsagerne til hypoglykæmi i henhold til ovenstående klassifikation:

    Årsag/ætiologi 
    Eksogen forårsaget hypoglykæmi  
    • Alkohol
    • Lægemidler: Indometacin, Glucagon, kinin 
    • Selvpåført hypoglykæmi - dvs. indtag af insulin eller sulfonylurinstoffer mhp. at opnå hypoglykæmi
    Endogen hypoglykæmi ved eksisterende svær sygdom 
    Endogen hypoglykæmi hos personer med anden hormonmangel 
    Endogen hypoglykæmi hos tilsyneladende raske 
    • Insulinom
    • Anden beta-celle sygdom
    • Noninsulinom pancreatogen hypoglykæmi (tidl. kaldet nesidioblastosis)
    • Autoimmune hypoglykæmi
      • Insulin antistoffer
      • Insulinreceptor-autoantistoffer (meget sjælden)

    Mekanismer

    Glucosekoncentrationen i blodet er meget nøje reguleret, idet hjerne og dele af nyrerne er 100 % afhængig af glukose som energikilde. I tabel 2 er skematisk beskrevet mekanismen/den formodede mekanisme, der fører til hypoglykæmi ved de forskellige ætiologier af hypoglykæmi

    Årsag Mekanisme
    Alkohol Nedsat glukoneogenese og dermed nedsat glukoseproduktion i leveren 
    Lægemidler Ofte ukendt eller usikker 
    Selvpåført hypoglykæmi Øget glukoseoptagelse på grund af insulin 
    Leversvigt Nedsat glukoseproduktion i leveren 
    Nyresvigt Uklart 
    HjertesvigtFormentlig nedsat glukoseproduktion i leveren
    SepsisStærkt øget glukoseforbrug
    Svær underernæringNedsat glukosedannelse i leveren
    CancersygdommeØget dannelse af insulinlignende peptider (IGF-I og II) resulterende i øget glukoseoptagelse
    Binyrebarkinsufficiens Påvirkning/reduktion af leverens glukoseproduktion
    Væksthormon insufficiensPåvirkning/reduktion af leverens glukoseproduktion
    Insulinom Øget insulin sekretion fra en tumor af autonomt fungerende Beta-celler
    Non insulinom pancreatogen hypoglykæmi (tidl. kaldet nesidioblastose)Øget insulin sekretion - formentlig en mekanisme som ligner ovenstående
    Post-gastric bypass hypoglykæmiFormentlig øget insulin sekretion fra delvist autonomt fungerende Beta-celler
    Autoimmun hypoglykæmi 

    Mekanismen er usikker men formodes at være

    1. Insulinantistoffer som binder insulin og frigiver dem pludselig og i store mængder
    2. Insulin receptorantistoffer som aktiverer insulinreceptorer og øger glukoseoptagelsen

     

    Patientinformation

    Link til patientinformation

    Link til vejledninger

    Der findes intet på området.

    Illustrationer

    Tegninger

    Kilder

    Referencer

    1. Cryer PE, Axelrod L, Grossman AB, Heller SR, Montori VM, Seaquist ER, Service FJ, Endocrine Society. Evaluation and management of adult hypoglycemic disorders: an Endocrine Society Clinical Practice Guideline Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism Volume 94, Issue 3, 1 March 2009, Pages 709–728. Vis kilde
    2. Martens P, Tits J. Approach to the patient with spontaneous hypoglycemia. Eur J Intern Med. 2014. 25.

    Fagmedarbejdere

    Thomas Almdal

    overlæge, dr. med., Endokrinologisk klinik PE, Rigshospitalet

    Jette Kolding Kristensen

    praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen