Phimosis

Michael Borre

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Snævert ikke-retraherbart præputium
  • Præputiale hudforandringer udgøres typisk af cikatricielle og hypertrofiske forandringer efter tidligere infektioner

Behandling

  • Hos de fleste børn løser den fysiologiske tilstand sig spontant
  • Steroidsalve to gange dagligt i 4-6 uger under forsøgsvis retraktion af præputiet
  • Præputioplastik i form af dorsalt klip eller en circumcisio

Henvisning

  • Ved behov for kirurgisk behandling uanset alder
    • Sjældent behov før skolealder
  • Mistanke om malignitet

Seneste væsentlige ændringer

  • Ingen

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Snævert ikke retraherbart præputium

Sygehistorie

  • Phimosis giver som regel ingen symptomer eller gener
  • Tilstanden kan hos nogle drengebørn medføre vandladningsproblemer i form af ballonering samt delt eller ukontrollerbar tynd urinstråle
  • Phimosis kan medføre recidiverende balanitis
  • Phimosis kan specielt hos diabetikere resultere i recidiverende Candida-balanitis

Kliniske fund

  • Snævert, ikke retraherbart præputium
  • Initialt vil præputiet typisk blot være stramt og først give problemer ved erektion
  • Preputiale hudforandringer udgøres typisk af cikatricielle og hypertrofiske forandringer efter tidligere infektioner
  • Eventuelt pågående balanitis

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Vurdere risiko for malignitet

Andre undersøgelser hos specialist

  • Vurdere risiko for malignitet

Differentialdiagnoser

  • Inflammatorisk hudsygdom som BXO (balanitis xerotica obliterans)

Behandling

Behandlingsmål

Generelt om behandlingen

  • Hos de fleste børn løser den fysiologiske tilstand sig spontant
  • Der er normalt i barnealderen ikke grundlag for anden egenbehandling end god hygiejne, vel at mærke uden at forcere ophævelse af den fysiologiske phimosis
  • Ved behandlingskrævende gener kan behandles med steroid udvortes to gange i døgnet i en 4-6 ugers periode med samtidige forsigtige forsøg på at retrahere preputiet. Effekten heraf er ikke god hos voksne, hvorfor disse typisk bør tilbydes dorsalt klip eller regelret circumcision
  • Ved vedvarende og mange gener kræver tilstanden kirurgisk circumcision

Håndtering i almen praksis

  • Ved behandlingskrævende gener kan behandles med steroid udvortes to gange i døgnet i en 4-6 ugers periode med samtidige forsigtige forsøg på at retrahere preputiet.

Råd til patienten/forældre

  • Man skal ikke opfordre forældrene til at forsøge at trække forhuden tilbage over glans, da det kan medføre fissur- og ardannelse og dermed fremprovokere en patologisk operationskrævende phimosis

Medicinsk behandling

  • Sanere eventuelle infektioner
  • Middelstærk til stærk steroidsalve to gange dagligt i 4-6 uger. Behandlingen kan gentages ved tilbagefald, mens manglende effekt kræver præputioplastik i form af dorsalt klip eller en circumcisio1

Anden behandling

  • Ingen

Kirurgi

  • Indikation for kirurgi i førskolealder bør være meget velovervejet for at undgå overbehandling
  • Kirurgisk behandling består af præputioplastik i form af dorsalt klip eller circumcisio
  • Forhudsbevarende plastik er ved patientønske i nogle tilfælde muligt2,3

Forebyggende behandling

  • Sanere eventuelle infektioner
  • Anbefale at forældre undlader at trække forhuden tilbage over glans, da det kan medføre fissur- og ardannelse og dermed fremprovokere en patologisk operationskrævende phimosis

Henvisning

  • Phimosis i barndommen er fysiologisk og kræver ingen behandling 
  • Ved gener som indikerer en patologisk phimosis 
  • Ved recidiverende balanitis, LUTS eller cystitis
  • Ved smertefuld erektion4 
  • Ved mistanke om, at tilstanden hos voksne dækker over en malign tumor
  • Henvisning efter steroidsvigt bør styres af klinik og behandlingseffekt- ikke af en fast alder
    • En "blød" grænse omkring skolealder kan bruges som en praktisk tommelfingerregel

Opfølgning

Plan

  • Opfølgning af det ukomplicerede og/eller velbehandlede tilfælde er ikke nødvendig 

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Fysiologisk tilstand de første leveår
  • Symptomgivende tilstande løses ved medicinsk eller kirurgisk behandling

Komplikationer

  • Urinretention
  • Balanitis
  • Paraphimosis
  • Postoperativt ses recidiv, kosmetiske "æselører" samt meatus stenose
  • Kontroversielt: peniscancer og seksuelt overførte sygdomme - da disse sygdomme statistisk forekommer hyppigere hos ikke-circumciderede - dette er formentlig på grund af øget risiko for inflammation

Prognose

  • Den fysiologiske phimosis forsvinder spontant inden 4-årsalderen hos de fleste drengebørn
  • Patologisk phimosis kan ophæves ved medicinsk eller kirurgisk behandling

Baggrundsoplysninger

Definition 

  • Et stramt ikke retraherbart præputium 
  • Hos nyfødte drenge agglutinerer præputiet til glans penis og udgør en fysiologisk phimosis. Tilstanden løser sig normalt spontant midt i barnealderen   
  • Ved erhvervet/patologisk phimosis er præputialkanten typisk præget af fibrøs ueftergivelig ardannelse

Forekomst

  • Nyfødte
    • Fysiologisk tilstand (>90 %)5
  • Treårige
    • Ca. 10 % har i denne aldersgruppe inkomplet retraktilt præputium4
  • Teenagere
    • Inkomplet retraktilt preputium ses yderst sjældent (ca. 1%) hos større drenge4,6

Ætiologi og patogenese

Medfødt

  • Fysiologisk phimosis ses normalt hos børn og tilstanden aftager i løbet af barneårene
    • Præputium er helt eller delvist non-retraktilt på grund af fysiologisk adherens mellem indre blad og glans (agglutinatio præputii) 
    • Den ofte snævre præputialåbning er normalt blød og eftergivende, ligesom den normale præputialkant hverken er hypertrofisk eller arret 
    • Tilstanden er normalt asymptomatisk og kan give anledning til lejlighedsvis harmløs og forbigående ballonering af præputium under miktion

Erhvervet

  • Patologisk phimosis
    • Forsnævring af præputium som medfører manglende evne til at retrahere præputiet og blotte glans penis 
    • Præputialkanten er typisk præget af hård fibrøs/indureret ardannelse.
    • En hypertrofisk tilstand på grund af en langsomt progredierende inflammationsprovokeret skrumpningsproces, som breder sig over indre og ydre blad 
    • Følge af uhensigtsmæssig forsøg på retraktion af forhuden ved medfødt fysiologisk phimosis
    • Følge efter en eller gentagne tilfælde af balanitis
    • Følge af den inflammatoriske hudsygdom BXO (balanitis xerotica obliterans)
    • Onani medfører ikke phimosis 

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Forældrene bør informeres om betydningen af normal hygiejne og frarådes forceret forsøg på retraktion af præputiet

Link til patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

     

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Moreno G, Corbalán J, Peñaloza B, Pantoja T. Topical corticosteroids for treating phimosis in boys. Cochrane Database Syst Rev. 2014.. Vis kilde
  2. Haseebuddin M, Brandes SB. The prepuce: preservation and reconstruction. Curr Opin Urol. 2008; 18(6).; 575-82. Vis kilde
  3. Hayashi Y, Kojima Y, Mizuno K, Kohri K. Prepuce: phimosis, paraphimosis, and circumcision. ScientificWorldJournal. 2011; 11.; 289-301. Vis kilde
  4. McGregor TB, Pike JG, Leonard MP. Pathologic and physiologic phimosis: approach to the phimotic foreskin. Can Fam Physician. 2007; 53(3).; 445-8. Vis kilde
  5. Kayaba H, Tamura H, Kitajima S et al. Analysis of shape and retractability of the prepuce in 603 Japanese boys. J Urol. 1996; 156.; 1813-5. Vis kilde
  6. Moreno G, Corbalán J, Peñaloza B, Pantoja T. Topical corticosteroids for treating phimosis in boys. Cochrane Database Syst Rev. 2014.; CD008973. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Michael Borre

overlæge, professor dr.med., ph.d., Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen