Carotis stenose (forsnævring på halspulsåren)

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• En billeddiagnostisk undersøgelse er nødvendig for at stille diagnosen
  • Ultralydscanning (duplex eller farve Doppler undersøgelse) og 
  • CT- eller MR-arteriografi, der alle er noninvasive, kan med høj sikkerhed diagnosticere carotisstenose
  • Invasiv arteriografi benyttes kun i særlige tilfælde
• Betydningen af en carotisstenose kan være vanskelig at bedømme
  • Stenosen kan være årsag til embolier og har sædvanligvis ikke hæmodynamisk betydning, da blodforsyningen til hjernen varetages af fire halspulsårer (to karotider og to vertebraler) som indbyrdes er forbundne via circulus Willisii
  • En tilfældig fundet stenose uden samtidig cerebrale symptomer er en markør på generaliseret aterosklerose, og betegnes asymptomatisk          
    • I Danmark tilbydes ikke invasiv behandling af asymptomatisk carotisstenose, da den årlige risiko er mindre end 0,5 % pr. år for et stroke under medicinsk behandling
  En eller flere episoder med fokale cerebrale symptomer, kan være tegn på carotisstenoseembolier, og patienten bør akut henvises til neurologisk afdeling
• Diagnosen kan ikke stilles klinisk eller ved stetoskopi

Screening?

• Screening med ultralydscanning af asymptomatiske patienter for at opdage en carotisstenose har ingen dokumenteret værdi

Sygehistorie

• Anfald af fokale neurologiske udfaldssymptomer svarende til forsyningsområdet for a. cerebri media:
  • halvsidig kraftnedsættelse (parese) eller føleforstyrrelse (paræstesi) i ekstremiteter eller ansigt
  • forbigående blindhed svarende til det ene øje (amaurosis fugax)
  • halvsidig blindhed (homonym hemianopsi)
  • og/eller talevanskeligheder (afasi)
• Disse symptomer kaldes også fokale neurologiske udfaldssymptomer, fordi der kan sættes "adresse" på i modsætning til svimmelhed, synkope, ataxi, dysartri og diplopi som betegnes non-fokale symptomer. Non-fokale symptomer kan opstå af mange forskellige årsager og kan ikke alene tilskrives carotisstenose 

Kliniske fund

• Forbigående (TCI eller TIA) eller blivende fokale neurologiske udfald:
  • hemiparese af arm, ben eller fascialisparese
  • halvsidige paræstesier i ekstremiteter eller ansigt
  • blindhed: amaurosis fugax eller homonym hemianopsi
  • dysfasi eller afasi
  • andre non-fokale neurologiske symptomer som svimmelhed, dobbeltsyn osv. kan ikke alene tilskrives en carotisstenose
• Stetoskopisk mislyd over halskar har meget ringe diagnostisk værdi
  • Kan skyldes stenose, men hos andre med tæt stenose eller komplet okklusion høres ingen mislyd. Mislyd er en markør for generaliseret aterosklerose, og patienter med stenoselyd fra carotiderne har øget risiko for kardiovaskulær død
  • Mislyd må ikke bruges diagnostisk: Uanset om der høres en mislyd eller ej, skal patienten tilbydes fremskyndet billeddiagnostik, hvis der har været symptomer, såfremt de øvrige kliniske fund rejser mistanke om en symptomgivende carotisstenose
• Højt blodtryk ses hos 60 % at patienterne

Bedømmelse ABCD2  score til vurdering af stroke risiko

• ABCD2 score er en bedside vurdering af risikoen for, at patienter med et forbigående neurologisk udfald (TCI) udvikler permanente neurologiske udfald (stroke)

  • ABCD faktor		score
    Alder	> 60 år	1 p
    Blodtryk	> 140/90 mmHg	1 p
    Symptomer	taleforstyrrelser	1 p
    	hemiparese	2 p
    Symptom varighed	> 10 min	1 p
    	> 60 min	2 p
    Diabetes		1 p

• Risikobedømmelse af ABCD scoren bør gøres umiddelbart ved symptomer for kvantificering af risikoen, mhp. endelig udredning for årsag til TCI tilfældet og videre behandling
  • 0-3 point : 1 %
  • 4-5 point : 4 % og 6 %
  • 6-7 point : 8 % og 12 %

Supplerende undersøgelser i almen praksis  

• Lipidstatus med totalkolesterol, HDL, LDL og triglycerider, HbA1C samt blodtryk

Patienter med symptomer bør henvises akut til nærmeste neurologiske afdeling for akut udredning og behandling for stroke/TCI.

Andre undersøgelser hos specialist

Ultralydscanning

• Er førstevalg når det gælder udredning 
• Ultralyd duplexscanning, der kombinerer ultralydbillede med farvedoppler, giver oversigt over anatomi, plak og stenoser
• Operatørafhængig undersøgelse som kan være vanskelig, hvis patientens hals er kort, arterierne er slyngede, eller der er meget kalk
• Det primære mål med undersøgelsen er at afklare, om en patient har en stenose på 50 % eller mere (a. carotis diameter er mere end halveret), da dette er kriteriet for videre undersøgelse og evt. carotis kirurgi
• Diagnostisk præcision
  • Er i et studie fundet at have sensitivitet på 87 % og specificitet på 76 %
• Patienter med lav-ekkogene stenotiske plak har højere risiko for neurologiske symptomer end andre patienter med samme stenosegrad, men informationen bruges ikke i den daglige vurdering

MR angiografi

• Anvendes alternativt til ultralydskanning for at afklare, om en patient har en stenose, der forsnævrer a. carotis med 50 % eller mere
• Som ultralyd, er MR ikke-invasiv og udsætter ikke patienten for røntgenstråling
• Metoden kan overestimere stenoserne, specielt kan det være svært at skelne en tæt stenose fra en okklusion
• MR angiografi forudsætter
  • brug af MR kontraststoffet gadolinium, som i store mængder er nyretoksisk - derfor kontrol af P-kreatinin
  • at patienten ikke har fået indopereret ferromagnetiske genstande. Hovedparten af metalliske genstande der indopereres er ikke magnetiske. De fleste koronarstents er f.eks. ikke magnetiske
  • at patienten ikke lider af klaustrofobi
• MR skanning af cerebrum samtidig kan påvise ipsilaterale iskæmiske læsioner, som kan understøtte indikationen for kirurgisk behandling i særlige situationer

CT angiografi

• Anvendes som alternativ eller supplement til ultralydsskanning ved tvivl for at afklare, om en patient har en stenose der forsnævrer a. carotis med 50 % eller mere
• Som ultralyd er CT ikke-invasiv, men det er en røntgenundersøgelse og udsætter derfor patienten for røntgenstråling
• Metoden kan i modsætning til MR bedre vise svært forkalkede kar
• CT angiografi forudsætter
  • brug af CT kontraststoffer som er nyretoksisk - derfor kontrol af P-kreatinin
  • at patienten ikke lider af klaustrofobi

 Intraarteriel arteriografi

• Arteriografi indebærer 0,5-3 % risiko for komplikationer i form af apopleksi, forbigående udfald (TCI), allergiske reaktioner mod kontrast og nyrefunktionspåvirkning
• Kun indiceret i forbindelse med indlæggelse og som præoperativ undersøgelse, hvis de noninvasive undersøgelser ikke giver de nødvendige informationer, oftest kun hvis man overvejer stent anlæggelse i carotis

Differentialdiagnoser

• Ved TCI eller slagtilfælde som debutsymptom:
  • Embolisering fra andre blodkar (f.eks. fra aorta), hjerneinfarkt, hjerneblødning
  • Embolisering fra hjertet, f.eks. på grund af atrieflimren, akut koronarsyndrom eller hjerteklapsygdom
  • Hjernetumor
• Ved blindhed - forbigående eller permanent
  • Arteritis temporalis

Behandling

Behandlingsmål

• Forebygge apopleksi
• Stabilisere det aterosklerotiske plaque i a. carotis
• Begrænse udvikling af den universelle aterosklerose

Generelt om behandlingen

• Alle patienter har nytte af medikamentel behandling, der skal iværksættes hurtigst muligt. Det skyldes, at risikoen for nye og mere permanente udfald er stor - se ABCD2 score herover
• Kirurgisk intervention er indiceret ved symptomgivende carotisstenose på mere end 50 % diameterreduktion, såfremt symptomerne er forbigående eller kun har efterladt ikke-invaliderende deficit
• Pladekæmmere (oftest monoterapi trombocythæmmer, clopidogrel) og kolesterolsænkende behandling tilbydes alle patienter, med LDL behandlingsmål på 1,4 mmol/L
samt kontrol af blodtryk med behandlingsmål 130/80 mmHg

Håndtering i almen praksis

• Efter behandling skal patienten opfølges for relevant pladehæmmere (oftest monoterapi trombocythæmmer, clopidogrel), kontrol af hyperkolesterolbehandling med LDL behandlingsmål på under 1,4 mmol/L samt kontrol af blodtryk med behandlingsmål 130/80 mmHg
• Ved asymptomatiske tilfældige fundne stenose > 50 % bør patienten rådgives om sund livsstil, følges med kontrol af hyperkolesterolbehandling med LDL behandlingsmål på under 1,8 mmol/L, trombocythæmmer i form af acetylsalicylsyre 75 mg daglig samt kontrol af blodtryk med behandlingsmål 130/80 mmHg
• Ved påvist plaque i a carotis eller stenose < 50 % bør rådgives om livsstil og LDL kolesterol behandles ned til 1,4 mmol/L, idet plaque kategoriserer patienterne som i "very high risk" trods det er primær profylakse

Råd til patienten

• Rygestop
• Kostomlægning
• Fysisk aktivitet
• Vægtreduktion

Medicinsk behandling

Trombocytaggregationshæmmere; pladehæmmere

• Førstevalg
  • Behandlingsstart af patienter med symptomatiske carotisstenoser anbefales pladehæmmerbehandling: Clopidogrel 75 mg x 1 og acetylsalicylsyre
    75 mg x 1 indtil operation herefter monoterapi clopidogrel. I nogle særlige tilfælde forlænges dual antiplatelet terapi i 1 - 3 mdr. Herefter anbefales monoterapi med clopidogrel livslangt. Ved allergi overfor clopidogrel kan i stedet gives dipyridamol retard 200 mg x 1 sammen med acetylsalicylsyre livslangt¹
• Antikoagulationsbehandling med warfarin eller DOAK har ingen selvstændig plads i behandlingen af patienter med TCI, apopleksi, carotis stenose, men benyttes i stedet ved særskilt indikation herfor; atrieflimren, lungeemboli, DVT m.fl. og som monoterapi

Kolesterolsænkende medicin

• Statiner er førstevalg. Atorvastatin 80 mg eller rosuvastatin 20 mg dgl., der reducerer LDL-kolesterol 40-50 %. Begge præparater har veldokumenteret effekt på forebyggelse af hjerte-kar-sygdom
• Effekten kontrolleres efter 4 uger. Er LDL ikke kommet under 1,4 mmol/l, så skift til mere potent statin eller øg dosis, evt. supplement med ezetimibe. Kan dette ikke bringe LDL ned, bør overvejes henvisning til lipidklinik for evt. tillæg af PCSK9 hæmmer behandling, hvis LDL trods behandling fortsat er > 2,6 mmol/L

Hypertensionsbehandling

• Generelt anbefales at behandle BT over 130/80 mmHg, men det reelle BT kan være svært at vurdere i den akutte fase. Bør kontrolleres 3 måneder efter event, da BT har tendens til at falde. Behandlingsmål er BT <130/80 mmHg

Kirurgi

• Operation stiler mod at ophæve/fjerne stenosen og forebygge fremtidig embolisering
• Dette kan opnås ved
  • åben kirurgi (carotis endarterektomi), hvor a. carotis åbnes og stenosen fjernes, eller ved
  • perkutan transluminal angioplastik, PTA, hvor forsnævringen udblokkes med en ballon tilpasset karrets størrelse efterfulgt af stentanlæggelse

Operationsmetoder¹

• Carotis endartektomi
  • Ved operationen frilægges a. carotis på halsen. Efter afklemning kan det stenoserende plaque fjernes, og arterien lukkes igen. Mere end 90 % tolererer en sådan kortvarig (½ time) afklemning af den ene halspulsåre uden problemer. Alternativt kan der indlægges en shunt til sikring af hjernens blodforsyning. Hele indgrebet tager ca. 1-2 timer
    • Operationen er forebyggende, og resultaterne afhænger af den enkelte operatørs rutine
    • Indgrebene i Danmark er derfor centraliserede til relativt få afdelinger og til kirurger, der hver udfører et vist antal indgreb årligt
    • Ventetiden fra henvisning til operation har været faldende de sidste år og er i dag under 10 dage 
    • På landsplan er mortalitet 1 %, og den samlede mortalitet og apopleksi rate indenfor 30 dage er 3 % (2,5-5,0 %)
    • Internationalt er carotis endarterektomi evidensbaseret, idet flere store randomiserede forsøg i 1980-erne og 90-erne samstemmende har vist, at operation og bedste medicinske behandling halverer risikoen for apopleksi sammenlignet med bedste medicinske behandling alene for patienter med tæt (>50 %) carotis stenose
• Carotis angioplastik, ballonbehandling, PTA
  • Ballonbehandling af aterosklerotisk stenoserede arterier er de fleste steder i kroppen førstevalg, f.eks. i hjertet og i bækkenet. I a. carotis har proceduren ikke opnået samme position, fordi randomiserede forsøg har vist, at der er dobbelt så stor risiko på 8 %  for apopleksi og død forbundet med angioplastik end med åben kirurgi, carotis endarterektomi
  • Anbefalingerne i dag er derfor at forbeholde angioplastik til situationer, hvor åben kirurgi er særlig vanskelig eller farlig, så som hos patienter der tidligere er halskar opererede eller strålebehandlede, patienter med særligt højt beliggende carotisstenose eller høj medicinsk risiko

Tidspunkt for intervention

• Ved metaanalyse af to store randomiserede forsøg med symptomatiske patienter fandt man en klar sammenhæng mellem den forebyggende effekt, og tiden der var gået fra sidste symptom til operation
• Hvis patienten blev opereret kort efter en iskæmisk episode, var gevinsten meget større, end hvis der var gået lang tid. Dette skyldes, at risikoen for nye og evt. værre neurologiske symptomer er størst i tiden (timer til dage) lige efter et TCI tilfælde. Number needed to treat (NNT) var kun 5, hvis operation kunne gennemføres inden 2 uger, mod 125 hvis der var gået mere end 12 uger
• I erkendelse af at carotis kirurgi, når det er indiceret, skal udføres hurtigst muligt, er det vigtigt, at patienter mistænkt for carotis stenose udredes hurtigt - evt. henvises direkte til karkirurg eller neurolog, afhængig af lokale retningslinjer. Ventetiden fra henvisning til operation tilstræbes under 2 uger. Under alle omstændigheder skal trombocytaggregations- og statinbehandling indledes hurtigst mulig¹  
• De to store randomiserede forsøg inkluderede ikke patienter, der havde haft symptomer for mere end 6 måneder siden. Er der gået mere end 6 måneder fra seneste fokale neurologiske symptom, betragtes patienten i denne sammenhæng som asymptomatisk, og operation har ingen effekt

Carotisstenose + koronarsygdom

• Patienter med koronarsygdom og samtidig asymptomatisk carotisstenose, som står over for at skulle gennemgå koronar revaskularisering, har øget risiko for død og apopleksi. Men der er ingen evidens for, at carotiskirurgi - i form af endarterektomi eller angioplastik - kan reducere denne forøgede risiko
• Patienter med koronarsygdom og samtidig symptomatisk carotisstenose, som står over for at skulle gennemgå koronar revaskularisering, bør tilbydes carotiskirurgi efter samme retningslinjer som andre patienter med symptomgivende carotissygdom
• Der er ingen dokumentation for, at endovaskulær behandling af a. carotis i denne situation skulle være bedre end åben kirurgi

Asymptomatisk carotisstenose

• To randomiserede multicenterstudier har sammenholdt carotis endarterektomi plus bedste medicinske behandling med bedste medicinske behandling til asymptomatiske patienter med carotisstenose på 60 % og derover
  • Carotis endarterektomi halverede 5-års risikoen for apopleksi fra 12 % til 6 %
  • men metaanalyse viste, at selv om den relative risikoreduktion for apopleksi var 50 % over 5 år, var den absolutte risikoreduktion kun 1 % pr. år, svarende til at 100 patienter skal opereres for at forebygge en apopleksi (NNT = 100)
  • og hertil kommer at naturhistorien gennem de sidste 10 år er bedret markant, fordi flere og flere patienter med aterosklerose bliver bedre medicinsk behandlet med pladehæmmere, statiner, antidiabetika og antihypertensiva. Apopleksi risikoen for personer med asymptomatisk carotisstenose er i dag omkring 0,5 % per år
• Anbefalingerne er derfor, at carotis endarterektomi ikke tilbydes til asymptomatiske patienter i Danmark

Forebyggende behandling

• Rygestop
• Fysisk aktivitet
• Clopidogrel evt. ASA sammen med dipyridamol ved allergi
• Lipidsænkende medicin
• Kontrol af evt. hypertension
• Kontrol af evt. diabetes

Henvisning

• Symptomgivende carotisstenose¹
  
  • Vigtig at henvise alle patienter akut til vurdering ved neurologisk afdeling, jvf. den høje risiko for nye og blivende neurologiske udfald
  • Fokale neurologiske symptomer af typen amaurosis fugax, homonym hemianopsi, TCI eller apopleksi - dvs. symptomerne som stammer fra carotis interna/a. cerebri media området
  • Symptomerne skal være forbigående eller kun efterlade lette sequela. Patienter med store deficit efter apopleksi eller patienter med forventet kort levetid tilbydes ikke kirurgi
  • Kun hos patienter med stenose af den relevante a. carotis på 50 % eller mere overvejes kirurgi. Er stenosen under 50 %, eller er den okkluderet, tilbydes ikke operation
• Patienter med symptomgivende carotisstenose - eller ved mistanke herom - skal hurtigst muligt henvises til karkirurg eller neurolog, afhængig af de lokale retningslinjer for håndtering af patienter med carotisstenose. Hvis patienten skal tilbydes carotis kirurgi, bør dette ske inden 2 uger fra de seneste fokale neurologiske symptomer, jævnfør de seneste nationale guidelines
• Risikoen for slagtilfælde ved asymptomatisk carotisstenose er så lille, at kirurgisk intervention ikke vurderes som hensigtsmæssig
  • Risikoen for apopleksi er på > 1 % per år de først 10 år - den halve derefter. Dette sammenholdt med risikoen for apopleksi under operationen på 1-3 % samt at operationen ikke fjerner fremtidig risiko, kun halverer den, gør at der skal opereres 50-100 patienter for at forebygge 1 apopleksi

Opfølgning

Plan

• Efter behandling skal patienten opfølges for relevant pladehæmmere (oftest monoterapi antitrombocythæmmer, clopidogrel), kontrol af hyperkolesterolbehandling med LDL behandlingsmål på under 1,4 mmol/L samt kontrol af blodtryk med behandlingsmål 130/80 mmHg
• Patienter med carotisstenose har ofte åreforkalkning i andre organer, hypertension, lungesygdom, diabetes mv., som i sig selv gør opfølgning nødvendig
• Alle patienter med carotisstenose bør tilbydes bedste medicinske behandling
• Kontrol af patienter med asymptomatiske stenoser er omdiskuteret. Vi mangler gode kriterier for at udpege patienter i særlig høj risiko - stenosegraden alene er ikke tilstrækkeligt - og i Danmark tilbyder vi ikke kirurgisk behandling til patienter med asymptomatisk carotisstenose
• Kontrol af patienter med symptomgivende stenoser, som ikke er tilbudt kirurgisk indgreb pga. komorbiditet, er næppe heller indiceret
• Kontrol af patienter med symptomgivende stenoser som er opererede vil blive kontrolleret det sted, hvor operationen er foregået efter ca. 4-12 uger og 1 år. Der er ikke evidens for yderlig opfølgning, med mindre der opstår nye neurologiske symptomer

Hvad bør man kontrollere

• Lipidstatus - totalkolesterol, LDL, HDL triglycerider
• BT
• Diabetes
• Stofskifte
• Tjek risikofaktorer: rygning, motion mv.

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Personer med carotisstenose har øget risiko for aterosklerotisk sygdom i andre organer specielt i hjertet og i benene
• Personer med asymptomatisk carotisstenose har let forhøjet risiko for apopleksi og TCI, som kan reduceres med medicinsk behandling
• Personer med symptomatisk carotisstenose har betydelig højere risiko for nye og evt. værre symptomer. Denne risiko er størst i timerne og dagene efter de seneste symptomer. Bedste medicinske behandling skal iværksættes hurtigst muligt og nærmere udredning mhp. evt. carotiskirurgi skal iværksættes
• Efter carotiskirurgi forekommer recidiv af stenosen hos <10 %
  • men langt flertallet er asymptomatiske og kræver ingen yderlig behandling. Kun hvis der optræder fornyede fokale neurologiske symptomer kan reoperation, evt. i form af angioplastik, overvejes

Komplikationer

• Apopleksi og TCI
  • Plaquet kan sprække og rumpere, hvilket frigør trombogent materiale og småtromber. som kan embolisere til øjet og hjernen. Hvis plaquet i forvejen forsnævrer arterien meget, kan rupturen føre til okklusion

Prognose

• Prognosen og behandlingsresultaterne er knyttet til graden af åreforkalkning herunder, hvor tæt stenosen er, om den er symptomgivende, hvordan den kollaterale blodstrøm fungerer i circulus Willisi
• Patienter med symptomgivende carotisstenose på over 50 % (påvist med Doppler) har gavn af kirurgisk behandling
• Patienter med asymptomatisk carotisstenose har så lille en risiko for apopleksi, at kirurgisk intervention ikke er hensigtsmæssig, selv om der er vist effekt ved stenoser på mere end 60 %. Hertil kommer, at den mere effektive medicinske behandling yderligere har reduceret risikoen uden kirurgi
• Uanset om en patient med carotisstenose tilbydes kirurgi, er det vigtigt at iværksætte forebyggende medicinske behandling hurtigst muligt, samt at få iværksat undersøgelser eller henvist patienten for at få afklaret, om kirurgisk intervention er relevant
• Foreløbig mangler gode videnskabelige data, som kan bidrage til at identificere carotis stenoser i særlig høj risiko. Indikatorer på dårlig prognose synes at være TCI-anfald, alder over 75 år, systolisk hypertension, perifer vaskulær sygdom

Baggrundsoplysninger

Definition

• Forsnævring i halspulsåren; arteria carotis stenose
• Sædvanligvis er indsnævringen i a. carotis interna, lige efter a. carotis communis har delt sig, men den kan også sidde andre steder
• Stenosen kan være asymptomatisk eller symptomatisk
• 10-15 % af alle apopleksier kan tilskrives carotisstenose¹
• Symptomer opstår
  • i 90 % fordi små embolier løsrives fra det aterosklerotiske plaque og føres med blodstrømmen til hjernen eller øjet
  • i ca. 10 % tilskrives de neurologiske udfaldssymptomer, at carotisstenosen sammen med forandringer i de andre 3 hals arterier til hjernen forårsager hypoperfusion af dele af hjernen
• Carotisstenose optræder ofte sammen med arteriosklerose i andre organer, særlig hjertet og benene

Forekomst

• Asymptomatisk carotisstenose er hyppig og opdages i forbindelse med undersøgelse af karsystemet, f.eks. fordi der er hørt en mislyd over halskarrene
• Prævalensen varierer med den undersøgte population, fra 0,5 % hos personer under 60 år op til 10 % hos personer over 80 år
• Årligt rammes 12.000 danskere af apopleksi, sv.t. 220 per 100.000 indbyggere. Heraf tilskrives 10-15 % en carotisstenose 
• I 2023 blev der foretaget 535 kirurgisk indgreb for carotisstenose i Danmark, sv.t godt 9,0 per 100 000 indbyggere ²  
  • Til sammenligning udføres i Norge og Sverige godt 10 carotis indgreb per 100.000 indbyggere og i USA mere end det dobbelte

Ætiologi og patogenese

• Åreforkalkning i halspulsåren (a. carotis) fører til dannelse af et ateromatøst plaque, der forsnævrer arterien, evt. lukker det helt (okklusion). Neurologiske udfaldssymptomer kan opstå af to årsager:
  • Embolisering: Hvis plaquet rumperer, udsendes tromber som med blodstrømmen føres til øjet (via a. centralis retina) eller til hjernen (først og fremmest via a. cerebri media), hvor de forårsager cerebrale udfaldssymptomer. Denne mekanisme menes at være langt den hyppigste
  • Hypoperfusion: En stenose eller okklusion begrænser sjældent hjernens samlede blodforsyning, fordi de øvrige halsarterier kan fungere som kollateraler. I enkelte tilfælde kan der opstå en tilstand af hypoperfusion, hvis carotisstenosen er meget tæt, og den kollaterale blodforsyning via circulus Willisii er kompromitteret

Disponerende faktorer

De faktorer der disponerer til åreforkalkning i f.eks. hjerte eller ben spiller også en rolle her:

• Rygning
• Høj kolesterol
• Hypertension
• Diabetes mellitus
• Aterosklerose i andre kar
• Familiær disposition til aterosklerose

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

• Gavn af egenbehandling for at forebygge, at stenosen udvikler sig videre
• Faren for at få apopleksi og TCI og symptomer på dette

Hvad findes af skriftlig information?

• Carotisstenose
• Åreforkalkning
• Apopleksi
• Sundhedsskader ved rygning
• Rygestop - hvorfor og hvordan?
• Rygestopprogram
• Acetylsalicylsyre
• Hyperlipidæmi
• Sund kost

Animationer

• Løsning af plak

Link til vejledninger

• National behandlingsvejledning carotis fra Dansk Karkirurgisk selskab 2022
• European Society for Vascular Surgery (ESVS) 2023 Clinical Practice Guidelines on the Management of Atherosclerotic Carotid and Vertebral Artery Disease
• Neurologisk National Behandlingsvejledning, opdateret december 2023
• DSAM vejledning: Spørgsmål og svar om forebyggelse, udredning og behandling af patienter, som har haft apopleksi
• Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Illustrationer

Plancher eller tegninger

• Arteria carotis
• Carotisstenose