Kattekradssyge

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Sår i huden med pusdannelse og lokal lymfeglandelsvulst efter krads eller bid fra kat

Sygehistorie

• Som regel debut med en eller flere 3-5 mm store rødbrune papler, som efterhånden bliver til pustler ved inokulationsstedet 3-10 dage efter krads eller bid
  • Inkubationstiden kan være op til 3 uger
• I løbet af 1-3 uger udvikles lymfeknudesvulst i de regionale lymfeknuder, ofte kun en enkelt forstørret lymfekirtel, men der kan også være flere
• Nogle får også almensymptomer med feber, almen påvirkning og hovedpine
• Typisk er vedvarende lymfeknudesvulst i mere end 3 uger; kan vedvare op til 2-3 måneder

Kliniske fund

• Små brunrøde papler eller pustler på inokulationsstedet
• Efterhånden kommer lokal lymfadenitis, som sommetider først kommer, når hudforandringerne er på retur
• Sygdommen kan undtagelsesvis også føre til andre symptomer
  • Hos 5-10 % præaurikulær lymfadenitis og samtidig ensidig purulent konjunktivitis
  • Kan også i sjældne tilfælde føre til retinitis, encefalitis eller endocarditis
• Især hos patienter med immundefekt kan sygdommen føre til et mere atypisk og alvorligt forløb
  • Her kan også ses bacillær angiomatose; en tilstand med neovaskulær proliferation i hud og indre organer 

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• PCR for Bartonella henselae i materiale fra hudlæsion
• Serologi
  • Det kan tage 6-8 uger fra symptomdebut til der dannes antistoffer. Ved akut infektion ses en titerstigning, derfor er det ofte indiceret at tage to prøver med minimum to ugers mellemrum. Ved langvarige alvorlige infektioner er titer generelt forhøjet
• Udelukke andre årsager til lokal lymfadenitis

 Differentialdiagnoser

• Impetigo
• Atypisk mykobakterieinfektion
• Lymfadenitis af anden årsag
• Lymfom
• Ved kattebid er der risiko for alvorlige bakterielle infektioner med bl.a. Pasteurella Multicida. Ved kattebid er der derfor i mange tilfælde indikation for profylaktisk behandling med phenoxymethylpenicillin, som også kan bruges ved manifest infektion. Se også afsnittet om dyre- og menneskebid.

Behandling

Behandlingsmål

• At såret heles, og lymfeknudehævelsen svinder

Generelt om behandlingen

• Tilstanden er selvbegrænsende, og kræver i de fleste tilfælde ikke behandling¹
• Hvis der er kraftig lymfadenitis og udtalte symptomer, kan det være aktuelt med antibiotikabehandling

Håndtering i almen praksis

• Rådgive om at tilstanden oftest er selvbegrænsende
• Vurdere behov for antibiotikabehandling ved udtalte symptomer
• Udelukke andre årsager til lymfadenitis

Råd til patienten

• Generel sårbehandling
• Se i øvrigt afsnittet "forebyggende behandling"

Medicinsk behandling

• Azithromycin (500 mg på dag 1, herefter 250 mg daglig i 4 dage) ved svær lymfadenitis og udtalte symptomer¹ 
• Hos immunkompromitterede patienter med alvorlig sygdom (endokarditis, bacillær angiomatose) er langvarig antibiotikabehandling nødvendig 

Kirurgi

• Kirurgisk drænage af lymfeknude kan være aktuelt

Forebyggende behandling

• Undgå krads eller bid af kat
• Vask kattebid straks og grundigt med vand og sæbe
• Undgå at katte slikker åbne sår

Henvisning

• Ved sygdom hos patienter med immundefekt

Opfølgning

Hvad bør man kontrollere?

• At lymfeknudesvulsten svinder
• Hvis sygdommen vedvarer ud over 3-4 måneder, bør man overveje andre årsager til lymfeknudesvulst

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Sygdommen er hos de fleste ukompliceret og forsvinder af sig selv efter en periode på 2-3 måneder
• Hvis der ikke er svære gener, ser det ikke ud til, at behandling med antibiotika påvirker forløbet i så stor grad, at behandling er indiceret

Komplikationer

• Som regel godartet forløb uden komplikationer

Prognose

• Gennemgået sygdom synes at medføre immunitet

Baggrundsoplysninger

Definition

• Infektion med bakterien Bartonella henselae efter krads eller bid af kat
• Viser sig med sårdannelse på bidstedet og lokal lymfeknudesvulst, men er ufarlig og selvbegrænsende
• Kan i sjældne tilfælde, især hos immunkompromitterede, give alvorlig invasiv sygdom¹  
• På engelsk: Cat scratch disease²

Forekomst

• I Danmark diagnosticeres godt 100 tilfælde årligt, hvilket formodentlig er en underdiagnosticering
• Mest almindelig hos børn
• Internationalt angives størst hyppighed i lande med varmt og fugtigt klima

Ætiologi og patogenese

• Bakterien Bartonella henselae er i mange lande almindeligt forekommende i munden og på pelsen hos katte, men fører ikke til sygdom hos katten
• Killinger er oftere bærere af bakterien end voksne katte
• Ved krads eller bid af kat, kan bakterien overføres og medføre infektion
• Bakterien fører hos mennesket til sår med granulomdannelse og pus og lokal lymfeglandelsvulst
• I sjældne tilfælde spredes infektionen og giver alvorlig sygdom i form af bakteriæmi, endokarditis eller bacillær angiomatose

Disponerende faktorer

• Krads eller bid af kat

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

• Selvbegrænsende sygdom med lang varighed, men god prognose

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Kattekradssyge

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb