Tinea corporis (ringorm)

Eva Susanna Tracz

Speciallæge i hud og kønssygdomme

Resumé

Diagnose

  • Tinea corporis kaldes også ringorm og er en dermatofyt- (svampe-) infektion i huden på kroppen

  • Skyldes ofte smitte fra dyr med zoofile svampe som Microsporum canis, Trichophyton mentagrophytes og Trichophyton verrucosum

  • Klinisk ses typisk let skællende ringformede elementer på huden, som er ophelede i midten. Kraftig inflammation kan også ses

Behandling

  • Lokalbehandling med terbinafin creme i 1-4 uger

  • Systemisk behandling kun ved behandlingssvigt

Henvisning

  • Tinea corporis (ringorm) kan i næsten alle tilfælde behandles i almen praksis

  • Differentialdiagnoser er psoriasis og atopisk eksem

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles ofte klinisk

  • For at opnå sikker diagnose kan der tages et svampeskrab til PCR, direkte mikroskopi og svampedyrkning; dette anbefales generelt før eventuel opstart i systemisk behandling

Sygehistorie

  • En "ringorm" ses som en rund plet med markeret rød, skællende randzone, og central opheling

  • Ofte smitte fra dyr, og elementerne opstår i det/de områder, der har været i direkte kontakt med dyret, fx marsvin, katte, hunde, kvæg etc.

    • Dyret kan have en asymptomatisk infektion, fx ved Microsporum canis hos katte

Kliniske fund

  • På fri hud vokser dermatofytter radiært og danner cirkulære eller polycykliske elementer, med øget aktivitet og inflammation i randzonen, hvor infektionen er aktiv

  • I randzonen findes erytematøs, let skællende hud, af og til med små vesikler og pustler

  • Centralt dør infektionen ud på grund af substratmangel, og elementet danner den typiske "ringorm"

ringorm 1

tinea corporis-1-ben

tinea corporis-2

ringorm paa ankel

Foto af svampeinfektion på kroppen

Kilde til foto

Foto af tinea corporis

Kilde til foto

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Svampeskrab med henblik på mikroskopi og dyrkning og/eller PCR. 

  • Dyr, som er mistænkt som smittekilde, bør undersøges af en dyrlæge

  • Hvis der findes multiple dyrekontakter, kan et dyrkningssvar med svampetype give et fingerpeg om, hvilken dyreart som er den mest sandsynlige smittekilde

Generelt

  • Det anbefales at bekræfte mistanken om dermatofyt infektion ved direkte mikroskopi, dyrkning eller PCR

  • Til dyrkning er det nødvendigt med en del materiale

    • Svampeskrabet tages fra randzonen (overgangen mellem syg og rask hud)

    • Materialet skal indsendes tørt

  • Til mikroskopi kræves mindre materiale. Mikroskopi giver umiddelbart mulighed for at bestemme, om der er dermatofytter i prøvematerialet, mens slægts- og artbestemmelse af svampen må afvente dyrkning

    • Direkte mikroskopi udføres bedst efter, at der er tilsat kaliumhydroxid til materialet, og det har stået i 30 minutter, herefter kan sporer og hyfer lettere ses

    • Uden specialtræning er det svært at skelne mellem dermatofytter, skimmel- eller gærsvampe i mikroskopet

    • Nogle laboratorier udfører direkte mikroskopi på indsendt materiale. Svaret er da klart efter en dags tid

  • PCR giver mulighed for påvisning af dermatofytter i løbet af få dage, uanset om de er levedygtige eller ej, og er en sensitiv metode. Også her må arts- og slægtsbestemmelse afvente dyrkningen

Prøvetagning

  • Hvis patienten har brugt et svampemiddel, skal der gå mindst to uger, før det er muligt at få vækst ved dyrkning, mens PCR vil være positiv

    • Ved prøvetagning fra huden skal epidermis skrabes af fra læsionens aktive randzone med skarpske eller en curette

      • Det skal ikke bløde

      • Hvis huden kan være inficeret med bakterier, skal huden sprittes af før prøvetagning

Differentialdiagnoser

Behandling1

Behandlingsmål

  • Fjernelse af svampen

  • Hindre tilbagefald

Generelt om behandlingen

Børnehave/dagpleje

  • Kun lidt smitsomt, smitter kun ved direkte kontakt

  • Smittefaren ophører hurtigt ved behandling, og børn med ringorm kan gå i børnehave dagen efter igangsat behandling

  • Ved udbrud i institutioner hos flere børn samtidig, bør børnene undersøges og behandles

Tiltag ved udbrud

  • Ved udbrud i institutioner bør dem i risiko for smitte undersøges og behandles

  •  Dyr bør opspores og undersøges af en veterinær

Håndtering i almen praksis

  • Diagnosen stilles klinisk, understøttes af svampeskrab, og lokalbehandling kan startes

Råd til patienten

  • Da smitten ofte kommer fra dyr, er undersøgelse af kæledyr i omgangskredsen vigtig

Medicinsk behandling

Lokalbehandling

  • Terbinafin

    • Effektiv behandling

    • Påsmøres læsionen og ca. 2 cm udenfor

    • Terbinafin er generelt mere effektiv til lokalbehandling end azoler (imidazolpræparater)2

  • Imidazolpræparater (azoler)

    • Bruges til man har normal hud plus yderligere en til to uger, total behandlingsvarighed bliver da ofte 3-6 uger

Oral behandling

  • Ved udbredt tinea corporis og hvis man har opnået sikker diagnostik, kan der ordineres per oral behandling, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af lokalbehandling 

  • Terbinafin

    • Behandlingstid er to uger

  • Alternativt fluconazol eller itraconazol

  • Børn

    • Ved behov for oral behandling af børn kan man søge om anvendelse af griseofulvin, som ikke er indregistreret 

Anden behandling

  • Der er ingen særlige tiltag ud over behandlingen 

Henvisning

  • Ved udbredt infektion og behov for peroral behandling

  • Ved manglende effekt af behandling eller ved tvivl om diagnosen

  • Ved infektion med importerede svampearter

Opfølgning

  • Ikke nødvendig

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Tinea corporis (ringorm) vil oftest svinde 1-4 uger efter start af behandling

Komplikationer

  • Gensmitte ved manglende behandling af smittede dyr

  • Spredning til andre regioner: hårbund (tinea capitis), negle (tinea unguium)

  • Permanent ardannelse kan ses efter svære svampeinfektioner

  • Sekundær bakteriel infektion

  • Lymfadenopati

  • Id-reaktion (dermatophytid) er en sjældent forekommende komplikation, hvor der opstår en sekundær generaliseret reaktion forårsaget af en inflammatorisk svampeinfektion. Udslættet er kløende og eksematøst med papler og vesikler lokaliseret på trunkus og ekstremiteter, evt. i ansigt. Hyppigste lokalisation er på hænderne, på fingrenes lateralsider og i fingerinterstitser. Diagnosen stilles på de kliniske billede, samtidig med at den udløsende svampeinfektion diagnosticeres. Id-reaktionen behandles med lokal steroid, samt behandling af den udløsende infektion, og svinder når primærinfektionen er færdigbehandlet

  • Majocchis granulom - en dyb svampeudløst suppurerende granulomatøs follikulit, der kan udvikle sig til ømme papler/noduli eller plaque, og kræver systemisk behandling: ses typisk i immunsuprimerede eller efter topikal steroidbehandling

Prognose

  • Normalt er der god respons på svampebehandling

  • Nogle gange kan der opstå ar i den ramte region

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Tinea corporis (ringorm) er en betegnelse for svampeinfektion på krop, arme eller ben (ubehåret hud). Det er en overfladisk svampeinfektion i huden

  • Det drejer sig primært om smitte fra dyr

Forekomst

  • Kan ses i alle aldre. Overhyppighed hos børn og immunsuprimerede.

Etnicitet, klima og geografi

  • Svampeinfektioner optræder hyppigere i varme og fugtige omgivelser

Ætiologi og patogenese

  • Tinea corporis forårsages af dermatofytter, og forekommer som smitte fra (kæle)dyr, sjældnere fra mennesker

Dermatofytter

Inddeles i tre slægter:

  • Microsporum

    • Microsporum canis

      • Udgør ca. 2 % af alle dermatofytter. Kan smitte fra dyr (typisk hunde og katte) til mennesker og giver infektion i hud, hår og skæg og af og til i negle

    • I nogle få tilfælde kan infektionen skyldes andre sjældnere eller importerede microsporum-arter, hvoraf nogle kan smitte fra menneske til menneske

  • Trichophyton

    • Tricophyton mentagrophytes

      • Udgør ca. 5 % af dermatofytinfektioner, er zoofil (dvs. har dyr som naturlig vært), og kan smitte fra dyr (katte, hunde, gnavere, køer og heste). Den giver hos mennesket infektion på alle lokalisationer: trunkus, ansigt, negle, hår og skæg

    • Trichophyton rubrum

      • Er årsagen til ca. 90 % af alle dermatofytinfektioner

      • Giver oftest infektion på hænder, fødder, lyske og i negle, men kan også sjældnere forekomme på kroppen

      • Den er antropofil (dvs. den har mennesket som naturlig vært) og kan give infektion hvor som helst på kroppen, i behårede områder og specielt også i negle

  • Epidermophyton

    • Epidermophyton floccosum

      • Giver infektion i hud og negle, men ikke i hår

Disponerende faktorer

  • Smitte fra dyr

  • Kontakt med et udbrud

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

Link til vejledninger 

Dansk Dermatologisk Selskab - Kliniske guidelines for superficielle svampeinfektioner, 2025

Illustrationer

Billeder

ringorm paa ankel

Ringorm på ankel, tinea corporis

tinea corporis-1-ben

I randzonen ved tinea corporis findes erytematøs, skællende hud med små vesikler og pustler

tinea corporis-2

Tinea corporis

ringorm 1

Typisk svampeinfektion i huden, ringorm

Foto af svampeinfektion på kroppen

Svampeinfektion på kroppen

Foto af tinea corporis

Svampeinfektion på kroppen

Kilder

Referencer

  1. DDS - Guideline for superficielle svampeinfektioner. Vis kilde
  2. Crawford F, Hart R, Bell-Syer S, Torgerson D, Young P, Russell I. Topical treatments for fungal infections of the skin and nails of the foot. Cochrane Database Syst Rev. 2000.; CD001434. PubMed

Fagmedarbejdere

Eva Susanna Tracz

Speciallæge i Hud og kønssygdomme, Hudlægecenter Nord, Aalborg. Klinisk lærer, Aalborg universitet

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen