Diagnose
Diagnostiske kriterier
Typisk sygehistorie og kliniske fund
Diagnosen bekræftes ved påvisning af Candida sporer og hyfer ved direkte mikroskopi (wet smear)1
Ved negativ mikroskopi, men suspekt klinik recidiverende, behandlingsrefraktær sygdom, anbefales podning og dyrkning
Sygehistorie
Symptomerne udvikles typisk over et par dage
Kløe og svie i vulvaområdet og ved vaginalåbningen (50 %)
I typiske tilfælde findes hvidt, hytteost-lignende, klumpet udflåd, men kan også være tyndtflydende
Rødme og hævelse af vulva og labia
Evt. dysuri (33 %) og irritation ved anus
Dyspareuni og fornemmelse af tørre sarte slimhinder, som nemt brister - især ved introitus
Balanit hos partner kan forekomme, men er sjælden
Kliniske fund
Vulvovaginalt erytem
Hvidt, tyk, klumpet udflåd i vagina
Portio typisk med normalt udseende
Rødme og hævelse af labia, evt. med fissurer
Ingen lugt
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Unødvendig ved typisk klinik
Mikroskopi af wet smear viser et karakteristisk billede med hyfer og sporer
Ved negativ mikroskopi, men relevant klinik kan der indsendes mikrobiologisk prøve til dyrkning
Ved svær recidiverende sygdom eller behandlingsresistens, kan der indsendes mikrobiologisk prøve til dyrkning
Ved svær recidiverende sygdom eller behandlingsresistens foretages relevante undersøgelser for disponerende sygdom som diabetes eller immunsupprimerende tilstand
Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus
De fleste tilfælde kan behandles i almen praksis
Ved recidiverende vulvaginal candidiasis, defineret som mere end 4 tilfælde på 1 år, kan henvisning til praktiserende gynækolog være relevant
Hospitalshenvisning er sjældent relevant
Differentialdiagnoser
Behandling
Behandlingsmål
Eliminere infektionen
Mindske generne
Generelt om behandlingen
Behandles kun ved symptomer
Der anbefales primært lokalbehandling, idet der ikke er signifikant forskel på effekten af lokalbehandling og systemisk behandling
Standardbehandlingen er et azolpræparat
Omkring 80 % helbredes ved en enkelt dosis. Der er ligeværdige resultater for engangsdosis sammenlignet med dosis fordelt over 3-6 dage, hvorfor enkeltdosis som udgangspunkt anbefales
Systemisk behandling bør ikke anvendes til gravide kvinder
Recidiverende candidiasis kan kræve systemisk og/eller langvarig behandling2
Partnerbehandling er typisk ikke nødvendig, hvis partner er symptomfri
Candida arter kan udvikle resistens ved længere brug af systemisk antimykotika, derfor bør
Der bruges lokal behandling, hvor dette er muligt
Resistensundersøgelse foretages ved recidiver eller behandlingsrefraktære tilfælde
Selvdiagnostik
Hos kvinder, der mener de har svampeinfektion, har et studie vist, at diagnosen kun kan bekræftes hos hver tredje
Behandling bør derfor som regel bekræftes ved klinisk undersøgelse
Håndtering i almen praksis
Gynækologisk undersøgelse med konstatering af relevante fund og symptomer, indikerer typisk behandling med enkeltdose lokalt azolpræparat
Ved behov for systemisk behandling, anbefales først indsendelse af mikrobiologisk prøve til dyrkning
Råd til patienten
Forebyggende tiltag
Medicinsk behandling
Antimykotika
Akutbehandling
Lokalbehandling er førstevalg, men kan give irritation af slimhinder, specielt ved langvarig behandling
Systemisk behandling kan give kvalme, hovedpine og abdominalsmerter, og i sjældne tilfælde leverpåvirkning
Alternativ 1 - lokalbehandling
F.eks. clotrimazol vag. 500 mg som engangsdosis (lige så effektivt som dosis fordelt, men alternativt kan gives 200 mg dagligt i 3 dage eller 100 mg dagligt i seks dage ved sengetid)
Der kan suppleres med creme x 2-3 i 1-2 uger
Alternativ 2 - systemisk behandling
Recidivbehandling
Den forebyggende behandling bør vare i mindst 6 måneder og kan gennemføres i form af:
I nyere litteratur foreslås individuel baseret behandling, hvor behandlingsintervallet øges ved recidivfrihed:
Ugentlig behandling de første 2 måneder
Herefter hver 2. uge i 4 måneder
Herefter hver måned i 6 måneder
Ved denne behandling var 77 % recidivfri efter 1 år.
Der kan forsøges med borsyre-vagitorier 300 mg x 2 dgl. i 2 uger.3
Graviditet
Der er øget risiko for infektion under svangerskab
Da candidainfektioner er hyppigt forekommende og ofte recidiverer under svangerskabet, bør der kun behandles ved betydende gener
Behandling:
Lokalbehandling med clotrimazol vag. 500 mg som engangsdosis, eller 200 mg dagligt i 3 dage, eller 100 mg dagligt i seks dage ved sengetid suppleres med creme x 2-3 i 1-2 uger
Fluconazol skal kun bruges på streng indikation i svangerskabet
Hverken lokal eller systemisk behandling ud over 2 uger anbefales i svangerskab
Andre medicinske behandlinger
Anden behandling
Kirurgi
Forebyggende behandling
Mælkesyrevagitorier eller tabletter (lactobacillus) har ikke dokumenteret effekt, heller ikke ved antibiotika associeret vaginit
Heller ingen dokumentation for effekt af kostændring
Henvisning
Opfølgning
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Komplikationer
Recidiverende candidainfektioner skyldes oftest reaktivering af saprofytært voksende svampe og kun sjældent reinfektion eller behandlingssvigt
Der er en relativ overvægt af de mere resistente arter Candida Glabrata og Candida Tropicalis ved gentagne recidiver
C. glabrate er ofte resistent over for fluconazol, mens itraconazol som regel er effektivt4
Prognose
Baggrundsoplysninger
Definition
Forekomst
De fleste kvinder (75 %) oplever en vaginal candidainfektion på et tidspunkt i deres liv
Over 30 % af kvinder får mere end 2 infektioner
Recidiverende infektion (>4 episoder pr år) findes hos 3-5 % og udgør et betydeligt globalt problem4
Omkring 20 % af alle kvinder har candida som led i den normale vaginale flora
I svangerskabet kan der påvises candida hos hver 2. kvinde
Ætiologi og patogenese
Infektion forårsaget af gærsvamp:
Disponerende faktorer medfører ændring af pH i vagina og derved øget vækst af Candida
Recidiverende infektioner starter som regel i den postmenstruelle fase. Det vaginale miljø er normalt surt med lav pH-værdi, men pH under menstruationen er omkring 7, hvilket er gunstigt for formering af Candida
Disponerende faktorer
Antibiotika - under eller efter antibiotikabehandling1
Efter eller i forbindelse med kortisonbehandling eller anden immunosuppresiv behandling
Svangerskab
Diabetes mellitus
Varme, fugtighed, tætte klæder
Et højt østrogenniveau (unge kvinder, svangre, kvinde med højt BMI og p-pille brugere) er en mulig disponerende faktor
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Link til vejledninger
Patientinformation
Hvad du bør informere patienten om
Link til patientinformation
Animationer
Illustrationer
Plancher eller tegninger