Fagmedarbejdere
Hukommelsestab
Basisoplysninger
Definition
- Pludseligt indsættende tab af hukommelse for ny eller gammel viden
Forekomst
- Optræder oftest ved påvirkning af hjernen
Diagnostiske faldgruber
- Organisk psykosyndrom
- Psykiatrisk sygdom
- Intrakraniel blødning efter traume
- Intrakraniel proces
- Lægemiddelbivirkninger
- Overforbrug af alkohol
ICPC-2
ICD-10
Differentialdiagnoser
Hovedtraume
- Stigende alvorlighedsgrad fra kortvarigt hukommelsestab ved commotio cerebri uden bevidsthedstab til langvarigt koma
- Commotio cerebri giver ofte forbigående bevidsthedstab, og i tilfælde uden bevidsthedstab er der ofte kortvarig konfusionsperiode eller hukommelsestab i nogle minutter
- Cerebral laceration kan give længerevarende bevidsthedstab og kan medføre alvorlig hjerneskade
- Fokale cerebrale læsioner som eksempelvis epiduralt, subduralt, subarchnoidal eller intracerebralt hæmatom kan give bevidsthedspåvirkning, hvis læsion medfører trykpåvirkning af begge hemisfærer, eller der er bilaterale læsioner
Medicinsk cerebral sygdom
- Apopleksi
- Cerebral tumor med trykpåvirkning
- Infektion eller inflammation
- Hydrocephalus
- Epilepsi
Posttraumatisk syndrom
- Efter hovedtraume
- Kan både føre til prætraumatisk (retrograd) og posttraumatisk (anterograd) hukommelsestab
- Ofte også hovedpine og koncentrationsbesvær
- Hos ældre bør man tænke på muligheden for kronisk subduralt hæmatom
- Varighed mindre end 8 uger betegnes akut. Længere varighed betegnes kronisk
Transitorisk global amnesi
- Pludseligt hukommelsestab af nogle timers op til 1 døgns varighed
- Godartet men generende tilstand
- Affektion af nærhukommelsen
- Ingen øvrige neurologiske udfald
- Regnes ikke som en form af transitorisk cerebral iskæmi
- MR skanning af cerebrum i akutfasen kan vise hyperintense områder ved hippocampus
Alkohol eller medikamenter
- Amnesi under eller efter rus/behandling
Alkoholisk delirium
- Abstinensbetinget tilstand
- Akut psykose med desorientering, tankeforstyrrelser, hallucinationer, retrograd og antegrad amnesi
- Mental status er fluktuerende
- Udtalt tremor
- Svedeture
- Kvalme og opkast
- Angst
- Irritabilitet
- Søvnløshed
- Høj puls, højt blodtryk, dilaterede pupiller
- Gennemsnitlig varighed er en uge
Hypoksi
- Sekundært til anæmi, kroniske lungesygdomme eller hjertesvigt
Andre organiske sygdomme
- Metaboliske sygdomme
- Diabetes
- Thyroidea stofskifteforstyrrelser
- Alvorlige anæmier
- Nyresvigt
- Leversvigt
- Vitaminmangel
- Thiaminmangel ved Korsakoffs syndrom
- Elektrolytforstyrrelser
Sygehistorie
Centrale elementer
Traume eller anden akut hændelse?
- Hovedskade?
- Cerebral sygdom?
Oplysninger fra pårørende eller andet netværk
- Afgørende for at bedømme grad af hukommelsessvigt eller -tab
Tidsaspektet?
- Udviklet sig over længere tid - tænk demens, kronisk subduralt hæmatom
- Akut hukommelsessvigt hos en ældre person er oftest organisk psykosyndrom
Klinisk undersøgelse
Generelt
- Vurder mental status
- Psykisk tilstand vurderes ved samtale og eventuelle test for hukommelse eller depression
- Vurder muligheden for medicinsk sygdom for eksempel cystitis, anæmi eller elektrolytforstyrrelse - det vil sige organisk psykosyndrom (delir)
- Vurder muligheden for cerebral sygdom
- Vurder muligheden for hjerte- eller lungesygdom
Specielt
Orienterende neurologisk undersøgelse
- Taleforstyrrelse?
- Gangforstyrrelse?
- Kraftnedsættelse?
- Refleksforandringer?
- Koordinationsforstyrrelse?
- Sensibilitetsundersøgelse
- Blik- og pupilundersøgelse
Supplerende undersøgelser
I almen praksis
- Aktuelle blodprøver kan være Hb, leukocytter, CRP, blodsukker, elektrolytter, leverenzymer, thyroideaprøver, folinsyre, B12
- Lægemiddelblodanalyser, hvis der er mistanke om medikamentbivirkninger
- Ekg ved mistanke om arytmi eller anden hjertesygdom
Andre undersøgelser
- Cerebral CT eller MR ved mistanke om cerebral sygdom eller skade
- EEG ved mistanke om epileptogen årsag
- Doppler af halskar ved mistanke om cerebral iskæmi
Tiltag og råd
Indlæggelser
- Ved akut hovedtraume
- Ved mistanke om intrakraniel proces
- Ved cerebrovaskulær sygdom
- Ved første epileptiske anfald
- Alvorlig hypoglykæmi hos en insulinkrævende diabetiker
Kilder
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.Indhold leveret af