Vaginal udflåd

Ditte Trolle

speciallæge

Basisoplysninger

Definition

  • Sekretion fra skeden ud over det normale1,2
  • Normalt er vaginalsekretet slimet og mælkehvidt eller klart. Ved kontakt med luft iltes det og bliver gulligt
  • Normalt er lugten ikke ubehagelig og giver ikke kløe
  • Selv om ændring i det vaginale udflåd kan have mange årsager, er tilstanden som regel forbundet med infektion eller atrofiske forandringer

Forekomst

  • Alle kvinder har sekret i skeden, men sekretionen aftager betydeligt efter overgangsalderen
  • Mængden af udflåd varierer fra kvinde til kvinde
  • I fertil alder har yngre kvinder mere udflåd og hyppigere udflådsklager end ældre
  • Mængden af sekretion er størst omkring ægløsningen
  • Vaginalt udflåd er en af de hyppigste årsager til at søge læge
  • Den hyppigste årsag til patologisk udflåd er bakteriel vaginose

Diagnostisk tankegang

Fysiologisk udflåd

  • Normalt udflåd er hvidt eller klart uden påfaldende lugt
  • Sekretionen fra vagina er østrogenafhængig, og mængden af udflåd varierer derfor i løbet af menstruationscyklus og med alder. Sekretet bliver sejt og trådtrækkende i dagene før ovulationstidspunktet
  • Den normale vaginale flora (laktobaciller, mælkesyrebakterier) koloniserer vaginalepitelet, regulerer surhedsgraden i vagina ned og spiller en rolle i forsvaret mod infektion3
    • Mælkesyren hæmmer vækst af andre bakterier i vaginalepitelet
    • Ca. 60 % af laktobacillerne producerer hydrogenperoxid, som hæmmer bakterievækst og fx ødelægger HIV in vitro4
    • Østrogen fremmer koloniseringen med laktobaciller ved at øge produktionen af glykogen i vaginalepitelet. Glykogen nedbrydes til glukose og virker som substrat for bakterierne
  • Mælkesyre fra laktobacillerne medfører, at pH i vagina normalt er mellem 3,8 og 4,4
  • Selv om laktobaciller er den dominerende bakterie, findes også andre bakterier fysiologisk i vagina som streptokokker, gramnegative bakterier, Gardnerella vaginalis og anaerobe bakterier. Candida albicans findes i normalfloraen hos 10-25 % af kvinder uden symptomer5
  • Kvalitet og kvantitet af vaginal udflåd varierer hos samme kvinde i løbet af cyklus og over tid
  • Under graviditet oplever mange kvinder øget udflåd, uden at dette er unormalt

Fertile kvinder

  • Candidainfektion og bakteriel vaginose er hyppigst6 
  • Seksuelt overførte sygdomme 
  • Atrofisk vaginitis ses hos hypoøstrogene kvinder efter fødslen, under amning, ved administration af antiøstrogen medicin og p-piller    

Postmenopausalt

  • Vaginal atrofisk kolpit - ofte ledsaget af kløe 
  • Maligne svulster - cervix, corpus, tubae  
  • Pyometra (pus i uterinhulen) kan forekomme og skyldes ofte delvis cervikal stenose

Småpiger

  • Fremmedlegemer i vagina
  • Seksuelle overgreb
  • Infektioner

Hvorfor henvender patienten sig?

  • Bekymring for seksuelt overført sygdom
  • Forestilling om at underlivet skal være tørt og rent

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser

Bakteriel vaginose

  • Skyldes en forandring i det mikrobielle miljø i vagina, hvor laktobaciller erstattes med en blandingsflora af anaerober, mykoplasma og gardnerella
  • Er den hyppigste årsag til infektiøs vaginit7 og er ansvarlig for 15-50 % af alle symptomatiske tilfælde af vulvovaginit
  • Halvdelen er asymptomatiske8, men rigeligt fiskelugtende udflåd uden kløe og ømhed er typisk
  • Lugtgenerne er mest udtalte efter coitus, hvor den basiske sæd udløser aminer, som giver den karakteristiske lugt
  • Debuterer ofte pludseligt med
    • Gråligt, vandigt, skummende udflåd i moderat mængde
    • "Clue cells" i udflåd ved mikroskopi
    • pH i udflåd > 4,5
    • Positiv amintest, dvs. lugt af fisk, når vaginalsekretet blandes med KOH
    Diagnosen stilles, når 3 af disse 4 kriterier er opfyldt
  • Anses ikke for en seksuelt overført sygdom
  • Tilstanden kan spontant komme og gå9 og kan behandles med clindamycin creme eller metronidazol stikpiller10

Vaginit, candida

  • Hyppig tilstand, som er skyld i 15-30 % af alle tilfælde med akut vulvovaginit
  • Udløses ofte af tilstande, som ændrer pH i vagina eller som øger mængden af Candida albicans11. Asymptomatisk candidainfektion findes hos 10-25 % af raske kvinder
  • Risikofaktorer for symptomgivende infektion er graviditet, nylig behandling med bredspektrede antibiotika, lutealfasen af menstruationscyklus, nulliparitet, immunsuppresion herunder brug af binyrebarkhormon og ung alder5
  • Hvidt, tykt udflåd med hytteost-lignende konsistens. Ledsaget af ømhed, hudløshed, kløe og rødme i vulva og skede
  • Slimhinden i vagina er rød, ødematøs og skinnende. På vaginalvæggen ses typisk pletvise, hvide belægninger, som kan skrabes af
  • Svamp kan påvises i wetsmear

Vaginit, trikomonas

  • Forårsager akut vaginit, men kan være asymptomatisk
  • Er i dag relativt sjældent forekommende
  • Gulgrønt, tyndtflydende skummende udflåd i store mængder, ledsaget af vulvitis med ømhed, kløe, dysuri, dyspareuni - men mange patienter er asymptomatiske
  • Slimhinden er irriteret, hævet og sviende
  • Mikroskopi af NaCl-præparat påviser flagellaten
  • Trikomoniasis kan give infektioner i øvre genital tractus 
  • Asymptomatiske patienter skal behandles
  • Partneren bør behandles
  • Tilbydes screening for andre genitale infektioner

Klamydiainfektion

  • Er den hyppigste seksuelt overførte bakterielle sygdom
  • Ca. 5-10 % af seksuelt aktive kvinder under 24 år er inficerede
  • Infektionen kan give purulent vaginal udflåd, men er asymptomatisk hos 80 %
  • Kun en mindre del af klamydiainfektionerne kompliceres med underlivsinfektion12

Gonorré

  • I Danmark er forekomsten stigende i det seneste årti
  • Tilstanden kan vise sig med purulent vaginalt udflåd, men den er asymptomatisk hos op til 50 %
  • Gonorré kan kompliceres med akut alvorlig underlivsinfektion

Cervicit

  • Skyldes infektion med en af flere forskellige organismer
  • Er ofte led i en vaginalinfektion eller mere generel underlivsinfektion
  • Typiske symptomer og fund er mukopurulent eller blakket vaginalsekret og letblødende cervix
  • Der bør undersøges for klamydia og mycoplasma genitale, evt. gonorré, evt. herpes

Deskvamativ inflammatorisk vaginitis13

  • Sjælden, ofte kronisk sygdom med ukendt prævalens
  • Ætiologien kendes ikke, men da den ofte forekommer perimenopausalt, antager man, at lavt østrogenniveau spiller en rolle
  • Symptomerne er rigelig gult udflåd, der klistrer og ikke lugter  
  • Rødme, svien og brænden i vulva og vagina
  • Ved GU ses petekkier og rødme i vagina
  • pH er ofte over 5,5
  • Biopsi viser svær inflammation
  • Behandles ofte med en kombination af binyrebarkhormon, østradiol og antibiotika, fx clindamycin

Underlivsinfektion, akut

  • Salpingit/endometrit
  • En mono- eller polymikrobiel infektion i øvre del af genitalkanalen
  • Ascenderende infektion, oftest udløst af klamydia - sjældnere af gonokokker
  • Blandingsinfektioner optræder især efter instrumentering af uterus
  • Hyppigst blandt seksuelt aktive yngre kvinder
  • Ofte snigende debut, murrende smerter eller ømhed nederst i abdomen, purulent udflåd, blødningsforstyrrelser, feber
  • Gonorré giver langt mere intense smerter end klamydia
  • Uterus og adnexae er palpationsømme med rokkeømhed af uterus
  • Paraklinisk findes leukocytose og forhøjet CRP
  • Vaginal ultralyd og/eller laparoskopi kan være indiceret ved komplikationer eller ukarakteristiske tilfælde
  • Diagnosen er mindre sandsynlig hos kvinder, som ikke har debuteret seksuelt
  • Almindelig underlivsinfektion ses sjældent hos gravide eller steriliserede kvinder

Endometrit

  • Kan opstå i sårfladen af uterus
  • Hyppigst efter indgreb som udskrabning, fødsel eller opsætning af spiral, hvor den cervikale barriere brydes
  • Ofte blandingsinfektion og ofte også anaerobe organismer

Cervixektopi

  • Betegnes ektopi eller eversion
  • Er en synlig transformationszone med cylinderepitel på portio
  • Fremtræder makroskopisk som et rødt område på portio omkring orificium
  • Er helt normalt forekommende især hos yngre kvinder og p-pillebrugere
  • Kan muligvis give hypersekretion fra cervixkirtlerne i form af slimet udflåd, men er næppe en patologisk tilstand, og der er ikke dokumentation for effekt af behandling1

Intrauterin spiral

  • Kan give øget sekretion, oftest i form af pletblødning ("spotting")

Fremmedlegeme i vagina

  • Glemt tampon, præventionsmiddel eller fremmedlegeme fx efter vaginal operation eller abrasio
  • Sekundær infektion giver som regel stærkt ildelugtende flour
  • Kan i værste fald føre til udvikling af toksisk shock syndrom forårsaget af gruppe A streptokokker

Kemisk irritation

  • Kan skyldes sæber, tamponer, menstruationsbind, latexkondomer

Allergisk vulvovaginit

  • Kan være en reaktion på sæber, farvestoffer, hygiejniske produkter

Endometriecancer

  • Knap 800 tilfælde årligt i Danmark pr. år, 90 % er postmenopausale
  • Skal overvejes ved blødning og/blodigt vaginal udflåd hos postmenopausale kvinder
  • I de fleste tilfælde er den gynækologiske undersøgelse normal, og uterus er ikke forstørret
  • Udredes med vaginal ultralydsskanning og histologi

Livmoderhalskræft

  • Knapt 400 nye tilfælde pr. år i Danmark
  • På grund af screening er incidensen højst i 65-årsalderen
  • Symptomerne er i starten få og ofte atypiske: Kontaktblødning og blødning ved anstrengelse, uregelmæssige blødninger, påfaldende udflåd
  • Ofte er der i tidlige stadier ingen synlige eller palpable fund
  • Ved mistanke henvises til kolposkopi, portiobiopsi og cervikal abrasio

Atrofisk kolpit

  • Kan give brunt, purulent og blodigt udflåd
  • Hos raske ældre kvinder kan brunligt sekret af og til ses i toppen af vagina

Ingen patologi

  • Information om, at det er normalt af have noget vaginalt udflåd
  • Generelle råd angående hygiejne
  • Ved gentagne klager, vurdere psykologiske faktorer/psykiske traumer/overgreb

Sygehistorie

Centrale elementer

Generelt

  • Lyt til patientens gener
  • Vurder om udflådet er patologisk
  • Er der mulighed for seksuelt overført sygdom?

Hvordan er udflådet?

  • Varighed, farve, lugt, konsistens, mængde
  • Relation til menstruationscyklus

Andre symptomer?

  • Svie, kløe, underlivssmerter?
  • Underlivssmerter, feber?

Seksualanamnese

  • Er der relation til coitus?
  • Tidligere seksuelt overførte sygdomme, antal partnere, varighed af nuværende seksuelle forhold
  • Har partner symptomer som irritation eller udflåd?

Har patienten brugt kemiske midler eller andet i skeden?

  • Spermicider, udskylninger, sæber, stikpiller, pessar, tamponer?

Medikamenter

  • Har patienten fået antibiotika på det seneste?
  • Bruger patienten p-piller - hvor længe?

Gravid?

  • Mængden af sekretion fra vagina øges under graviditet
  • Graviditet øger risikoen for symptomgivende svampeinfektion

Seksuelle overgreb

  • Skal udelukkes
  • Kan være hovedårsagen til, at patienten henvender sig, selv om udflåd er den årsag, hun opgiver

Tidligere behandling?

  • Kortlæg eventuel tidligere behandling for tilsvarende symptomer

Klinisk undersøgelse

  • Der er ofte dårlig korrelation mellem sygehistorien og den endelige diagnose
  • De karakteristiske lugtgener er som regel tilstrækkelige til at stille diagnosen bakteriel vaginose
  • Klinisk undersøgelse med supplerende prøver er ofte nødvendige14
  • Vaginalpodning for uspecifikke bakterier er sjældent indiceret
  • De vigtigste observationer14 er
    • Symptomer
      • Oplysninger om lugt og kløe
    • Tegn
      • Lugt og fund af inflammatoriske forandringer
      • Mikroskopi

Specielt

Gynækologisk undersøgelse

  • Inspicer først vagina uden at tørre udflådet op
  • Tag de nødvendige prøver, se nedenfor
  • Rødligt udflåd fra cervix - led efter årsag uden for vagina
    • Livmoderhalskræft
    • Endometriekræft
    • Polyp
    • Stilket myom
    • IUD (spiral)
    • Endometrit
  • Aftør og inspicer slimhinden
    • Bleg uden hyperæmi tyder på vaginose
    • Ildrød, evt. med talrige røde pletter, kan tyde på trichomoniasis
    • Ildrød med osteagtige hvidlige belægninger, tyder på svamp
  • Se også efter polypper, fistler og fremmedlegemer
  • Vaginal eksploration - undersøg, om der er rokkeømhed eller palpationsømhed i adnexer, som tegn på infektion i det lille bækken

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Bemærk, at fund af én seksuelt overført sygdom øger sandsynligheden for flere samtidige seksuelt overførte sygdomme1,15,16

Prøvetaging

  • Rigeligt gråligt eller gulgrønt udflåd
    • Tage prøver på to objektglas til undersøgelse med henholdsvis NaCl og KOH
  • Mål pH (ved hjælp af indikatorpapir)
    • pH < 4,5 er fysiologisk og pH er normal ved svampeinfektion
    • pH > 4,5 kan tyde på bakteriel vaginose, trichomoniasis, postkoitalt
  • Evt. prøver til dyrkning af klamydia og evt. gonokokker
    • Klamydiaprøve tages først (er intracellulær, prøven tages fra cervikalkanalen) og urethra
    • Spørg kvinden om prøvetagning fra anus og tonsiller er relevant
    • E-swab, prøve fra sekret til dyrkning for gonokokker, evt. podning fra urethra
    • Bør ikke tages som urinprøve

Tolkning af mikroskopi

  • Saltvand
    • Normal udflåd
      • Laktobaciller og epitelceller, få eller ingen leukocytter
    • Anaerobe bakterier
      • Påvises med NaCl og viser clueceller (epithel-celler oversået af kokker), få eller ingen lactobaciller og leukocytter17
    • Trichomonas
      • Påvises med NaCl: Få eller ingen laktobaciller, nogle epitelceller, mange leukocytter og bevægelige trikomonader
    • Atrofisk kolpit
      • Mange leukocytter og evt. nogle epitelceller
    • Gonoré
      • NaCl-præparat: Mange leukocytter, moderat med epitelceller, intracellulære diplokokker
  • KOH-prøve
    • Candida påvises med KOH 10-20 % og viser nogle laktobaciller og leukocytter, sporer og hyfer
    • Fiskelugt i KOH-prøven indikerer bakteriel vaginose

PCR - klamydia

  • Begge nedenstående metoder har høj sensitivitet og specificitet
  • Gynækologisk undersøgelse
    • Med prøve fra cervix og urethra
  • Prøve fra vagina, evt. taget af kvinden selv
    • Har også en høj sensitivitet
    • Dokumentationen for vaginalprøver er ikke lige god som for andre metoder

Klamydiaprøver

  • Chlamydia trachomatis påvises ved transcription-mediated amplification og kan betragtes som en variant af PCR. Der undersøges ligeledes for gonorré. Såfremt gonorré er positiv skal foretages dyrkning

Tiltag og råd

Henvisninger

  • Almindeligvis ikke nødvendigt
  • Behandlingsresistente tilfælde
  • Ved behov for kirurgi, udredning eller behandling som den praktiserende læge ikke behersker

Råd

  • Generelle råd om underlivshygiejne:
    • Skeden er selvrensende
    • De ydre kønsorganer vaskes én gang dagligt med vand, evt. mild sæbe eller et specialmiddel med et lavt pH
    • Vaskeklud skal kun anvendes én gang
    • Sørg for at området bliver rigtigt tørt
    • Undgå lokalirriterende midler, som parfumerede sæber og intimspray
  • Kvinder med hyppige svampeinfektioner rådes til at anvende bomuldsundertøj, som kan vaskes ved høj temperatur, og undgå for tætsiddende tøj
  • Der er ikke evidens for, at receptfrie vagitorier med mælkesyre kan bruges til at genoprette normalfloraen i skeden, men det kan prøves  
  • Partnerbehandling er vigtig ved nogle af infektionerne for at hindre reinfektion, se under de enkelte tilstande

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Spence D, Melville C. Vaginal discharge. BMJ. 2007; 335.; 1147-51. Vis kilde
  2. Fahami R. Abnormal vaginal discharge. BMJ. 2013; 347.; f4975. Vis kilde
  3. Chen X, Lu Y, Chen T, Li R. The Female Vaginal Microbiome in Health and Bacterial Vaginosis. Front Cell Infect Microbiol. 2021; 11.; 631972. Vis kilde
  4. Klebanoff SJ, Coombs RW. Viricidal effect of Lactobacillus acidophilus on human immunodeficiency virus type 1: possible role in heterosexual transmission. J Exp Med. 1991; 174.; 289-92. Vis kilde
  5. Eckert LO, Hawes SE, Stevens CE, Koutsky LA, Eschenbach DA, Holmes KK. Vulvovaginal candidiasis: clinical manifestations, risk factors, management algorithm. Obstet Gynecol. 1998; 92.; 757-65. Vis kilde
  6. DSOG Guideline Gynækologisk infektioner. Vis kilde
  7. Sobel JD. Vaginitis. N Engl J Med. 1997; 337.; 1896-903. Vis kilde
  8. Mitchell H. Vaginal discharge--causes, diagnosis, and treatment. BMJ. 2004; 328.; 1306-8. Vis kilde
  9. Wilson J. Managing recurrent bacterial vaginosis. Sex Transm Infect. 2004; 80.; 8-11. Vis kilde
  10. Oduyebo OO, Anorlu RI, Ogunsola FT. The effects of antimicrobial therapy on bacterial vaginosis in non-pregnant women. Cochrane Database of Systematic Reviews 2009, Issue 3. Vis kilde
  11. Sobel JD. Recurrent vulvovaginal candidiasis. Am J Obstet Gynecol. 2016; 214.; 15-21. Vis kilde
  12. Low N, Egger M, Sterne JA, Harbord R, Ibrahim F, Lindblom B, et al. Incidence of severe reproductive tract complications associated with diagnosed genital chlamydial infection: the Uppsala women's cohort study. Sex Transm Infect. 2006; 82.; 212-8. Vis kilde
  13. Johannsen E, Baumgartner-Nielsen J, Meinert M. [In case of pelvic pain desquamative inflammatory vaginitis is an important differential diagnosis]. Ugeskr Laeger. 2015; 177.; V12140693. Vis kilde
  14. Anderson MR, Klink K, Cohrssen A. Evaluation of vaginal complaints. JAMA. 2004; 291.; 1368-79. Vis kilde
  15. Van Bergen JE, Spaargaren J, Gotz HM, Veldhuijzen IK, Bindels PJ, Coenen TJ, et al. Should asymptomatic persons be tested during population-based Chlamydia screening also for gonorrhoea or only if chlamydial infection is found?. BMC Infect Dis. 2006; 6.; 42. Vis kilde
  16. WHO. Sexually transmitted and other reproductive tract infections. 1 Sexually transmitted diseases. 2 HIV infections. 3 Genital diseases, female. 4 Genital diseases, male. 5 Infection. 6 Pregnancy complications, infectious. 7 Rape. 8 Practice guidelines. 9 Developing countries. Geneva: WHO, 2005.
  17. Amsel R, Totten PA, Spiegel CA, Chen KC, Eschenbach D, Holmes KK. Nonspecific vaginitis. Diagnostic criteria and microbial and epidemiologic associations. Am J Med. 1983; 74.; 14-22. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Ditte Trolle

læge, specialist i kvindesygdomme og fødsler,

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen