Ensartede små hvide pustler eller papler lokaliseret til bryst, nakke, ryg og overarme, ofte kløende
Hudsygdommen er hyppig især i varmt klima og skyldes en inflammatorisk tilstand i talgkirtlerne forårsaget af gærsvampen Malassezia
Svampen kan påvises ved direkte mikroskopi
Behandling
Peroral behandling er mere effektiv end topikal behandling, da det eliminerer Malassezia, som er lokaliseret dybt nede i hårfolliklen
Kombination af systemisk og topikal behandling kan eventuelt anvendes
Vedligeholdelsesbehandling vil ofte være nødvendigt for at undgå tilbagefald
Hos teenagere kan det være en fordel at kombinere topikal antimykotika med et topikalt aknemiddel
Henvisning
Patienter, som ikke responderer på behandling, kan henvises til hudlæge
Diagnose
Diagnostiske kriterier
Kliniske billede med ensartede små hvide pustler eller papler lokaliseret til bryst, nakke, ryg og overarme
Diagnosen kan suppleres med en svampeundersøgelse.
Malassezia (tidligere kalder pityrosporum) follikulit er en inflammatorisk tilstand i talgkirtlerne forårsaget af gærsvampen Malassezia, der kan påvises i talgkirtlerne histologisk, mikrobiologisk eller ved mikroskopi
Sygehistorie
Vigtige årsager er sved, tætsiddende tøj og ophold i varmt og fugtigt miljø
Tilstanden skyldes en okklusion af talgkirtler indeholdende Malassezia,
Fedtet hud og okklusion af huden og hårfolliklerne med hudplejeprodukter og andre kosmetiske produkter kan disponere
Sygdommen er hyppigst i tropiske dele af verdenen, formentlig pga. kombinationen af fugt og varme
Der ses ofte en forværring ved soleksponering
Ofte kløe i det pågældende område
Kliniske fund
På ryggen, brystet, overarmene, nakken og i sjældnere tilfælde ansigtet ses et karakteristisk diffust udslæt af ensartede, 2-3 mm papuløse eller hvidlige pustuløse forandringer med perifollikulært erythem
Forandringerne ligner acne vulgaris især ved lokalisation til kæbelinjen, men i modsætning hertil er der udtalt kløe og der ses ikke komedoner
Hvis en patient ikke har komedoner eller cystiske akne elementer, er Malassezia mest oplagt
Tilstanden kan dog være vanskelig at differentiere fra akne og bakteriel follikulitis
Mange patienter har samtidig seboroisk dermatitis
Malassezia follikulit på brystet, der ses små hvide pustler med omgivende perifollikulært erythem
Udbredt malassezia follikulit på ryggen
Malassezia follikulit i en mere solitær form med større pustler
Svampefollikulit (malassezia) i nakken
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Svampen kan påvises ved direkte mikroskopi, men det kræver træning
Det typiske fund er multiple conidier med unipolær knopskydning og lejlighedsvis også hyfer, også beskrevet som "spaghetti med kødboller" lignende billede.
Andre undersøgelser hos specialist el undersøgelse på sygehus
Pustlen punkteres med en kanyle, og indholdet kommes på et objektglas og mikroskoperes
Eller man kan lave et tapeaftryk, hvor toppen af folliklen fjernes, og der påsættes tape over folliklen. Tapen fjernes og placeres derefter på et objektglas og mikroskoperes
Ved en histologisk undersøgelse udføres seriesnit gennem en hårfollikel og svampefarvning. En biopsi eller mikroskopi samt en mikrobiologisk undersøgelse kan sikkert skelne diagnosen fra en bakteriel follikulit
Differentialdiagnoser
Acne vulgaris kan være vanskelig at skelne mellem disse. Har aknebehandling været forsøgt? Med hvilket resultat?
Peroral behandling, oftest vælges caps. Fluconazol 150 mg ugentligt, er formentlig mere effektiv end topikal behandling, da det eliminerer Malassezia, som er lokaliseret dybt nede i hårfolliklen
Kombination af systemisk og topikal behandling er ofte mere effektiv
Generelle retningslinjer for monitorering af peroral behandling itraconazol og fluconazol:
Inden start på peroral behandling tages levertal
Hvis normale levertal: Kontrol efter 2-3 uger ved længerevarende behandling. Hvis unormale levertal: Kan anvendes med forsigtighed under monitorering
Generelt om behandlingen
Vedligeholdelsesbehandling vil ofte være nødvendigt for at undgå tilbagefald
Ved træning i tætsluttende tøj i varme omgivelser kan evt. anvendes almindelig skælshampoo til bryst og nakke ved debut af små papler og hvidlige bumser i området
Det samme gælder ved rejser i troperne, hvor tilstanden er meget hyppig
Medicinsk behandling
Fluconazol eller itraconazol som tabletbehandling anvendes ved mere udbredte tilfælde og er mere effektiv end lokalbehandling
Itraconazol kapsel 200 mg dagligt i op til 3 uger eller caps. fluconazol 150-300 mg ugentligt i 1-2 måneder
Valg af antimykotika:
Ketoconazol 2 % shampoo 1 gang dagligt i 5 dage
Ketokonazol 2 % creme 1-2 gange dagligt
Ciclopiroxamin 1,5 % shampoo 2 gange ugentlig i 2 uger
Miconazol creme 2 gange dagligt
Clotrimazol creme 2-3 gange dagligt i 3 uger
Terbinafin creme, gel 2 gange daglig i 1 uge
Andre topikale medicinske behandlinger
Selendisulfid 2,5 % shampoo. De angrebne steder vaskes 1 gang dagligt i 3 dage
Propylenglycol kutanopløsning 2 gange dagligt i 3 uger.
Zinc pyrithione 1 % shampoo 2-3 gange ugentlig
Anden behandling
En del patienter med Malassezia follikulit har glæde af at anvende en hamphandske eller en bodyscrub 2-3 gange ugentligt for at forebygge tilstanden efter behandling, som skitseret ovenfor
Kirurgi
Ikke relevant
Forebyggende behandling
Almindelig skælshampoo i håndkøb
Selendisulfid 2,5 % shampoo profylaktisk, anvendes én gang hver 3. måned
Profylakse med systemisk behandling med caps. fluconazol
Henvisning
Patienter, som ikke responderer på behandling, kan henvises til lokal hudlæge
Opfølgning
Kun nødvendig i mere komplicerede tilfælde, fx hos immunosupprimerede patienter eller patienter der samtidigt har acne vulgaris
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Hvis prædisponerende faktorer persisterer, kan hurtigt recidiv forventes
Hudsygdommen forekommer hyppigere hos immunsupprimerede patienter, diabetikere og hos patienter i bredspektret antibiotisk behandling
Malassezia (Pityrosporum) er en del af hudens normalflora
Komplikationer
Langvarigt recidiverende forløb med store pustler og kløe i de seborrhoiske områder (ansigt, bryst, nakke)
Prognose
Prognosen er god, men tilstanden er ofte langvarig
Baggrundsoplysninger
Definition
En infektion med gærsvampen Malassezia furfur, tidligere også kaldet Pityrosporum ovale, eller andre malassezia typer
Infektionen forekommer i hårfolliklernes talgkirtler i de seborrhoiske områder på ryg, bryst, nakke - men forekommer også på overekstremiteter
Udslættet kan ligne akne, og er ofte lokaliseret i de samme områder som akne1
Oftest er bumserne mere hvide og ensartede end ved akne
Forekomst
I Skandinavien er forekomsten af malassezia infektioner omkring 1-4 %, højest i sommerhalvåret. Sygdommen er relateret til et varmt og fugtigt klima og i tropiske dele af verden er forekomsten rapporteret helt op til 30-40 %
Alder spiller også en rolle, da Malassezia-sygdom er sjælden før puberteten og blandt ældre
Er en almindelig tilstand hos yngre voksne, dog mere udtalt i subtropiske og tropiske dele af verden
Så jo varmere klima og jo mere tætsiddende tøj, des højre forekomst. Ses i hele verden
Ætiologi og patogenese
Den lipofile gærsvamp Malassezia er en del af den normale hudflora og forekommer især i de seborrhoiske hudområder
Hudlidelser relateret til Malassezia sp. omfatter pityriasis versicolor, der er en overfladisk mykose, Malassezia follikulitis, der er en inflammatorisk tilstand i talgkirtler og seboroisk dermatitis, der er et eksem
Derudover spiller Malassezia svampen en ætiologisk rolle ved head and neck dermatitis (en variant af atopisk dermatitis) og psoriasis i seboroiske områder (sebopsoriasis)
Malassezia omfatter mindst 17 forskellige arter. M. furfur, M. sympodialis, M. globosa og M. restricta er de arter, der hyppigst giver anledning til sygdom hos mennesker. Disse arter er lipofile (fedtafhængige) og kan ikke vokse ved almindelig dyrkning. M. pachydermatis findes hyppigt hos hunde (og på hænderne hos hundeejere) og er ikke lipidafhængig
Disponerende faktorer
Varmt og fugtigt klima
Individuelle faktorer som seborrhé, hyperhidrose, nedsat immunforsvar og arvelig disposition
Stramt sportstøj på overkroppen
Andre prædisponerende faktorer er diabetes eller behandling med binyrebarkhormon, antibiotika eller immunsuppressiva
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.