Infektioner i hårfollikler kan være overfladiske eller dybe
Overfladiske follikulitter giver ubetydelige gener
Typisk er disse lokaliseret til lår, nates eller hårbund, men kan sidde overalt
Dybe follikulitter kan udvikle sig til abcesser
Absces i tilknytning til en hårsæk kaldes en furunkel
Hvis patienten har mange elementer kaldes det furunkulose. Furunkulose forekommer mest hos voksne personer
Karbunkel dannes ved, at flere furunkler flyder sammen, således at der udtømmes pus gennem flere follikelåbninger. Patienten er ofte alment påvirket med feber
Dyb follikulitis i skægregionen hos mænd kaldes sycosis barbae
Follikulitis på baller
Follikulitis på læg
Supplerende undersøgelser i almen praksis
CRP vil give information om systemisk påvirkning
Dyrkningsprøve
Der bør ved recidiverende tilfælde tages podning til dyrkning fra hudinfektionen.
Ved recidiverende furunkler skal man lede efter et bakteriereservoir (næse, axiller, lyske) hos patient eller samboende familie
Husk at patienter med furunkulose kan have nedsat immunforsvar, f.eks. diabetes
Differentialdiagnoser
AGEP (akut generaliseret exanthematøs pustulose), en neutrofil dermatose med udbredt pludseligt opstået pustuløst udslæt, oftest medikamentelt udløst
Eosinophil pustulose, ses bl.a. hos HIV inficerede
Follikulitis kan ses som en bivirkning ved biologisk behandling med TNF-alfa hæmmere, samt som en EGFR (Epidermal growth factor receptor)-inhibitor induceret hudreaktion2
Behandling
Behandlingsmål
Sanering af infektion
Generelt om behandlingen
Ved overfladiske infektioner kan follikulitter behandles med sæbevask med klorhexidinholdig sæbe eller creme
Det anbefales at undgå brug af lokale antibiotika til almindelig follikulitis, da dette kan føre til resistensudvikling og ofte ikke er effektivt
Systemisk antibiotisk behandling ved tegn på spredning i omkringliggende væv, ved lymfangitis og hos patienter med nedsat immunforsvar eller påvirket almentilstand
Stafylokokker er hyppigste mikrobielle agens
Pseudomonas follikulitis ses efter ophold i spabad
Malassezia follikulitter overvejes som differentialdiagnose ved infektion på overkroppen
Håndtering i almen praksis
Information til patienten, udredning med podning og iværksættelse af behandling foregår i almen praksis
Råd til patienten
Overfladiske follikulitter kan forebygges ved at undgå tætsiddende tøj
Barbering kan undertiden være en udløsende/forværrende faktor
Medicinsk behandling
Follikulitis
Vask af angrebne hudområde med klorhexidinholdig sæbe
Malassezia follikulitis kan behandles lokalt med ketoconazol shampoo eller shampoo med selendisulfid - ved manglende effekt systemisk behandling med itraconazol eller fluconazol tabletter3
Furunkel
Enkeltstående absces incideres. Ingen behandling med antibiotika
Tag bakteriologisk prøve ved incision
Furunkulose:
Incision hvis få elementer
Antibiotika peroralt hvis der er mange elementer
Kaliumpermanganatbad kan være nyttig
Antibiotikabehandling:
De fleste stafylokokker er resistente overfor almindelig penicillin, og dicloxacillin bør foretrækkes
Systemisk behandling kan være nødvendig (fx dicloxacillin, alternativ: tetracyclin behandling i aknedoser)
Recidiverende furunkulose
Forsøg at identificere smittereservoir (næsebor, axiller, lyske) hos patient og nærmeste familie
Anbefalet profylakse:
Helkropsvask med klorhexidin sæbe
Smøring af næsebor med mupirocin næsesalve i få dage
Tøjvask på 60 grader, og alle i husstanden skal have eget håndklæde
Forebyggende behandling
Undgå tætsiddende tøj
Undgå barbering (f.eks. barbering af ben)
Skift tøj umiddelbart efter sport - undgå at bære svedigt sportstøj længere end nødvendigt
Henvisning
Sjældent nødvendigt
Opfølgning
Ikke nødvendigt
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Follikulitter går oftest i ro efter endt behandling, men forløbet kan være langvarigt.
Ved vedvarende symptomer må man mistænke smittekilde/reservoir af stafylokokker i næsen, og hele hustanden må da undersøges
Komplikationer
Ved bakterielle follikulitter er der en risiko for abscesdannelse
Prognose
Bakterielle follikulitter kan ofte være genstridige at helbrede
Husk at overveje om der er en underliggende disponerende sygdom
Baggrundsoplysninger
Definition
Follikulitis er en purulent betændelse i en eller flere hårfollikler
Furunkel er en dyb follikulitis, som efterhånden bliver udviklet til en absces
Hvis der findes flere furunkler kaldes tilstanden furunkulose
Karbunkel er en dyb infektion i en gruppe hårfollikler, som dermed danner en større absces, ofte med pus-sekretion fra flere åbninger
Ved dyb follikulitis i skægregionen hos mænd kaldes tilstanden sycosis barbae
Forekomst
Follikulitis er en almindelig forekommende hudlidelse.
Etnicitet, geografi og klima
Ingen forskel i forekomst af follikulitis mellem forskellige etniske grupper
Follikulitis keloidalis (som også kaldes keloid akne) skyldes en kronisk inflammation i hårfolliklerne i nakken. Ses især hos mænd af afrikansk-caribisk oprindelse
Keloid akne i hårbunden. Foto venligst udlånt af Danderm.
Ætiologi og patogenese
Som regel infektion med Staphylococcus aureus
Pseudomonas aeruginosa kan være årsagen ved en type follikulitis efter smitte i boblebade/spabade
Overfladiske follikulitter kan skyldes tætsiddende tøj, øget svedtendens
Disponerende faktorer
Atopisk hudsygdom
Spabad kan være en mulig smittekilde
Diabetes
Fedtet hud og okklusion af huden og hårfolliklerne med hudplejeprodukter og andre kosmetiske produkter kan disponere til Malassezia follikulit
Pujalte GGA, Costa LMC, Clapp AD, Presutti RJ, Sluzevich JC. More Than Skin Deep: Dermatologic Conditions in Athletes. Sports Health. 2022.; 19417381211065026.
Vis kilde
Braden RL, Anadkat MJ. EGFR inhibitor-induced skin reactions: differentiating acneiform rash from superimposed bacterial infections. Support Care Cancer. 2016; 24.; 3943-50.
Vis kilde
Dansk Dermatologisk Selskab: Guidelines for superficielle svampeinfektioner. 2012.
Vis kilde
Fagmedarbejdere
Tove Agner
overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital
Annika Norsk Jensen
speciallæge i almen medicin, ph.d.,
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.