Oral lichen planus

Tove Agner

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Inflammatorisk hud- og slimhindesygdom med ukendt ætiologi
  • Diagnose stilles ud fra sygehistorie, kliniske fund og biopsi
  • I mundhulen ses licheniserede forandringer med hvidt netmønster (netmelon-tegning) eller mere erosive forandringer
  • 25-30% med oral lichen planus har også hudsymptomer

Behandling

  • Lokalsteroid er førstevalgsbehandling
  • Anden immunsupprimerende behandling i specialistregi

Henvisning

  • Henvises med henblik på diagnose og ved behandlingsresistente tilfælde
  • Opfølgning er vigtig, da Lichen planus er en præmalign lidelse
 

Diagnose

Årsag og forekomst:

  • Inflammatorisk hud- og slimhindesygdom med ukendt ætiologi
  • Relativt hyppig lidelse
  • Kutan lichen planus er den hyppigste kliniske form, mens den orale variant står for 15-35 % af tilfældene
  • Slimhindeaffektion forekommer hos op til 65 % af patienterne med kutan lichen planus

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen baseres på sygehistorie, kliniske fund, samt på histologi

Sygehistorie

Sygehistorie og kliniske fund

  • Lichen planus på slimhinder udvikler sig ofte langsomt
  • I mundhulen ses likeniserede bilaterale forandringer med hvidt netmønster (netmelon-tegning), eller mere erosive forandringer
  • Kan give svie og brændende ubehag
  • Genitalslimhinder kan også være angrebet

Kliniske fund

  • Hvidlige maculae, striber af netagtig karakter (netmelontegning), samt mere atrofiske erosive områder. Kindslimhinden er hyppigst afficeret, men tungen, gingiva og læber kan også være ramt

 

 

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Svampeinfektion bør udelukkes

Andre undersøgelser hos specialist el. undersøgelse på sygehus

  • Biopsi?
    • Biopsi er nødvendig for at stille diagnosen og i nogle tilfælde for at udelukke malignitet, histologien er karakteristisk

Differentialdiagnoser

  • Autoimmune bulløse sygdomme
  • Andre tilstande
    • Reaktive forandringer, candida, epitelial dysplasi, discoid lupus erytematosus,
  • Orale lichenoide reaktioner kan meget sjældent opstå på grund af allergi over for kontakt med dentalt materiale. Dette kan udredes med allergitest (epikutantest) i hudlægeregi
  • "Burning mouth-syndrom"
    • Skal overvejes ved forandringer og store gener

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring. Behandlingen er ikke kurativ

Generelt om behandlingen

  • Behandlingen af oral lichen planus vil oftest være lindrende, kun få opnår egentlig remission 

Håndtering i almen praksis

  • Henvises med henblik på diagnostik og behandlingsstart
  • Opfølgning er vigtig, da lichen planus er en præmalign lidelse

Råd til patienten

  • Undgå stærkt krydret eller meget varm mad, som forværrer tilstanden
  • Undgå at tænder eller proteser irriterer slimhinden

Medicinsk behandling

  • Topikale steroider er førstevalgsbehandling1 
  • Lokalbehandling med tacrolimus  (administreres af dermatologisk speciallæge) 
  • I svære tilfælde eller mens effekt af anden behandling afventes kan systemiske behandlinger med ciclosporin eller kortvarige steroidkure være effektive

Forebyggende behandling

  • Lichen planus i mundhulen kan ikke forebygges, men stærkt krydret mad kan muligvis provokere generne og bør undgås

Henvisning

  • Henvises med henblik på verificering af diagnosen ved manglende behandlingsrespons 
  • Henvises ved mistanke om dysplasi/malignitet

Opfølgning

  • Da der er en risiko for malign transformation, bør patienter med oral/genital lichen planus følges med jævnlige kontroller, f.eks. en gang årligt

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Orale lichen planus læsioner vedvarer ofte i en årrække
  • Giver gener i form af smerter og ømhed i mundhulen

Komplikationer

  • Malign transformation til pladeepitelcellecancer ses hos få procent af patienter med oral lichen planus, hvorfor opfølgning er vigtig. I et nyere studie finder man transitionsrate til pladeepithelcancer på 1,2%
  • Genitalslimhinden kan angribes. God ide at spørge til det, da det ikke er sikkert, at patienten selv nævner det. Behandles effektivt fra starten, da der er risiko for sammenvoksning af slimhinder

Prognose

  • Oral lichen planus er en kronisk inflammatorisk sygdom
  • Mens læsionerne ved kutan lichen planus typisk regredierer efter 1-2 år, så varer læsionerne ved oral lichen planus meget længere, men vil variere i intensitet

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Oral lichen planus (også kaldet lichen ruber) er en manifestation af lichen planus på slimhinder. Ses som hvide striae eller plaques, og/eller som erythem, erosioner og vesikler på kindslimhinden eller på tungen

Forekomst

  • Rammer oftest midaldrende, og kvinder rammes hyppigere end mænd

Ætiologi og patogenese

  • Autoimmun sygdom

Disponerende faktorer

  • Ætiologien er ukendt

ICPC-2

    ICD-10

    DL438       

    Patientinformation

    Link til patientinformation

    Link til vejledninger

    • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

    Illustrationer

    Billeder

    Slimhindelæsionerne ved oral lichen planus findes typisk i kindslimhinden

    Oral lichen planus udvikler sig ofte langsomt

    Erosive læsioner ved oral lichen planus involverer som regel lateralsiden af tungen

    Oral lichen planus kan manifestere sig som velafgrænsede områder med erytem og atrofi

    Oral lichen planus med affektion af tunge

     
     
     
     

    Kilder

    Referencer

    1. Gupta S, Ghosh S, Gupta S. Interventions for the management of oral lichen planus: a review of the conventional and novel therapies. Oral Dis. 2017; 23.; 1029-1042. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Tove Agner

    overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital

    Annika Norsk Jensen

    speciallæge i almen medicin, ph.d.,

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen