Lichen planus, vulvovaginal

Benny Kirschner

Speciallæge

Resumé

Generelt/diagnose

  • Tidligere kaldet lichen rubor
  • Kronisk sygdom der afficerer slimhinder og hud
  • Sygdommen rammer keratiniceret hud og negle samt slimhinder i mund, øre, næse, conjunctiva, svælg, tarm, blære, vulva, vagina og perianalt
  • Tre kliniske varianter; erosiv, hypertrofisk og papulosqamøs
  • Diagnosen verificeres ved biopsi og histologisk undersøgelse fra ramte område 
  • Formentlig T- celle medieret autoimmun sygdom

Kendetegn

  • Erosiv lichen pl. ses med erytem og atrofi, netaktige forandringer findes i kanterne af læsionerne (Wickhamske stria). Der kan ses sammenvoksninger og skrumpning af labia minora og forhuden på klitoris. Der kan ses misfarvet udflåd 
  • Hypertrofisk lichen pl. ses med hyperkeratotiske læsioner i perineum og perianalt. Desuden ses fissurer og erosioner
  • Papulosquamøs lichen pl. ses som små flade blåviolette papler på labia majora og mons pubis
  • Læsioner i mundslimhinden ses som rødlige forandringer og hvidlig ”Netmelontegning”
  • Sygdom i munden ses typisk i kinderne eller tungens kant. Forandringer i munden starter typisk som flere små lyse knolde, som senere smelter sammen til et fint ophøjet netværk. Hyppigste symptom er sviende og brændende fornemmelse
  • Sygdom i munden kan give gener fra tandkødet, når man børster tænder
  • Sjældent opstår der synkesmerter

Behandling

  • Hudforandringer bør behandles med fedtcreme (>70% fedtindhold) og/ eller mandelolie.
  • Lokal steroid salve, typisk med clobetasolpropionat
  • Evt. salve med tacrolimus ved manglende effekt af steroid
  • Forandringer i vagina kan behandles med budesonoid rektalskum som er steroidholdigt
  • Cicatricielle forandringer i vagina kan evt. behandles med dilatatorbehandling
  • Systemisk behandling med prednisolon eller methotrexat kan blive nødvendigt

Henvisning

  • Ved mistanke om tilstanden, bør hudlæge eller gynækolog konsulteres mhp. diagnose (med 6mm stanse biopsi) og behandling 

Diagnose

Diagnostiske kriterier

Sygehistorie og kliniske fund giver mistanke om diagnosen.
Histologiske prøver vil ofte bekræfte diagnosen – biopsier fra huden giver sikrere diagnose end biopsier fra slimhinder, bør tages inden opstart af steroid salve, da denne slører patologiske forandringer.
Karakteristika omfatter:

  • Velafgrænsede områder med erosioner eller erythem ved introitus 

  • Hyperkeratotiske kanter af læsionerne og/eller Wickham striae i omgivende hud

  • Smerter eller brændende fornemmelse 

  • Ardannelse eller ophørt normal arkitektur

  • Forekomst af vaginal påvirkning (udelukker lichen sclerosus)

  • Involvering af ekstragenitale slimhinder (60%)

  • Histologisk forekommer veldefineret inflammatoriske bånd svarende til den dermo-epidermale junction bestående af lymfocytter og tegn på degeneration af  basal membranen1  

Sygehistorie

  • Patienterne præsenterer sig med kløe, irritation og/eller ømhed/smerter i vulvuvaginale områder, dyspareuni, blødning ved samleje og dysuri  2

  • Symptomer fra andre organsystemer f.eks. hud, negle og mundhule

  • Andre autoimmune tilstande 

Kliniske fund

Ekstragenital sygdom ses hos 60% af patienter.

Erosiv lichen planus

  • Erosioner med varierende grader af erytem og atrofi af vulva og vagina
  • Netmelon tegning (Wickhamske stria) kan findes i randzonen af læsionerne i vulva
  • Vagina kan være involveret (70%) med varierende grade af hæmorrhagisk vævsdestruktion med følgende adhærancer og stenosering1
  • Vagina kan ses med vulnerabel slimhinde, deskvamering og gulligt evt. blodigt udflåd
  • Hvis tilstanden progredierer, opstår udbredte erosioner og ulcerationer med ødelæggelse af vulvaarkitekturen7
  • Gynækologisk undersøgelse med instrumenter kan være smertefuld eller umulig at gennemføre
  • Sekundær infektion med bakterier eller svamp kan forekomme 
  • Hos nogle foreligger samtidig slimhindeforandringer i mund, næse, spise- eller luftrør. Forandringerne i vulva og vagina kan optræde uafhængigt af hinanden og på forskellige tidspunkter
  • Udvikling af planocellulært carcinom kan forekomme (1- 3%) 

Papuloskvamøs lichen planus

  • Beskrives som små, flade, blåviolette, hvide eller rosafarvede kløende papler på keratiniseret hud på labia majora og mons pubis1
  • Paplerne kan være skinnende, spejlblanke, polygonale og sidde i et netværk eller som lineære forandringer langs kradsningsmærker i vulva
  • Den omgivende slimhinde og slimhinden ved introitus eller vestibulum kan være præget af erythem
  • Der ses typisk spontan heling i løbet af 18- 24 måneder uden arvævsdannelse3

Hypertrofisk lichen planus

  • Præsenterer sig som hyperkeratotiske læsioner i perineum og perianalt
  • Kan ses som fissurer og erosioner 
  • Kan ligne lichen scleroticus og planocellulært carcinom 

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Kan være associeret til andre autoimmune lidelser som stofskiftesygdomme; overvej thyroidea tal og thyroidea peroxidase antistoffer
  • Podning til dyrkning af svampe; candida albicas, c. glabrata
  • Podning for bakterier; chlamydia, gr. A streptokokker
  • Podning for virus; HPV, HSV 
  • Hæmoglobin og s-jern (jernmangel kan udløse kløe)
  • Urinstix eller HbA1c (diabetes kan give vulvagener)
  • Inspektion af hud og slimhinder for lichen forandringer eller anden dermatologisk årsag
  • Biopsi *En stansebiopsi 6mm med direkte immunfluorescens kan tages fra kanten af det eroderede væv for at bekræfte diagnosen og udelukke autoimmun bulløs sygdom, som kan ligne erosiv lichen planus1

Der findes ingen specifikke histologiske tests, som med sikkerhed giver diagnosen

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  •  Evt. gynækologisk undersøgelse i generel anæstesi, hvis nødvendigt grundet smerter

Differentialdiagnoser

  • Lichen sclerosus 4
  • Dermatitis 4 
  • Lichen simplex chronicus
    • Er ikke en specifik enhed, men beskriver lichenisering af vulva forårsaget af vedvarende kløe
    • Huden bliver læderagtigt fortykket
    • Tilstanden opfattes som en atopisk forstyrrelse, som kan opstå i normal hud som følge af psykologisk stress og miljøfaktorer
    • Ved undersøgelse findes erythem, licheniserede områder og excoriationer. Hypo- eller hyperpigmentering kan forekomme. Lineære fissurer kan findes i hudfolderne
  • Mucoes membran pemfigoid
  • Pemphigus vulgaris
  • Behçet's syndrom
  • Morbus Crohn
  • Desquamerende inflammatorisk vaginit
  • Lichenoide reaktioner over for medikamina

Behandling

Behandlingsmål

  • Standse progression og lindre gener

Generelt om behandlingen

  • Information er en vigtig del af behandlingen
  • Behandlingen afhænger af type, grad og udbredning af lichen planus 
  • Lokal behandling med salve/ creme benyttes typisk først: Lokal steroid, aloe vera gel, lokalbedøvelse
  • Ved manglende effekt kan behandles med immunsupprimerende salve med tacrolimus
  • Ved manglende effekt benyttes systemisk behandling 

Håndtering i almen praksis

  • Årlig kontrol med inspektion af vulva 

Råd til patienten

  • Patienten skal oplyses om, at tilstanden ikke kan helbredes, og at symptomerne kan blive kroniske
  • At der er god mulighed for lindring af symptomerne
  • Sædebad kan være nyttige 

Medicinsk behandling

  • Kortikosteroid
    • Behandlingen bør begynde med  grp. 4 kortisonsalve eller creme 2
    • Start med potent middel to gange dagligt og fortsæt indtil de aktive læsioner er aftaget 
    • I moderate tilfælde bruges mildere midler ved sengetid 
    • Behandlingen trappes gradvist ned
    • Vaginale hydrokortison-stikpiller eller rektalskum er effektiv behandling af vulvovaginal lichen planus 
    • Ved svære resistente tilfælde kan det være aktuelt at prøve et peroralt kortikosteroid, fx prednison 40-60 mg dagligt, i 2-4 uger 

Andre medicinske behandlinger

Anden behandling

Andre midler

  • Lokal tacrolimus behandling (immunsupprimerende og antiinflammatorisk makrolid) kan anvendes som sekundær behandling af erosiv lichen planus (salven svier mindre, hvis den opbevares på køl)
  • Methotrexat kan anvendes af speciallæge med kendskab til lichen planus  

Ved Hypertrofisk lichen planus kan direkte  injektion af steroid i læsionen benyttes. 
Ved erosiv lichen planus med forsnævring af vagina, kan dilatatores benyttes, evt. med påsmøring af steroid creme

Kirurgi

  • Kirurgi er kontroversielt ved lichen planus, som initialt skal forsøges behandlet konservativt med immunmodulerende behandling og evt. dilatationsbehandling
  • Ved svær arvævsdannelse medførende obliteration af vagina eller ved problemer forårsaget af agglutination og adhærencer omkring klitoris kan kirurgi dog være indiceret
  • Det findes flere beskrevne operationsteknikker, afhængig af det afficerede område. Ingen af operationsmetoderne er dog understøttet af videnskabelig evidens
  • Kirurgi skal udføres af speciallæge med særlig kendskab til sygdommen og anatomien

Forebyggende behandling

  • Egentlig forebyggelse findes ikke, men når tilstanden er til stede, er målet velkontrolleret sygdom, forhindring af progression og symptomlindring
  • Når patienten er velbehandlet, bør hun overgå til årlige kontroller for at undgå sygdomsprogression samt udvikling af malignitet
  • Patienten bør instrueres i selvundersøgelse imellem kontroller hos lægen

Henvisning

  • Da diagnosen kan være vanskelig at stille, bør der være lav tærskel for henvisning til hudlæge eller gynækolog

Opfølgning

Plan

  • Patienter med vulvovaginal lichen planus bør følges regelmæssigt, og der bør tages biopsi af enhver læsion, som ikke reagerer på behandling, for at udelukke malignitet 5 

Sygdomsforløb, komplikationer, prognose

Sygdomsforløb

  • Kronisk, progredierende 

Komplikationer

  • Vulvovaginal lichen planus kan være associeret med vulvar intraepithelial neoplasi  
  • Der anbefales fortsat kontrol af disse patienter, da der hyppigere forekommer dissemineret karcinom 5  
  • Svær erosiv lichen planus kan medføre forkortning og forsnævring af vagina og kan umuliggøre coitus
  • Kan medføre destruktion af vulvas anatomi, hvor labiae minora oblitereres  

Prognose

  • Optimal behandling standser progression

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Er en relativ sjælden inflammatorisk dermatologisk tilstand med undertyper der kan afficere hud, slimhinder, negle og hovedbund
  • Tidligere kaldet lichen rubor
  • Kronisk sygdom der afficerer slimhinder og hud
  • Sygdommen rammer keratiniceret hud og negle samt slimhinder i mund, øre, næse, konjunctiva, svælg, tarm, blære, vulva, vagina og perianalt 
  • Tre kliniske varianter; erosiv, hypertrofisk og papulosqamøs
  • Diagnosen verificeres ved histologisk bioptering fra ramte område 
  • Formentlig T- celle medieret autoimmun sygdom

Forekomst

  • Incidensen er højst i aldersgruppen 50 til 60 år, men forekommer også hos yngre 6 
  • Lichen planus vurderes at ramme 0,5-2 % af befolkningen, men hvor stor en andel, vulvovaginal affektion andrager, er der ikke præcise tal for
  • Tilstanden er sjælden i forhold til lichen sclerosus3
  • Kan findes hos op til 10 % af førstegrads-slægtninge

Ætiologi og patogenese

  • Årsagen er ikke kendt, men den mest accepterede teori er en autoimmun mekanisme, hvor aktiverede T-celler angriber basale keratinocytter7

ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Hvad findes af skriftlig patientinformation

      Link til vejledninger

        Illustrationer

        • Denne artikel indeholder flere illustrationer

        Kilder

        Referencer

        1. Simpson RC, Thomas KS, Leighton P, Murphy R. Diagnostic criteria for erosive lichen planus affecting the vulva: an international electronic-Delphi consensus exercise. Br J Dermatol. 2013; 169.; 337-43. Vis kilde
        2. DSOG, Gynækologisk guideline, Lichen Planus, 2012. Vis kilde
        3. Goldstein AT, Metz A. Vulvar lichen planus. Clin Obstet Gynecol. 2005; 48.; 818-23. Vis kilde
        4. Lewis FM. Vulval symptoms after the menopause - Not all atrophy!. Post Reprod Health. 2015; 21.; 146-50. Vis kilde
        5. Regauer S, Reich O, Eberz B. Vulvar cancers in women with vulvar lichen planus: a clinicopathological study. J Am Acad Dermatol. 2014; 71.; 698-707. Vis kilde
        6. Dubey R, Fischer G. Vulvo-vaginal lichen planus: A focussed review for the clinician. Australas J Dermatol. 2019; 60.; 7-11. Vis kilde
        7. Cooper SM, Ali I, Baldo M, Wojnarowska F. The association of lichen sclerosus and erosive lichen planus of the vulva with autoimmune disease: a case-control study. Arch Dermatol. 2008; 144.; 1432-36. Vis kilde

        Fagmedarbejdere

        Benny Kirschner

        Overlæge, Amager og Hvidovre Hospital, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

        Annika Norsk Jensen

        speciallæge i almen medicin, ph.d.,

        Har du en kommentar til artiklen?

        Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

        Indhold leveret af

        Lægehåndbogen

        Lægehåndbogen

        Kristianiagade 12

        2100 København Ø

        DisclaimerLægehåndbogen