ESWL udføres på regionernes urinvejskirurgiske afdelinger
Patientforberedelser
Patienten forberedes i henhold til lokale retningslinjer, men bør være fastende
Indgrebet udføres ofte i kombineret sedation og lokalbedøvelse (intravenøs sedoanalgesi)
Behandlingen varer typisk 30 minutter
ESWL udføres ambulant eller i dagkirurgisk regi
Metode
ESWL udgøres af supersoniske lydbølger/chokbølger, som dannes af en generator
Chokbølgerne afgiver deres energi i mødet med hårdt væv med akustiske egenskaber, som er forskellige fra bløddele
Behandlingen udføres med patienten placeret på et behandlingsleje i terapienheden
Resultater
Behandlingsresultatet afhænger af konkrementets art, størrelse, antal og lokalisering samt den intrarenale anatomi af afløbsforhold og afstand til stenen
Målet for behandlingen er at gøre patienten helt stenfri. Reststen i nyren <3-5 mm anses dog af mange som et acceptabelt resultat
En del af patienterne skal have gentagne behandlinger, men ved behov for >2 behandlinger bør alternative behandlinger (RIRS/PNL) overvejes
Groft anslået bliver 1/3 stenfri, 1/3 får god stenreduktion men kræver måske flere behandlinger, 1/3 får ringe stenreduktion
Hovedkomplikationen udgøres af ureterobstruktion som følge af residualfragmenter (steinstrasse) - omkring 5 % af tilfældene
Op til 20 % er registreret med bakteriuri, mens kun meget få udvikler urosepsis
Ubetydelig blødning/hæmatom er beskrevet hos 5-20 %, mens <1 % får et symptomgivende hæmatom
Komplikationerne øges ved komplicerede tilfælde og stor stenbyrde
ESWL kan virke skadeligt på nyrefunktionen. Dog har ingen undersøgelser påvist langtidsskader i form af reduceret nyrefunktion eller hypertension
Forløb
Behandlingsresultat ved små nyresten eller uretersten lader sig vurdere efter få uger
Større sten kræver ofte flere behandlinger samt, at patienten får oplagt en ureterstent (JJ kateter) for at mindske risiko for efterfølgende ureterobstruktion (steinstrasse)
Spontan fragmentafgang efter behandling af større sten kan tage flere måneder
Almindelig smertebehandling (NSAID og alfa-blokker) af sten er vanligvis effektivt
Der er ingen anbefalinger om profylaktisk antibiotika, men patienterne skal kontrolleres for infektion og behandles aggressivt ved positive fund
Patienterne skal have individuel opfølgning, men som regel bliver der foretaget billeddiagnostik efter 2-3 uger - evt. suppleret med en renografi
Vækst af residualfragmenter er beskrevet hos 20-60 %
overlæge, professor dr.med., ph.d., Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital
Hans Christian Kjeldsen
ph.d., praktiserende læge, Grenå
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.