Recidiverende after

Anne Marie Lynge Pedersen

tandlæge

Resumé

Diagnose

  • Diagnosen recidiverende after (aftøs stomatitis) stilles klinisk på baggrund af ulcerationernes karakteristiske udseende og lokalisation og det recidiverende forløb

Behandling

  • Er ofte vanskelig at behandle
  • Undgå tandpasta med natriumlaurylsulfat
  • Undgå fysisk traume mod mundslimhinden

Henvisning

  • Sædvanligvis ikke nødvendigt. Kan henvises til tandlæge for undersøgelse af fx traumatiserende skarpe kanter på tænder/fyldninger og instruktion i forsigtig, effektiv mundhygiejneprocedure
  • Kan henvises til læge ved hyppige og alvorlige smertefuld udbrud og mistanke om underliggende systemisk sygdom og vitamin- og mineralmangeltilstande

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie med gentagne episoder med mundslimhindesår og karakteristiske kliniske fund

Sygehistorie

  • Ofte familiær forekomst (ca. 50 % rapporterer om forekomst hos forældre og/eller søskende)
  • Recidiverende gener med enkeltstående eller multiple sår i munden
  • Prodromalsymptomer i form af stikkende, prikkende fornemmelse 24-48 timer før udbrud
  • Initialt hyperæstesi, derefter smertefulde ulcerationer

Kliniske fund

  • Aftesår har varieret morfologi. De kan være små, store, solitære og multiple. Undertiden konfluerer flere after til større uregelmæssige sår
  • Ofte 1-2 mm, men nogle gange 10-20 mm 
  • De er skarpt afgrænsede og er omgivet af en rød zone (halo)
  • Rund ulceration dækket af fibrin 
  • Afficerer altid ukeratiniseret slimhinde, dvs. ses ikke i hårde gane, på tungeryg og fast bundet gingiva 
  • Sjældnere hos rygere end ikke-rygere

Foto af after
 

Kliniske former

  • Minor after
    • Er den almindeligste form med runde, velafgrænsede, enkeltstående eller multiple sår på under 10 mm i diameter, og med helinger i løbet af 10-14 dage uden ardannelse
  • Major after
    • Sjældnere form med dybere kraterlignende sår på over 10 mm i diameter, der kan persistere i ugevis og ofte heler med ardannelse
  • Herpetiforme after      
    • Grupper af mindre sår, der kan minde om sår ved herpes-virusinfektion

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Er almindeligvis ikke indiceret, kun ved mistanke om underliggende systemisk sygdom og vitamin- og mineralmangeltilstande

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Sædvanligvis ikke nødvendigt. Kan henvises til tandlæge for undersøgelse af mulig odontologisk sammenhæng (fx traumatiserende skarpe kanter på tænder/fyldninger) og lokal lindrende behandling

Differentialdiagnoser

  • Herpesvirus infektion
  • Behçets sygdom
    • Genitale sår bør give mistanke om denne tilstand
  • Periodisk feber-syndrom hos børn
  • Sygdomme med immunsuppression (HIV)
    • Store, dybe after kan være led i en sådan sygdom
  • Medikamentelt udløst sår?
    • Afte-lignende sår kan ses ved brug af NSAID, forskellige betablokkere og anden medicin
  • Infektion
    • Bør mistænkes ved sår, som persisterer mere end tre uger
    • Fx herpes simplex virus, cytomegalovirus, tuberkulose og syfilis
  • Mundhulecancer
  • Omfattende udbrud af recidiverende after og sen debut bør medføre udredning for evt. tilgrundliggende sygdom, herunder inflammatorisk tarmsygdom og immunsuppression

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring

Generelt om behandlingen

  • De fleste patienter med mildt plagsomme after behøver ingen behandling eller kun periodisk lokalbehandling
  • Tandpasta uden natriumlaurylsulfat kan forsøges
  • Evt. medikamentel behandling med lokalt eller systemisk steroid
  • Evt. tilskud af probiotika

Håndtering i almen praksis

  • Anbefaling af tandpasta uden natriumlaurylsulfat

Råd til patienten

  • Forsøg seponering af tandpasta med natriumlaurylsulfat
    • Detergenter kan denaturere salivaproteiner og interferere med det beskyttende mucinlag på mundslimhinden
    • Patienten bør anbefales en fluortandpasta uden laurylsulfat eller andre stærke detergenter
  • Undgå orale traumer
    • Fx fra en tandbørste eller skarpe fødeemner (fx knækbrød), evt. fra syrlige drikke og salte chips

Medicinsk behandling

  • Lokalbehandling med glukokortikoid
  • Mundskyllevæske med klorhexidin
    • Kan også forkorte forløbet af tilstanden, men reducerer ikke incidensen af afteudbrud2
  • Vitamin- og kosttilskud
    • I et studie blev patienter behandlet med sublinguale tabletter med vitamin B12 1000 mikrogram dagligt3 
    • Varigheden af udbrud, antal ulcerationer og smerteintensitet var mindskedes efter 5-6 måneders behandling, selv om patienterne havde normale vitamin-B12-værdier i blodet ved studiets begyndelse
    • En metaanalyse har vist signifikant lavere D-vitaminniveauer hos patienter med after end hos kontrolpersoner4
    • Resultater af nyere studie indikerer, at behandlingen med probiotika i form af sugetablet indeholdende Lactobacillus Reuteri bakterier kan mindske udbruddenes omfang og smerteintensitet5

Andre medicinske behandlinger 

Alvorlige tilfælde

Anden behandling

  • Ikke relevant

Kirurgi

  • Ikke relevant

Forebyggende behandling

  • Se "råd til patienten" ovenfor

Henvisning

  • Kan henvises til tandlæge for undersøgelse af mulig odontologisk sammenhæng (fx traumatiserende skarpe kanter på tænder/fyldninger)
  • I sjældne tilfælde kan omfattende udbrud af recidiverende after og sen debut have baggrund i bagvedliggende sygdom, herunder inflammatorisk tarmsygdom og immunsuppression

Opfølgning

  • Ikke relevant

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • I langt de fleste tilfælde heler sårene af sig selv i løbet af 7 til 14 dage. I sjældnere tilfælde kan heling tage flere uger
  • Typisk recidiverer sårene efter 1-4 måneder
  • 1 af 10 har en alvorligere form med kraterlignende sårdannelser, der er større end 10 mm, som recidiverer hurtigere og som ofte heler med ardannelse

Komplikationer

  • Sårene heler almindeligvis uden komplikationer

Prognose

  • De gentagne afteudbrud aftager i 20-30-årsalderen

Baggrundsoplysninger

    Definition

    • Recidiverende runde til ovale, overfladiske,  fibrinbeklædte sår med erytematøs halo2,1 
    • Sårene opstår typisk i uforhornet mundslimhinde, dvs. i kind- og læbeslimhinde, mundbund samt tungens siderande og under tungen2,1
    • Sårene debuterer oftest i barndommen, og ses hyppigere hos børn og unge, hvis forældre har recidiverende after. Tilstanden synes at klinge af i tredje decennium2,1
    • Der er ofte flere sår til stede samtidigt (kaldes recidiverende aftøs stomatitis)  
    • Ca. 80 % har små sår på 2-8 mm i diameter, som heler spontant i løbet af 10-14 dage. I sjældnere tilfælde er sårene større og dybere, mere smertefulde og med længere helingstid evt. med ardannelse, eller herpetiforme2,1
    • Intervallerne mellem anfald kan vare fra dage til flere måneder. Nogle patienter har i perioder konstante udbrud af after

    Forekomst

    • Prævalens
      • 5-25 % i befolkningen er generet af after6
    • Alder
      • Kan forekomme i alle aldersgrupper, men er hyppigst hos børn og og yngre3. Ved sen debutalder (>30 år) skal underliggende sygdomstilstand overvejes 
    • Køn
      • Er hyppigere blandt kvinder

    Ætiologi og patogenese

    • Årsagen er endnu ikke afklaret6,7
    • Familiær forekomst tyder på såvel genetisk som miljømæssig sammenhæng
    • Muligvis multifaktoriel ætiologi, med immunologisk komponent, evt. mikrobielt/autoimmunt samspil
    • Der er også foreslået sammenhæng med reaktivering af latent virusinfektion
    • Lokale traumer og stress antages at kunne være udløsende faktorer
    • Der er beskrevet sammenhæng mellem afterudbrud og visse fødeemner eller aromastoffer mv., herunder chokolade, tomater, nødder, kanelaldehyd, gluten og benzoat
    • Hos kvinder opstår after ofte præmenstruelt, og nogle kvinder oplever remission under graviditet, hvilket tyder på en kønshormonel sammenhæng

    Disponerende faktorer

    • Kan være associeret med lave niveauer af af jern, vitamin-B12 og folinsyre samt vitamin D (dog er data modstridende om sidstnævnte)6,7,8
    • Forekommer hyppigere hos ikke-rygere2,9
    • En lang række faktorer er foreslået at kunne udløse udbrud af aftøs stomatitis blandt genetisk prædisponerede personer, men dokumentation for deres årsagsrolle er svag10
    • Alvorlige tilfælde kan være relateret til underliggende systemiske tilstande som inflammatorisk tarmsygdom (morbus Crohn og colitis ulcerosa), cøliaki, Behcets syndrom og HIV-infektion
    • Lokale mundslimhindetraumer, herunder tandbørstetraume og bidtraume kan udløse afteudbrud

    ICPC-2

      ICD-10/SKS-koder

        Patientinformation

        Link til patientinformation

        Illustrationer

        Foto

        Kilder

        Referencer

        1. Cui RZ, Bruce AJ, Rogers RS 3rd. Recurrent aphthous stomatitis. Clin Dermatol. 2016; 34.; 475-81. Vis kilde
        2. Scully C, Porter S. Oral mucosal disease: recurrent aphthous stomatitis. Br J Oral Maxillofac Surg. 2008; 46.; 198-206. Vis kilde
        3. Volkov I, Rudoy I, Freud T, Sardal G, Naimer S, Peleg R, Press Y. Effectiveness of vitamin B12 in treating recurrent aphthous stomatitis: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. J Am Board Fam Med. 2009; 22.; 9-16. Vis kilde
        4. Al-Maweri SA, Al-Qadhi G, Halboub E, Alaizari N, Almeslet A, Ali K, Osman SAA. Vitamin D deficiency and risk of recurrent aphthous stomatitis: updated meta-analysis with trial sequential analysis. Front Nutr. 2023; 10.; 1132191. Vis kilde
        5. Pedersen AML, Bukkehave KH, Bennett EP, Twetman S. Effect of Lozenges Containing Lactobacillus reuteri on the Severity of Recurrent Aphthous Ulcers: a Pilot Study. Probiotics Antimicrob Proteins. 2020; 12.; 819-823. Vis kilde
        6. Slebioda Z, Szponar E, Kowalska A. Etiopathogenesis of recurrent aphthous stomatitis and the role of immunologic aspects: literature review. Arch Immunol Ther Exp (Warsz). 2014; 62.; 205-15. Vis kilde
        7. Chiang CP, Yu-Fong Chang J, Wang YP, Wu YH, Wu YC, Sun A. Recurrent aphthous stomatitis - Etiology, serum autoantibodies, anemia, hematinic deficiencies, and management. J Formos Med Assoc. 2019; 118.; 1279-1289. Vis kilde
        8. Sun A, Chen HM, Cheng SJ, Wang YP, Chang JY, Wu YC, Chiang CP. Significant association of deficiencies of hemoglobin, iron, vitamin B12, and folic acid and high homocysteine level with recurrent aphthous stomatitis. J Oral Pathol Med. 2015; 44.; 300-5. Vis kilde
        9. Hu Y, Chen C, Yu F, Zhang J, Zeng H. The relationship between smoking and recurrent aphthous stomatitis: A Mendelian randomization study. Tob Induc Dis. 2025; 23.. Vis kilde
        10. Scully C, Gorsky M, Lozada-Nur F. The diagnosis and management of recurrent aphthous stomatitis: a consensus approach. J Am Dent Assoc. 2003; 134.; 200-7. Vis kilde

        Fagmedarbejdere

        Anne Marie Lynge Pedersen

        professor, ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet

        Palle Holmstrup

        professor, dr.odont., ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet

        Anne Søndergaard

        speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

        Har du en kommentar til artiklen?

        Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

        Indhold leveret af

        Lægehåndbogen

        Lægehåndbogen

        Kristianiagade 12

        2100 København Ø

        DisclaimerLægehåndbogen