Hud- og bløddelsskader

Diagnose

Sygehistorie

• Patienten har været udsat for et stumpt eller spidst traume
• Evt. også friktionsskader mod huden

Kliniske fund

• Afhængigt af traumets art findes stiksår, lacerationer, bullae, excoriationer, hævelse eller suggilationer i huden
• Vurder altid patientens almentilstand inden hudforandringen studeres nærmere
• Test herefter sensibilitet, cirkulation og funktion distalt for skaden før lokalbedøvelse gives
• Undersøg patienten for mere dybtliggende skade såsom fraktur
• Ved langvarig friktion mod huden ses bullae, altså vabler

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Vurder graden af forurening og omfang af skade på det omkringliggende væv
• Podning fra inficerede dybe sår ved fx bid, kontakt med kloakker og andet forurenet vand 
• Vurdér, om der kan være underliggende fraktur, seneskader eller større muskelkontusioner
• Røntgenundersøgelse ved mistanke om underliggende stabil fraktur
• Ved hovedtraumer, hul i hovedet, skal commotio cerebri overvejes, og patient instrueres i ikke at være alene, se hovedtraume-førstehjælp

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

• Ved højenergi traumer bør altid overvejes ortopædkirurgisk vurdering og billeddiagnostik, især ved dybe smerter
• Ved dyb infektion og/eller mistanke om abscesdannelse bør suppleres med ultralydsscanning, hvis patienten er alment påvirket evt. indlæggelse
• Ved mistanke om rabdomyolyse og myoglobinuri

Differentialdiagnoser

• Ambustio, se fx håndforbrændinger
• Forfrysning, lokale forfrysninger lokale frostskader
• Stråleskader
• Strømskader og lynnedslag
• Skudsår, der altid bør vurderes i hospitalsregi
• Erysipelas
• DVT, se dyb-venetrombose-dvt
• Decubitus

Behandling

Behandlingsmål

• Tilfredsstillende sårheling
• Undgå infektion

Generelt om behandlingen

• Rene sår under 8 timer kan sutureres
• Sår i ansigt og på skalp kan ofte sutureres op til 24 timer efter skaden

Håndtering i almen praksis

• Eventuelle sår og hud renses
• Fremmedlegemer fjernes
• Ved hudafskrabninger og mindre lacerationer renses også for at undgå asfalttatoveringer
• Ved behov lukkes huden med strips eller egentlige suturer afhængigt af træk i huden og sårdybde

Råd til patienten

• Den beskadigede kropsdel skal oftest holdes i ro
• Kontakt lægen igen ved tegn på infektion, påvirket almentilstand eller tiltagende smerter

Medicinsk behandling

• Ved klinisk mistanke om infektion, foretages der altid podning til dyrkning, inden der startes med antibiotisk behandling. Behandlingsstart er snarest efter selve podningen.
• Vælger man at give antibiotika, bør førstevalget i almen praksis være phenoxymethylpenicillin
  • Voksne: 1 mill. x 3-4 i 7-10 dage, afhængig af patientens vægt og sygdomsgrad
  • Børn: 50.000-100.000 IE/kg fordelt på x 3-4 doser i 5-10 dage
• Hvis patienten har opholdt sig i hospitalsregi eller har anden risiko for stafylokok smitte, eks. atopisk eksem, bør suppleres med kaps. dicloxacillin 1 g x 3 dagl. i 10 dage
• Ved sår og læsioner pådraget i eksotiske egne, bør den antibiotiske behandling tilpasses

Andre medicinske behandlinger

• Personer, som ikke har tetanusbeskyttelse, skal have booster dosis efterfulgt af fuld vaccination ved forurenede sårskader

• Ved stærkt forurenet sår og manglende vaccinering gives tetanus immunglobulin ud over vaccination

Anden behandling

• Store hudafskrabninger bør hele under plaster, der i starten skiftes dagligt efter rensning af såret med mild sæbe

Kirurgi

Rene sår kan sutureres

• Følgende sårtyper defineres som rene:
  • Rensede snitsår som behandles inden 6-8 timer
  • Andre, akutte sår, som er kirurgisk behandlet
  • Sår der er mere end 6-8 timer gamle, hvor sårlæberne er beklædt med rødt granulationsvæv (kaldes "sekundær suturering")

Sår med øget risiko for sekundærinfektioner skal ikke primærsutureres

• Dette gælder:
  • Forurenede sår (f.eks. kloakvand)
  • Bidsår (dyr og mennesker), se dyre- og menneskebid
  • Større knusningslæsioner med usikker karforsyning af underliggende væv og ofte betydeligt ødem
• Behandles efter følgende retningslinjer:
  • Lokal revision i lokalanæstesi
  • Dække såret med kompres
  • Skifte bandagen dagligt første uge
    • Ved tegn på infektion tages dyrkning for bakterier
  • Tetanusvaccine og eventuelt specifikt immunglobulin efter gældende retningslinjer
  • Evt. sutur efter 4-6 dage, når såret er dækket af friskt, rødt granulationsvæv

Sår forurenet med fremmedlegemer

• Selv efter grundig rengøring sker det, at asfaltrester, grus etc., fortsat er i såret
• Rens forsigtigt med mild sæbe
• I lokalanæstesi, evt. fuld narkose hos små børn, børstes sårene rene med steril negle- eller tandbørste som dyppes i opløsningen beskrevet overfor
• Tilbageværende partikler kan forårsage blålig misfarvning (asfalttatovering), ofte på de mest synlige steder som hage, pande, næse. Disse forandringer er vanskelige at fjerne efter opheling, derfor er det vigtigt at bruge tid på rensning af såret i den akutte fase

Forebyggende behandling

• Personer, der er højt udsatte for traumer mod hud og bløddele bør bære beskyttelsesudstyr, eksempelvis motorcyklister, motionscyklister osv.

Henvisning

• Større skader i ansigtet henvises til plastikkirurg
• Ved højenergi traumer, fx fald fra stor højde, bør patienten ofte vurderes ortopædkirurgisk i skadestuen, hvor billeddiagnostik kan supplere undersøgelsen
• Ved tegn på rhabdomyolyse, mål evt. kreatinkinase-total-c, eks. hos ældre patienter, der har ligget længe på gulvet efter faldet

Opfølgning

Hvad bør man kontrollere

• Tiltagende smerter fra såret tyder på infektion. Såret skal inspiceres
• Kan evt. knoglebrud være overset?

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Langt de fleste hud-og bløddelsskader heler helt ukompliceret op

Komplikationer

• Ved postoperative infektioner
  • Fjern eventuelle suturer
  • Spalt såret
  • Hold såret åbent, mens det granulerer fra bunden
  • Antibiotika er oftest unødvendigt ved adækvat drænage

Prognose

• Afhænger helt af traumets art
• Ved dybe muskelskader og rhabdomyolyse kan ses følgevirkninger med atrofi af musklen og nyreskader

Baggrundsoplysninger

Definition

• Skader eller sår i hud og bløddele

Forekomst

• Akutte hudskader er almindelige i almen praksis og på lægevagt
• Det kan dreje sig om både skarpe og stumpe traumer
• Friktionssår pga. tøj eller sko, der gnider mod huden, er hyppige

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

• Kompression og sårbehandling
• Sårskader - førstehjælp
• Pleje af operationssår

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Illustrationer

Billeder