Resumé
Diagnose
Hævet og byldeøm bitestikel på testiklens bagside
Reaktivt hydrocele, varme og rødme af hud samt udstrålende skrotalsmerter
Kulderystelser og temperaturstigning til 39-40°C
Dys- og pollakisuri ofte ledsaget af urethralt flåd
Behandling
Hos seksuelt aktive mænd skyldes infektionen ofte Chlamydia trachomatis eller Neisseria gonorrhoeae. Behandlingen afhænger af den sandsynlige mikrobiologi og følger gældende nationale STI-retningslinjer
> 35 år skyldes infektionen hyppigst gram-negative stave
Der bør gennemføres dyrkning og resistensbestemmelse
Henvisning
Ved akut indsættende skrotale smerter skal torsio testis altid udelukkes klinisk, og ved tvivl skal patienten vurderes akut af urolog
Ved høj feber og påvirket almentilstand
Mistanke om torsio eller cancer testis samt absces