Forkølelse

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Typisk sygdomsbillede svarende til øvre luftvejsinfektion
• Laboratorieundersøgelser er sjældent nødvendige, men fravær af neutrofil leukocytose og lav CRP kan støtte diagnosen overfor bakteriel infektion

Sygehistorie

• Tilstanden er karakteriseret ved lettere påvirket almen tilstand, og i varierende grad nys, tilstoppet næse, løbende næse, let feber og ondt i halsen¹
• Nasalsekretet bliver efterhånden purulent, hvilket kan mistolkes som bihulebetændelse
• Symptomerne er mest udtalte dag 3-4 og er som regel væk omkring dag 7-10¹ 
• Børn i første leveår får ved forkølelse oftere høj feber, nedsat appetit, fremtræder utilpasse og får urolig søvn på grund af tilstoppet næse

Kliniske fund

• Rødme i svælget specielt på de forreste ganebuer
• Ødematøse næseslimhinder, eventuelt med mucus
• Børn med adenovirusinfektion får ofte konjunktivit
• Hoste kan persistere i et par uger²

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Laboratorieundersøgelser er normalt kun af begrænset værdi
• CRP-måling kan i et vist omfang skelne mellem simpel forkølelse og bakteriel infektion (f.eks. pneumoni eller tonsilitis), hvor CRP ved sidstnævnte tilstande kan være højere (typisk > 100 mg/l)
• Streptokokantigenundersøgelse (strep A-test) kan være indiceret ved halssmerter/tonsillit

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelser på sygehus

• PCR-undersøgelse på svælgpodning eller nedre luftvejsmateriale for en række luftvejsvirus

Differentialdiagnoser

• Influenza
• Streptokoktonsillitis
• Sinuitis
• Pneumoni
• COVID-19

Behandling

Behandlingsmål

• Symptomlindring

Generelt om behandlingen

• Selvlimiterende tilstand
• Der findes ikke effektive antivirale midler mod forkølelse, hvorfor behandlingen består i symptomlindring¹
• De mest brugte håndkøbspræparater er detumescerende næsespray, hostestillende og slimløsende midler
• Antibiotika til almindelig forkølelse anbefales ikke, for der er
  • Ingen effekt på varighed eller intensitet af symptomer
  • Risiko for bivirkninger fra mave-/tarmkanalen
  • Økonomiske udgifter forbundet med antibiotikabehandling
  • Øget selektionstryk på bakteriepopulationer med resistensudvikling til følge³

Børnehave, vuggestue og dagpleje

• Der er ingen restriktioner i forhold til at være i børnehave, vuggestue og dagpleje
• Barnet bør være hjemme ved påvirket almentilstand og/eller feber

Håndtering i almen praksis

• Patienter med almindelig forkølelse bør pga. smitterisiko ikke møde frem i konsultationen
• Henvisning til indlæggelse ved udtalt påvirket respiration hos spædbørn og småbørn

Råd til patienten (hovedsageligt ikke evidensbaseret)

• Hold dig velhydreret 
• Indtag af varme drikke kan føles lindrende 
• Sov med hovedet højt - kan lette ødemet i slimhinderne 
• Undgå afkøling, fysisk og psykisk stress 
• Bliv hjemme i 1-2 døgn hvor symptomerne er værst, og du er mest smitsom

Medicinsk behandling

• Analgetika (f.eks. paracetamol)⁴
  • Reducerer feber og ubehag
• Slimhindedetumescerende spray (voksne og børn >2 år)⁵
• • Letter vejrtrækningen gennem næsen og bedrer nattesøvnen
  • Kan også reducere risikoen for akut sinuitis - specielt hos patienter med kronisk eller recidiverende sinuitis

• Hostesaft og acetylcystein ved hoste
  • Er ikke bedre end placebo - hverken hos børn eller hos voksne⁵
  • I et studie fandt man, at honning givet til børn ½ time før sengetid gav nogen lindring af natlig hoste⁶
    • • Honning må ikke anvendes til børn under 1 år pga. risikoen for spædbarnsbotulisme
• Intranasale glucocorticoider har ikke vist sig effektive
• Antibiotika
  • Er som anført uden effekt ved virusinfektion⁷
• Andet
  • • Antihistaminer lindrer ikke nasalsymptomer i væsentlig grad⁵
    • Hos børn under 18 år med persisterende nasal sekretion ud over 10 dage, kan det overvejes at behandle med antibiotika på mistanke om bakteriel superinfektion

Andre behandlinger

• Vitamin C-tilskud anbefales ikke til den brede befolkning⁸
• Indtag af Echinacea (solhat) anbefales ikke ⁹
• Indtag af hvidløg: evidensen er sparsom¹⁰
• Probiotika
  • Et Cochrane review fra 2015 konkluderede, at der var en forebyggende effekt af probiotika (levende bakteriestammer) på incidensen af forkølelser, ligesom varigheden af symptomerne var kortere og forbruget af antibiotika mindre¹¹, men bekræftende studier mangler
• Indtag af højdosis Vitamin D: Data er divergerende¹²
• Zink
  • Indtag af zink som sugetablet kan muligvis afkorte varigheden af forkølelse, men data er divergerende og anbefales som udgangspunkt ikke¹³

Forebyggelse

• Pga. det meget store antal serotyper af rhinovirus, som er det mest almindelig forkølelsesvirus, er det ikke praktisk muligt at udvikle en vaccine mod forkølelse
• God håndhygiejne er meget vigtig ved forkølelse. Viruspartikler udskilt med luftvejssekreter og afsat på dørhåndtag, telefoner, pc-tastaturer etc. kan overføres til andre, hvis vedkommende gnider sig i næse- eller øjenomgivelser efter at have rørt ved de viruskontaminerede overflader

Opfølgning

• Ikke aktuelt

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Inkubationstiden er almindeligvis 2-3 dage
• Symptomer når maksimum efter 3-5 dage
• Patienten er normalt symptomfri efter 7-10 dage, men hosten kan vare ved i flere uger
• Medfører meget ubehag, sygefravær og medicinske udgifter

Komplikationer

• Pneumoni
• Sinuitis
• Mellemørebetændelse er en almindelig komplikation hos børn - specielt i de første leveår
• RSV-infektion hos børn kan kræve sygehusindlæggelse

Prognose

• God
• Spontan helbredelse inden for 1-2 uger

Baggrundsoplysninger

Definition

• En symptomgivende viral infektion lokaliseret til slimhinderne i øvre luftveje

Forekomst

• Så godt som hele befolkningen rammes af forkølelse en eller flere gange i løbet af et år
• Børn i alderen 6 måneder til 3 år rammes specielt ofte

Ætiologi og patogenese

• Forkølelse skyldes forskellige luftvejsvirus - oftest rhinovirus, hvoraf der findes >100 serotyper - > 200 subtyper af forskellige virus har været associeret med forkølelse
• De mange forskellige virus og det store antal serologiske typer af det enkelte virus betyder, at man vil være udsat for infektion hele livet, selv om der opnås immunitet over for det enkelte virus
• Klinisk sygdom forekommer hos en varierende del af smittede; for rhinovirus er cirka halvdelen af infektionerne asymptomatiske¹⁴
• Overførsel af smitte sker for det meste gennem hånd-til-hånd kontakt med sekundær overførsel til slimhinder i mund, næse eller øjne, og ikke, hvilket ellers er den gængse opfattelse, ved dråbesmitte

Disponerende faktorer

• Psykisk og fysisk stress
• Børn i institutioner
• Spædbørn med ældre søskende

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om 

• Selvhelbredende og normalt ufarlig tilstand
• Ingen specielle restriktioner i forhold til at være i vuggestue, børnehave eller dagpleje

Børnehave, vuggestue og dagpleje

• Forkølelse er den mest almindelige infektion hos børn
• Snue, hoste, tilstoppet næse og løbende øjne er de hyppigste symptomer
• Barnet kan komme i institution, når almentilstanden tillader det

Link til patientinformation

• Information om øvre luftvejsinfektion (forkølelse)
• Information om antibiotika

Animationer

• Øvre luftvejsinfektion

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb
  - ikke aktuelt
• DSAM vejledning om luftvejsinfektioner: Luftvejsinfektioner (dsam.dk)
• Antibiotika til luftvejsinfektion | Vælg Klogt (vaelgklogt.dk)

Illustrationer

Plancher eller tegninger

• Næse med conchae og bihuler, illustration
• Bihuler, oversigt