Diagnose
Diagnostiske kriterier
- Diagnosen er ofte vanskelig. Forskellige symptomer kan give mistanke, herunder meteorisme, abdominal udspiling, mavekneb, flatulens, kvalme, diarré samt evt. malabsorption af forskellige fødebestanddele1,2
Sygehistorie
- Abnorm bakterieflora kan bl.a. forårsage steatoré, diarré, meget rumlen i maven, oppustethed, mavesmerter og/eller ubehag
Kliniske fund
- Sædvanligvis ingen med en positiv prædiktiv værdi
Supplerende undersøgelser i almen praksis
- Serum cobalamin (vitamin B12) er ofte lav, mens serum-folat kan være normalt eller let forhøjet pga. bakteriefloraens indvirkning på absorptionen
Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus
Forskellige undersøgelsesmodaliteter kan anvendes2
- Anatomiske læsioner ved røntgen af tyndtarm og/eller abdominal CT
- Endoskopi med duodenale biopsier kan ekskludere sygdomme i mucosa, som eksempelvis cøliaki
- Aspiration af tarmindhold i jejunum bliver udtaget til bakteriel undersøgelse
- Nedsat vitamin B12-absorption som dog normaliseres efter antibiotikabehandling
- Abnorme pusteprøver - hydrogenpusteprøver, 14C-pusteprøve (Breath test)
- Patologisk xyloseprøve (uden cøliaki)
- Normalisering ved terapiforsøg med egnet antibiotikum
Differentialdiagnoser
Behandling
Behandlingsmål
- At fjerne de mikroorganismer, der giver anledning til symptomerne
Generelt om behandlingen
- Rettes mod grundlidelsen, men ellers er behandlingen diæt og/eller medikamentel behandling (antibiotika)
Håndtering i almen praksis
- Patienter mistænkt for bakteriel overvækst bør henvises til et gastroenterologisk sygehusambulatorium
Råd til patienten
Korrektion af ernæringsdefekter
- Fedtreduceret kost (maks. 40 g fedt/dag)
- Tilstande, som ikke kan behandles kirurgisk, bør nøje overvåges med henblik på at forebygge ernæringsdeficit:
- Supplement af vitamin B12, fedtopløselige vitaminer (A, D, E, K), mineraler og kalorier
- Peroral vitaminsubstitution er ofte tilstrækkelig, men regelmæssig parenteralt vitamintilskud kan være nødvendig
- Langvarig ernæringsbehandling (evt. parenteralt) kan overvejes
Medicinsk behandling
Valg af medikament bygger på empiri
- Medikament mod anaerob flora er ofte førstevalg2
- Metronidazol bruges almindeligvis, men sulfamethoxazol-trimetoprim, evt. lincomycin (som dog ikke er registreret til humant brug herhjemme) eller tetracyclin kan ligeledes være effektivt
- Metronidazol som tabl. 500 mg x 3 dagligt i 1-2 uger
- Behandlingens varighed styres af symptomerne
- Opnås ingen effekt indenfor 10-12 dage, skiftes medikament. Ingen effekt af en uges behandling med metronidazol gør diagnosen mindre sandsynlig
- Tetracyclin, 250 mg 4 gange dagligt i 7 dage, er et alternativ
- Selv om effekten bedømt ud fra tarmfloraen er hurtigt forbigående, kan den kliniske remission persistere
- Recidiver er imidlertid hyppige, hvis årsagen ikke korrigeres
- Nogle patienter har behov for op til fire ugers behandling, og i meget sjældne tilfælde er det nødvendigt med et vedvarende antibiotika-regime
Anden behandling
- Probiotika har været foreslået, men dokumentationen er fortsat mangelfuld
Forebyggende behandling
- Muligvis kan probiotika afhjælpe udviklingen af bakteriel overvækst i tyndtarmen
Henvisning
- Bør udredes af specialist
Opfølgning
- Er generelt ikke nødvendig, hvis symptomerne forsvinder
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
- Symptomerne forsvinder generelt på den antibiotiske behandling
Komplikationer
- Hypoalbuminuri
- Karbohydratmalabsorption
- Vitaminmalabsorption
Prognose
- Afhænger helt af den grundlidelse, der forårsager den bakterielle overvækst
Baggrundsoplysninger
Definition
- Betegnes også "blind loop syndrome"
- Overvækst af aerobe og anaerobe mikrober i tyndtarmens lumen med mere end 1000 CFU (colony forming units) per ml opsuget tarmsekret
- En variant er den såkaldte SIBO (small intestinal bacterial overgrowth)-tilstand af normalt forekommende tarmbakterier, som er relateret til funktionelle tilstande - og hvor der ikke er evidens for samtidig somatisk abnormitet. Omend SIBO har været beskrevet i mange år, er litteraturen herom ved nærmere gennemsyn generelt af begrænset kvalitet, ligesom at der mangler en guldstandard for både diagnostik og behandling
Forekomst
- En ikke helt sjælden tilstand, selvom prævalensen er uafklaret2
Ætiologi og patogenese
Årsager til bakterieovervækst i tyndtarm
- Hypo- eller aklorhydri
- Perniciøs anæmi
- Partiel gastrektomi
- Langvarig behandling med protonpumpehæmmere
- Ufuldstændig tarmmotilitet
- Sclerodermi
- Diabetisk autonom neuropati
- Kronisk pseudo-obstruktion i tarmen
- Strukturelle abnormaliteter
- Tidligere ventrikelkirurgi - blindt vedhæng efter eksempelvis Billroth II operation
- Divertikulose i jejunum
- Enterokolisk fistel - f.eks. Crohns sygdom
- Udtalt tyndtarmsresektion
- Strikturer - f.eks. Crohns sygdom
- Svækket immunfunktion
Disponerende faktorer
- Tidligere operationer
- Stenoser og fistler ved f.eks. Crohns sygdom og divertikulose
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Link til patientinformation
Link til vejledninger
- Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb
Illustrationer
Plancher eller tegninger