Rottebidfeber

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Mikrobiologisk påvisning af Streptobacillus moniliformis, Streptobacillus notomytis, eller Spirillum minus
• Dyrkning er vanskelig, så oftere vil diagnosen fås via 16S (rDNA gensekventering)

Sygehistorie

• Rottebid (også af domesticerede rotter) eller anden kontakt med rotter og deres urin eller afføring
• Inkubationstid er vanligvis under en uge for infektion med Streptobacillus moniliformis (hyppigste forekommende i Nordamerika og Europa) og flere uger for infektion med Spirillum minus (hyppigst i Asien)¹. Streptobacillus notomytis-infektioner rapporteret fra Japan
• Feber, hovedpine, muskelsmerter, ledsmerter  
• Spirillum minus: Det oprindelige bidsår heler hurtigt, men kan ved feberrecidiv hæve op, blive indureret og smertefuldt, og kan evt. ulcerere
• Streptobacillus moniliformis : Et morbiliformt eller purpura-lignende udslæt følger almindeligvis efter få dage, og artralgier/artritis er hyppigt forekommende
• Efter nogle dage kan både de lokale og systemiske symptomer aftage, for så at recidivere efter yderligere nogle dage - dette kan ses ved infektion med både Streptobacillus moniliformis og Spirillum minus
  • Dette recidiverende mønster med feber i 3-4 dage alternerende med feberfri perioder kan pågå i uger/måneder
• Ved Haverhill feber efter indtag af fødevarer forurenede med rotteudsondringer, kan halssmerter være et fremtrædende symptom

Kliniske fund

• Bidsår og initialt kun undtagelsesvis tegn til lokal infektion
• Morbiliformt udslæt på trunkus og ekstremiteter og ledaffektion kan opstå nogle dage efter, at patienten er blevet syg (Streptobacillus moniliformis)
• Lokal inflammation ved bidstedet senere i forløbet ledsaget af regional lymfeglandelsvulst (Spirillum minus)
• Evt. splenomegali

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Blodprøver: Leukocytter og CRP

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelser på sygehus

• Mikroskopi af blod, pus, ledvæske
• 16S gensekventering af  blod, pus, ledvæske
• Dyrkning. S. moniliformis and S. notomytis kan dyrkes - men det er svært at få dem til at vokse. S. minus kan ikke dyrkes

Differentialdiagnoser

• Tularæmi
• Rickettsiose
• Tilbagefaldsfeber
• Leptospirose

Behandling

Behandlingsmål

• Sanere infektionen

Generelt om behandlingen

• Antibiotika

Håndtering i almen praksis

• Henvises på mistanken

Råd til patienten

• Undgå kontakt med rotter

Medicinsk behandling

• Streptobacillus moniliformis er følsom for mange almindelige antibiotika
• Penicillin er førstevalg - oftest startes med IV-behandling
• Samlet behandlingsvarighed: 14 dage - længere ved endokarditis²
• Ved penicillinallergi kan doxycyclin anvendes

Forebyggende behandling

• Undgå kontakt med rotter
• Rens omgående bidsår fra rotter med vand og sæbe, og evt. klorhexidin
• Ved rottebid anbefales penicillin profylaktisk (i amerikansk litteratur anbefales 500 mg x 4 (=ca. 1MIE x 4) i 3 dage til voksne,  til børn 25 til 50 mg/kg pr. dag fordelt i 3-4 doser max 2g)
• Tetanus-vaccine hvis denne ikke er opdateret
• Rabies er sjældent i rotter

Henvisning

• Ved manglende respons på behandling eller mistanke om komplikationer

Opfølgning

• Kun ved kompliceret sygdom

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Ubehandlet kan infektionen aftage og helbredes spontant, eller recidivere fra uger til måneder med feberperioder på 3-4 dage og feberfri perioder ind imellem
• Symptomerne kan også vedvare på trods af adækvat terapi

Komplikationer

• Endocarditis, myocarditis og pericarditis,
• Pneumoni
• Abscesdannelse i muskulatur og indre organer
• Septisk artritis
• Hepatitis og nefritis
• Meningitis

Prognose

• Langt de fleste bedres spontant eller efter behandling
• Tilstanden kan være dødelig hos spædbørn og hos patienter, som udvikler endocarditis
• Mortaliteten ubehandlet er ca. 13 %

Baggrundsoplysninger

Definition

• Rottebidfeber refererer til en systemisk infektion med enten Streptobacillus moniliformis, Streptobacillus notomytis eller Spirillum minus

Forekomst

• Sjældne infektioner - men formentligt er de underdiagnosticerede, da almindeligt anvendte antibiotika vil have effekt, og fordi bakterierne ikke nødvendigvis vil vokse frem ved standard mikrobiologiske undersøgelser
• Sporadiske tilfælde af infektion med S. moniliformis forekommer i hele verden, og er især beskrevet i USA
• Mindre epidemier af fødemiddelbåren infektion med S. moniliformis er beskrevet i England og USA (Haverhill feber)
• Infektion med S. minus og Streptobacillus notomytis forekommer i Asien og primært i Japan, hvor sygdommen hedder sodoku ('so' - rotte, 'doku' - gift) 
• Der er beskrevet få tilfælde af rottebidfeber i Danmark i nyere tid⁵

Ætiologi og patogenese

• Bakterierne kan overføres ved bid af gnavere, primært rotter. Bakterierne er en naturlig del af rotternes næse- og svælgflora og giver kun sjældent anledning til sygdom hos værtsdyrene¹

Streptobacillus moniliformis

• En mikroaerofil og pleomorft udseende Gram-negativ stav, som kræver dyrkning på specialmedier²
• Ved bid/krads af rotten, er risiko for rottebidfeber ca. 10 %.
• Inkubationstid oftest <1 uge
• Giver et sygdomsbillede præget af feber, muskelsmerter, hovedpine, kvalme og opkastninger men kan resultere i sepsis og/eller endocarditis. Efter de første symptomer vil mange patienter få et makulopapuløst udslæt på ekstremiteterne. Herefter vil 50 % få polyartrit (oftest større led)
• Sjældnere komplikationer er meningitis, myocardit, pneumoni, hjerneabsces, andre abscesser
• Ved indtagelse af føde- eller drikkevarer forurenet med rotteurin eller -afføring, viser sygdommen sig ved feber, stærke halssmerter og voldsomme opkastninger (Haverhill feber)
• Mortaliteten hvis ubehandlet er ca. 13 %

Spirillum minus

• En spiralformet Gram-negativ stav, der ikke kan dyrkes in vitro
• Inkubationstid 1-3 uger
• Giver et sygdomsbillede, hvor bidstedet almindeligvis heler spontant, men én til flere uger senere kan der opstå lokal inflammation og febersygdom med efterfølgende generaliseret udslæt
• Smittevej som ved S moniliformis - dog ikke kendt som forårsagende sygdom efter indtagelse af kontamineret vand eller mad.

Begge tilstande kan være præget af recidiverende feberepisoder på 3-4 døgn afløst af feberfrie intervaller.

Streptobacillus notomytis

• Meget sjældent beskrevet
• Menes at kunne give feber, udslæt og polyartritis - men kan give meningitis

Disponerende faktorer

• Håndtering af rotter i laboratoriesammenhæng
• Bid af vilde rotter (f.eks. landmænd eller kloakarbejdere)
• Bid af rotter holdt som kæledyr
• Kunstige hjerteklapper og klapmisdannelser disponerer til endocarditis

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

• Rottebidfeber

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb