Præmenstruelt syndrom og præmenstruel dysfori

Ditte Trolle

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Typiske symptomer, der optræder cyklisk 
  • Starter efter ægløsning og stopper ved eller et par dage efter menstruationens start
  • Gentager sig hver måned, men kan variere i styrke
  • Der er en symptomfri periode efter menstruationen
  • PMS skal adskilles fra premenstruel dysfori (PMD), hvor de psykiske symptomer dominerer og kan være alvorlige1

Behandling

  • P-piller af kombinationstypen kan lindre almensymptomer og fysiske gener
  • P-piller hjælper ikke på dysfori
  • Ved behandlingskrævende dysfori kan SSRI gives intermitterende
  • Kognitiv adfærdsterapi, yoga, akupunktur kan prøves før medikamentel behandling

Henvisning

  • Hvis behandling i praksis ikke har ønsket effekt, henvises kvinden til gynækolog eller psykiater

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Symptomerne debuterer efter ovulationen og forsvinder ved - eller kort tid efter - menstruationens start
  • Der er symptomfrit interval frem til næste menstruation
  • Symptomerne skal gentage sig i flere cykli

Sygehistorie

Psykiske symptomer

  • Irritabilitet, aggressivitet, humørsvingninger, nedsat stemningsleje, angst, grådtendens, koncentrationsproblemer, nedsat sexlyst, social tilbagetrækning

Almensymptomer

  • Træthed, søvnproblemer, ændret libido, øget appetit, ændrede spisevaner

Somatiske gener

  • Mastalgi
  • Væskeretention med ødem og vægtstigning
  • Oppustethed, meteorisme og tyngdefornemmelse i underlivet
  • Hovedpine, acnetendens
  • Forværring af kroniske sygdomme som astma, allergi, epilepsi eller migræne
  • Symptomerne varierer ofte fra måned til måned

Konsekvenser

  • Sekundært kan der opstå problemer i familieliv og arbejdssituation
  • Kvinder med alvorlig PMD kan have selvmordstanker i perioden1

Kliniske fund

  • Normale fund ved gynækologisk undersøgelse

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • For at indkredse problematikken kan det være en god hjælp, at kvinden registrerer sine symptomer gennem et par cykli, med angivelse af, hvornår de optræder, og hvor stærke de er. Et dansk skema ligger her

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Ingen

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Information og accept af tilstanden
  • Symptomlindring

Generelt om behandlingen

  • Fysiske og psykiske svingninger er en naturlig del af kvinders menstruationscyklus
  • Der er forskellige opfattelser af PMS - varierende fra, at symptomerne er et sundhedstegn og et tegn på velfungerende ovulationer, og det er naturligt at udleve sine aggressioner - til at det er en patofysiologisk abnorm tilstand, der kræver medicinsk behandling
  • Lægens rolle er at undgå sygeliggørelse af raske kvinder, og hjælpe dem, der har behov
  • Behandling bør kun startes efter, at diagnosen PMS eller PMD er stillet
  • Ikke-farmakologisk behandling er generelt første valg
    • Fysisk træning kan hjælpe
    • Stressreducerende teknikker
    • Evt. kognitiv psykoterapi
    • Et betydeligt antal ikke-farmakologiske behandlinger er forsøgt, men kun få er effektivt dokumenteret
  • Farmakologisk behandling med påvist effekt2
  • Farmakologisk behandling med mulig effekt 
    • P-piller
      • Som kontinuerlig behandling uden pause - eller pause hver 3. måned
      • Der er ikke evidens for, at én type p-piller er bedre end andre 
    • Spironolacton
    • Hæmning af allopregnanolon med GABA-modulerende steroidanagonister er under afprøvning og har foreløbig vist lovende resultater4 

Håndtering i almen praksis

  • Klarlægning af symptomer
  • Information til kvinden om normale fysiske og psykiske svingninger gennem cyklus
  • Behandling, hvis symptomerne belaster kvindens dagligdag ud over det acceptable

Råd til patienten

  • Acceptere, at cykliske symptomer er en normal reaktion på de varierende hormonniveauer i en menstruationscyklus
  • Der findes mange "husråd" om øget motion, kaffe, B-vitamintilskud, kosttilskud og naturlægemidler
    • Studier, som dokumenterer effekt af livstilsændringer, mangler

Medicinsk behandling

  • P-piller har dokumenteret effekt på de fysiske gener, men ikke på depressive symptomer
  • Kontinuerlig behandling (uden pauser) med monofasiske p-piller har effekt på mastalgi, oppustethed, bækkensmerter og i en hvis grad på humørsvingninger
  • SSRI kan ifølge et nyt Cochrane review sandsynligvis reducere symptomer ved PMS og PMD, men er sandsynligvis mest effektivt, når det tages kontinuerligt (og ikke kun i lutealfasen)
  • Diuretika
    • Spironolakton 25-100 mg x 1 dgl. i de sidste 14 dage af cyklus kan afhjælpe væskeretention

Anden behandling

  • Naturlægemidler, f.eks. perikon, Agnus Castus mm er helt udokumenterede behandlinger, men kan prøves hvis kvinden ønsker det

Kirurgi

  • Ikke relevant

Forebyggende behandling

  • Symptomerne kan formentlig forebygges med SSRI

Henvisning

  • Henvisning er sjældent påkrævet
  • Ved meget alvorlige gener kan "medikamentel ovariektomi" forsøges hos gynækolog med GHRH agonist

Opfølgning

Plan

  • Opfølgning på eventuel igangsat behandling jvf. ovenstående

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Der er store individuelle variationer i varighed, sværhedsgraden og typen at symptomer
  • Perimenopausalt oplever en del kvinder øgede symptomer i takt med, at hormonsvingningerne tager til
  • Efter overgangsalderen forsvinder de præmenstruelle gener

Komplikationer

  • Oftest ingen komplikationer
  • Ændrede relationer til omgivelser og den nære familie, når tilstanden medfører betydelig irritabilitet og adfærdsændring

Prognose

  • Ophører med menopausen
  • Symptomerne vil normalt recidivere, hvis behandling ophører 

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Recidiverende gener af psykisk og/eller somatisk karakter, som optræder i den postovulatoriske (luteale) fase af menstruationscyklus  
  • Generne forsvinder i løbet af de første dage af menstruationen
  • Præmenstruelle symptomer optræder hos langt de fleste kvinder 
  • Ved præmenstruelt syndrom (PMS) er symptomerne af en sværhedsgrad, så de har betydning for kvindens daglige funktionsniveau
  • Ved PMD er de dysforiske symptomer dominerende og alvorlige

Forekomst

  • 95 % af alle kvinder har i kortere eller længere perioder fysiske eller psykiske reaktioner i lutealfasen
  • 3-10 % har PMS, dvs. symptomer af en sværhedsgrad, som har betydning for det daglige funktionsniveau
  • I ca. halvdelen af disse tilfælde er de psykiske symptomer fremtrædende
  • Symptomerne kan ses i hele den fertile periode, men starter som regel i 20-35-årsalderen, og er mest fremtrædende hos kvinder mellem 30 og 40 år
  • En del kvinder oplever forværring af symptomerne i perimenopausen

Ætiologi og patogenese

  • Ætiologien er ikke klarlagt, men progesteron spiller en central rolle i patogenesen
  • Der er normale hormonkoncentrationer men antagelig en ændret følsomhed over for progesteron
  • En progesteron udløst hæmning af neurotransmittorer i CNS (serotonin og GABA afhængige systemer kan medvirke til de psykiske symptomer)
  • Der kan være væskeretention og ændringer i mavetarmkanalens motilitet - måske sekundært til relativ calciummangel
  • PMS optræder kun i ovulatoriske cykli
  • Kulturelle og personlige forhold spiller antagelig en rolle for symptomernes karakter og sværhedsgrad
  • Overvægtige har tendens til at få mere belastende præmenstruelle symptomer, der også starter i en yngre alder

ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Hvad du bør informere patienten om

    • Det er normalt at mærke hormonsvingninger gennem cyklus
    • Tilstandens benigne karakter, høje forekomst, usikkerheden omkring effekten af behandling

    Link til patientinformation

    Link til vejledninger

    Animationer

    Kilder

    Referencer

    1. Prasad D, Wollenhaupt-Aguiar B, Kidd KN, de Azevedo Cardoso T, Frey BN. Suicidal Risk in Women with Premenstrual Syndrome and Premenstrual Dysphoric Disorder: A Systematic Review and Meta-Analysis. J Womens Health (Larchmt). 2021; 30.; 1693-1707. Vis kilde
    2. Yonkers KA, Simoni MK. Premenstrual disorders. Am J Obstet Gynecol. 2018; 218.; 68-74. Vis kilde
    3. Bixo M, Ekberg K, Poromaa IS, Hirschberg AL, Jonasson AF, Andréen L, Timby E, Wulff M, Ehrenborg A, Bäckström T. Treatment of premenstrual dysphoric disorder with the GABA(A) receptor modulating steroid antagonist Sepranolone (UC1010)-A randomized controlled trial. Psychoneuroendocrinology. 2017; 80.; 46-55. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Ditte Trolle

    læge, specialist i kvindesygdomme og fødsler,

    Annika Norsk Jensen

    speciallæge i almen medicin, ph.d.,

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen