Pustulosis palmoplantaris

Mette Mogensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Hudsygdommen pustulosis palmoplantaris (PPP) forekommer i håndflader og/eller fodsåler
  • Der ses erythematøst, skællende velafgrænset hudområde med pustler og rustbrune elementer
  • Associeret med psoriasis, rygning og stofskiftelidelser
  • I tvivlstilfælde suppleres med en hudbiopsi og histologisk undersøgelse

Behandling

  • Der anvendes steroid creme i håndflader eller fodsåler
  • Gruppe IV-steroid salve under okklusion til natten, ofte er 3-6 uger tilstrækkelig
  • Hvis lokal behandling ikke er effektivt, kan hudlæge starte behandling med f.eks. A-vitamin-analoger, fototerapi 

Henvisning

  • PPP kan være meget behandlingsresistent og problematisk for gang-eller håndfunktion. I disse tilfælde henvises til hudlæge

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles på grundlag af typiske kliniske fund i palma mani eller plantae pedis med skarp afgrænsede erythematøst, skællende hudområder
  • Der findes een eller flere læsioner
  • Indeholdende gullige pustler og rustbrune makulae
  • Ofte ses fissurer i huden
  • Ingen relevante blodprøver medmindre der er mistanke om myxødem, cøliaki eller diabetes
  • Hudbiopsi kan være vejledende i tvivlstilfælde

Sygehistorie

  • Pustulosis palmoplantaris (PPP) kendetegnes af kronisk tilbagevendende pustler i håndflader og/eller fodsåler
  • Patienten vil ofte have smerter fra hudområdet
  • Forekommer meget hyppigere hos rygere (65–90 %), også hos tidligere rygere
  • Autoimmune sygdomme som cøliaki, thyroidea-lidelser og type 1-diabetes er også associeret med PPP 

Kliniske fund

  • PPP karakteriseres af 3-10 mm store sterile gullige pustler i håndflader og/eller fodsåler
  • Der ses skældannelse og skarpt afgrænset erythem af den underliggende hud
  • Pustlerne er initialt gule, men skifter efterhånden farve til rustbrune 
  • En variant af PPP, en undertype af psoriasis kaldes acrodermatitis continua of Hallopeau afficerer fingerspidser og tåspidser
  • Ofte kronisk forløb af begge tilstande præget af exacerbationer og partielle remissioner
  • 10-25 % af patienterne i Vesten har også psoriasis

 

Eksempel på hæl med pustulosis palmoplantaris

Eksempel på fodsåler med pustulosis palmoplantaris.
Foto venligst udlånt af DermNet

Eksempel på håndflader med pustulosis palmoplantaris.
Foto venligst udlånt af DermNet

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • PPP forveksles med stafylokokinfektioner pga. de mange pustler, man kan evt. foretage en almindelig podning til D+R
  • Evt. måling af TSH og HbA1c
  • Anamnese angående psoriasis og ledsmerter

Andre undersøgelser hos specialist el undersøgelse på sygehus

  • I tvivlstilfælde suppleres med en hudbiopsi og histologisk undersøgelse

Differentialdiagnoser

  • Pustuløs psoriasis
  • Acrodermatitis Hallopeau
  • Pustuløs stafylokokinfektion i f.eks. håndeksem
  • Fodsvamp
  • Andre pustuløse lidelser som f.eks. visse lægemiddelreaktioner

Behandling

Behandlingsmål

  • At bringe inflammationen i huden i ro således at der ikke dannes pustler
  • At mindske gener og fremskynde opheling af eventuelle dybe fissurer og sår i huden i forbindelse med PPP-udbrud

Generelt om behandlingen

  • Der findes ingen kurativ behandling 
  • Rygestop er gavnligt

Håndtering i almen praksis

  • Ved klassisk PPP i håndflader eller fodsåler startes med gruppe 3 steroidcreme under okklusion 
  • Ved mistanke om svamp eller bakteriel infektion foretages relevante D+R og PCR-test, inden behandling iværksættes

Råd til patienten

  • Stop med at ryge
  • Hudpleje, med anvendelse af fed creme på huden for at undgå skæl og fissurer
  • Skåne fødderne og hænderne ved svære udbrud

Medicinsk behandling

Lokal

  • Gruppe IV-steroid salve under okklusion, f.eks. under duoderm plaster eller plastikfilm, som er billigere
  • Denne behandling skal fortsætte til en uge efter symptomfrihed, ofte er 3-6 uger tilstrækkelig
  • Tjærebehandling er effektiv hos nogle patienter
  • Er lokal behandling ikke tilstrækkeligt, vil det ofte være en specialistopgave at starte systemisk behandling eller fototerapi

Systemisk

  • Acitretin, i form af caps. neotigason, et vitamin A-analog er effektivt mod PPP hos nogle patienter
  • Medicinsk behandling som ved psoriasis, f.eks. med methotrexat tablet eller injektion ugentligt eller tabl. Ciclosporin
  • Nyere psoriasis behandlinger som inj. Guselkumab eller tabl. Apremilast har også vist effekt

Andre medicinske behandlinger

  • Tabl. Colchicin, tabl. Dapson, tabl.Tetracyklin anvendes i sjældne tilfælde

Anden behandling

  • Vigtigt at patienter anvender fede cremer til den involverede hud x 1-2 dagligt
  • Behandling med salicylvaselin 10 % ved tykke skæl
  • Behandling hos hudlæge med fototerapi UVB eller PUVA

Kirurgi

  • Ikke relevant

Forebyggende behandling

  • Ligesom psoriasis kan tilstanden ikke forebygges
  • Huden bør dog plejes med fede cremer for at undgå krakelering og fissurdannelse

Henvisning

  • PPP kan være meget behandlingsresistent og meget generende for patientens hånd og gangfunktion
  • I disse tilfælde henvises til hudlæge

Opfølgning

  • Såfremt gruppe 4 steroidcreme under okklusion ikke har effekt efter 5-6 uger, bør behandlingsstrategi ændres
  • Da op til 25 % af patienter med PPP også har psoriasis, foreslås det at screene for metabolisk syndrom (HbA1c, kolesterol) og tage TSH, pga. øget risiko for udvikling af myxødem hos denne patientpopulation
  • Patienter, hvor der er mistanke om psoriasisgigt, bør henvises til speciallægevurdering

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Sygdommen er kronisk og varer i flere år med perioder med partiel remission og episoder med forværring

Komplikationer

  • Hudsygdommen kan påvirke den daglige livskvalitet og arbejdsevnen i høj grad, hvis den ikke behandles

Prognose

  • Kronisk recidiverende hudsygdom

Baggrundsoplysninger1,2,3,4

Definition

  • Pustulosis palmoplantaris (PPP) kendetegnes af kronisk tilbagevendende pustler i håndflader og/eller fodsåler
  • Sammenhængen PPP og psoriasis er kontroversiel. De to hudsygdomme optræder hyppigere sammen end forventet tilfældigt
  • 10-20 % af patienter med palmoplantar pustulose i Vesten udvikler psoriasis.

    Forekomst

    • Forekommer formentlig i hele verden. Samme hyppighed i Europa og Asien
    • Men ikke lige så associeret til psoriasis i f.eks. Japan
    • Prævalensen er estimeret til 0,01-0,05 % af den generelle befolkning. Debuten kan være i det tidlige voksenliv, men topper i alderen 30 til 50 år
    • Hyppigst hos kvinder, 5:1 mænd
    • Sygdommen forekommer i høj grad hos rygere
    • Associerede sygdomme: En signifikant forekomst skjoldbruskkirtelantistoffer er blevet fundet i forbindelse med palmoplantar pustulose, hudsygdommen er også hyppigere ved diabetes og cøliaki

    Ætiologi og patogenese

    • Pustulosis palmoplantaris regnes af nogle som en variant af psoriasis og af andre som en beslægtet lidelse
    • Rygning er associeret med øget forekomst af hudsygdommen, 65-90 % er rygere
    • Endvidere har en del af patienterne myxødem, sjældnere cøliaki
    • Kan være lægemiddelinduceret efter anvendelse af TNF alpha-hæmmere, der netop anvendes som behandling af bl.a. psoriasis og inflammatoriske tarmsygdomme
    • PPP er den hyppigste kutane manifestation ved en gruppe af sjældne sygdomme karakteriseret ved steril osteitis eller synovitis kendt som SAPHO-syndrom (synovitis, acne, pustulose, hyperostosis og osteitis)

    Disponerende faktorer

    • 5 x hyppigere hos kvinder end mænd
    • Rygning
    • Type 1 diabetes, myxødem og cøliaki

    ICPC-2

      ICD-10/SKS-koder

      Patientinformation

      Hvad du bør informere patienten om

      • Stop med at ryge!
      • Om egenbehandling, især steroidcreme gruppe 4 under okklusion, som er effektiv hos de fleste
      • Anvende fede cremer
      • Evt. opløse tykke skæl med salicylvaselin 10 % eller karbamidcremer

      Link til patientinformation

      Link til vejledninger

      Illustrationer

      Billeder

      Pustulosis palmoplantaris i fodsålerne. Billedet viser sterile pustler lokaliseret til rødt område i fodsålen med flere indtørrede rustbrune rester af pustler. Foto venligst udlånt af Danderm

      Pustulosis palmoplantaris karakteriseres af pustler i håndflader og fodsåler. Her ses et nærbillede af de karakteristiske forandringer. Foto venligst udlånt af Danderm

      Plancher eller tegninger

      Kilder

      Referencer

      1. Kragballe K, Larsen FG. A hydrocolloid occlusive dressing plus triamcinolone acetonide cream is superior to clobetasol cream in palmo-plantar pustulosis. Acta Derm Venereol. 1991; 71.; 540-2. Vis kilde
      2. Bertelsen T, Kragballe K, Johansen C, Iversen L. Efficacy of ustekinumab in palmoplantar pustulosis and palmoplantar pustular psoriasis. Int J Dermatol. 2014; 53.; e464-6. Vis kilde
      3. Sevrain M, Richard MA, Barnetche T, Rouzaud M, Villani AP, Paul C, Beylot-Barry M, Jullien D, Aractingi S, Aubin F, Joly P, Le Maitre M, Cantagrel A, Ortonne JP, Misery L. Treatment for palmoplantar pustular psoriasis: systematic literature review, evidence-based recommendations and expert opinion. J Eur Acad Dermatol Venereol. 2014; 28 Suppl 5.; 13-6. Vis kilde
      4. Marsland AM, Chalmers RJ, Hollis S, Leonardi-Bee J, Griffiths CE. Interventions for chronic palmoplantar pustulosis. Cochrane Database Syst Rev. 2006.; CD001433. Vis kilde

      Supplerende læsning

       

      Fagmedarbejdere

      Mette Mogensen

      overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

      Annika Norsk Jensen

      speciallæge i almen medicin, ph.d.,

      Har du en kommentar til artiklen?

      Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

      Indhold leveret af

      Lægehåndbogen

      Lægehåndbogen

      Kristianiagade 12

      2100 København Ø

      DisclaimerLægehåndbogen