Hårtab

Basisoplysninger

Definition

Hårtab (alopeci) afficerer mænd og kvinder i alle aldre og kan ofte påvirke livskvaliteten markant i negativ retning

Hårtab kan have mange forskellige årsager:

• Androgen alopeci, som er den dominerende årsag, fører typisk til temporalt-frontalt hårtab hos mænd og til central udtynding hos kvinder (toppen af issen)
• Hårtab af anden årsag:
  
  • Hårtab efter langvarig sygdom eller efter graviditet (diffust hårtab)
  • Autoimmunt betinget hårtab. Ses som skaldede pletter i hårbunden (alopecia areata), eller som hårtab i pande og tindinger (frontal fibroserende alopeci)
  • Hårtab som medicinbivirkning 
  • Hårtab som skyldes svampeinfektion eller bakteriel infektion, eller inflammation i hårfolilklerne

Forekomst

• 75 % af kaukasiske mænd og > 20 % af kvinderne rammes af androgen alopeci med varierende sværhedsgrad
  • Hos 5 % starter hårtabet før 20-årsalderen
  • Det drejer sig hyppigst om ikke-ardannende hårtab
  • Hos kvinder kaldes androgen alopeci for "Female pattern hair loss"
• Omkring 2% rammes af alopecia areata

Diagnostisk tankegang

• Hårtab kan være fokalt eller diffust
• Hårtab inddeles i ardannende og ikke-ardannende hårtab
  • Ikke-ardannende fokal alopeci skyldes ofte androgen alopeci(hos kvinder kaldes det "female pattern hair loss"), tinea capitis eller alopecia areata, evt. trikotillomani 
  • Ardannende (cicatricielt) hårtab er mindre hyppigt forekommende, og skyldes hudskade eller hudlidelser med permanent tab af hårfollikler (eksempler er frontal fibroserende alopeci og follikulitis decalvans (inflammation i hårfolliklerne)
• Visse medikamenter kan give hårtab
• Kroniske infektioner og sygdomme i indre organer, samt mangeltilstande, herunder jernmangel, kan forårsage hårtab

Normal hårvækst

• Håret vokser ca. en cm om måneden
• Man taber ca. 100 hår om dagen
• Håret kan befinde sig i tre forskellige vækstfaser
  • Anagene fase, 85-90 % af hårene er til enhver tid i denne fase, hvor hårene vokser, og forbliver der i flere år
  • Katagene fase, overgangsfasen, karakteriseret ved follikulær regression, 2-3 % af hårene er i denne fase
  • Telogene fase, i denne fase gennemgår 10-15 % af hårene en hvilefase på ca. 3 måneder. Ved slutningen af denne fase tabes håret

Hvorfor henvender patienten sig?

• På grund af kosmetiske gener og angst for progression
• Med ønske om information, præcis diagnostik og behandling

ICPC-2

ICD10/SKS-koder

Differentialdiagnoser

Konstitutionelt hårtab

• Der sker en betydelig reduktion i antallet af hår med stigende alder

Androgent hårtab

• Mandligt hårtab i et M-formet mønster
• Arveligt, men arvegangen er kompleks
• Ved typisk maskulint mønster dannes i starten høje tindinger og måne

Kvindelig type hårtab (Female pattern hair loss, androgent hårtab hos kvinder)

• Hårtabet mere beskedent og diffust end hos mænd
• Typisk foreligger udtyndning over de centrale dele af skalpen, men med bevaring af den frontale hårlinje - ikke total skaldethed
• De fleste kvinder med female pattenr hair-loss har normalt androgenspejl
• Starter ofte tidligt i livet

Autoimmint betinget hårtab

Alopecia areata

• Autoimmunt betinget med familiær ophobning
• Forekommer lige hyppigt hos mænd og kvinder
• Afgrænset område med hårtab, ingen inflammation eller skældannelse
• Almindeligvis lokaliseret til hårbunden, men forekommer også i skæg og øjenbryn
• Hos > 50 % ses spontan nyvækst af hår inden for 1år, tilstanden kan ikke sjældent recidivere
• Kan inddrage hele hårbunden, samt kropsbehåring, og kaldes da alopecia totalis/alopecia universalis

Frontal fibroserende alopeci¹ 

Sjælden hårsygdom med hårtab over panden og i tindinger, og efterlader en glat og skinnende hud

Rammer især postmenopausale kvinder

Opfattes som en variant af Lichen Planus

Lokale infektioner

• Tinea capitis
  • Ses hyppigst hos børn
  • Forårsages af dermatofytinfektion
  • Viser sig typisk som en rund plet med hårtab, oftest med skældannelse og let eller sværere inflammation
• Follikulitis
• Der findes både bakterielle follikulitter og sterile follikulitter i hårbunden. Ofte vanskelige at behandle, kan give anledning til ardannende hårtab, og bør hurtigt henvises til dermatolog

Psykiatriske lidelser

• Trichotillomania
  • Er en tvangslidelse, som indebærer udrivning af hår
  • Tilstanden er hyppigst hos børn, men den kan ses også hos unge voksne
  • Der ses knækkede hår
• Undertiden associeret med anorexia nervosa

Telogent effluvium

• Tilstanden indtræder, når et øget antal hår (30-50 %) går ind i den telogene (hvile-) fase i hårcyklus, og disse hår tabes ca. tre måneder senere
• Langvarige infektioner med feber, fysisk stress f.eks. i form af store operative indgreb eller hurtigt vægttab, og psykisk stress kan føre til synkronisering af de enkelte hårs vækstfaser og lede til telogent effluvium
• Ses også som hårtab efter graviditet
• Medikamenter kan være årsag - se under det enkelte produkt. Nogle medikamenter kan også give hårtab ved seponering (systemisk steroid, p-piller)
• Hvis årsagen er forudgående sygdom eller stress, vil situationen normaliseres af sig selv

Anagen effluvium

• Er brat tab af 80-90 % af kropshår som indtræder, når den anagene vækstfase forstyrres
• Hovedårsagen er kemoterapi

Traumatisk alopeci

• Traktions alopeci, f.eks. efter brug af hårruller og varmebørste eller ved stramt tilbageredt hår
• Hårbehandling i form af blegning, farvning, permanent, kan undertiden (sjældent) have en sådan konsekvens
• Eliminering af årsagen til hårskaden helbreder som regel problemet, og hårvæksten genoptages

Traktionsalopeci, traumatisk hårtab. Foto venligst udlånt af DermNet

Endokrine ændringer

• Efter fødsel, i puberteten, ved hypo- og hypertyreoidisme, paratyreoidealidelse, Addisons sygdom, diabetes mellitus, øget produktion af androgener, polycystisk ovariesyndrom og ved hyperprolaktinæmi kan ses hårtab

Mangeltilstande

• F.eks. jern, zink, magnesium, vitamin A, B og C, samt proteinmangel kan (muligvis) medføre hårtab

Toksisk

• A-vitaminose, tallium, borsyre, arsenik

Svangerskab/p-pille

• Efter endt svangerskab og fødsel ses ofte et større fysiologisk og forbigående hårtab efter nogle måneder
• Tilsvarende fænomen kan ses efter ophør med p-piller

Ardannende hårtab

• Permanent og udbredt tab af hårfollikler
• Kan opstå efter skade, brandskade, stråleskade, svampeinfektioner, selvpåført skade
• Eksempler på ardannende hudsygdomme i hårbunden er frontal fibroserende alopeci og follikulitis decalvans

Sygehistorie

Hårplejevaner og uvaner som kan skade håret?

• Traktionsalopeci? (stramt tilbageredt hår kan medføre dette)

Hvor længe har hårtabet varet?

• Langsomt og tiltagende - tænk androgent hårtab
• Hurtigt - tænk telogent effluvium

Fysiske eller psykiske traumer?

• Hvis ja, tænk telogent effluvium

Medikamenter?

• Bruger eller har patienten brugt medikamenter, som kan give hårtab?

Tegn til generel sygdom?

• Tænk på endokrin sygdom. Husk at syfilis i sekundærstadiet kan give diffust hårtab ("mølædt" udseende)

Mangeltilstand?

• Har patienten holdt en ekstrem diæt?
• Har der været hurtigt stort vægttab?

Arv?

• Er der hårtab af androgen type i familien?

Klinisk undersøgelse

Generelt

• Ved klinisk undersøgelse forsøger man at adskille ardannende fra ikke-ardannende hårtab ved at inspicere huden
• Biopsi i hudlægeregi kan bidrage til diagnostik 
• Ved lokaliseret hårtab er det vigtigt at se efter hudforandringer, som kan tyde på skade eller infektion (svamp?) 
• Ved traumatisk hårtab ses afrevne hår
• Ved androgent hårtab hos kvinder ses efter andre viriliseringstegn, specielt øget ansigts- og kropsbehåring
• Ved sekundær syfilis er hårtabet diffust "mølædt"

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

Generelt

• Ved inflammatorisk hudaffektion skal bakterie- og svampeinfektion udelukkes
• Ved ardannende hudlidelse kan hudbiopsi være aktuelt som led i diagnostikken
• Mulige supplerende undersøgelser er blodprøver for at udelukke mangeltilstande eller endokrine sygdomme eller infektioner (fx: Hb, leuko + diff, elektrolytter, B12 - og folinsyre og jernstatus, magnesium og zink i serum, thyreoidea- og parathyroideafunktion, test for syfilis)

Tiltag og råd

Henvisninger

• En påvist grundlidelse skal behandles, og ved mistanke om medikamentel årsag, skal man overveje ændring af medicin
• Hvis det drejer sig om telogent effluvium, er det vigtigste tiltag at informere patienten om, at håret vil komme igen, som regel indenfor 6-18 måneder
• Det er vigtigt at informere kvinder med androgent hårtab om, at de ikke bliver skaldede på samme måde som mænd, men snarere tyndhårede
• Patienten bør bruge skånsomme hårplejemidler, hvis der er tale om traktionsalopeci

Behandling

Androgen alopeci

• Information til patienten om, at det er en almindeligt forekommende og hos mænd en "naturlig" tilstand
• Behandling med minoxidil opløsning til kvinder med female pattern hair loss kan stoppe hårtabet, men vedvarende behandling er nødvendig² 
• Behandling med finasterid er godkendt i Danmark til behandling af skaldethed hos mænd. Behandlingen kan stoppe hårtabet hos de fleste, virker så længe præparatet tages³. Bivirkninger til finasterid kan være depression og erektil dysfunktion 

Telogen effluvium

• Patienten informeres om, at situationen vil normaliseres
• Ingen behandling er påkrævet, fordi normal genvækst af hår som regel kommer spontant

Alopecia areata

• Alopecia areata er en immunologisk lidelse, og hos 50 % vil sygdommen regrediere inden for en periode på 1 år, dog med risiko for senere recidiv
• Behandling med potente lokalsteroider gennem nogle uger vil undertiden kunne fremskynde ny hårvækst, men ændrer ikke på det grundlæggende forløb
• Behandlinger med irritation af hårbunden (frysning, applikation af lokalirriterende midler) har traditionelt været brugt til at fremskynde ny hårvækst, men der foreligger ikke evidens for behandlingen
• Ved længerevarende alopecia areata kan patienterne have glæde af henvisning til hudlæge med henblik på udvidet information om sygdommen og behandlingsmuligheder.
• Systemisk behandling med JAK-hæmmer er en ny behandling, hvor langtidseffekter og bivirkninger dog ikke er tilstrækkelig belyst. Kun indiceret ved svær alopeci, med varighed i mere end 6 måneder (og mindre end 8 år), og ved signifikant negativt påvirket livskvalitet

Trichotillomani

• Er en psykiatrisk impuls-kontrol sygdom, hvor vedkommende trækker hår ud fra hovedbunden
• Forekommer først og fremmest blandt børn 8-12 år
• Behandling er rådgivning og psykiatrisk / psykologisk hjælp

Traktionsalopeci

• Skyldes mekanisk påvirkning af håret
• Hårtabet sker som regel frontalt og temporalt
• Behandling indebærer information og ændring af frisure

Tinea capitis

• Svampeinfektion i hårbunden, almindeligvis forårsaget af dermatofytterne Microsporum og Trichophyton
• Optræder oftest hos børn
• Kan give udbredt hårtab, ofte med knækkede hår og med inflammation i hårbunden
• Microsporum svampe giver grønlig flourescens i Woods lys
• Behandles med systemiske svampemidler, når diagnosen er sikret ved mikroskopi/dyrkning.

Cikatriciel alopeci

• Giver varigt hårtab og kan skyldes en lang række underliggende sygdomme (eksempel er frontal fibroserende alopeci samt follikulitis)
• Hårfolliklerne ødelægges permanent, og tilstanden har et irreversibelt forløb

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig information?

• Hårtab, hvad kan det være?

Animation

• Hårtab

Illustrationer

Billeder

Adrogent hårtab rammer med alderen de fleste mænd, men hos 5 % starter hårtabet før 20 års alderen.

Alopecia areata skyldes en immunologisk reaktion. Typisk ses afgrænset område med hårtab, ingen inflammation eller skældannelse.

Alopecia totalis.

Trichotillomani er hårtab som følge af, at patienten selv trækker hår ud.

Traktionsalopeci, traumatisk hårtab. Foto venligst udlånt af DermNet