Rottebidfeber

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge

Resumé

Diagnose

  • Febersygdom efter rottebid eller efter kontakt med rotteudsondringer
  • Recidiverende feber, udslæt og ledgener
  • Kan evt. påvises i blod eller pus fra bylder og led (bloddyrkninger og PCR)

Behandling

  • Antibiotika - penicillin og doxycyclin er effektive

Henvisning

  • Ved mistanke om sygdommen

Seneste væsentlige ændringer

  • Opdatering på forebyggende behandling. Generel justering. Tillæg af Streptobacillus notomytis

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Mikrobiologisk påvisning af Streptobacillus moniliformis, Streptobacillus notomytis, eller Spirillum minus
  • Dyrkning er vanskelig, så oftere vil diagnosen fås via 16S (rDNA gensekventering)

Sygehistorie

  • Rottebid (også af domesticerede rotter) eller anden kontakt med rotter og deres urin eller afføring
  • Inkubationstid er vanligvis under en uge for infektion med Streptobacillus moniliformis (hyppigste forekommende i Nordamerika og Europa) og flere uger for infektion med Spirillum minus (hyppigst i Asien)1Streptobacillus notomytis-infektioner rapporteret fra Japan
  • Feber, hovedpine, muskelsmerter, ledsmerter  
  • Spirillum minus: Det oprindelige bidsår heler hurtigt, men kan ved feberrecidiv hæve op, blive indureret og smertefuldt, og kan evt. ulcerere
  • Streptobacillus moniliformis : Et morbiliformt eller purpura-lignende udslæt følger almindeligvis efter få dage, og artralgier/artritis er hyppigt forekommende
  • Efter nogle dage kan både de lokale og systemiske symptomer aftage, for så at recidivere efter yderligere nogle dage - dette kan ses ved infektion med både Streptobacillus moniliformis og Spirillum minus
    • Dette recidiverende mønster med feber i 3-4 dage alternerende med feberfri perioder kan pågå i uger/måneder
  • Ved Haverhill feber efter indtag af fødevarer forurenede med rotteudsondringer, kan halssmerter være et fremtrædende symptom

Kliniske fund

  • Bidsår og initialt kun undtagelsesvis tegn til lokal infektion
  • Morbiliformt udslæt på trunkus og ekstremiteter og ledaffektion kan opstå nogle dage efter, at patienten er blevet syg (Streptobacillus moniliformis)
  • Lokal inflammation ved bidstedet senere i forløbet ledsaget af regional lymfeglandelsvulst (Spirillum minus)
  • Evt. splenomegali

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Blodprøver: Leukocytter og CRP

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelser på sygehus

  • Mikroskopi af blod, pus, ledvæske
  • 16S gensekventering af  blod, pus, ledvæske
  • Dyrkning. S. moniliformis and S. notomytis kan dyrkes - men det er svært at få dem til at vokse. S. minus kan ikke dyrkes

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Sanere infektionen

Generelt om behandlingen

  • Antibiotika

Håndtering i almen praksis

  • Henvises på mistanken

Råd til patienten

  • Undgå kontakt med rotter

Medicinsk behandling

  • Streptobacillus moniliformis er følsom for mange almindelige antibiotika
  • Penicillin er førstevalg - oftest startes med IV-behandling
  • Samlet behandlingsvarighed: 14 dage - længere ved endokarditis2
  • Ved penicillinallergi kan doxycyclin anvendes

    Forebyggende behandling

    • Undgå kontakt med rotter
    • Rens omgående bidsår fra rotter med vand og sæbe, og evt. klorhexidin
    • Ved rottebid anbefales penicillin profylaktisk (i amerikansk litteratur anbefales 500 mg x 4 (=ca. 1MIE x 4) i 3 dage til voksne,  til børn 25 til 50 mg/kg pr. dag fordelt i 3-4 doser max 2g)
    • Tetanus-vaccine hvis denne ikke er opdateret
    • Rabies er sjældent i rotter

    Henvisning

    • Ved manglende respons på behandling eller mistanke om komplikationer

    Opfølgning

    • Kun ved kompliceret sygdom

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    Sygdomsforløb

    • Ubehandlet kan infektionen aftage og helbredes spontant, eller recidivere fra uger til måneder med feberperioder på 3-4 dage og feberfri perioder ind imellem
    • Symptomerne kan også vedvare på trods af adækvat terapi

    Komplikationer

    • Endocarditis, myocarditis og pericarditis,
    • Pneumoni
    • Abscesdannelse i muskulatur og indre organer
    • Septisk artritis
    • Hepatitis og nefritis
    • Meningitis

    Prognose

    • Langt de fleste bedres spontant eller efter behandling
    • Tilstanden kan være dødelig hos spædbørn og hos patienter, som udvikler endocarditis
    • Mortaliteten ubehandlet er ca. 13 %

    Baggrundsoplysninger

    Definition

    • Rottebidfeber refererer til en systemisk infektion med enten Streptobacillus moniliformis, Streptobacillus notomytis eller Spirillum minus

    Forekomst

    • Sjældne infektioner - men formentligt er de underdiagnosticerede, da almindeligt anvendte antibiotika vil have effekt, og fordi bakterierne ikke nødvendigvis vil vokse frem ved standard mikrobiologiske undersøgelser
    • Sporadiske tilfælde af infektion med S. moniliformis forekommer i hele verden, og er især beskrevet i USA
    • Mindre epidemier af fødemiddelbåren infektion med S. moniliformis er beskrevet i England og USA (Haverhill feber)
    • Infektion med S. minus og Streptobacillus notomytis forekommer i Asien og primært i Japan, hvor sygdommen hedder sodoku ('so' - rotte, 'doku' - gift) 
    • Der er beskrevet få tilfælde af rottebidfeber i Danmark i nyere tid5

    Ætiologi og patogenese

    • Bakterierne kan overføres ved bid af gnavere, primært rotter. Bakterierne er en naturlig del af rotternes næse- og svælgflora og giver kun sjældent anledning til sygdom hos værtsdyrene1

    Streptobacillus moniliformis

    • En mikroaerofil og pleomorft udseende Gram-negativ stav, som kræver dyrkning på specialmedier2
    • Ved bid/krads af rotten, er risiko for rottebidfeber ca. 10 %.
    • Inkubationstid oftest <1 uge
    • Giver et sygdomsbillede præget af feber, muskelsmerter, hovedpine, kvalme og opkastninger men kan resultere i sepsis og/eller endocarditis. Efter de første symptomer vil mange patienter få et makulopapuløst udslæt på ekstremiteterne. Herefter vil 50 % få polyartrit (oftest større led)
    • Sjældnere komplikationer er meningitis, myocardit, pneumoni, hjerneabsces, andre abscesser
    • Ved indtagelse af føde- eller drikkevarer forurenet med rotteurin eller -afføring, viser sygdommen sig ved feber, stærke halssmerter og voldsomme opkastninger (Haverhill feber)
    • Mortaliteten hvis ubehandlet er ca. 13 %

    Spirillum minus

    • En spiralformet Gram-negativ stav, der ikke kan dyrkes in vitro
    • Inkubationstid 1-3 uger
    • Giver et sygdomsbillede, hvor bidstedet almindeligvis heler spontant, men én til flere uger senere kan der opstå lokal inflammation og febersygdom med efterfølgende generaliseret udslæt
    • Smittevej som ved S moniliformis - dog ikke kendt som forårsagende sygdom efter indtagelse af kontamineret vand eller mad.

    Begge tilstande kan være præget af recidiverende feberepisoder på 3-4 døgn afløst af feberfrie intervaller.

    Streptobacillus notomytis

    • Meget sjældent beskrevet
    • Menes at kunne give feber, udslæt og polyartritis - men kan give meningitis

    Disponerende faktorer

    • Håndtering af rotter i laboratoriesammenhæng
    • Bid af vilde rotter (f.eks. landmænd eller kloakarbejdere)
    • Bid af rotter holdt som kæledyr
    • Kunstige hjerteklapper og klapmisdannelser disponerer til endocarditis

    ICPC-2

      ICD-10/SKS-koder

      Patientinformation

      Link til patientinformation

        Link til vejledninger

        • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

        Kilder

        Referencer

        1. Gaastra W, Boot R, Ho HT, Lipman LJ. Rat bite fever. Vet Microbiol. 2009; 133.; 211-28. Vis kilde
        2. Elliott SP. Rat bite fever and Streptobacillus moniliformis. Clin Microbiol Rev. 2007; 20.; 13-22. Vis kilde
        3. Marmolin ES, Lis-Tønder J, Damkjær M, Grosen D. [Rat bite fever in a three-year-old child]. Ugeskr Laeger. 2017; 179.. Vis kilde

        Fagmedarbejdere

        Lene Fogt Lundbo

        Afdelingslæge, Afdeling for Lunge- og infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital

        Erling Peter Larsen

        speciallæge i almen medicin, Silkeborg

        Har du en kommentar til artiklen?

        Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

        Indhold leveret af

        Lægehåndbogen

        Lægehåndbogen

        Kristianiagade 12

        2100 København Ø

        DisclaimerLægehåndbogen