Præmedicinering

Hanne Berg Ravn

speciallæge

Basisoplysninger

Definition

  • Farmakologisk behandling af patienter henvist til operation kan opdeles i to typer:1
    • Fast medicinering for en kronisk tilstand
    • Præmedicinering, som ordineres i forbindelse med den aktuelle operation
      • Ved det præoperative tilsyn vil anæstesilægen tage stilling til eventuel pausering af vanlig medicin, samt ordinere eventuel smertebehandling og beroligende medicin, der skal indgives forud for indgrebet. 

Fast medicin

  • Særligt ældre mennesker har ofte flere følgesygdomme, når de henvises til operation. Medicinlisten kan derfor omfatte en række medikamenter i relation til personens komorbiditet
  • Kendskab til patientens medicinering er vigtig, fordi
    • Den eller de sygdomme, patienten modtager medicin for, vil kræve fortsat behandling i den perioperative fase. Det gælder typisk for
      • Diabetes,
      • Hjertesygdom
      • Epilepsi
      • Autoimmune tilstande  eller andet, som behandles med steroid
    • Pausering af behandlingen, som f.eks. betablokker eller alfablokker, kan give reboundfænomen
      • Dette vil medføre kraftig stigning i det sympatiske nervesystem, der medfører øget belastning på hjertet og blodtryksstigning - med risiko for hjerteinfarkt og cerebrale skader
      • Pausering af medicin kan også inducere en mangeltilstand, som f.eks. insulin og steroid
    • Lægemidler kan interagere og potensere anæstesimidler, og dermed øge risiko for komplikationer i forbindelse med anæstesi, kirurgi og postoperativt

Særligt vigtige lægemidler

  • Der tages specielt stilling til fortsat behandling med medicin rettet mod kardiovaskulære, respiratoriske, neuromuskulære og metaboliske sygdomme. Dertil kommer behandling eller profylakse mod infektioner. Hos ældre personer anvendes desuden antitrombotisk medicin, som eventuelt skal pauseres2
  • Disse lægemidler, og deres tilhørende indikationer, kan påvirke kroppens vitale funktioner samt interagere med anæstesimidlerne. Endelig kan manglende pausering af antitrombotisk medicin påvirke hæmostasen i forbindelse med operationen

Vigtige interaktioner

  • Sedativa og hypnotika
    • Øger anæstesimidlernes centrale effekt
    • Patienter, som har brugt benzodiazepiner i længere tid, har ofte udviklet tolerance mod præmedicinerings- og indsovningsmidler, og vil derfor kræve højere doser end normalt
  • Antihypertensiva
    • Pågående blodtryksbehandling med beta-blokkere, alfa-blokkere, calcium-blokkere, ACE-hæmmere eller vasodilaterende midler vil potensere anæstesimidlernes blodtrykssænkende effekter
  • Antibiotika
    • De fleste antibakterielle midler, med undtagelse af penicillin G og cefalosporiner, forstærker og forlænger den neuromuskulære blokade
  • Monoaminooxidase-hæmmer (MAO-hæmmer)
    • Bruges ved depression og Parkinsons sygdom
    • Kan give alvorlige symptomer som blodtryksfald og udtalt CNS-depression under anæstesi
    • Er også rapporteret at kunne give livsfarlige interaktioner som hypertermi og rigiditet efter injektion af petidin eller adrenalin
    • Behandlingen bør ophøre før operationen, hvis patientens tilstand tillader dette

Stop eller justering i medicinering

  • Generelt bør al medicinering fortsættes på operationsdagen. Dette er specielt vigtigt ved brug af hjertemedikamenter som betablokkere. Det er kontroversielt, hvorvidt patienter der behandles med ACE-hæmmere, skal pausere denne behandling perioperativt3
  • Medicinering skal i princippet fortsætte også under og efter operationen
    • Evt. kan det forbigående blive nødvendigt at erstatte de perorale doser med en parenteral dose
  • Dosisreduktion
    • Er aktuelt for insulin ved diabetes og perorale antidiabetika (der oftest pauseres på operationsdagen). Anvendelse af antitrombotika pauseres ofte før kirurgi, men med individuel tilpasning i relation til det anvendte medikament samt operationstilbuddet2 
  • Dosisøgning
    • Ved kronisk steroid medicinering bør dosis ofte opjusteres for at undgå en tilstand af akut binyrebarkinsufficiens

Præmedicinering

  • Et vigtigt formål med præmedicinering er at optimere smertebehandlingen. Dertil kommer, at nogle patienter ønsker medicin for at dæmpe angst og uro før operationen
  • Præmedicineringen skal derfor skræddersys til hver enkelt patient

Generelt

  • Præmedicinering er afhængig af proceduren, som skal gennemføres, og patientens konstitution, alder og køn
  • Særlig omsorg skal udvises ved præmedicinering af spædbørn, ældre, gravide, meget syge og patienter med neuromuskulære sygdomme

Lokalanæstesi hos barn

  • Det er almindeligt at applicere lokalanalgetisk creme(prilocain-lidocain) på mindst to aktuelle stiksteder til børn, som skal have anlagt intravenøst drop
  • Cremen appliceres mindst en time før stik og tildækkes med okkluderende forbinding
  • Okklusionsforbindingen fjernes, og det applicerede område tørres af for creme 10 minutter før stikket, for at ophæve lokal vasokonstriktion

Anxiolytika

  • Anvendelse af anxiolytika er at betragte som et behandlingstilbud. Ofte er mange patienter tilstrækkeligt beroliget ved fyldestgørende information om, hvad der venter i forbindelse med det planlagte indgreb og i den postoperative fase 
  • Ofte anvendes benzodiazepiner, der har angstdæmpende, beroligende og hukommelsessvækkende, men ingen analgetisk effekt4
  • Meget variabel effekt hos forskellige individer ved samme dosering
  • Doserne bør undgås/reduceres til ældre og patienter med svækket almentilstand
  • Nyere anxiolytika er dexmedetomidine, der har vundet større udbredelse til børn5 
  • Midazolam
    • Er velegnet til peroral og rektal præmedicinering hos børn
  • Triazolam
    • Er velegnet som peroral præmedicinering til voksne
  • Opioid
    • Anvendes til akutte smerter

Ikke-opioid analgetika

Patientinformation

Link til patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Whitaker D, Brattebø G, Trenkler S, Vanags I, Petrini F, Aykac Z, Longrois D, Loer SA, Gaszynski T, Sipylaite J, Copaciu E, Cerny V, Akeson J, Mellin-Olsen J, Abela C, Stecher A, Kozek-Langenecker S, Rätsep I, European Section and Board of Anaesthesiology of the UEMS.. The European Board of Anaesthesiology recommendations for safe medication practice: First update. Eur J Anaesthesiol. 2017; 34.; 4-7. Vis kilde
  2. Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling. Vis kilde
  3. Bradic N, Povsic-Cevra Z. Surgery and discontinuation of angiotensin converting enzyme inhibitors: current perspectives. Curr Opin Anaesthesiol. 2018; 31.; 50-54. Vis kilde
  4. Funder KS, Steinmetz J, Rasmussen LS. Anesthesia for the patient with dementia. J Alzheimers Dis. 2010; suppl 3.; 129. Vis kilde
  5. Jen CK, Lu KC, Chen KW, Lu YR, Huang IT, Huang YC, Huang CJ. Oral Dexmedetomidine Achieves Superior Effects in Mitigating Emergence Agitation and Demonstrates Comparable Sedative Effects to Oral Midazolam for Pediatric Premedication: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Studies. J Clin Med. 2024; 13.. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Hanne Berg Ravn

professor, overlæge, dr.med., Ph.D, Thoraxanæstesiologisk, Hjertecentret, Rigshospitalet

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen