Anorektale gener

Thue Bisgaard

speciallæge

Basisoplysninger

Definition

  • Gener lokaliseret til området omkring analåbningen
  • De mest almindelige symptomer er blødning (lyst rødt blod), smerte, svie, fremfald, hygiejneproblemer, inkontinens og kløe

Anatomi

  • Analkanalen er 3-4 cm lang
  • Linea dentata, som ligger ca. 2 cm indenfor analåbningen, markerer en patofysiologisk grænse
  • Analt for linea dentata har slimhinden smertefibre i modsætning til længere inde

Forekomst 1,2,3

  • Anorektale gener er meget almindelige og remitererer hyppigst spontant efter kort tid
  • Hyppigere hos kvinder
  • Mange af tilstandene er akutte
  • De hyppigste årsager er hæmorider og anal fissur

Diagnostisk tankegang

  • Mange forskellige anorektale sygdomme har samme symptomer
  • Analkløe vedvarer ofte, fordi kløe avler kløe. Kløen kan skyldes infektion eller irritation
  • Blødning per rektum skyldes ofte hæmorider, fissurer og polypper, men cancersygdomme skal udelukkes
  • Cancersygdom udelukkes med endoskopi
  • Analgener bør som minimum udredes med inspektion og (om muligt) rektal eksploration

Opsøgning af læge

  • De færreste søger læge
  • Når de søger læge, har de ofte udtalte gener, eller de er bekymrede for at have en alvorlig sygdom
  • Patienten kan med fordel medbringe ”hjemmefotos” af observeret patologi

Diagnostiske faldgruber

  • Colorektal kræft
    • Kan vise sig som rektal blødning som eneste symptom - og kan forekomme samtidigt med f.eks. hæmorider
  • Analkræft
  • Analabscesser. Ved akutte smerter uden synlig patologi bør der suppleres med infektionstal for at udelukke analabsces

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser

Hæmorider

  • Ofte et resultat af forstoppelse, graviditet, kronisk leversygdom (portal hypertension), langvarig diarré, dårlige toiletvaner
  • Episoder med lyst rødt blod ved afføring kan sprøjte ud over toiletkummen, ofte langvarig sygehistorie, patienten har fornemmelse af fremfald analt 
  • Fund af prolaberende hæmorider eller marisker (hudflige) ved anal inspektion, evt. påvisning af interne hæmorider ved skopi

Perianalt hæmatom

  • Subkutan ruptur af vene nær analåbningen, kaldes ofte fejlagtigt tromboseret ekstern hæmoride
  • Meget smertefuld
  • Ses som en blålig "bule"

Analprolaps

  • Består af analkanalens slimhinde og hud, variation af hæmoridesygdom
  • Maksimalt 2 cm lang og med radiære folder i slimhinden
  • Kan omfatte hele omkredsen eller være partiel, sidstnævnte er det hyppigste
  • Ved palpation i analkanalen kommer fingeren op højst 1-2 cm ved siden af prolapset
  • Krænges ud ved pres mod endetarmen
  • Oftest asymmetrisk, så der hænger en større del af slimhinden ud i den ene side

Rektal prolaps

  • Typisk længere end analprolapsen og inkluderer samtlige lag i væggen af rektum og typisk med cirkulære folder i prolapsen
  • Ved palpation af analkanalen ved siden af prolapsen kommer fingeren op ovenfor lukkemusklen
  • Krænges ud ved pres mod endetarmen

Analfissur

  • Er oftest et resultat af forstoppelse eller diarre, er en recidiverende, selvlimiterende tilstand
  • De fleste tilfælde remitterer spontant (akutte fissurer), færre bliver kroniske/varighed mere end 8 uger) 
  • Ses af og til hos småbørn og hos kvinder efter fødsel 
  • Smertefuld rift i slimhinden, patienten kan mærke det revner, friskt blod uden på afføringen
  • Man finder ofte soiling. Fissuren udvikles næsten altid "kl. 6" (sjældnere kl. 12) med patienten i rygleje. Fissuren ender ofte i en hudtag yderst og en lille polyp inderst, ofte analspasmer
  • Ved lokation andre steder i anus circumferens skal fissur udløst af anden sygdom mistænkes

Analfistel

  • Årsagen er oftest en tidligere analabsces
  • Forløber fra indre åbning i anus til ydre åbning i den perianale hud. Ydre åbning kan være lukket og patienten klager over bule ved anus, der veksler i størrelse
  • I perioder udskilles der sekret, patienten klager over at være fugtig, udvikler af og til eksem

Anale abscesser

  • Recidiverende infektioner i form af abscesser perianalt
  • Smertefuldt, forværres når man sidder eller bevæger sig, hævelse, rødme
  • Typiske inflammatoriske forandringer udvendigt eller ved rektal palpation
  • Fistler og analabscesser kan være led i Crohns sygdom
  • Behandles kirurgisk og ikke med antibiotika

Analeksem

  • Perianalt eksem som følge af øget fugtighed, infektion eller som led i en generel eksemlidelse
  • Fistler, fissurer, hæmorider, partiel prolaps eller vaginalt udflåd kan være årsag

Proctalgia fugax

  • Kortvarig, krampelignende smerte inde i rektum
  • Opstår især om natten
  • Patienter med psykosomatiske gener er særligt disponerede

Rektumkræft

  • Blod uden på afføringen, afføringsændringer, smerter er et sent symptom
  • Patienten kan opleve en følelse af inkomplet tømning ved defækation
  • Rektal palpation kan påvise svulsten, hvis den sidder lavt 
  • Endoskopi med biopsi giver diagnosen

Analkræft

  • Sjælden (ca. 150 tilfælde i Danmark om året)
  • Lokale symptomer og tegn
  • Sår, blødning, udvækst i og omkring anus
  • Polypøs og evt. hårdere konsistens end man forventer

Prostatitis, kronisk

  • Ikke usædvanlig
  • Variabel symptomatologi - smerterne sidder oftest i perineum og kan stråle ud til skrotum, lyske, ryg eller mave
  • Smerter under eller efter sædudløsning forekommer
  • Vandladningsproblemer omfatter smerter ved vandladning, tømningsproblemer, nykturi, urgeinkontinens, udflåd, hæmatospermi
  • Palpationsøm prostata

Prostatitis, akut

  • Forholdsvis sjælden tilstand
  • Meget stærke smerter i perineum som stråler ud mod mave eller ryg, feber, kuldegysninger, nedsat almentilstand, dysuri, pollakisuri - evt. nedsat urinflow og obstruktionssymptomer
  • Palpationsøm prostata

Seksuelt overført proktitis

  • Skyldes analsex
  • Stigende forekomst
  • Udløser smerter når afføringen passerer ved tarmtømning. Ømhed i endetarmsområdet. Følelse af ikke at have fået tømt sig tilstrækkeligt efter toiletbesøg. Der kan opstå ufrivillige krampetrækninger i tarmen og endetarmen ved toiletbesøg. Blødning, eventuelt udflåd fra endetarmen

Andre forhold der kan give analgener

  • Systemiske sygdomme
    • Diabetes mellitus
    • Hyperbilirubinæmi
    • Leukæmi
    • Aplastisk anæmi
    • Thyroideasygdom
  • Andre mekaniske faktorer
    • Kronisk diarré
    • Kronisk forstoppelse
    • Anal inkontinens
    • Sæber, deodoranter, parfumer
    • Overivrig rengøring
    • Tætsiddende tøj
    • Intolerance mod blødgørende stof i toiletpapiret
  • Hudsensitivitet overfor kostfaktorer
    • Tomater
    • Kaffe
    • Øl
    • Citrusprodukter
    • Mælkeprodukter
  • Hudlidelser
  • Infektioner
    • Erythrasma
    • Herpes simplex virus
    • Humant papillomavirus
    • Børneorm
    • Scabies
    • Lokal bakteriel absces
  • Medicin
    • Colchicin
    • Kinidin

Sygehistorie

Ændrede afføringsvaner?

  • Tumor? Man skal altid have kræft in mente
  • Toiletvaner, fiberrig kost og rigeligt vandindtag

Blødning - friskt blod?

  • Blødningskilden er i analkanalen, rektum eller sigmoideum
  • Blod som sprøjter i toiletkummen - hæmorider er sandsynlig
  • Blod som siver når patienten går eller sidder - kilden sidder distalt for sfinkter
  • Man skal altid have kræft in mente (B-symptomer med vægttab, træthed, almen utilpashed, abdominale smerter/distension, familiære dispositioner)
  • Tidligere sigmoideo-/koloskopi?

Slim - evt. blodig slim?

  • Ulcerøs proktokolitis
  • Mb Crohn

Skærende smerter ved defækation?

  • Analfissur sandsynlig, intersfinkterisk analabsces

Konstante vedvarende smerter?

  • Lokal inflammatorisk proces er sandsynlig
  • Tumores giver sjældent smerter
  • Hæmorider giver kun smerter, hvis de tromboserer i forbindelse med, at de prolaberer og inkarcererer. Denne komplikation vil altid være synlig ved inspektion

Kortvarig, krampelignende smerte?

  • Især om natten og hos patienter med tendens til psykosomatiske gener - tænk rektale tenesmer (proctalgia fugax)

Relativt hurtigt indsættende intense perianale smerter?

  • Perianalt hæmatom?
  • Tromboseret intern hæmoride?

Kløe?

  • Eksemlignende forandringer
  • Sekundært eksem?
  • Se efter fistel, fissur, hæmorider, partiel prolaps, vaginalt udflåd
  • Obs. børneorm hos børn

Hævelse, "bule"?

  • Kommer i forbindelse med defækation? Forsvinder af sig selv eller lader sig "proppe" på plads? Hæmorider eller partiel prolaps
  • Hævelsen lokaliseret lateralt for analåbningen - absces eller perianalt hæmatom?

Feber?

  • Tænk absces og Crohns sygdom

Sivning eller lækage af afføring?

  • Hæmorider?
  • Sfinkterskade/traume?
  • Rektal prolaps?
  • Neurologisk lidelse?

Klinisk undersøgelse

Generelt

Analfissur?

  • Opstår i over 90 % af tilfældene lige bagtil kl. 6
  • Palpationsømhed (pga. smerter får man sjældent lov til at eksplorere patienten)
  • Kan påvises med en vatpind der føres rundt i kanten af analåbningen, der vil være smerter, når fissuren rammes
  • Langvarig fissur kan give udvikling af en lille hudflig, en "skildvagtstap", distalt

Dermatologiske forandringer?

  • Eksem
  • Ekskoriationer
  • Infektioner

Hæmorider?

  • Klassisifceres i 4 grader (Golighers klassifikation)
    • Grad 1 prolaberer ikke og ses ikke ved inspektion af anus
    • Grad 2 prolaberer, når patienten presser
    • Grad 3 prolaberer konstant
    • Grad 4 er konstant fremme og kan ikke reponeres
  • Hæmorider er som regel ikke mulige at palpere, når de er indvendige

Analhæmatom?

  • Skyldes subkutan ruptur af en vene nær analåbningen - blåskinnende hævelse

Hudflige, marisker?

  • Rester efter ydre hæmorider eller sentinel tags fra fissur

Rektal prolaps?

  • Typisk circumferentielt. Circumferentielle folder i prolapsen 

Analprolaps?

  • Typisk et par cm, enten partielt eller circumferentielt. Længdegående folder i slimhinden ved inspektion

Absces?

  • Inflammatoriske forandringer
  • Palpationsømhed
  • Analspasme

Analfistel?

  • Fistelåbning?
  • Palpable fistelgange?

Specielt

Tumor i rektum?

  • Hård, uregelmæssig udfyldning, blod på handsken - tyder på kræft

Palpationsømhed?

  • Fissur?
  • Absces?

Tonus i analsphincter?

  • Analspasme - tænk fissur, absces eller tromboseret hæmoride
  • Undersøg passivt og når patienten kniber - insufficiens?

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

Anoskopi

  • I diagnostikken af hæmorider
  • Patienten presser, idet skopet trækkes langsomt ud - så vil hæmoriderne prolabere ind i skopet
  • I gynækologisk leje ses de typisk kl. 3, 7 og 11

Tiltag og råd

Råd

  • Rektalblødning skyldes oftest hæmorider, men glem ikke muligheden for kræft
  • Husk derfor altid at udspørge om faresymptomer, der udløser en kræftpakke på mistanke om kolorektal kræft
  • Ved perianale smerter:
  • Ved hæmorider skal salven appliceres i analkanalen, hvis den skal have effekt - brug handske eller stik den forlængede tut på tuben ind i kanalen
  • Smertefuldt perianalt hæmatom kan med fordel incideres og tømmes for koagler. Alternativt kan analgetika eller antiflogistika bruges
  • Kroniske fissurer, fistler og recidiverende abscesser bør behandles af kirurg
  • Behandlingen af analabscesser er kirurgisk drænage og IKKE antibiotika

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Davis BR, Lee-Kong SA, Migaly J, Feingold DL, Steele SR. The American Society of Colon and Rectal Surgeons Clinical Practice Guidelines for the Management of Hemorrhoids. Dis Colon Rectum. 2018; 61.; 284-292. Vis kilde
  2. Peery AF, Crockett SD, Barritt AS, Dellon ES, Eluri S, Gangarosa LM, Jensen ET, Lund JL, Pasricha S, Runge T, Schmidt M, Shaheen NJ, Sandler RS. Burden of Gastrointestinal, Liver, and Pancreatic Diseases in the United States. Gastroenterology. 2015; 149.; 1731-1741.e3. Vis kilde
  3. Mapel DW, Schum M, Von Worley A. The epidemiology and treatment of anal fissures in a population-based cohort. BMC Gastroenterol. 2014; 14.; 129. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Thue Bisgaard

dr.med., overlæge i kirurgi, forhenværende professor,

Andreas Nordholm-Carstensen

overlæge, ph.d., Kirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen