Polymorft lysudslæt/soleksem

Tove Agner

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Udslæt på huden op til 3 dage efter soludsættelse
  • Hyppigst hos kvinder og hos unge
  • Diagnosen stilles klinisk ud fra typisk sygehistorie og lokalisation af udslættet
  • Udslættet kan have forskellige morfologier, men har altid samme morfologi ved recidiv hos den enkelte patient

Behandling

  • Polymorft lysudslæt kan forebygges ved at undgå soleksponering, tildækning af huden med tøj, og anvendelse af solcreme
  • Medicinsk behandling omfatter antihistaminer, lokal behandling med binyrebarkhormon cremer og i svære tilfælde kortvarig systemisk kortisonbehandling
  • Forebyggende lysbehandling i dermatologisk regi kan anvendes ved generende og recidiverende udslæt

Henvisning

  • Ved ønske om præcis diagnostik eller forebyggende lysbehandling

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie og kliniske fund med udslæt på soleksponeret hud fra timer til 1-3 døgn efter eksponering
  • Hyppigst hos unge og hos kvinder

Sygehistorie

  • Eksponering for sol
  • Udslættet opstår 1-3 dage efter eksponering og varer i dage til uger
  • Forekommer hyppigst forår og sommer
  • Udslættets udseende varierer fra person til person, men er konsistent hos den enkelte patient ved tilbagevendende episoder

Kliniske fund

  • Udslæt på soleksponerede områder som nakke, v-formet udslæt på bryst, ører, underarmens extensorside og håndryg
    • Ansigtet er ofte sparet, fordi ansigtshuden hærdes ved bestråling hele året
    • Det er lokalisationen og ikke udseendet af udslættet, som skal vække mistanke om lysdermatose
  • Tilstanden kan have meget variabelt udseende (som navnet polymorf siger), men hos den enkelte patient er hudforandringerne konstant fra udbrud til udbrud
    • Typisk er diffus rødme, evt. ledsaget af papler og vesikler
    • Kan ligne almindeligt eksem
    • Kan også blot være kløe uden udslæt

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt med supplerende undersøgelser
  • Ved langvarige forløb og/eller atypisk udslæt kan det være aktuelt at udrede for alternative diagnoser:
  • Systemisk lupus erytematosus
    • Biopsi af en læsion
    • Serologisk test (ANA)
  • Porfyri
    • Urinundersøgelse

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • LYS-test med UV-bestråling kan udføres i dermatologisk regi

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Dæmpe symptomer
  • Forebygge fremtidige symptomer

Generelt om behandlingen

Håndtering i almen praksis

  • Patienter med recidiverende lysdermatose henvises til dermatolog med henblik på diagnostik og behandling

Råd til patienten

  • Følg solrådene fra Kræftens bekæmpelse
  • Forsigtig soltilvænning og brug af solcremer med højt faktortal 
  • Rigelig solcreme skal påføres mindst 30 minutter før soleksponering, gerne 2 gange smøring
  • Brug af selvbruner giver også en vis lysbeskyttelse
  • Ved mistanke om fototoksisk eller allergisk reaktion, skal eksponering for mistænkt toksisk eller allergisk substans undgås

 

Medicinsk behandling

  • Lidocain som liniment eller salve kan lindre, men kan forårsage kontaktallergi 

Anden behandling

  • Lysbehandling
    • Hvis hududslættet er recidiverende og generende vil en stor andel af patienterne kunne hjælpes med forebyggende opdoseret lysbehandling hos hudlæge
    • Andre kan have glæde af behandling med antimalariamidler (specialistopgave, hudlægeregi)

Forebyggende behandling

Beskyttelse mod UV-stråling

  • Undgå risikoadfærd vedrørende UV-stråling 
  • Undgå ophold i solen/udendørs kl. 11-15
    • Ved tyndt skydække trænger 60-80 % af strålingen igennem
  • Tildækning af huden giver beskyttelse
    • UV-stråling trænger dog gennem tynde tekstiler
  • Huden beskyttes ved brug af solcreme med faktortal 15 eller derover, med beskyttelse mod såvel UVA som UVB (kemisk og fysisk filter)
  • Solcreme påføres senest 30 minutter før ophold udendørs
  • Det anbefales at solcremen påføres ved to omgange på hinanden for at sikre at alle hudområder bliver smurt2 

Solfaktorcremer

  • Solbeskyttelsespræparater indeholder kemiske filtre, som absorberer UV-stråler, og de kan også indeholde fysiske blokkere, som reflekterer strålerne
  • Præparatets effekt angives ved det, som kaldes solbeskyttelsesfaktor. Faktoren angiver, hvor meget længere en hud som er dækket med solbeskyttelsesmidlet kan bestråles, før erytem opstår sammenlignet med tilsvarende bestråling uden beskyttelse
  • Ved almindelig brug påfører man ofte for lidt creme i forhold til den mængde, der er brugt ved testning af cremen, og derfor bliver solbeskyttelsesmidlets effekt i praksis reduceret
  • Solbeskyttelsesmidlerne nedbrydes ved bestråling, og effekten kan derfor blive mindre end forventet
  • Der kommer stadig nye solbeskyttelsesmidler, og da præparaterne regnes som kosmetik og ikke lægemidler, er informationen ofte utilstrækkelig, og varedeklarationerne mangelfulde
  • Fysiske blokkere indeholder partikler og mikropigmenter for eksempel titanoxid og zinkoxid, som absorberer og reflekterer ultraviolet lys
  • Gradering af vandfasthed:
    • "Waterresistant" - solbeskyttelsesfaktor uforandret efter 40 minutters ophold i vand
    • "Waterproof" - solbeskyttelsesfaktor uforandret efter 80 minutters ophold i vand

Henvisning

  • Patienter med kronisk lysdermatose henvises til dermatolog med henblik på diagnostik og behandling
  • Ved soleksem har halvdelen af patienterne gavn af hærdning ved forsigtigt opdoseret lysbehandling
  • Andre kan have glæde af behandling med antimalariamidler (specialistopgave, hudlægeregi)

Opfølgning

  • Ikke nødvendigt

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Udslættet kommer som regel efter 1-3 dages soludsættelse, og er selvbegrænsende, svinder inden for en uge, men reaktionen kan sjældnere også vare i flere uger
  • I sjældne tilfælde kan tilstanden blive kronisk, evt. med generalisering af udslættet

Komplikationer

  • Sygdommen er ikke forbundet med alvorlige komplikationer
  • Der er ikke øget kræftfare i hud med polymorft lysudslæt/soleksem

Prognose

  • Personer med moderate gener vil ofte blive symptomfri i løbet af sommeren
  • Den øgede lysfølsomhed vedvarer ofte i flere år med gentagne symptomer de næste sæsoner
  • Nogle udvikler kroniske og tiltagende gener og lider af det hele livet

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Polymorft lysudslæt/soleksem er udvikling af udslæt eller kløe i huden efter eksponering for sollys
    • Synonymer er polymorf lysdermatose 
    • Patogenesen er ikke helt afklaret3
    • Polymorft lysudslæt er en akut tilstand. Ved kroniske gener bør alternative og sjældne årsager til fotosensitivitet mistænkes

Forekomst

  • Sygdommen er hyppigst blandt yngre kvinder beboende i tempereret klima
  • Symptomerne optræder oftest om foråret eller tidligt på sommeren

Ætiologi og patogenese

  • Polymorft hududslæt er hyppigst udløst af UVA-stråler, men kan udløses af både UVA og UVB
  • Den nøjagtige mekanisme for denne reaktion er ikke kendt 

Generelt om UVA og UVB

UVA og UVB

  • Det er de kortbølgede ultraviolette UVB stråler, som giver solforbrændinger, mens det, oftest - men ikke altid, er de længere UVA stråler, som giver polymorft hududslæt/soleksem
  • Det har været antaget, at det er UVB, som har carcinogen effekt i huden, men billedet er ikke helt entydigt
  • Både UVA og UVB fører til accelereret aldring i huden, en langtidseffekt af UV-bestråling
  • Flere systemiske medikamenter kan være fototoksiske/sensibiliserende, således at de øger følsomheden for UV-bestråling

Effekter af UVA og UVB

  • UVA (320-400 nm) giver synlig pigmentering, som ses efter 2-3 døgn
    • UVA giver hverken vitamin-D syntese eller epidermal hyperplasi
    • Ved UVA-absorption i melanin dannes mutagene frie radikaler
  • UVB (290-320 nm) giver ligeledes synlig pigmentering efter 3 døgn, på grund af melanocytstimulering
    • Den epidermale hyperplasi, som udvikles ved UVB-bestråling, giver en vis beskyttelse mod UV-skade
    • UVB-stråler fører til dannelse af carcinogene pyrimidin dimerer i DNA

Fototoksiske reaktioner

  • Er forbigående reaktioner, som finder sted ved stråledoser af UVA eller UVB-lys kombineret med fototoksisk substans
  • Hudreaktion på bjørneklo-planten, som indeholder psoralener, er en klassisk fototoksisk reaktion
  • Fænomenet udnyttes i PUVA-behandlingen (psoralen + UVA) 

Disponerende faktorer til polymorft lysudslæt

  • Lys hud er mest udsat for soleksem, specielt hudtype 1 og 2. Men soleksem kan også forekomme ved andre hudtyper
  • Inddeling af kaukasisk hudtype efter udsættelse for UV-eksponering:
    • Hudtype 1 - Altid rød, aldrig brun
    • Hudtype 2 - Først rød, siden lidt brun
    • Hudtype 3 - Først lidt rød, siden brun
    • Hudtype 4 - Aldrig rød, altid brun

Fotosensibiliserende medikamenter

  • En række medikamenter er kendt for at øge lysfølsomheden og disponere for soleksem så længe medikamenterne er i kroppen. Nogle eksempler er:
    • NSAID
    • Antibiotika: Doxycyclin, tetracyclin, sulfonamider, nalidixinsyre, flourquinolonderivater
    • Tricykliske antidepressiva
    • Psykofarmaka: Chlorpromazin
    • Antidiabetika: Sulfonylurea
    • Antiepileptika: Carbamazepin
    • Antiaarytmika: Amiodaron, quinidin
    • Antihypertensiva: Captopril
    • Diuretika: Thiazider

Lokale, fotosensibiliserende substanser

  • Nogle substanser kan medføre øget følsomhed for sollys og dermed soleksem
    • Psoralen - naturligt forekommende i bjørneklo, men også i en række grøntsager, bl.a. pastinak, selleri og limefrugter
    • Tjære
    • Kosmetik/parfume

ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Hvad du bør informere patienten om

    • Forebyggende tiltag (langsom soltilvænning, brug af solcremer, antihistaminer)

    Link til patientinformation

    Link til vejledninger

    • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

    Illustrationer

    Billeder

    Typisk soleksem er diffus rødme med papler eller vesikler. Udslættet kan ligne eksem. Soleksem kan også give kløe uden udslæt

    Plancher eller tegninger

    Kilder

    Referencer

    1. Ling TC, Gibbs NK, Rhodes LE. Treatment of polymorphic light eruption. Photodermatol Photoimmunol Photomed. 2003; 19.; 217-27. Vis kilde
    2. Heerfordt IM, Torsnes LR, Philipsen PA, Wulf HC. Sunscreen use optimized by two consecutive applications. PLoS One. 2018; 13.; e0193916. Vis kilde
    3. Gruber-Wackernagel A, Byrne SN, Wolf P. Polymorphous light eruption: clinic aspects and pathogenesis. Dermatol Clin. 2014; 32.; 315-34. Vis kilde

    Supplerende læsning

    Fagmedarbejdere

    Tove Agner

    overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital

    Annika Norsk Jensen

    speciallæge i almen medicin, ph.d.,

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen