Klamydiainfektion

Eva Susanna Tracz

Speciallæge i Hud og kønssygdomme, Klinisk Lærer

Resumé

Diagnose

  • Klamydia er en seksuelt overført sygdom forårsaget af bakterien Chlamydia trachomatis

  • Klamydia er den hyppigste bakterielle seksuelt overførte infektion

  • Op mod 50 % af mænd og 80 % af kvinder vil have en asymptomatisk infektion

  • En ubehandlet klamydiainfektion kan medføre komplikationer i form af kroniske underlivssmerter, salpingit, endometrit, perihepatit, nedsat fertilitet og ektopisk graviditet, samt Sexually Acquired Reactive Arthritis (SARA)

Behandling

  • Førstevalgsbehandling af klamydia er tbl. Doxycyclin 100 mg x 2 i 7 dage

  • Til gravide og ved allergi overfor doxycyclin: 1 gr. azithromycin som engangsordination

Henvisning

  • Ved svære symptomer indlægges patienten

  • Ekstragenitale symptomer bør vurderes af relevante specialer som reumatologi og oftalmologi

Diagnose

Diagnostiske kriterier og metoder

  • Podning eller urin for nukleinsyre amplifikationsteknik, som både har en høj sensitivitet (>90%) og specificitet (99%). På de fleste mikrobiologiske afdelinger testes med en kombi-test for både C. trachomatis og N. gonorrhoeae. Vær opmærksom på at klamydia findes i slimhindens epithelceller og ikke i pus, hvorfor pus og sekret skal fjernes før selve prøvetagningen, der skal foregå med et så kraftigt tryk, at epithelceller skrabes løse

  • Man bruger den tynde klare podepind til undersøgelser fra cervix, urethra og conjunctiva, mens den tykke hvide vatpind kan bruges til podning fra vagina samt rectum og tonsiller. Podningerne indsendes til PCR med sin podepind, der knækkes af og efterlades i glasset med transportmedium. Jfr ved behov klamydiaundersøgelse

  • Alternativt kan der bruges sekret fra cervix eller uretra til mikroskopi efter farvning med methylenblåt. Her vil der ved non-gonorroisk uretrit ses ≥ 5 Polymorfkernede leukocytter (PML) pr. synsfelt uden intracellulært lejrede diplokokker (x 100 objektiv). Ved non-gonorroisk cervitit ses ≥ 30 PML pr.synsfelt uden intracellulært lejrede diplokokker (x 100 objektiv).

Førstevalg mænd

  • Førstladet urin, tidspunkt på dagen uden betydning, men mindst 2 timer siden sidste vandladning. For stort volumen fører til fortynding

  • Er det ikke praktisk muligt med urinprøver, da urethral podninger

  • Mænd, der har sex med mænd (MSM): Suppler med podning fra tonsiller og rektum

Førstevalg kvinder

  • Asymptomatisk:

    • Selvtaget vaginal podning eller vaginal podning (fra fornix posterior)

  • Symptomatisk:

    • Cervikal podning og urethral podning (aldrig blot den ene lokalisation) suppleret med tonsilpodning ved oralsex og ved analsex podning fra rectum 1

    • Urinprøve fra kvinder anbefales ikke, hvis podning fra urethra er mulig

  • Hos 10 % er der kun klamydia i urethra. Derfor må endocervical podning ikke stå alene hos symptomatiske kvinder

Indikationer for klamydia undersøgelse

  • Ved kendt klamydia eksposition, f.eks. som led i smitteopsporing

  • Ved symptomer, som giver mistanke om klamydia infektion

  • Ved anden påvist seksuel overførbar infektion uanset alder

  • Ved hyppig skift af seksualpartnere og ved usikker sex

Specielt for kvinder

  • Før provokeret abort eller hystero-salpingografi (HSG), oplægning af spiral (altid hos kvinder <30 år og hos risikogrupper).

Sygehistorie

  • Klamydiainfektion er asymptomatisk hos 50 % af mænd og hos op til 80 % af kvinder

  • Inkubationstiden er normalt 3 uger, men tilstanden kan give symptomer efter at have været asymptomatisk i lang tid. Nydiagnosticeret klamydia er derfor ikke ensbetydende med nylig smitte

Kvinder

  • Mukopurulent udflåd

  • Dysuri

  • Kontaktblødning

  • Pletblødning

  • Salpingitis: ubehag til kraftige mavesmerter, feber, smerter ved sex

  • Ved rektal infektion: Rektalt udflåd, tilstanden er dog ofte asymptomatisk

  • Klamydiapharyngit kan forekomme og er ofte asymptomatisk eller kan give lette halssmerter

Mænd

  • Klart mukoidt udflåd

  • Dysuri

  • Kløe i urethra

  • Epididymitis: oftest ensidig smertefuld hævelse og rødme af scrotum

  • Rektal infektion og proctitis: irritation analt, tenesmi og evt. afgang af slim, dog ofte asymptomatisk

  • Klamydiafaryngit kan forekomme og er ofte asymptomatisk eller kan give lette halssmerter

  • Konjunktivit forårsaget af C. trachomatis kan forekomme hos voksne ved øjenkontakt med inficeret sekret og hos nyfødte ved smitte fra fødselskanalen. Tilstanden ses sjældent i Danmark

Kliniske fund

Kvinder

  • Cervicit med vulnerabel ødematøs slimhinde og mukopurulent sekret

  • Ved salpingitis er der ofte palpationsømhed over salpinges og rokkeømhed af uterus

Mænd

  • Klart mukoidt udflåd, kan sjældent være mukopurulent

  • Ved epididymitis: Rødme og hævelse af scrotum ofte unilateralt med palpationsømhed af bitestikel

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ved positiv rektal klamydiapodning skal prøven undersøges for lymfogranuloma venereum (LGV)

  • Der bør tilbydes supplerende undersøgelse for HIV/syfilis

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Ved svære symptomer indlægges patienten på gynækologisk eller urologisk afdeling

  • Ekstragenitale symptomer bør vurderes af relevante specialer som reumatologi og oftalmologi

Differentialdiagnoser

Mænd

Kvinder

Behandling

Behandlingsmål

  • Eliminere infektionen

  • Forhindre udvikling af øvre genital infektion og sterilitet

  • Forhindre smitte

Generelt om behandling

  • Doxycyclin bruges som førstevalg for at undgå makrolidresistens hos Mycoplasma Genitalium

  • Ved påvisning af klamydia rektalt opstartes behandling med doxycyclin, inden svar på undersøgelse for lymfogranuloma venereum (LGV) foreligger

  • Azithromycin eller doxycyclin har omtrent ens effekt og giver få bivirkninger

Håndtering i almen praksis

  • Der anbefales ikke rutinemæssig kontrolundersøgelse for klamydia efter endt behandling. Fornyet undersøgelse for klamydia kan foretages ved relevante symptomer, ved manglende compliance eller ved mistanke om ny smitte, og bør overvejes efter behandling af smittede gravide

  • Der bør gå minimum 4 uger, før der laves en fornyet klamydia- undersøgelse efter tidligere positiv prøve, da der ellers er risiko for en falsk-positiv test

Råd til patienten

Medicinsk behandling

Ukompliceret infektion

  • Doxycyclin tbl. 100 mg x 2 i 7 dage er førstevalg,

    alternativt kan overvejes

  • Azithromycin tbl. 1 g som engangsdosis eller

  • Erythromycin tbl. 500 mg x 2 i 10 dage (kontraindiceret ved forlænget QT-interval)

Kompliceret infektion

  • Salpingitis og epididymitis: Doxycyklin tbl 100mg x 2 i 14 dage, ved salpingit evt. kombineret med tbl Metronidazol 500mg x 2 i 14 dage

  • Rektal (non-LGV) klamydia: Doxycyclin tbl. 100 mg x 2 i 7 dage.

    Ved påvisning af rektal klamydia skal man sikre sig, at den pågældende mikrobiologiske afdeling sender prøven videre til lymfogranuloma venereum (LGV) typebestemmelse på SSI

  • Rektal Lymfogranuloma venereum klamydia: tbl. Doxycyklin 100mg x 2 i 21 dage.1

Behandling under graviditet:

  • 1 g azithromycin som engangsdosis som førstevalgsbehandling i hele graviditeten1 

  • 2. valg tbl. amoxicillin 500 mg x 2 dagligt i 7 dage

  • Tetracycliner er kontraindicerede i 2.-3. trimester. Erythromycin og roxithromycin er relativt kontraindicerede

Forebyggende behandling2

  • Kondom beskytter mod klamydia

  • Smitteopsporing

    • Smittekilden og sekundære smittekontakter bør tilbydes undersøgelse

    • Smittede kan selv opfordre nuværende og tidligere seksualpartner/e til at lade sig teste. Læge eller sygeplejerske kan evt. være behjælpelig med at kontakte disse, specielt hvis patienten ønsker at være anonym

Henvisning

  • Ved komplikationer/svære symptomer bør patienten indlægges 

  • Ekstragenitale symptomer bør vurderes af relevante specialer som reumatologi og oftalmologi

Opfølgning

Plan

  • Klamydia-positive tilbydes i Danmark ikke systematisk opfølgning med re-podning, men det bør overvejes ved smittede gravide efter tidligst 4 uger.

  • Normalt anbefales der ikke re-podning for klamydia efter behandling. Hvis der alligevel skal testes igen, skal det tidligst ske 4 uger efter behandling. Falsk positivitet kan formentlig ses helt op til 6-8 uger efter endt behandling

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • 5-21 dages inkubationsperiode

  • Hos mange forløber infektionen asymptomatisk

  • Det naturlige forløb af ubehandlet infektion er kun delvist kendt, men man antager, at de fleste helbredes spontant i løbet af 1-2 år3

  • Prædilektionsstederne er de genito-uretrale slimhinder, men også konjunktiva, tonsiller og analslimhinde kan inficeres

  • Op mod 50 % af mænd og 80 % af kvinder har asymptomatisk infektion

Komplikationer

  • Akut eller oftere kronisk salpingitis ses i cirka 10-15% af de smittede kvinder

  • Ubehandlet vil en salpingit kunne ødelægge tubafimbriae og dermed øge risikoen for ekstrauterin graviditet eller forårsage sterilitet, hvilket ses som følge af klamydia i cirka 3% af de smittede kvinder4

  • Infektionen kan overføres til barn under fødsel og give neonatal konjunktivitis (25 %) og pneumoni (<10 %)

  • Perihepatit (Fitz-Hugh-Curtis syndrom)

  • Kroniske underlivssmerter

  • Epididymit

    • Ubehandlet infektion kan sprede sig til epididymis

    • Der foreligger almindeligvis ensidig testikulær smerte med skrotalt erytem, ømhed og hævelse over epididymis

  • Klamydia kan kompliceres af Sexually Acquired Reactive Arthritis (SARA). Tilstanden ses hyppigst hos unge mænd, der er positive for vævstypen HLA-B27. Sygdommen er en multisystem sygdom, debuterer oftest inden for 30 dage efter smitte, med en kombination af uretrit, konjunktivit og artrit med eller uden mukokutane symptomer. Tilstanden er hos de fleste selvlimiterende, men der er risiko for kroniske gener

Prognose

  • God ved tidlig behandling

  • Ubehandlet infektion kan føre til kroniske underlivssmerter, salpingit, endometrit, perihepatit, nedsat fertilitet og ektopisk graviditet

  • SARA kan give kroniske gener

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Seksuelt overførbar infektion forårsaget bakterien Chlamydia trachomatis

  • Bakterien er obligat intracellulær, inficerer primært cylinderepitel og forårsager infektion i endocervix, urethra og rektum

  • Bakterien kan ascendere og hos kvinder medføre salpingitis, endometritis samt hos mænd epididymitis

Forekomst

  • Hyppigste seksuelt overførbare bakterielle infektion i Danmark, med ca. 30000 tilfælde/år4

  • Incidens: Klamydia er årsag til ca. 50% af alle non- gonorroisk uretrit (NGU) tilfælde

    • Langt de fleste tilfælde forekommer blandt de 15-34-årige

  • Prævalens

    • Klamydia er endemisk blandt seksuelt aktive unge med en prævalens på 5-10 %4

Ætiologi og patogenese

  • Ano-uro-genital klamydia forårsages af bakterien Chlamydia trachomatis serotype D-K

  • Bakterien overføres ved direkte slimhindekontakt mellem 2 individer, enten ved sex eller fra mor til barn ved fødsel

  • Bakterien er obligat intracellulært lejret, inficerer primært cylinderepitel og forårsager infektion i endocervix, urethra og rektum. Den kan også inficere tonsiller

  • Data tyder på, at op mod 75 % af faste partnere til en klamydiapositiv person er positive ved undersøgelse for klamydia

  • Inkubationstid er 5-21 dage

Disponerende faktorer

  • Skiftende seksualpartnere

  • Usikker sex

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Dansk dermatologisk selskabs guideline for seksuelt overførte infektioner. Vis kilde
  2. Geisler WM. Duration of untreated, uncomplicated Chlamydia trachomatis genital infection and factors associated with chlamydia resolution: a review of human studies. J Infect Dis. 2010; 201 Suppl 2.; S104-13. PubMed
  3. Passos LG, Terraciano P, Wolf N, Oliveira FDS, Almeida I, Passos EP. The Correlation between Chlamydia Trachomatis and Female Infertility: A Systematic Review. Rev Bras Ginecol Obstet. 2022; 44.; 614-620. PubMed
  4. Klamydia, SSI, EPI NYT uge 23-26 2025. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Eva Susanna Tracz

Speciallæge i Hud og kønssygdomme, Hudlægecenter Nord, Aalborg. Klinisk lærer, Aalborg universitet

Annika Norsk Jensen

Speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen