Giardiasis

Carsten Schade Larsen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Giardiasis bør mistænkes ved diarré med varighed > 1 uge, specielt efter udlandsrejse
  • Diagnosen bekræftes ved påvisning af Giardia lamblia i fæces ved PCR-test

Behandling

  •  Antibiotika, hvor metronidazol er førstevalg.

Henvisning

  • Sjældent nødvendig, men ved behandlingssvigt på metronidazol

Seneste væsentlige ændringer

  • PCR-test har erstattet tidligere mikroskopi af fæces for giardia-cyster

Diagnose

Sygehistorie

  • Inkubationstiden er 1-2 uger
  • Den akutte fase er præget af diarré, utilpashed, ildelugtende og fedtet afføring, mavekramper og luft i maven, kvalme, vægttab og opkastninger
  • Ved overgang til kronisk giardiasis ses løs afføring, steatoré, malabsorption, vægttab, utilpashed, træthed og depression
  • I epidemiologiske studier er diarré > 7 dage og to af følgende symptomer: diarré, flatulens, ildelugtende afføring, kvalme, mavekramper og træthed prædiktiv for giardiasis
  • Giardiasis bør mistænkes hos patienter med rejsediarre med varighed over én uge

Kliniske fund

  • Sjældent feber i den akutte fase
  • Evt. vægttab og tegn på dehydrering

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Indsendelse af fæcesprøve til undersøgelse for Giardia lamblia, hvor PCR-test er førstevalg. Ved PCR for tarmparasitter undersøges oftest samtidig for cryptosporidier og Entamobae histolytica

Andre undersøgelser

Biokemi

  • Rutineblodprøver er ofte normale
  • Patienter med kronisk giardiasis bør screenes for selektiv IgA-mangel

Mikroskopi af afføring

  • Giardia er en intestinal protozo, som primært lever i duodenum. Den findes som trofozoit og cyster, hvor sidstnævnte er den smitsomme form. Normalt udskilles cyster intermitterende i afføringen, mens trofozoitter kun udskilles i tilfælde med svær diarré
  • Mikroskopi af fæces for giardia cyster, herunder immunfluorescens, anvendes sjældent, da sensitiviteten er lav, og er i Danmark erstattet af PCR-test
  • Trofozoitter kan påvises i duodenalsekret, tidligere anvendtes en såkaldt string-test

Diagnostiske kriterier

  • Påvisning af Giardia lamblia, primært cyster, i afføringen ved PCR eller mikroskopi
  • Evt. påvisning af Giardia lamblia (trofozoitteri duodenalsekret
  • Ved kraftig diarré kan der påvises bevægelige trofozoitter i fæces

Differentialdiagnoser

  • Andre årsager til akut gastroenteritis eller turistdiarré, specielt kryptosporidose
  • Laktose-intolerans, cøliaki eller colon irritabile, specielt postinfektiøs

Behandling

Behandlingsmål

  • Behandlingen er kurativ

Generelt om behandlingen

  • Medikamentel behandling
  • Hygiejniske råd for at forebygge sekundære tilfælde

Håndtering i almen praksis

  • Ved mistanke om tilstanden skal afføringen undersøges for Giardia lamblia (se under supplerende undersøgelser)

Råd til patienten 

  • God hygiejne, specielt omhyggelig med håndvask efter toiletbesøg og før madlavning

Medicinsk behandling

  • Førstevalg er metronidazol
    • Til voksne enten 250 - 500 mg x 3 i 5-10 dage eller 2 g (4 tbl.) som engangsdosis i 3 dage i træk1
    • Til børn 30 - 50 mg/kg pr. dag fordelt på 3 doser1
  • Alternativt  tinidazol 2 g, som engangsdosis
  • Der er de seneste årtier rapporteret om stigende problemer med nitroimidazol refraktær giardiasis. Hyppigheden af behandlingssvigt på metronidazol eller tinidazol er omkring 10-20 %. Det er især hos rejsende fra Indien og Nepal, der ses behandlingssvigt
  • Tilfælde af nitroimidazol refraktær giardiasis henvises til infektionsmedicinsk afdeling, hvor alternative behandlinger er
    • Tbl. metronidazol 250 mg x 3 dgl (børn 5 mg/kg, max 250 mg x 3 dgl.) plus tbl. albendazol (Eskazole®) 400 mg x 1 dgl. (børn 15 mg/kg, max 400 mg, x 1 dgl.) i 5 døgn 
    • Paromomycin (Humatin®) 10 mg/kg x 3 dgl. i 5-10 døgn
    • Nitazoxanide 500 mg x 2 i 3 døgn (Børn: 1-3 år 100 mg x 2 dgl. i 3 døgn, 4-11 år 200 mg x 2 dgl. i 3 døgn)
    • Tbl. quinacrin (Mepacrin®) 100 mg x 3 dgl. i 5 døgn

Monoterapi med quinacrin kurerer 90-100 %, og kombinationsbehandling med albendazol + metronidazol omkring 80 %. Quinacrin har tidligere været førstevalg til behandling af giardisis, men blev pga. af bivirkninger, primært neuropsykiatriske, erstattet af metronidazol. Desuden kan præparatet være svært at skaffe.

Forbigående laktoseintolerans er rapporteret i op til 40 % af tilfældene. Man kan anbefale mælkefri kost i en periode.

Forebyggende behandling

  • Ved udenlandsrejse til områder med dårlige/usikre hygiejniske forhold:
    • brug vand som sælges på flasker
    • vask hænder efter toiletbesøg og før madlavning
  • Nærkontakter uden symptomer behøver ikke at blive undersøgt, ved symptomer anbefales undersøgelse af fæces for Giardia lamblia
  • Giardia lamblia smitter via forurenet vand og fødemidler, men da der kun skal 10-25 cyster til for at blive smittet, ses person-til-person transmission

Henvisning

  • Henvisning normalt kun indicereret i tilfælde af svigt på behandling med metronidazol

Opfølgning

Kontrol

  • Der er ikke indikation for kontrol af patienter, der er blevet symptomfri efter behandling. Hos patienter med vedvarende eller tilbagefald af symptomer, 4 uger efter behandlingsophør, foretages undersøgelse af fæces for giardia lamblia med PCR. PCR-undersøgelsen er normalt negativ 7 dage efter afsluttet behandling. Patienter hvor der forsat påvises Giardia lamblia behandles i henhold til ovenstående retningslinier
  • Man må vende tilbage til arbejde, når man er symptomfri (typisk 24–48 timer efter sidste diarré)

     

Børnehave/institutioner

  • Børn i førskolealder kan vende tilbage til børnehave (evt. anden institution) efter igangsat behandling og symptomfrihed
  • Kontrolprøve efter behandling er ikke nødvendig

Anmeldelsespligtigt

  • Giardia lamblia er ikke individuelt anmeldelsespligtig
  • I Danmark er giardiasis omfattet af overvågningen af smitsomme sygdomme. Overvågningen sker primært via MiBa i samarbejde med de kliniske mikrobiologiske afdelinger og SSI

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Inkubationstid almindeligvis 1-2 uger
  • 5-15 % af tilfælde forløber asymptomatisk
  • Akut giardiasis viser sig ved akut diarré 90 %, utilpashed 85 %, ildelugtende og fedtet afføring 70 %, mavekramper og luft i maven 70 %, flatulens 75 %, kvalme 70 %, vægttab 65 %, opkastninger 30 %
  • Kronisk giardiasis udvikles hos 30-50 %. Symptomerne er løs afføring, steatorrhoea, malabsorption, utilpashed, træthed, depression

Komplikationer

  • Kronisk giardiasis kan medføre malabsorption
  • Forbigående laktose-intolerans ses hos op til 40 %

Prognose

  • God prognose, men ubehandlet kan infektionen føre til malabsorptionstilstand og risiko for sekundær-smitte
  • Hurtig smittefrihed ved behandling 

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Tarminfektion forårsaget af protozoen Giardia lamblia, også kaldet G. intestinalis eller G. duodenalis. Giardiasis anses for at være en zoonose
  • Giardia lamblia er den hyppigst forekommende tarmprotozo hos mennesket1
  • Spredning sker ved direkte eller indirekte fækal-oral smitte, ofte via kontamineret vand eller fødemidler. Smittedosis er lav (10-25 cyster)2
  • Tilstanden antages for at være underdiagnosticeret3

Forekomst

I Danmark

  • Ifølge MiBa (2010-2022) diagnosticeres der ca. 500 tilfælde af giardiasis om året i Danmark
  • De fleste tilfælde i Danmark er importerede og ses hos adoptivbørn, flygtninge, indvandrere og rejsende. Giardiasis påvises hos 1-3 % med akut rejsediarré, men op til 30 % med kronisk rejsediarré
  • Der ses transmission af giardiasis i Danmark

Internationalt

  • Giardiasis forekommer endemisk globalt
  • Højendemiske områder omfatter Sydasien, Sydøstasien, Nordafrika, Caribien og Sydamerika
  • Hyppig årsag til vandbårne diarré-epidemier i industrialiserede lande
  • Prævalensen af giardiasis rapporteres at være 2-7 % i højindkomstlande og 2-30 % i lavindkomstlande på verdensplan
  • Den højeste forekomst af giardiasis ses hos børn under 5 år og voksne i alderen 25-44 år, og mænd er hyppigere ramt

Ætiologi og patogenese

  • Giardia lamblia findes i to former: aktiv form (trofozoit) og hvileform (cyste)2
  • Reservoir for protozoen er mennesker, og eventuelt enkelte dyrearter
  • Overføres oftest via drikkevand eller forurenede madvarer
  • Smittemåde:
    • Indtagelse af kontamineret vand eller fødemidler indeholdende cyster
    • Gennem madvarer behandlet af smitteførende person
    • Seksuel smitte ved oral-anal kontakt
    • Både intermitterende udskilning og asymptomatisk værtskab forekommer

Disponerende faktorer

  • Forurenet drikkevand
  • Mangelfulde hygiejniske tiltag ved tilberedning af mad

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Kontrol
  • Smitteforebyggelse

    Link til vejledninger

    Illustrationer

    Foto

    Kilder

    Referencer

    1. Dunn N, Juergens AL. Giardiasis. Stat Pearls. 2020; May 27,2020.. Vis kilde
    2. Plutzer J, Ongerth J, Karanis P. Giardia taxonomy, phylogeny and epidemiology: Facts and open questions. Int J Hyg Environ Health. 2010; 213.; 321-33. Vis kilde
    3. Ryan U, Hijjawi N, Feng Y, Xiao L, Giardia. Giardia: an under-reported foodborne parasite. Int J Parasitol. 2019; 49.; 1-11. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Carsten Schade Larsen

    Overlæge, Lektor, Århus Universitetshospital, Skejby, Infektionsmedicinsk Afdeling Q

    Erling Peter Larsen

    speciallæge i almen medicin, Silkeborg

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen