Pleuritis

Thomas Ringbæk

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Tør pleuritis diagnosticeres ud fra sygehistorie og typiske fund bl.a. normalt røntgen af thorax
  • Eksudativ pleuritis diagnosticeres ud fra typisk sygehistorie, klinisk fund og pleuralvæske 
  • Pleuraempyem foreligger, når pleuravæsken er purulent 

Behandling

  • Smertestillende
  • Antibiotika
  • Drænage

Henvisning

  • Ved mistanke til eksudativ pleuritis eller empyem

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Tør pleuritis diagnosticeres ud fra sygehistorie og typiske fund
  • Eksudativ pleuritis diagnosticeres ud fra sygehistorie, kliniske fund, røntgen, UL eller CT af thorax, og bekræftes ved pleurapunktur
  • Pleuraempyem foreligger, hvis den udtagne pleuravæske er purulent

Sygehistorie

Tør pleuritis

  • Pleurale stingsmerter, som udløses fra pleura parietale
  • Smerten er ensidig, akut indsættende og oftest lokaliseret nedadtil og lateralt på thorax
  • Smerten kan projiceres til skulderen ved affektion af pleura diafragmatica
  • Smerten forværres ved dybe vejrtrækninger og hoste, og respirationen er ofte overfladisk og frekvent
  • Mange foretrækker at ligge på den syge side

Eksudativ pleuritis

  • Symptomerne afhænger ofte af den primære lidelse
  • De pleurale smerter forsvinder ofte, når der udvikles eksudat, og mange eksudater dannes uden forudgående lokale symptomer
  • Ved større eksudater kan der være uproduktiv hoste og dyspnø

Pleuraempyem

  • Det mest almindelige symptom er feber - enten som vedvarende forhøjet temperatur eller som en sekundær temperaturstigning efter en pneumoni eller et operativt indgreb i thorax
  • Ældre og svækkede personer kan være afebrile og forbavsende symptomfri
  • Lokale smerter og dyspnø ses

Kliniske fund

Tør pleuritis

  • Det typiske er pleural gnidningslyd, der er en knitrende eller skrabende overfladisk lyd, som høres både under inspiration og eksspiration i det smertefulde område
  • Gnidningslyden er ofte forbigående og kan forsvinde i løbet af nogle timer

Eksudativ pleuritis1

  • Den syge side bevæger sig ofte mindre ved respirationen
  • Perkussionslyden er dæmpet, først og fremmest basalt, hvor væske har tendens til at samle sig
  • Respirationslyden er svækket
  • Der kan være bronkial respirationslyd ved eksudatets overkant
  • Ofte skal eksudatet være på 500 ml eller mere, før man finder sikre auskultatoriske forandringer

Pleuraempyem2

  • Dæmpning og svækket respiration og stemmefremitus
  • Meget sjældent kan empyem perforere til huden og danne pleurokutan fistel, hvilket ses ved tuberkuløs empyem og ved actinomycose

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Infektionsmarkører
    • CRP, leucocytter og differentialtælling
    • Temperaturmåling

Andre undersøgelser hos specialist

Røntgen thorax

  • Eksudativ pleuritis
    • Væsken samler sig almindeligvis mellem lungens basis og diagfragma, hvor der fremkommer en konkav skygge
    • Billedet kan forandres af pleurale adhærencer, og væsken kan da være samlet i lommer, som ikke flytter sig ved lejringsskift
    • De mindste eksudater ses bedst i sideleje, hvor billedet tages med vandret strålegang
  • Pleuraempyem
    • Eksudatet er ofte afkapslet på diagnosetidspunktet
    • Oftest lokaliseret nedad, bagtil eller lateralt
    • Ved bronkopleural fistel kan der ses et væskespejl

Pleurapunktur

  • Eksudativ pleuritis
    • Vurdering af pleuravæskes udseende, lugt og viskositet
    • Protein, celleundersøgelse, LDH og dyrkning for at skelne mellem eksudat og transudat
    • Hvis ikke der er pus, men alligevel mistanke til infektion, bør PH måles i væsken. Ved PH<7,20 bør der anlægges dræn
  • Pleuraempyem
    • Dyrkning for almindelige bakterier aerobt og anaerobt, evt. suppleret med dyrkning for tuberkulosebakterier
    • Punktur skal foretages også ved atypisk forløbende pneumoni med vedvarende feber og pleural effusion

Andre undersøgelser

  • UL-skanning af pleura er en god metode til at påvise fri væske og evt. adhærencer eller lommer
  • Pleurabiopsi ved mistanke om tumor eller tuberkulose
  • Thorakoskopi med biopsitagning fra pleura under synets vejledning ved vedvarende væskeansamling af uklar ætiologi

Differentialdiagnoser

  • Pneumoni, lungekræft, atelektase, angina pectoris, pneumothorax, lungeemboli, costafraktur

Behandling

Behandlingsmål

  • Behandle årsag til pleuritis, evt. behandle symptomatisk

Generelt om behandlingen

  • Afhænger af årsag til og type af pleuritis
  • Antibiotika, drænage og evt. operativ behandling ved empyem
  • Ellers symptomatisk behandling og behandling af underliggende sygdom

Håndtering i almen praksis

  • Stetoskopi evt. røntgen af thorax for at vurdere om patienten skal henvises til hospitalet mhp. pleuracentese

Råd til patienten

  • Analgetika for at lindre smerter og sikre fuld inspiration

Medicinsk behandling

  • Analgetika har god effekt ved tør pleuritis
  • Hvis der ved pleurapunktur er mistanke om empyem, kan man behandle med intrapleural instillation af antibiotika og anlægge pleuradrænage med det samme
    • Den antibiotiske behandling justeres efter svar på dyrkning
    • Behandlingen bør fortsætte i 3 uger, nogle gange endnu længere

Anden behandling

Eksudativ pleuritis1

  • Tømning af eksudater gøres altid, hvis de er store og giver dyspnø
  • Større eksudater bør tømmes, hvis de ikke viser tegn til spontan resorption, fordi et kronisk eksudat kan organiseres og føre til restriktiv lungefunktionsnedsættelse
  • Pleurodese eller permanent dræn kan forsøges ved recidiverende eksudater af neoplastisk årsag og forventet levetid på minimum 3 måneder
    • Permanent dræn stiller ikke krav til, at lungen kan folde helt ud. I en del tilfælde føre permanent dræn til pleurodese, og drænet kan fjernes igen
    • Tetracyclin eller talkum instilleres i pleurahulen ved drænage og medvirker til sammenvoksning af pleura bladene. Dvs. krav til at lungen kan folde helt ud, og de to pleurablade kan opnå kontakt
      • Behandlingen lykkes hos ca. 60 %

Pleuraempyem

  • Pleuradrænage og skylning samt antibiotikabehandling i høje doser og i minimum 3 uger
  • intrapleural fibrinolytica i kombinationen af rTPA (alteplase) og DNase ved lokuleret empyem reducerer indlæggelsestiden og behovet for kirurgisk intervention3
  • Terapeutisk thoraskopi overvejes ved dårlig respons

Kirurgi

  • Kirurgi skal overvejes, hvis empyem ikke lader sig behandle med pleuradræn og antibiotika

Forebyggende behandling

  • En del tilfælde skyldes kompliceret pneumoni, hvor tidlig antibiotika og lungefysioterapi er indiceret

Henvisning

  • Ved mistanke om eksudativ pleuritis eller empyem

Opfølgning

Plan

  • Kræver opfølgning og kontrol

Hvad bør man kontrollere

  • Symptomudvikling
  • Infektionsparametre
  • Røntgen af thorax med henblik på opheling eller recidiv

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

Tør pleuritis

  • De fleste tilfælde forsvinder, når grundsygdommen behandles

Eksudativ pleuritis

  • Forløbet afhænger af den primære lidelse
  • Eksudater sekundære til pneumoni eller lungeinfarkt forsvinder som regel i løbet af nogle uger ved adækvat behandling

Pleuraempyem

  • Vil ofte hele op ved tidlig diagnose og behandling
  • Ubehandlet og efter langvarig drænbehandling ses pleurafortykkelse og restriktiv lungefunktionsnedsættelse
  • Kronisk empyem kan skyldes lungekræft, fremmedlegeme, bronkopleural fistel eller specifik infektion som f.eks. tuberkulose
  • Ved tilfredsstillende behandling vil pusset forsvinde og afløses af et serøst eksudat, som ofte persisterer i 2-4 uger

Komplikationer

  • Tør pleuritis
    • Adhærencer mellem pleurabladene
    • Overgang til eksudativ pleuritis
  • Eksudativ pleuritis
    • Pleurafibrose (særlig ved tuberkuløs pleuritis)
  • Pleuraempyem
    • Bronkopleural fistel
    • Pleurokutan fistel

Prognose

  • Prognosen ved pleuraempyem afhænger af den primære lungesygdom og patientens almentilstand
    • Spædbørn og gamle har en dårlig prognose
    • I en større dansk gennemgang af 437 patienter med empyem var 90-dages mortaliteten 13%, og ca. 12% blev henvist til kirurgi4

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Betændelsestilstand i pleura
  • Kan inddeles i tør og eksudativ pleuritis
  • Pleuraempyem indgår også

Ætiologi og patogenese

Tør pleuritis

  • Hyppigt fund ved lobære pneumonier og lungeinfarkt/lungeemboli
  • Kan også ses ved andre pneumonier, ved lungeabsces og ved primær tuberkulose
  • Myalgia epidemica (coxsackie B-virus)
  • Uræmi, SLE og reumatoid artritis
  • Irritation i pleura opstår også i forbindelse med traumer, f.eks. ved costafrakturer og pneumothorax

Eksudativ pleuritis (se også pleuravæske og lungebetændelse)

  • Oftest sekundært til infektiøs lungesygdom, særlig bakteriel pneumoni, som i ca. 1/3 af tilfældene ledsages af pleuraeksudat
  • Mykoplasma og virusinfektion giver sjældnere pleuraeksudat
  • Tuberkuløs pleuritis er nu sjælden og ses primært hos indvandrere
  • Neoplastisk eksudativ pleuritis skyldes hyppigst lungekræft eller metastaser f.eks. ved mammacancer, sjældent mesoteliom

Pleuraempyem

  • I de fleste tilfælde sekundært til pneumoni
  • Andre årsager er operative indgreb eller traumer i thorax, evt. spredning af infektion fra abdomen
  • Typiske bakterielle agens er pneumokokker, stafylokokker, Streptococcus pyogenes og Haemophilus influenzae
  • I en gennemgang af 437 danske patienter med empyem var mikrobiologi ukendt i ca. halvdelen af tilfældene
  • Ca. 1/3 af empyemer indeholder også en blandingsflora af forskellige anaerobe bakterier
  • Hos næsten halvdelen findes 2-3 forskellige bakterier

Disponerende faktorer

  • Pneumoni
  • Thoraxtraumer
  • Post-torakotomisyndrom
    • Efter kirurgiske indgreb kan en uspecifik inflammation i pleura medføre vedvarende pleuraeksudat

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

Animationer

Link til vejledninger

Illustrationer

Røntgenbilleder

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Dansk Lungemedicinsk Selskab. Pleuraeffusion. 2022. Vis kilde
  2. Dansk Lungemedicinsk Selskab.Empyema pleurae / Parapneumonisk effusion. 2021. Vis kilde
  3. Rahman NM, Maskell NA, West A, Teoh R, Arnold A, Mackinlay C, Peckham D, Davies CW, Ali N, Kinnear W, Bentley A, Kahan BC, Wrightson JM, Davies HE, Hooper CE, Lee YC, Hedley EL, Crosthwaite N, Choo L, Helm EJ, Gleeson FV, Nunn AJ, Davies RJ. Intrapleural use of tissue plasminogen activator and DNase in pleural infection. N Engl J Med. 2011; 365.; 518-26. Vis kilde
  4. Meyer CN, Armbruster K, Kemp M, Thomsen TR, Dessau RB, Danish Pleural Empyema group. Pleural infection: a retrospective study of clinical outcome and the correlation to known etiology, co-morbidity and treatment factors. BMC Pulm Med. 2018; 18.; 160. Vis kilde

Supplerende læsning

 

Fagmedarbejdere

Thomas Ringbæk

overlæge, dr.med., Lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen