Pityriasis versicolor

Tove Agner

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Pityrisis versicolor præsenterer sig kliniske som makulae på overkroppen
  • Elementerne kan fremtræde både hyper- og hypopigmenterede
  • Skyldes en infektion med svampen Malassezia, en gærsvamp som indgår i hudens normalflora
  • Diagnosen stilles ud fra det kliniske billede, evt kan der suppleres med svampeundersøgelse eller undersøgelse i Woods lys

Behandling

  • Ketoconazol shampoo eller creme er en effektiv og let anvendelig behandling
  • Shampoo med selendisulfid er et alternativ

Henvisning

  • Tilstanden kan oftest behandles i almen praksis, og kun i svære tilfælde eller ved tvivl om diagnosen er henvisning nødvendig

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles ud fra det typiske kliniske billede
  • Diagnosen kan understøttes af svampemikroskopi

Sygehistorie

  • Bortset fra udslættet og kosmetiske gener heraf har de færreste symptomer
  • Nogle få har let kløe
  • De fleste søger læge på grund af kosmetisk skæmmende pigmentændring
  • Lokalisering
    • Det involverede hudområde er bryst, ryg, overarme og sjældent ansigt
  • Farven varierer fra næsten hvid til rød til gullig/brun
  • Tilstanden bliver ofte tydeligere om sommeren, hvor elementerne fremtræder hvidlige/hypopigmenterede

Kliniske fund

  • Det typiske kliniske billede viser velafgrænsede makulae med hypo- eller hyperpigmenterede, evt. blegrøde, minimalt skællende områder
  • På lys hud er elementerne blegrøde om vinteren, men elementerne er blege på en solbrun hud
  • På mørk hud ses hyppigst blege områder eller (sjældnere) hyperpigmenterede, brunlige eller grålige elementer, eller en blanding af hypo- og hyperpigmenterede elementer  
  • Som regel er store dele af overkroppen angrebet, og forandringerne omfatter overarmene
  • Skældannelsen er beskeden
  • Når tilstanden er blevet behandlet, udjævnes farven langsomt 
  • Andre former

Foto venligst udlånt af DermNet

Foto venligst udlånt af Danderm

Kilde til foto

Supplerende undersøgelser i almen praksis

 Ved skrab med skarpske eller skalpel kan man se høvlspånlignende skæl.

Mikroskopi af skællene er en enkel og sikker undersøgelse, såfremt man er rutineret i svampemikroskopi.

Ved belysning med Woods light får elementerne en gulgrøn farve, er dog kun positiv hos 1/3 af patienter med Pityriasis versicolor.

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Woods lys
    • I Woods lys fremtræder læsionerne på huden gulgrønne, undersøgelsen kan bidrage til at vurdere udbredningen
  • Malasseziafollikulit
    • Undertiden kan svampeinfektionen omfatte hårsækkene og give anledning til follikulitis. Diagnosen ved Malasseziafollikulit stilles ved svampeafskrab og mikroskopi af pustuløst element, eller evt. ved biopsi

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Behandle aktuelt udbrud
  • Forebygge nye udbrud som kan give forbigående depigmentering

Generelt om behandlingen

  • Lokalbehandling er i de fleste tilfælde tilstrækkelig 
  • Behandling med shampoo er lettest, da det er store hudområder, der skal behandles
  • Behandling af aktuelt udbrud ændrer ikke umiddelbart depigmenteringen, først senere forsvinder pigmentforandringerne

Håndtering i almen praksis

  • Sygdommen kan behandles i almen praksis

Råd til patienten

  • Informer patienten om:
    • Tilstanden skyldes en svamp, som findes normalt på huden
    • Pigmentforandringerne vedvarer flere måneder efter behandlingen

Medicinsk behandling

  • Ketoconazol shampoo.
  • De angrebne områder vaskes 1 gang dagligt i 5 dage med shampooen. Eventuelt kan vedligeholdelsesbehandling en gang ugentligt være nødvendig for at forebygge nye udbrud
  • Evt shampoo med selendisulfid

Andre medicinske behandlinger

Vandig opløsning af propylenglykol (magistrel ordination hos hudlægen)

I svære behandlingsresistente tilfælde kan behandles systemisk med fluconazol tabletter.

Forebyggende behandling

  • Profylaktisk behandling med et af ovennævnte produkter til lokalanvendelse en gang ugentligt forebygger recidiv

Henvisning

  • Gentagne recidiver og terapisvigt, eller ved tvivl om diagnosen

Opfølgning

  • Er ikke nødvendigt

Sygdomsforløb, komplikationer, prognose

Sygdomsforløb

  • Tilstanden efterlader ikke varige ar eller pigmentforandringer. Hudforandringerne forsvinder oftest ca. 2 måneder efter behandlingsstart

Komplikationer

  • Sygdommen kan recidivere

Prognose

  • Prognosen er god
  • Recidiv er hyppig og forebyggende behandling kan være indiceret
    • Recidivraten er 60 % det første år

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Infektion med gærsvampen Malassezia (ofte Malassezia furfur)
  • En hyppig overfladisk svampeinfektion, som regel karakteriseret ved hypopigmenterede eller hyperpigmenterede makulae på bryst, ryg og overarme

Forekomst

  • Hyppigheden i Nordeuropa er ca. 1-4 %, men i subtropiske og tropiske områder er den højere (op til 40 %)
  • Hyppigst i aldersgruppen 15-24 år, den er sjælden før puberteten og efter 65 år
  • Hyppigere hos mænd end hos kvinder
  • Ingen etniske forskelle

Ætiologi og patogenese

  • De fleste tilfælde opstår hos personer med normalt immunforsvar. Pityriasis versicolor er ikke smitsom og skyldes ikke dårlig hygiejne
  • Malassezia furfur er en lipofil gærsvamp, en saprofyt, som findes på huden og i hårbunden hos næsten alle voksne
  • Hos personer med infektion kan påvises både sporer og hyfer
  • Svampeinfektionen er lokaliseret til stratum corneum
  • Øget sved- og talgsekretion øger svampens evne til at invadere keratinet
  • Faktorer, som bevirker, at svampen fremkalder symptomer/sygdom, inkluderer en genetisk disposition, varme, fugtige omgivelser og immunosuppression

Patofysiologi

  • En godartet svampeinfektion som forårsager skællende makulae eller papler på huden
  • Tilstanden kan medføre farveændringer i huden, fra hvid til rød til gullig/brun
  • Pityriasis versicolor opfattes ikke som en smitsom tilstand, idet svampen indgår i hudens normale flora
  • De kliniske symptomer er hypopigmenteret eller hyperpigmenteret eller rød hud
    • Ved hypopigmentering blokeres et enzym, som er nødvendigt for at melanocytterne kan danne pigment, og dette fænomen ses derfor typisk efter soleksponering
    • Ved hyperpigmentering inducerer svampen en forstørrelse af melanosomer, som produceres af melanocytterne i basallaget i epidermis

Disponerende faktorer

  • Varmt og fugtigt klima
  • Øget talgsekretion
  • Arvelig disposition
  • Immunsvækkelse
  • P-piller
  • Hyperhidrose
  • Anvendelse af olie / olieholdige cremer

ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Link til patientinformation

    Link til vejledninger

    • Dansk Dermatologisk Selskab -https://dds.nu/wp-content/uploads/2025/06/DDS-Guidelines-for-sup.-svampeinfektioner-2025.pdf
    • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

    Illustrationer

    Billede

    Depigmentering efter pityriasis versicolor . Foto venligst udlånt af DermNet

    Foto venligst udlånt af Danderm
    Pityriasis versicolor er en hyppig svampeinfektion i huden, som regel karakteriseret ved små pigmenterede eller stærkt pigmenterede pletter på brystet og ryggen

    Pityriasis versicolor på mørk hud

    Plancher eller tegninger

    Kilder

    Fagmedarbejdere

    Tove Agner

    overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital

    Annika Norsk Jensen

    speciallæge i almen medicin, ph.d.,

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen