Bakterieovervækst i tyndtarm

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Diagnosen er ofte vanskelig. Forskellige symptomer kan give mistanke, herunder meteorisme, abdominal udspiling, mavekneb, flatulens, kvalme, diarré samt evt. malabsorption af forskellige fødebestanddele¹,²

Sygehistorie

• Abnorm bakterieflora kan bl.a. forårsage steatoré, diarré, meget rumlen i maven, oppustethed, mavesmerter og/eller ubehag

Kliniske fund

• Sædvanligvis ingen med en positiv prædiktiv værdi

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Serum cobalamin (vitamin B₁₂) er ofte lav, mens serum-folat kan være normalt eller let forhøjet pga. bakteriefloraens indvirkning på absorptionen

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

Forskellige undersøgelsesmodaliteter kan anvendes²

• Anatomiske læsioner ved røntgen af tyndtarm og/eller abdominal CT
• Endoskopi med duodenale biopsier kan ekskludere sygdomme i mucosa, som eksempelvis cøliaki
  • Aspiration af tarmindhold i jejunum bliver udtaget til bakteriel undersøgelse
• Nedsat vitamin B₁₂-absorption som dog normaliseres efter antibiotikabehandling
• Abnorme pusteprøver - hydrogenpusteprøver, ¹⁴C-pusteprøve (Breath test)
• Patologisk xyloseprøve (uden cøliaki)
• Normalisering ved terapiforsøg med egnet antibiotikum

Differentialdiagnoser

• Crohns sygdom
• Colitis ulcerosa
• Leversygdom
• Divertikelsygdom

Behandling

Behandlingsmål

• At fjerne de mikroorganismer, der giver anledning til symptomerne

Generelt om behandlingen

• Rettes mod grundlidelsen, men ellers er behandlingen diæt og/eller medikamentel behandling (antibiotika)

Håndtering i almen praksis

• Patienter mistænkt for bakteriel overvækst bør henvises til et gastroenterologisk sygehusambulatorium

Råd til patienten

Korrektion af ernæringsdefekter

• Fedtreduceret kost (maks. 40 g fedt/dag)
• Tilstande, som ikke kan behandles kirurgisk, bør nøje overvåges med henblik på at forebygge ernæringsdeficit:
  • Supplement af vitamin B₁₂, fedtopløselige vitaminer (A, D, E, K), mineraler og kalorier 
• Peroral vitaminsubstitution er ofte tilstrækkelig, men regelmæssig parenteralt vitamintilskud kan være nødvendig
• Langvarig ernæringsbehandling (evt. parenteralt) kan overvejes

Medicinsk behandling

Valg af medikament bygger på empiri

• Medikament mod anaerob flora er ofte førstevalg²
• Metronidazol  bruges almindeligvis, men sulfamethoxazol-trimetoprim, evt. lincomycin (som dog ikke er registreret til humant brug herhjemme) eller tetracyclin kan ligeledes være effektivt
  • Metronidazol som tabl. 500 mg x 3 dagligt i 1-2 uger
    • Behandlingens varighed styres af symptomerne
    • Opnås ingen effekt indenfor 10-12 dage, skiftes medikament. Ingen effekt af en uges behandling med metronidazol gør diagnosen mindre sandsynlig
• Tetracyclin, 250 mg 4 gange dagligt i 7 dage, er et alternativ
• Selv om effekten bedømt ud fra tarmfloraen er hurtigt forbigående, kan den kliniske remission persistere
  • Recidiver er imidlertid hyppige, hvis årsagen ikke korrigeres
• Nogle patienter har behov for op til fire ugers behandling, og i meget sjældne tilfælde er det nødvendigt med et vedvarende antibiotika-regime

Anden behandling

• Probiotika har været foreslået, men dokumentationen er fortsat mangelfuld

Forebyggende behandling

• Muligvis kan probiotika afhjælpe udviklingen af bakteriel overvækst i tyndtarmen

Henvisning

• Bør udredes af specialist

Opfølgning

• Er generelt ikke nødvendig, hvis symptomerne forsvinder

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Symptomerne forsvinder generelt på den antibiotiske behandling

Komplikationer

• Hypoalbuminuri
• Karbohydratmalabsorption
• Vitaminmalabsorption

Prognose

• Afhænger helt af den grundlidelse, der forårsager den bakterielle overvækst

Baggrundsoplysninger

Definition

• Betegnes også "blind loop syndrome"
• Overvækst af aerobe og anaerobe mikrober i tyndtarmens lumen med mere end 1000 CFU (colony forming units) per ml opsuget tarmsekret
• En variant er den såkaldte SIBO (small intestinal bacterial overgrowth)-tilstand af normalt forekommende tarmbakterier, som er relateret til funktionelle tilstande - og hvor der ikke er evidens for samtidig somatisk abnormitet. Omend SIBO har været beskrevet i mange år, er litteraturen herom ved nærmere gennemsyn generelt af begrænset kvalitet, ligesom at der mangler en guldstandard for både diagnostik og behandling

Forekomst

• En ikke helt sjælden tilstand, selvom prævalensen er uafklaret²

Ætiologi og patogenese

Årsager til bakterieovervækst i tyndtarm

• Hypo- eller aklorhydri
  • Perniciøs anæmi
  • Partiel gastrektomi
  • Langvarig behandling med protonpumpehæmmere
• Ufuldstændig tarmmotilitet
  • Sclerodermi
  • Diabetisk autonom neuropati
  • Kronisk pseudo-obstruktion i tarmen
• Strukturelle abnormaliteter
  • Tidligere ventrikelkirurgi - blindt vedhæng efter eksempelvis Billroth II operation
  • Divertikulose i jejunum
  • Enterokolisk fistel - f.eks. Crohns sygdom
  • Udtalt tyndtarmsresektion
  • Strikturer - f.eks. Crohns sygdom
• Svækket immunfunktion

Disponerende faktorer

• Tidligere operationer
• Stenoser og fistler ved f.eks. Crohns sygdom og divertikulose

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

• Information om bakterieovervækst i tyndtarm

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Illustrationer

Plancher eller tegninger

• Tegning af abdomen