Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Tilbagefaldsfeber

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 27.08.2013

Basisoplysninger

Definition

  • Sygdom forårsaget af arter af bakterien Borrelia, som overføres via lus 1 (Borrelia recurrentis) eller flåter (Borrelia duttonii)
  • Infektionen fører til sepsis med tilbagevendende feberanfald 2

Forekomst

  • Endemisk tilbagefaldsfeber er udbredt over store dele af den tropiske og subtropiske verden, inklusive Nordafrika og dele af Spanien; importeres i sjældne tilfælde i forbindelse med turister, som har overnattet under primitive forhold i udviklingslande
  • Epidemisk tilbagefaldsfeber forekommer først og fremmest i højtliggende områder i Sudan og Etiopien

Ætiologi og patogenese

  • Endemisk tilbagefaldsfeber overføres ved flåtbid
    • Mennesker inficeres ved flåtbid
    • Smitte fra person til person forekommer ikke
  • Epidemisk tilbagefaldsfeber overføres med lus
    • Lusen kan bliver inficeret ved at suge blod fra gnavere eller en inficeret person
    • Lusen bider ikke, men kommer ind under huden på grund af sårdannelse ved kløe
    • Store epidemier kan optræde i luseinficerede populationer
    • Sidste epidemiske udbrud i Europa var blandt soldater i skyttegravene under første verdenskrig
  • Reservoir for bakterierne er gnavere

Disponerende faktorer

  • Overførsel af epidemisk tilbagefaldsfeber fremmes af trange boligforhold, fejlernæring og koldt klima

ICPC-2

  • A78 Infektionssygdom IKA

ICD-10

  • A68 Tilbagefaldsfeber
  • A680 Tilbagefaldsfeber overført af lus
  • A681 Tilbagefaldsfeber overført af flåt
  • A689 Tilbagefaldsfeber UNS

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Sygehistorie, som giver mistanke om tilstanden
  • Typisk fund ved mikroskopi af blodudstrygningspræparat

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Inkubationstid angives til 5-15 dage
  • Akut start med feber, kulderystelser og ofte udtalt hovedpine
  • Cererbral påvirkning kan optræde ved høj feber, og der kan udvikle sig forskellige neurologiske og psykiske symptomer
  • Tilbagefald: Sygdomsbilledet og feberen aftager pludseligt efter 3-10 dage, men kommer tilbage efter et interval på 1-2 uger, oftest i noget mildere form
  • 3-10 tilbagefald kan optræde før tilstanden går i ro

Kliniske fund

  • Eventuel kan man finde flåt eller lus
  • Feber og påvirket almentilstand; hepatomegali og splenomegali
  • Forskellige typer udslæt

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Blodprøver
    • Ofte normalt antal leukocytter
    • Let anæmi og trombocytopeni er almindelig

Andre undersøgelser

  • Mikroskopi af blodudstrygningspræparat, hvori der ses karakteristiske spirokæter

Behandling

Behandlingsmål

  • Forebygge flåtbid
  • Sanere infektionen

Generelt om behandlingen

  • Antibiotika
  • Ved start af den medikamentelle behandling kan man se Herxheimer's reaktion

Herxheimer's reaktion

  • Reaktionen skyldes pludselig destruktion af spirokæter; er medieret af cytokiner bl.a. tumornekrosefaktor (TNF)
  • Reaktionen er kendetegnet ved feber og forværring af den kliniske tilstand
  • Tilstanden bedres ved behandling med NSAID

Medicinsk behandling

  • Begge typer infektioner kan behandles med
    • doxycyklin som en enkeltdosis på 100-200 mg afhængig af sværhedsgrad; for at reducere risikoen for vedvarende eller opblussende feber kan man behandle med 100 mg x 2 i 7 dage
    • enkeltdosis benzylpenicillin, fx penicillin inj. 400-600 IE i.m.

Forebyggende behandling

  • Forebygge flåtbid i endemiske områder
  • Aflusningsprocedurer
  • Effektiv kemoprofylakse er ikke udviklet, og der findes ingen vaccine

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Inkubationstiden er 5-15 dage
  • Med behandling bliver det første angreb forkortet, og tilbagefald forebygges væsentligt

Komplikationer

  • Fatalt forløb kan ses hos gamle, svækkede eller meget unge patienter

Prognose

  • Prognosen ved sygdommen er god
  • Men alvorligt forløb kan forekomme hos personer, som er svækket på grund af alder eller sygdom

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Prognosen er god

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Bjarne Ørskov Lindhardt, Ledende overlæge, klinisk lektor, dr.med., Hvidovre Hospital, Infektionsmedicinsk afdeling
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?