Diagnose
Diagnostiske kriterier
Endelig diagnose forudsætter (Whipples triade):
At patient har symptomer forenelig med hypoglykæmi
At der i forbindelse med dette biokemisk påvises hypoglykæmi og samtidig højt insulin-, C-peptid- og proinsulinniveau
At symptomerne forsvinder, når der gives glukose/glukose niveauet stiger
Sygehistorie - karakteristika
Alder og køn
Medianalder på diagnosetidspunkt er ca. 50 år med meget stor spredning
Der er overvægt af kvinder
Mange er steget i vægt
Der har været symptomer i længere tid
Hyppigst opstår hypoglykæmien flere timer efter måltid, kun i sjældne tilfælde postprandialt
Personen har symptomer som kan være
Neuroglykopene, dvs. direkte konsekvens af hypoglykæmi på hjernefunktionen. Disse omfatter forvirring, personlighedsændringer, bevidsthedsforstyrrelser, amnesi og i nogle tilfælde generaliserede kramper
Autonome symptomer, dvs. forårsaget af sympatikusaktivering er svedtendens, takykardi, palpitationer og sultfølelse
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Diagnostisk strategi
Der tages udgangspunkt i, om der foreligger dokumenteret hypoglykæmi eller ikke
Såfremt der ikke foreligger dokumenteret hypoglykæmi, er strategien at sandsynliggøre, at der er tale hypoglykæmi, alternativt at det er overvejende sandsynligt at andre forhold er årsag til patientens symptomer
Patientens anamnese og symptomer må derfor nøje gennemgås, mhp. om symptomer kan forklares af anden sygdom
Såfremt der fortsat er betydende mistanke om hypoglykæmi, bør problematikken belyses ved at lade patienten måle blodsukker
Lær patienten af måle blodsukre og udstyr patienten med blodsukkerapperat
Bed patienten måle disse standardiseret på følgende tidspunkter : Fastende morgen, ved sengetid samt 2 timer efter hvert måltid og ved symptomer i en periode på en uge
Såfremt der ikke påvises lave blodsukre i relation til symptomer, er det meget lidt sandsynligt, at det drejer sig om hypoglykæmi
Såfremt der er påvist hypoglykæmi, og der ikke er en oplagt forklaring på dette, typisk stort alkoholforbrug eller eksisterende svær sygdom, overvej henvisning til endokrinologisk ambulatorium
Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus
Det vurderes hvordan patienten kan klassificeres i henhold til de principielle årsager
Der foretages en grundig gennemgang af anamnese, forbrug af alkohol og medicin samt karakteristik af og mønster for de symptomer, som potentielt er relateret til hypoglykæmi og vurderes, om symptomer kan relateres allerede kendt pågående svær sygdom. Er der mistanke om eller tegn på pågående svær sygdom, fx cancer, udredes primært for dette. Hos patienter med kendt binyrebark- eller hypofyseinsufficiens fokuseres på at optimere behandlingen af dette. Personer som har fået lavet gastric bypass pga. overvægt kan i sjældnere tilfælde, (få % af de opererede) udvikle hypoglykæmi
Patienten uden tegn på svær sygdom eller kendt binyre- eller hypofyseinsufficiens udredes med
Patienten instrueres i at måle blodsukke standardiseret på følgende tidspunkter:
Fastende morgen
Ved sengetid
2 timer efter hvert måltid
Ved symptomer i en længere periode
Evt. kan patienten udstyres med en kontinuer glukosemåler i en perioder på 1 - 2 uger. Det er dog væsentlig at være opmærksom på, at kontinuer glukosemålere ofte måler falsk for lave blodsukre, og at de ikke er optimale til hypoglykæmi diagnostik
Der screenes for insulinantistoffer og evt. insulinreceptorantistoffer
Eventuelt screening for tilstedeværelse af sulfonylurinstoffer i blod/urin
Er der begrundet mistanke om hypoglykæmi, foretages 72 timer faste test efter standardiseret regime – regimet varierer men indeholder principielt:
Samtidig måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin hver 4 time i en periode på 72 timer
Måling af ketonstoffer i blodet for at sikre, at patienten faster
Hvis der tilkommer sikre hypoglykæmiske symptomer, og er blodsukkeret under 2,5 – 3, tages et sæt prøver til bestemmelse af insulin, C-peptid og proinsulin. Der gives herefter glukose og det registreres, om symptomerne forsvinder
Hvis der ikke har været hypoglykæmiske episoder i løbet af 72 timer, kan man f.eks. afslutte med middelsvær motion med forudgående og afsluttende prøvetagning
Negativ 3-dages fasteprøve har høj specificitet
Patienter med non insulinom pancreatogen hypoglykæmi udredes evt. genetisk
Patienter med autoimmun hypoglykæmi rapporteres ofte at have andre autoimmune manifestationer og bør udredes mhp. dette
Billeddiagnostiske undersøgelser
Udføres efter at diagnosen er bekræftet biokemisk. Insulinomer er i 80 % af tilfældene mindre end 2 cm og påvises bedst ved MR eller endoskopisk ultralyd
Eventuelt suppleres med otreotidscintigrafi og bestemmelse af insulinniveauer i de kar, som drænerer pancreas
Supplerende undersøgelser efter billeddiagnostik
Såfremt billediagnostikken er forenelig med en insulinom, bør MEN1 udelukkes
Såfremt diagnostikken peger på non insulinom pancreatogen hypoglykæmi udredes evt. genetisk
Såfremt diagnostikken peger på autoimmun hypoglykæmi, bør pt. udredes for andre autoimmune manifestationer
Differentialdiagnoser – non hypoglykæmiske
Psykomotorisk epilepsi
Psykiatriske tilstande
Behandling
Insulinom (se artiklen insulinom)
Non insulinom pancreatogen hypoglykæmi og autoimmun hypoglykæmi
Post gastric bypass hypoglykæmi
Det er uafklaret, hvad den optimale behandling af dette er. Både delvis resektion af pancreas og medicinsk behandling har været prøvet
Patienten bør diskuteres med de centre, som har erfaring med bariatrisk kirurgi
Henvisning
Opfølgning
Hvad bør man kontrollere?
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Baggrundsoplysninger1
Definition
Langt hovedparten af alle tilfælde af hypoglykæmi ses hos personer med diabetes i behandling med medikamenter, som kan sænke blodsukkeret, typisk insulin og/eller sulfonylurinstoffer
Blandt personer som ikke har diabetes, er hypoglykæmi sjælden, men kan ses ved brug af nogle lægemidler, ved en række sygdomme og kan være tegn på en øget insulinproduktion i pancreas herunder insulinom
Det anbefales, at diagnostisk udredning primært iværksættes hos personer, hvor der er påvist Whipples triade:
Forekomst – klassificering
Hypoglykæmi hos personer uden diabetes er meget sjældent. Der er sparsomme informationer om forekomsten, men det anslås, at incidensen af insulinom er < 1 pr 250.000 i baggrundsbefolkningen. Tilstanden kan ud fra årsag/ætiologi klassificeres i:
I tabel 1 er anført årsagerne til hypoglykæmi i henhold til ovenstående klassifikation:
| Årsag/ætiologi |
Eksogen forårsaget hypoglykæmi | Alkohol Lægemidler: Indometacin, glucagon, kinin Selvpåført hypoglykæmi - dvs. indtag af insulin eller sulfonylurinstoffer mhp. at opnå hypoglykæmi
|
Endogen hypoglykæmi ved eksisterende svær sygdom | |
Endogen hypoglykæmi hos personer med anden hormonmangel | |
Endogen hypoglykæmi hos tilsyneladende raske | |
Mekanismer
Glucosekoncentrationen i blodet er meget nøje reguleret, idet hjerne og dele af nyrerne er 100 % afhængig af glukose som energikilde. I tabel 2 er skematisk beskrevet mekanismen/den formodede mekanisme, der fører til hypoglykæmi ved de forskellige ætiologier af hypoglykæmi
Årsag | Mekanisme |
Alkohol | Nedsat glukoneogenese og dermed nedsat glukoseproduktion i leveren |
Lægemidler | Ofte ukendt eller usikker |
Selvpåført hypoglykæmi | Øget glukoseoptagelse i muskler på grund af insulin |
Leversvigt | Nedsat glukoseproduktion i leveren |
Nyresvigt | Uklart |
Hjertesvigt | Formentlig nedsat glukoseproduktion i leveren |
Sepsis | Stærkt øget glukoseforbrug |
Svær underernæring | Nedsat glukosedannelse i leveren |
Cancersygdomme | Øget dannelse af insulinlignende peptider (IGF-I og II) resulterende i øget glukoseoptagelse |
Binyrebarkinsufficiens | Påvirkning/reduktion af leverens glukoseproduktion |
Væksthormon insufficiens | Påvirkning/reduktion af leverens glukoseproduktion |
Insulinom | Øget insulin sekretion fra en tumor af autonomt fungerende Beta-celler |
Non insulinom pancreatogen hypoglykæmi (tidl. kaldet nesidioblastose) | Øget insulin sekretion - formentlig en mekanisme som ligner ovenstående |
Post-gastric bypass hypoglykæmi | Formentlig øget insulin sekretion fra delvist autonomt fungerende beta-celler |
Autoimmun hypoglykæmi | Mekanismen er usikker men formodes at være Insulinantistoffer som binder insulin og frigiver dem pludselig og i store mængder Insulin receptorantistoffer som aktiverer insulinreceptorer og øger glukoseoptagelsen
|
Patientinformation
Link til patientinformation
Illustrationer
Tegninger