Højdosisbehandling + autolog stamcelletransplantation

Definition¹

• Højdosisbehandling med autolog stamcelletransplantation er en ressourcekrævende terapi, som tilbydes udvalgte patienter med malign sygdom ved universitetssygehusene på 5 hæmatologiske centre i Danmark
• Lymfompatienterne skal have sygdom, som er følsom for kemoterapi
  • Det vil sige, at man opnår en behandlingseffekt efter et begrænset antal cytostatikabehandlinger med konventionelle doser cytostatika (induktionsbehandling)
  • Desuden skal der foreligge dosis-respons-forhold mellem cytostatikadosis og kræftdræbende effekt
• Højdosisbehandling er etableret praksis for:
  • Ubehandlede myelomatosepatienter under 65 år, hvor man dog kan gå op til 70 år ved god almentilstand og ingen væsentlig komorbiditet ²
  • Patienter med Mantle celle lymfom og ved visse T-cellelymfomer - her indgår autolog transplantation som 1. linjebehandling ^3,4 
  • Udvalgte patienter med høj-risiko malignt non-Hodgkins lymfom og Hodgkins sygdom, som udvikler recidiv efter 1. linjebehandling eller progredierer under primærbehandlingen (refraktær sygdom) ^5,6 
• Ved amyloidose⁷ er højdosisbehandling fortsat at betragte som eksperimentel behandling 
• Enkelte børn med onkologiske diagnoser inkluderes i kliniske protokoller, som indeholder højdosisbehandling

Procedure

• Behandlingen indebærer, at patienten får høje doser med knoglemarvstoksiske medikamenter
• Før selve den intensive behandlingen høstes hæmatopoietiske stamceller (CD34-positive celler) fra perifert blod ved hjælp af afereseteknik
  • Efter en mobiliserings-kemoterapi og 4-5 dages behandling med granulocyt-kolonistimulerende faktor (G-CSF) bliver høst (aferese) af stamceller udført ved brug af afereseudstyr, når mængden af CD34-positive celler i perifert blod er tilstrækkelig højt
  • Før aferese får patienten indlagt centralt dobbeltløbet venekateter (CVK), hvor fuldblod bliver trukket ud via det ene ben, og hvor fuldblod minus stamceller returneres til patienten via det andet ben. Afaresen kan dog også udføres via 2 velfungerende perifere venøse katetre (PVK)
  • Efter ca. 3-4 timer, når 2,5-3 gange patientens blodvolumen er blevet behandlet i aferesemaskinen, er der høstet et stamcelleprodukt, som indeholder 0,5-6 % CD34-positive celler
• Stamcellerne fryses ned og opbevares ved -180 °C
• 2-3 døgn efter højdosisbehandlingen, når cytostatika-koncentrationen er under knoglemarvstoksisk niveau, tøs patientens stamceller op, for derefter at blive reinfunderet intravenøst via et anlagt centralt venekateter
• Stamcellerne finder tilbage til knoglemarven, hvor der er specielle receptorer for disse celler
• Knoglemarvsregeneration
  • Proliferation, differentiering og modning af de enkelte cellelinjer finder sted, mens patienten er i en aplasiperiode med umåleligt lavt antal modne leukocytter i det perifere blod
  • I denne periode er der stor infektionsrisiko, og de fleste patienter har cytostatikabivirkninger, ofte fra slimhinder i GI-kanalen (stomatitis/mucositis) og behov for bredspektret antibiotisk behandling samt blod- og trombocyttransfusioner
• Som følge af knoglemarvsregeneration vil de hæmatologiske blodværdier som regel stige efter ca. 10-14 dage, og knoglemarvsfunktionen normaliseres almindeligvis to til tre uger efter reinfusionen af stamcellerne
• I hvert enkelt tilfælde vurderes, om behandlingen skal foregå under indlæggelse eller kan foregå med tætte ambulante kontroller

Overlevelse

• Højdosisbehandling med autolog stamcellestøtte øger median overlevelsestid for myelomatosepatienter med ca. 24 måneder ², men har ikke kurativt potentiale ved myelomatose
• Ved malignt lymfom og Hodgkins lymfom har behandlingen kurativt potentiale, og der er også god dokumentation for, at den mediane overlevelsestid forlænges ^3,4,5,6 
• Den procedure-relaterede mortalitet ved højdosisbehandling er under 5 %