Præmatur ejakulation

Ditte Trolle

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Ejaculatio præcox forekommer i primær og sekundær form, hvor den sekundære form oftest ses hos ældre og kan være ledsaget af erektionsproblemer
    Ved den primære form sker ejakulationen inden for ét minut efter, at manden har påbegyndt seksuel aktivitet, ved den sekundære form inden for ca. 3 minutter
  • Udløsningen kan ikke kontrolleres, situationen er vedvarende og opleves som et problem af manden og/eller hans partner 

Behandling

  • Stop-start teknik
  • Lokalbedøvende creme eller kondom for at mindske følsomheden
  • Korttidsvirkende SSRI-præparater, fx paroxetin eller sertralin

Henvisning

  • Når ovennævnte ikke har den ønskede effekt eller der påvises endokrinopati eller prostatitis

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Manglende evne til at kontrollere eller forsinke udløsningen, så den sker før eller inden for 1 minut (livslange tilstand) eller 3 minutter (erhvervet tilstand) efter penetration. Tilstanden skal være generende for manden
  • Tilstanden kan endvidere være variabel, dvs. kun ske en gang imellem, dette ses som en normal variant
  • Desuden kan der være tale om en subjektiv tilstand, hvor udløsningen kommer efter normal tid eller endda forsinket. Det er ikke nødvendigvis patologisk, men kan skyldes urealistiske forventninger hos manden

Sygehistorie

  • Ved den primære form for for tidlig udløsning har problemerne altid været til stede, ved den sekundære er der sket en forandring
  • Mest generet er de, der får udløsning før eller umiddelbart efter indtrængning
  • Tilstanden kan, særlig hos ældre, optræde sammen med andre seksuelle problemer, også erektionssvigt
  • Præmatur ejakulation kan være associeret med seksuelle problemer hos partneren, som anorgasme og seksuelle smertetilstande, hvilket kræver en parbaseret tilgang

Aktuelle spørgsmål

  • Har problemet altid været der?
  • Hvor lang tid går der mellem penetration og udløsning?
  • Kan du kontrollere udløsningen?
  • Påvirker det dine seksuelle relationer? Undgår du seksuel aktivitet?
  • Har du prøvet at gøre noget ved tilstanden?
  • Er din erektion kraftig nok til penetration?
  • Holder erektionen til du vil penetrere, eller falder den lige før?
  • Hvordan har problemet udviklet sig?
  • Oplever du præstationsangst, når du skal dyrke sex?
  • Er problemet knyttet til bestemte situationer og/eller en bestemt partner?
  • Kan du bedre styre din udløsning, når du onanerer?
  • Hvad siger din partner? Påvirker det vedkommendes tilfredshed med jeres sexliv eller samliv i øvrigt?

Kliniske fund

  • Generel undersøgelse, særlig ved erhvervet præmatur ejakulation eller præmatur ejakulation kombineret med erektil dysfunktion
  • Der kan evt. undersøges for endokrinopatier (stofskifte), neurologiske forandringer sv.t. genitalia og UE samt infektion i urethra eller prostata

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Sædvanligvis ikke påkrævet

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Efter indikation, men sjældent nødvendigt

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Tid til udløsning, der opleves som tilfredsstillende for patienten og partneren

Generelt om behandlingen

  • Information vigtig for at skabe realistiske forventninger
  • Hvis erektionssvigt, endokrinopati eller infektion er årsagen, skal dette behandles optimalt, før man går ind på mere specifik behandling
  • Der vil ofte være bedst effekt ved kombination af flere behandlingsformer
  • Mulige behandlingsformer er medicinsk behandling, adfærdsbehandling og sexologisk/psykologisk behandling

Håndtering i almen praksis

  • Grundig anamnese, basal klinisk evaluering og behandling
  • Primær eller sekundær tilstand?
  • Få et nogenlunde præcist mål for, hvor hurtigt udløsningen sker (f.eks. via partneren)
  • Afklare om patienten / partneren har realistiske forventninger
  • Afklare, om der er rejsningsproblemer

Råd til patienten

  • At give sig tid til afprøvning af de anbefalede teknikker

Medicinsk behandling

  • Lokalbehandling
    • Medikamentel behandling bør starte med lokalbehandling med lokalanæstesi (lidokain og prilokain findes som creme)1 10-30 minutter før seksuel aktivitet
    • Kondom beskytter partneren mod at påvirkes af midlet, og nedsætter samtidig følsomheden på glans
  • Serotoninreuptakehæmmere (SSRI)2
    • Forlænger tiden fra ophidselse til ejakulation
    • F.eks. sertralinparoxetin
    • Har en dokumenteret effekt, men er ikke registreret på denne indikation. Det diskuteres, om den slags midler kun bør bruges ved behov eller anvendes kontinuerligt
    • Indtag af tablet 3-4 timer før planlagt samleje kan se ud til at være lige så effektivt som kontinuerlig brug, muligvis vil en 3 ugers indledning med fast medicinering bedre behovseffekten
  • Ved samtidig erektionssvigt bør der bruges erektionsfremmende medikamenter (PDE-5-hæmmere)
  • En kombination af SSRI og PDE-5 hæmmer er mere effektivt end SSRI alene3

Adfærdsbehandling

  • Effekten af adfærdsterapeutiske øvelser som start-stop-teknik og klemmeteknik (squeeze) er ikke godt videnskabeligt dokumenteret, men har effekt hos nogle mænd. Knibeøvelser har ry for at styrke erektionen og kan forsøges som led i at give manden øget fornemmelse af og kontrol med bækkenbundsfunktionen 

"Stop og klem"

  • Dette er en lidt omstændelig teknik som kræver, at manden standser al seksuel stimulering, så snart han føler, at ejakulation er nær
  • Manden eller partneren klemmer på penis lige bag glans
  • Seksuel stimulering kan starte igen, når følelsen af nært forestående ejakulation aftager
  • Denne proces bør gentages i mindst 10 minutter, før manden ejakulerer
  • Dette virker for nogle, men ikke alle par. Stor tålmodighed og selvbeherskelse kræves af begge partnere

Sexologisk/psykologisk behandling

  • I nogle tilfælde kan for tidlig udløsning skyldes dårlig kommunikation mellem partnerne og manglende forståelse for forskellene mellem mandlig og kvindelig seksualfunktion
    • Kvinder behøver typisk længere stimulering end mænd for at få orgasme. Denne forskel kan skabe seksuelle konflikter mellem partnerne og lægge pres på de seksuelle aktiviteter
    • For mange mænd kan det at føle sig under pres under samlejet øge risikoen for for tidlig udløsning
  • Åben kommunikation mellem seksualpartnerne, såvel som villighed til at forsøge forskellige teknikker med henblik på at hjælpe begge partnerne til at opnå tilfredsstillelse, kan hjælpe til at fjerne konflikten og præstationsangsten

Henvisning

  • Hvis man ikke selv har kompetence til at løse problemet
  • Ved mistanke om sygdom i genitalia: urolog/androlog
  • Ved mistanke om hormonforstyrrelse: endokrinolog
  • Ved psykoseksuelle problemer: sexolog/psykolog

Opfølgning

  • Anbefales for at give psykosocial støtte og evaluere effekt af behandlingen

Komplikationer og prognose

Komplikationer

  • Påvirkning af selvtillid, selvbillede og lyst til at indgå i seksuelle relationer 
  • Skader på forholdet mellem partnerne
  • Infertilitet

Prognose

  • Med en kombination af rådgivning, medicinsk behandling og adfærdsterapi samt en dedikeret indsats af patient og partner vil op til 85 % slippe af med problemet 

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Præmatur ejakulation er hurtig eller for tidlig udløsning
  • Udløsning før eller inden et minut efter penetration ved alle eller næsten alle forsøg på vaginalt samleje kvalificerer normalt til diagnosen, kombineret med at patienten ikke kan kontrollere udløsningen, og at tilstanden opleves som et problem for patient eller partner
  • Tilstanden kan være livslang eller erhvervet

Forekomst

  • Det er et ganske hyppigt problem, særligt blandt mænd som er unge, ængstelige eller seksuelt uerfarne
  • I befolkningsundersøgelsen projekt SEXUS angav 12 % af de 15 - 89-årige mænd, at de ofte eller hver gang havde for tidlig udløsning
  • 80-90 % af de ramte mænd går ikke til læge med problemet

Ætiologi og patogenese

  • Ejakulation involverer det sympatiske og det parasympatiske nervesystem, neurotransmitterne serotonin og dopamin samt centre i rygmarven
  • Ejakulationsrefleksen
    • Initieres af erotiske stimuli og berøring af penis
    • Sympatikus dominerer refleksen med efferente nerver fra Th10 til L2, som går til prostata, sædblærerne og bagre uretra og bevirker blanding af sædvæsken (emission) og lukning af uretra mod urinblæren
  • Årsager til præmatur ejakulation
    • Er ikke fuldt ud klarlagt, men er antageligt en kombination af organiske og psykogene forhold
    • Hypoteser om receptorhypersensivitet og forskellige negative psykogene forhold har været diskuteret

Disponerende faktorer

  • Et finsk studie tyder på et betydeligt arveligt moment4
  • Ung alder kombineret med mangel på seksuel erfaring

ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Link til patientinformation

    Link til vejledninger

    Kilder

    Referencer

    1. Dinsmore WW, Wyllie MG. PSD502 improves ejaculatory latency, control and sexual satisfaction when applied topically 5 min before intercourse in men with premature ejaculation: results of a phase III, multicentre, double-blind, placebo-controlled study. BJU Int. 2009; 103.; 940-9. Vis kilde
    2. McMahon CG, Porst H. Oral agents for the treatment of premature ejaculation: review of efficacy and safety in the context of the recent International Society for Sexual Medicine criteria for lifelong premature ejaculation. J Sex Med. 2011; 8.; 2707-25. Vis kilde
    3. Liu H, Zhang M, Huang M, Cai H, Zhang Y, Liu G, Deng C. Comparative efficacy and safety of drug treatment for premature ejaculation: A systemic review and Bayesian network meta-analysis. Andrologia. 2020; 52.; e13806. Vis kilde
    4. Jern P, Santtila P, Johansson A, Sandnabba NK. Genetic and environmental effects on the continuity of ejaculatory dysfunction. BJU Int. 2010; 105.; 1698-704. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Ditte Trolle

    læge, specialist i kvindesygdomme og fødsler,

    Annika Norsk Jensen

    speciallæge i almen medicin, ph.d.,

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen