Pletvis udvikling af hvide områder i huden, formentlig autoimmunt udløst
Diagnosen stilles ud fra klinik og evt biopsi/histologi
Kan starte som en rød og irriteret læsion
Symmetrisk eller asymmetrisk
Behandling
Patienten informeres om diagnose og prognose, om at undgå solforbrænding, og brug af solfaktorcremer
Behandlingsmuligheder er lokalsteroid, tacrolimus salve eller lysterapi i dermatologisk regi
Behandlingen er ofte ikke kosmetisk tilfredsstillende og giver ikke varigt resultat
Henvisning
Ved ønske om behandling med lysterapi
Ved udbredte og for patienten uacceptable kosmetiske forandringer
Diagnose
Diagnostiske kriterier
Klinisk diagnose som oftest stilles på grundlag af velafgrænsede pigmentfrie læsioner i huden
Histopatologisk undersøgelse kan bidrage til at udelukke differentialdiagnoser
Sygehistorie
I tidlig fase findes kun deentbortfald, og llvis pigmæsionen kan være rød, irriteret og kløende
Efterhånden udvikles hvide pletter som især ses tydeligt hos personer med mørkfarvet hud
Kliniske fund
Hvide pletter i huden
Pletterne ligger i hudens niveau, og uden tegn til epidermale forandringer
Pletterne er i starten oftest velafgrænsede og små. Efterhånden vokser de i størrelse og antal og konfluerer med andre pletter således, at forandringerne får en geografisk udbredelse
Pletterne er oftest spredt over store områder, men kan også være helt lokaliserede
Hyppigste lokalisationer er ansigt, nakke, hårbund, hænder og fingre
Kropsåbninger er også hyppige lokalisationer for vitiligo: Læber, genitalia, areola og brystvorter
Slimhinde kan også afficeres
Depigmentering af hår i vitiligoområder forekommer: hoved, axiller, kønsbehåring
Vitiligo på hals.
Vitiligo på arm. Pletterne ved vitiligo ligger i hudens niveau uden tegn til epidermale forandringer (ingen skældannelse).
Hyppigt associerede autoimmune sygdomme, som f.eks. diabetes, thyreoideasygdom, perniciøs anæmi
Udelukkes ved paraklinisk undersøgelse (Hb, HbA1c, TSH,)
Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus
Inspektion i Woods lys (differentialdiagnostisk over for pityriasis versicolor, hvor pityriasis versicolor typisk giver et gul-grønt lys mens vitiligo lyser skarpt hvidt
Differentialdiagnoser
Hypopigmenteret halo omkring nævi
Piebaldisme, dvs mælkehvide pletter i hårbunden/panden kombineret med en hvid hårlok
Naevus depigmentosus, som oftest medfødt og ensidig distribueret
Tuberøs sklerose er associeret med depigmenterede eller hypopigmenterede pletter i huden
Erhvervsmæssig brug af depigmenterende stoffer og brug af hydrokinonholdige blegemidler kan give pigmentændringer (sjældent)
Lepra kan forårsage depigmenterede hudområder og skal haves in mente som en vigtig differentialdiagnose hos personer, der i længere tid har opholdt sig i lande med endemisk forekommende lepra
Behandling
Behandlingsmål
Genoprette pigmentering hvis læsionerne er kosmetisk generende
Undgå akut solforbrænding af huden
Generelt om behandlingen
Der findes ingen universel kur for tilstanden.
Behandlingsresultaterne er usikre, og behandlingen er langvarig. Der forskes meget i nye behandlingsmetoder
Det er vigtigt at prøve at få patienten til at acceptere forandringerne, evt. instruere i brug af selvbruner og dækcreme
UV-terapi har i flere år været benyttet ved vitiligo, især ved generaliserede former. Behandlingseffekten er dog forbigående
Håndtering i almen praksis
Informere om diagnose, prognose og forebyggelse af solforbrænding
Ved behandlingsbehov henvises til hudlæger
Råd til patienten
Solbeskyttelse af vitiligo-pletter for at undgå solforbrænding
Solbeskyttelse af rask hud fører til, at de hvide pletter bliver mindre fremtrædende (mindre farveforskel)
Hudfarvede dækcremer eller selvbruner kan for nogle være et godt alternativ
Påsmøres pletterne to gange dagligt, og efter flere ugers behandling vil der kunne ses re-pigmentering
Hvis ingen bedring opstår indenfor tre måneder, anbefales det at afslutte behandlingen
Vitiligo er ikke godkendt indikation for tacrolimus
Anden behandling
Lysterapi med smalspektret kortbølget ultraviolet lys (UVB) (dermatologisk regi)
UVB er en mulig terapiform ved generaliseret vitiligo1
Resultaterne varierer i forskellige undersøgelser, men samlet synes ca. 1/3-2/3 af patienterne at få en betydelig grad af re-pigmentering under behandlingen. Det vil sige, at mere end 75 % af vitiligo områderne re-pigmenteres
Effekten aftager efter behandlingsophør
Nye behandlinger på vej
Lokalbehandling med JAK-inhibitoren ruxolitinib hæmmer autoimmunt betinget T-celledrab, behandlingen er undersøgt i fase 3 studier, og resultaterne er lovende2
Forebyggende behandling
Ingen kendt forebyggende behandling
Henvisning
Hvis de kosmetiske forandringer er udbredte og uacceptable for patienten
Sygdommen starter ofte med en lille plet, efterhånden dannes flere lignende pletter både i samme område og på andre områder af kroppen
Kan være lokaliseret uni- eller bilateralt
Kun en lille andel af patienterne oplever fuldstændig spontan remission
Repigmentering ses oftest som begyndende punktvise pigmentpletter omkring hårene, et fænomen som kaldes perifollikulær repigmentering. Disse pigmentpletter kan efterhånden smelte sammen og danne stadigt voksende områder
Komplikationer
Solforbrænding af hud pga. manglende pigmentbeskyttelse
Bivirkninger til behandling
Prognose
Lokaliserede former
Prognosen er god
Efter debut ses ofte hurtig progression, men herefter stabiliseres sygdommen ofte, og senere progression er usædvanlig
Vitiligo (generaliseret)
Er ofte progressiv med progression over en længere periode, af og til over flere år, før tilstanden falder til ro og stabiliserer sig
I sjældne tilfælde kan man se en aggressiv variant af vitiligo, hvor hele huden (>80 %) depigmenteres i løbet af 6-12 måneder efter debut
Nyere studier tyder på, at patienter med vitiligo har en nedsat risiko for at udvikle hudcancer3
Baggrundsoplysninger
Definition
Sygdommen kendetegnes ved pletvis udvikling af velafgrænsede, mælkehvide områder i huden, evt. med hvide hår i de afficerede områder
Vitiligo er et resultat af bortfald af melaninproducerende melanocytter i huden og omkring hårfolliklerne. Det skyldes en autoimmun proces
Ensidig affektion med en eller flere vitiligopletter i et afgrænset område
Uklassificeret vitiligo
Forekomst
Prævalens
Ca. 0,5 % af befolkningen i de fleste lande
Køn og alder
Samme forekomst blandt kvinder og mænd
Hyppigst debutalder 10-30 år, men kan debutere i alle aldersgrupper
Hos ca. 30 % findes familiær ophobning af tilfælde
Etnicitet, klima og geografi
Vitiligo forekommer i alle etniske grupper, men ses tydeligere på mørk hud
Ætiologi og patogenese
Årsagen til vitiligo er ikke endeligt afklaret. De fleste opfatter vitiligo som en autoimmun sygdom, og vitiligo er associeret med en række andre autoimmune sygdomme som diabetes mellitus, tyroideasygdomme, perniciøs anæmi og lupus erytematosus
Disponerende faktorer
Der er øget forekomst af vitiligo ved nogle autoimmune sygdomme, bl.a.:
Hyppigste lokalisationer af vitiligo er ansigt, nakke eller hårbund, hænder og fingre.
Kropsåbninger er også hyppige lokalisationer: Læber, genitalia, areola og brystvorter.
Vitiligo på hånd. Foto venligst udlånt af DermNet
Kilder
Referencer
Zubair R, Hamzavi IH. Phototherapy for Vitiligo. Dermatol Clin. 2020; 38.; 55-62.
Vis kilde
Ugeskrift for læger, Lokalbehandling med januskinaseinhibitor til vitiligo.
Vis kilde
Ferguson J, Eleftheriadou V, Nesnas J. Risk of Melanoma and Nonmelanoma Skin Cancer in People with Vitiligo: United Kingdom Population-Based Cohort Study. J Invest Dermatol. 2023; 143.; 2204-2210.
Vis kilde
Boniface K, Seneschal J, Picardo M, Taïeb A. Vitiligo: Focus on Clinical Aspects, Immunopathogenesis, and Therapy. Clin Rev Allergy Immunol. 2018; 54.; 52-67.
Vis kilde
Fagmedarbejdere
Tove Agner
overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital
Annika Norsk Jensen
speciallæge i almen medicin, ph.d.,
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.