Porfyria cutanea tarda

Mette Mogensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Porfyri er en gruppe både erhvervede og arvelige tilstande, hvor der ses en mangel på aktivitet af enzymet ansvarlig for hæm-syntesen
  • Porfyria cutanea tarda (PCT) medfører rødme, blærer og sår i huden opstået efter soleksponering
  • PCT er den hyppigste porfyri og udgør 80-90 % af tilfældene i almen praksis
  • Bullae og vesikler ses ofte især på håndrygge ifm lysudsættelse
  • Alkohol, østrogener og leversygdom øger risikoen
  • Abnorm udskillelse af porfyriner påvises i blod, urin eller fæces

Behandling

  • De fleste patienter med PCT har øget jernophobning
  • Dette behandles med venesectio
  • Når s-ferritin er lav, afhjælpes symptomerne
  • Der kan suppleres med lavdosis tbl. hydroxychloroquin til visse patienter

Henvisning

  • Ved tvivl om diagnosen
  • Ved mistanke om leverlidelse
  • Ved atypiske symptomer eller ung alder hos patienten

Diagnose1,2

  • Porfyria cutanea tarda (PCT) er en samlebetegnelse for en gruppe af både erhvervede og arvelige tilstande, hvor der ses en mangel på aktivitet af enzymet ansvarlig for hæm-syntesen, nemlig uroporphyrinogen decarboxylase (UROD)
  • PCT er den hyppigste porfyri og udgør 80-90 % af tilfældene i almen praksis
  • Pga. den nedsatte enzymaktivitet ses en øget dannelse af fotoaktive porfyriner, der absorberer energi i det synlige violette lysspektrum. Dette medfører oxidative skader i vævet, synligt i form af bulløse hudlæsioner

Synonymer

  • PCT, hepatocutan porfyri, uroporfyrinogen decarboxylase (UROD) defekt, hepato-erythropoietisk porfyri

Diagnostiske kriterier

  • Bullae eller vesikler på lyseksponerede områder
  • Skrøbelig hud med erosioner, sårdannelse og millier ofte på håndryggene
  • Påvisning af øget urinudskillelse af porfyriner
  • Evt. stansebiopsi fra huden inkl. immunoflourescens undersøgelse, mest for at udelukke andre bulløse hudsygdomme

Sygehistorie

  • Rødme, blærer, sår i huden opstår efter soleksponering - også igennem glasruder
  • Sporadisk, erhvervet PCT manifesterer sig i voksenalderen
  • Ved den familiære form er reporteret symptomer hos heterozygote allerede i barnealderen, og tidlige symptomer ses ofte hos de homozygote
  • Der ses udbrud af bullae eller vesikler på lyseksponeret hud
  • Urinen ændrer farve - farven ofte som te eller vin

Kliniske fund

  • Vesikler og bullae, oftest på håndrygge, som kan blive flere centimeter store
  • Bullae kan i sjældne tilfælde være hæmorrhagiske, og let smertefulde
  • Milie dannelse i huden især på håndrygge
  • Evt. hyperpigmenteringer, hypotrofiske ar eller pletvis sclerodermisk hud
  • Der er ofte øget behåring og aktiniske forandringer i huden
  • Ved svære tilfælde kan ses cikatricielt hårtab og negleforandringer
  • Urin fluorescerer pink i Woods light

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Urinprøve til porfyri-undersøgelse
  • Patienter med PCT har et specifikt mønster med øget indhold af uro-, hepta-, and hexaporfyrin. Urinprøven skal beskyttes med lys (pakkes i sølvpapir el. lign.)
  • s-Ferritin
  • s-jern og transferrin 
  • Hb og leuko + diff
  • ALAT og gamma-GT
    • Evt. hepatit screening

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Ved mistanke om anden bulløs hudsygdom tages ofte en hudbiopsi til histologi og immunoflourescens undersøgelse 
  • Ca. 80 % af patienterne har den erhvervede form, 20 % den arvelige form, men der kan være geografiske variationer
  • Derfor evt. blodprøve til UROD-måling ved mistanke om den arvelige form
  • Familiær PCT skyldes ofte en autosomal dominant arvegang med en enkelt mutation i UROD genet, der er dog beskrevet 121 forskellige mutationer i Human Genome Mutation Database
  • De fleste patienter udredes også med gentest for hæmokromatose, HFE-genet
  • Erhvervet PCT i befolkningsgrupper udsat for polyhalogenerede aromatiske hydrocarbon hepatotoxiner er beskrevet, og kaldt for "epidemisk” porphyria cutanea tarda
  • Ultralydsscanning af leveren kan være relevant

Differentialdiagnoser

  • Andre bulløse hudlidelser, fx pemfigoid og pemphigus
  • Diabetiske bullae
  • Erythropoietisk protoporfyri
  • Hos børn: kongenit epidermolysis bullosa
  • Erhvervet epidermolysis bullosa
  • Pseudoporfyri (fx ved svær nyresygdom)
  • Andre fotodermatoser, f.eks. phytofotodermatoser efter udsættelse for bjørneklo eller visse citrusfrugter
  • Bulløs kutan lupus erythematosus

Behandling

Behandlingsmål

  • Holde patienterne symptomfrie
  • Opdage udvikling af leversygdom

Generelt om behandlingen

  • Det er som regel adækvat behandling at tømme jerndepoterne ved venesectio
  • 450 ml pr. uge indtil patienten er klinisk bedre, eller Hb under 6,5-7,0 mmol/L og ferritin under 15-22 µg/L, dvs laveste værdi i det alders- og kønsbetingede referenceinterval
  • Ved klinisk sygdom er der anbefalet forsigtighed med potentielt hepatotoksiske medikamenter, som bliver metaboliseret i cytokrom P450-systemet
  • Se i øvrigt akut porfyri

Håndtering i almen praksis

  • Ved klinisk mistanke sendes urin til porfyrintest
  • S-jern og s-ferritin måles
  • Der suppleres med Hb, leuko + diff, levertal og hvis relevant screening for hepatitis B og C
  • Ved mistanke om leversygdom henvises til ultralyd af lever eller fibroscanning (en form for ultralydsundersøgelse til at vurdere bindevævsudvikling/fibrose leveren) 
  • Hvis kvinder med PCT I rolig fase har behov for østrogen substitution, kan det forsøges med transdermale plastre

Råd til patienten

  • Beskyt dine hænder ved manuelt arbejde, hold eventuelle blærer og sår rene, anvend skumplastre, anvend fugtighedscreme dagligt
  • Anvend solbeskyttelse, med solcreme med fysisk filter og beklædning for at undgå at udvikle blærer
  • Anvend solcremer med titanium dioxid eller zinc oxid, da kun solcreme med fysiske filtre har effekt 
  • Rygestop
  • Stop alkoholforbrug
  • Mød op til de halvårlige leverfunktions kontroller

Medicinsk behandling

  • Behandling med hydroxychloroquin i en lille dosering 100-200 mg x 2 ugentligt er en mulighed, men skal foregå i samarbejde med en hudlæge og evt. en gastroenterolog/hepatolog og ved nyresygdom i samråd med nefrolog. Ikke indiceret ved kronisk anæmi.
  • For anæmiske PCT-patienter, er human rekombinant erythropoietin en behandlingsmulighed i hospitalsregi
  • Desferal, deferoxamin en jern-chelator kan anvendes i særlige tilfælde

Forebyggende behandling

  • Undgå østrogenbrug eller overdosering af jern
  • Nedsæt eller stop indtag af alkohol
  • Begræns indtag af rødt kød
  • Rygestop
  • Indtag sufficient mængde C-vitamin

Henvisning 

  • Henvises til dermatologisk afdeling, evt. direkte til klinisk genetisk afdeling samt medicinsk afdeling afhængig af symptomatologi
  • Det anbefales, at patienterne bliver udredt i samarbejde med en hudlæge, og ved tegn på leverlidelse, en gastroenterolog el. hepatolog. En nefrolog vil ofte allerede være involveret ved svær nyresygdom

Opfølgning

Plan

  • Kontrol ca. hvert halve år i starten er anbefalet
  • U-porfyriner evt. årligt afhængigt af symptomer
  • Patienterne kan i stabil fase evt. følges ved egen læge eller i dermatologisk speciallægepraksis.

Hvad bør man kontrollere

Hos personer over 55 år anbefaler man hvert eller hvert andet år:

  • Måle urin porfyrin-udskillelsen
  • Kontrol af jerndepot og leverenzymer
  • Ultralyd af leveren hvert 2. år 

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Ofte starter symptomerne på PCT med skrøbelig hud og blære- eller sårdannelse på håndryggene
  • De mange blærer i huden øger risikoen for infektion i huden og kan hæmme patientens arbejdsevne i perioder

Komplikationer

  • God, hvis tilstanden behandles. Tidligere blev rapporteret en øget risiko for leverkræft, men det mener man nu skyldes hepatitis, og ikke PCT i sig selv

Prognose

  • God, hvis der ikke er kompliceret leversygdom 
  • Langt de fleste opnår kontrol af hudsymptomer ved at eliminere provokerende faktorer og fortsat venesectio efter behov

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Porfyria cutanea tarda (PCT) er en bulløs hudsygdom forårsaget af ophobning af porfyrin-metabolitter på grund af arvelige eller erhvervede enzymmangler i leverens hæm-syntese1,2
  • PCT er en samlebetegnelse for en gruppe af både erhvervede (spontane og intermitterende) og arvelige tilstande, hvor der ses en mangel på aktivitet af enzymet ansvarlig for hæm-syntesen, nemlig uroporphyrinogen decarboxylase (UROD)
  • Pga den nedsatte enzymaktivitet ses en øget dannelse af abnorme fotoaktive porfyriner, der er molekyler, som absorberer energi i det synlige violette lysspektrum. Dette medfører oxidative skader i vævet, synligt i form af bullæse hudlæsioner
  • Reduceret UROD enzyme aktivitet medfører ophobning af hæm-syntese metabolitter i hepatocytter. En jern-medieret spontan oxidering til phototoksiske porfyriner opstår. Disse fotoaktive porfyriner forlader leveren og akkumuleres i huden, og kan også identificeres i blod, urin og fæces
  • Der kan påvises en markant øget udskillelse af porfyriner i urinen

De kutane porfyrier inkluder følgende:

Forekomst

  • Prævalens af PCT er ca. 1:25.000-100.000 indbyggere
  • Ca. 80 % af alle PCT-tilfælde er erhvervede; 20 % er genetiske, men ratioen varierer mellem etniske grupper og i forskellige verdensdele.
  • Lige hyppigt hos mænd og kvinder
  • PCT udgør 90 % af alle porfyrier
  • De øvrige porfyriformer er langt mere sjældne

Geografi/klima/etnicitet

Højere prævalens af PCT ses i Europæiske populationer. Men også høj prævalens hos Bantu befolkningen i Sydafrika, formentlig pga hepatisk siderosis. Den familiære PCT varierer også på verdensplan, og udgør hhv 14.6 % i Spanien, 20-24 % i Danmark og 50 % i Chile.

Ætiologi og patogenese

  • PCT skyldes mangelfuld funktion af leverenzymet uroporphyrinogen decarboksylase (UROD). Dette fører til ophobning af fototoksiske porfyriner i huden
  • Den genetiske form for porphyria cutanea tarda skyldes ofte autosomal dominant arvegang med en single mutation i UROD -genet
    • Betydelig variation i fænotypisk penetrans
    • De fleste med mutationen og nedsat enzymaktivitet vil som regel ikke få symptomer (latent sygdom), men kan få sygdom, hvis de bliver udsat for udløsende faktorer (se næste afsnit)
  • Den mere almindelige erhvervede form forekommer hos individer, der har normale UROD DNA-sekvenser, men har en ændret levermetabolisme med særlig tilbøjelighed til at hæmme UROD aktiviteten

Disponerende faktorer

Udløsende faktorer:

  • Alkoholoverforbrug
  • Østrogener
  • For høj indtagelse af jern
  • Nogle miljøgifte, dette skal mistænkes ved pludselig ophobning af PCT i geografiske regioner
  • hepatitis-c
  • Muligvis rygning

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

Patientorganisationer

Link til vejledninger

Billeder


Blærer og sår på håndrygge karakteristisk for porfyria cutanea tarda. Foto venligst udlånt af DermNet

PCT patient med sår og blæredannelse på hænder og ansigt. Foto venligst udlånt af Danderm

1448

Blærer og sår på de lyslokaliserede områder på hænder hos patient med den arvelige PCT form (ung alder)

Hypertrikose og hyperpigmentering af ansigtet ifm porfyria cutanea tardae. Foto venligst udlånt af Danderm

Nærbillede af de typiske milier der dannes i huden efter porfyria cutanea tardae blærer. Foto venligst udlånt af Danderm

Kilder

Referencer

  1. Neeleman RA, Wensink D, Wagenmakers MAEM, Mijnhout GS, Friesema ECH, Langendonk JG. Diagnostic and therapeutic strategies for porphyrias. Neth J Med. 2020; 78.; 149-160. Vis kilde
  2. Singal AK. Porphyria cutanea tarda: Recent update. Mol Genet Metab. 2019; 128.; 271-281. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Mette Mogensen

overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen