Marburgvirus

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge

Resumé

    Diagnose

    • Marburgvirus er en sjælden tilstand, der kun forekommer endemisk i tropisk Afrika
    • Smitteveje: Kontakt med vilde dyr (aber og frugtædende flagermus) eller pleje af, smittede eller syge personer
    • Klinisk diagnose ifm. udbrud i endemiske områder
    • Påvisning af marburgvirus i blod ved PCR

    Behandling

    • Symptomatisk

    Henvisning 

    • Ved relevant smitteudsættelse, dvs. kontakt til smittede med påvist eller mistænkt Marburgvirus-infektion
    • Ved mistanke om tilstanden skal pt. omgående indlægges på infektionsmedicinsk afdeling med slusestuefaciliteter (Skejby Sygehus eller Hvidovre Hospital)

    Diagnose

    Sygehistorie

    • Inkubationstid er 3-9 dage
    • Infektionen kan forløbe fulminant, mildt med fuld helbredelse, eller asymptomatisk 1
    • Dag 1-3:
      • Debut med influenzalignende symptomer som feber, hovedpine, muskelsmerter; der ses også halssmerter, conjunctivitis og lymfeknudesvulst
    • Fra omkring dag 3:
      • Tilkommer opkastninger, vandig diarré og mavesmerter, som kan vedvare op til en uge; patienterne bliver svært dehydrerede og medtagne
      • Senere symptomer er hoste og brystsmerter
    • Dag 5-7:
      • Der kan være betydelig blødningstendens med blødninger fra mange lokalisationer (gingiva, næsehule, urogenitalt, gastrointestinalt, spontane blødninger fra tidligere indstikssteder)
      • Gulsot kan opstå sent i forløbet som følge af massiv leverpåvirkning
      • I denne fase er patienten fortsat febril og kan få symptomer fra centralnervesystemet i form af forvirring, irritabilitet og aggressivitet
      • Hos ca. 50 % af patienterne ses et forbigående makulopapuløst udslæt, som spredes over hele kroppen
    • Dag 8-9:
      • Døden indtræder oftest på dette tidspunkt, sekundært til svær anæmi, shock og multiorgansvigt
    • Er kategoriseret som en hæmoragisk feber, men det er relativt få patienter, der vil præsentere sig med blødning, og dette er sjældent dødsårsagen.

    Kliniske fund

    • Feber og almenpåvirkning
    • Blodig diarré og blodigt opspyt. 
    • Udslæt som spredes over hele kroppen

    Supplerende undersøgelser i almen praksis 

    • Ved mistanke om tilstanden skal pt. omgående indlægges på infektionsmedicinsk afdeling med slusestuefaciliteter (Skejby Sygehus eller Hvidovre Hospital)
    • Undgå kontakt med patienten og vedkommendes vævsvæsker og ekskreter (blod, opkast, urin, fæces)
    • Prøvetagning (blod, urin, ekspektorat) skal overlades til personalet på infektionsmedicinsk specialafdeling

    Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

    • Påvisning af virus ved PCR eller antistofpåvisning
    • Der kan være leukopeni, trombocytopeni, forhøjede levertal, karbamid og kreatinin og abnorme koagulationstal

    Diagnostiske kriterier

    • Blødningsfeber og påvisning af Marburgvirus i relevant prøvemateriale

    Differentialdiagnoser

    • Andre årsager til blødningsfeber
      • Ebola-infektion
      • Lassafeber
      • Dengue hæmoragisk feber
      • Andre hæmoragiske febersygdomme (ikke alle forekommer i Afrika 2):
        • Arenavirus: Lassafeber, Argentinsk hæmoragisk feber (Junin virus), Boliviansk hæmoragisk feber (Machupo virus)
        • Bunyavirus: Rift-Valley feber, Krim-Congo hæmoragisk feber og hantavirusinfektioner
        • Flavivirus: Denguefeber og gul feber, Kyasanur Forest-sygdom, Omsk hæmoragisk feber

    Behandling 

    Behandlingsmål

    • For den enkelte patient: Understøttende behandling
    • For samfundet: standse udbrud ved at isolere smittede/eksponerede personer

    Generelt om behandlingen

    • Der findes ingen specifik behandling godkendt til mennesker. Eksperimentel behandling i forsøgsaber har vist sig effektiv3
    • Symptomatisk behandling af komplikationer som dehydratio, shock, DIC etc.

    Håndtering i almen praksis 

    • Ved mistanke om tilstanden skal pt. omgående indlægges på infektionsmedicinsk afdeling med slusestuefaciliteter (Skejby Sygehus eller Hvidovre Hospital)
    • Man bør så vidt muligt undgå kontakt med patienten og vedkommendes ekskreter, og blodprøvetagning skal overlades til personalet på infektionsmedicinsk specialafdeling

    Råd til patienten

    • Lægehenvendelse ved relevant smitteudsættelse, dvs. kontakt til smittede med påvist eller mistænkt Marburgvirus-infektion

    Medicinsk behandling

    • Understøttende behandling af koagulations-, lunge-, kredsløbs- og nyresvigt varetages på infektionsmedicinsk specialafdeling i højisolation

      Anden behandling

      • Begrænsning af udbrud ved isolation af smittede individer på sygehusafdelinger med isolationsfaciliteter
      • Sundhedspersonale må beskyttes mod smitte ved rigoristiske, hygiejniske tiltag
      • Se information om højisolation generelt: Det Østdanske beredskab

      Forebyggende behandling

      • Der findes ingen vaccine

      Henvisning

      • Ved mistanke om sygdommen

      Opfølgning 

      • Hvis patienten overlever uden mèn, er der ikke behov for opfølgning

      Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

      Sygdomsforløb

      • Inkubationstid 3-9 dage
      • Initialt influenzalignende sygdomsbillede
      • Efter 5-7 dage universel blødningstendens, delir, DIC, shock, koma og død

      Komplikationer

      • Hæmorragisk diatese med hypovolæmisk shock
      • ARDS
      • Nyresvigt
      • Leverpåvirkning

      Prognose

      • Sygdommen har høj dødelighed - utvivlsomt til dels betinget af, at de fleste tilfælde forekommer i områder af verden med utilstrækkelige sundhedsfaciliteter
      • Gennemsnitlig case-fatality-rate er til 50% (men varierer fra 24-88% og er beskrevet op til 80-90%)

      Baggrundsoplysninger

      Definition

      • Hæmoragisk feber forårsaget af infektion med Marburgvirus
      • Marburgvirus er et af de mest dødelige virus, som findes

      Forekomst

      • Sjælden tilstand, forekommer kun endemisk i tropisk Afrika1
      • Første gang beskrevet i 1967, hvor kontakt med inficerede forsøgsaber importeret fra Uganda forårsagede syv dødsfald blandt laboratoriepersonale i Tyskland og eks-Jugoslavien. Her var mortalitetsraten 23%. Siden 1967 er alle tilfælde af Marburg virusforekommet i Afrika
      • Mindre, registrerede udbrud i Afrika i 1975, 1980, 1987, 2017, 2022 og 2023
      • Større udbrud i DR Congo i 1998-2000 med 125 registrerede dødsfald4, i Angola i 2004-2005 med 227 registrerede dødsfald5 og i Uganda i 2012 med 15 registrerede dødsfald6

      Ætiologi og patogenese

      • Infektion forårsaget af Marburgvirus
      • Naturligt reservoir i flagermus
      • Marburgvirus er et RNA-virus, der sammen med ebola-virus hører til filovirus-gruppen
      • Virus spredes med kropsvæsker, især blod og blodtilblandet sekret fra smittet person
      • Det antages, at smitte også kan spredes med spyt eller aerosoler fra opkast
      • Smittefaren er størst ved kontakt med blod i den hæmoragiske fase af sygdommen  

      Disponerende faktorer

      • Kontakt med vilde dyr (aber og frugtædende flagermus)
      • Kontakt med, eller pleje af, smittede eller syge personer
      • Kontakt med blod eller kropsvæsker fra personer, som er døde af infektionen

      Anmeldelsespligt

      • Den læge, der konstaterer eller får mistanke om et tilfælde af denne sygdom, som vedkommende har i behandling, skal straks anmelde tilfældet telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst/Vest nærmest patientens opholdssted, samt foretage en elektronisk anmeldelse i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem SEI2
      • Pligten til anmeldelse omfatter endvidere læger, der i forbindelse med ligsyn, obduktion eller organdonationer, konstaterer, at afdøde inden dødsfaldet led af denne sygdom, såfremt anmeldelse ikke er sket inden dødsfaldet

      ICPC-2

      ICD-10/SKS-koder

      Patientinformation

      Hvad bør du informere patienten om

      • Undgå rejser til lande, hvorfra der rapporteres om epidemier. Hold afstand til vilde dyr og syge mennesker.

      Link til patientinformation

          Link til vejledninger

          Kilder

          Referencer

          1. Leroy EM, Gonzalez JP, Baize S. Ebola and Marburg haemorrhagic fever viruses: major scientific advances, but a relatively minor public health threat for Africa. Clin Microbiol Infect. 2011; 17.; 964-76. Vis kilde
          2. Meltzer E. Arboviruses and viral hemorrhagic fevers (VHF). Infect Dis Clin North Am. 2012; 26.; 479-96. Vis kilde
          3. Knust B, Schafer IJ, Wamala J, Nyakarahuka L, Okot C, Shoemaker T, Dodd K, Gibbons A, Balinandi S, Tumusiime A, Campbell S, Newman E, Lasry E, DeClerck H, Boum Y, Makumbi I, Bosa HK, Mbonye A, Aceng JR, Nichol ST, Ströher U, Rollin PE. Multidistrict Outbreak of Marburg Virus Disease-Uganda, 2012. J Infect Dis. 2015; 212 Suppl 2.; S119-28. Vis kilde
          4. Bausch DG, Nichol ST, Muyembe-Tamfum JJ, Borchert M, Rollin PE, Sleurs H, Campbell P, Tshioko FK, Roth C, Colebunders R, Pirard P, Mardel S, Olinda LA, Zeller H, Tshomba A, Kulidri A, Libande ML, Mulangu S, Formenty P, Grein T, Leirs H, Braack L, Ksiazek T, Zaki S, Bowen MD, Smit SB, Leman PA, Burt FJ, Kemp A, and Swanepoel R. Marburg hemorrhagic fever associated with multiple genetic lineages of virus. New England Journal of Medicine. 2006; 355.; 909-19. Vis kilde
          5. Towner JS, Khristova ML, Sealy TK, Vincent MJ, Erickson BR, Bawiec DA, Hartman AL, Comer JA, Zaki SR, Ströher U, Gomes da Silva F, del Castillo F, Rollin PE, Ksiazek TG, & Nichol S. Marburgvirus genomics and association with a large hemorrhagic fever outbreak in Angola. Journal of Virology. 2006; 80.; 6497-516. Vis kilde
          6. Knust B, Schafer IJ, Wamala J, Nyakarahuka L, Okot C, Shoemaker T, Dodd K, Gibbons A, Balinandi S, Tumusiime A, Campbell S, Newman E, Lasry E, DeClerck H, Boum Y, Makumbi I, Bosa HK, Mbonye A, Aceng JR, Nichol ST, Ströher U, Rollin PE. Multidistrict Outbreak of Marburg Virus Disease-Uganda, 2012. J Infect Dis. 2015; 212 Suppl 2.; S119-28. Vis kilde

          Fagmedarbejdere

          Lene Fogt Lundbo

          Afdelingslæge, Afdeling for Lunge- og infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital

          Erling Peter Larsen

          speciallæge i almen medicin, Silkeborg

          Har du en kommentar til artiklen?

          Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

          Indhold leveret af

          Lægehåndbogen

          Lægehåndbogen

          Kristianiagade 12

          2100 København Ø

          DisclaimerLægehåndbogen