Nervus axillaris læsion

Morten Blaabjerg

Klinisk professor, overlæge

Resumé

Diagnose

  • Nedsat kraft ved abduktion i skulderled ved affektion af m. deltoideus, nedsat udadrotation i skulderled ved affektion m. teres minor samt sensibilitetstab lateralt på skulderen
  • Den mest almindelige årsag til nervus axillaris læsion er traumer (skulderluksation eller humerusfraktur)

Behandling

  • Behandling omfatter fysioterapi og øvelser for at bevare bevægelighed
  • Remission optræder oftest i løbet af tre til fire måneder for patienter med ufuldstændig nerveskade
  • Kirurgisk indgreb kan overvejes ved alvorlige læsioner, manglende remission af symptomer og tilbagevendende skulderluksation
     

Henvisning

  • Ved manglende remission eller mistanke om alvorlig læsion (overskæring) henvises til vurdering i sygehus regi, afhængig af skadesmekanisme.

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Nedsat kraft ved abduktion i skulderled ved affektion af m. deltoideus, nedsat udadrotation i skulderled ved affektion m. teres minor samt sensibilitetstab lateralt på skulderen
  • Diagnosen kan sikres yderligere ved neurofysiologisk undersøgelse og/eller MR-skanning af skulderen

Sygehistorie

  • De typiske symptomer er nedsat kraft ved arbejde, som foregår over hovedet
  • Prikken og følelsesløshed i den laterale og bagre del af overarmen

Kliniske fund

  • Undersøgelserne afdækker svækket abduktion (m. deltoideus) og udadrotation i skulderleddet (m. teres minor)
  • Sensibilitetstab kan ses i et område over den laterale del af skulderen
  • Senere i forløbet ses atrofi af m. deltoideus

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Der undersøges for kraft, sensibilitet og refleksforhold.

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Neurofysiologisk undersøgelse kan være aktuel, men ikke før der er gået mindst 3 uger. Undersøgelsen kan være nyttig differentialdiagnostisk til at skelne mellem skade på n. axillaris, C5, C6 og plexus brachialis
  • MR-undersøgelse kan være indiceret ved uklar diagnose eller langsom remission1

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Fuld remission

Generelt om behandlingen

  • Konservativ behandling medfører bedring over måneder2
  • Kirurgi vil være indiceret, hvis symptomerne vedvarer eller forværres

Håndtering i almen praksis

  • Håndteres ikke i almen praksis men der henvises til neurolog
  • Hvis der er mistanke om akut rodkompression (C5 og C6), henvises akut til undersøgelse på sygehus

Råd til patienten

  • Genoptræning og bevægelighed af skulder er vigtig

Medicinsk behandling

  • NSAID kan reducere hævelse omkring og tryk mod n. axillaris ved akutte symptomer

Andre medicinske behandlinger

Anden behandling

  • Fysioterapi for at opretholde bevægelighed i skulderleddet og genoptræne kraften

Kirurgi

  • Kirurgi foretages for at inspicere n. axillaris og frigøre eventuel kompression2
  • Resultaterne er bedst, hvis kirurgi kan udføres inden 3-6 måneder2

Forebyggende behandling

  • Forebygge faldskader (humerus fraktur) og skulderluksationer

Henvisning

  • Ved uklarhed om diagnosen og ved manglende bedring

Opfølgning

  • Fysioterapeutisk opfølgning og opfølgning i almen praksis

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • De fleste skader på n. axilaris vil ofte resultere i fuldstændig remission inden for 7 måneder

Komplikationer

  • Kroniske nervelæsioner af n. axilaris resulterer i permanent følelsesløshed i den laterale skulderregion, atrofi af deltoideus og teres minor muskler og muligvis kronisk neuropatisk smerte

Prognose

  • Fuld restitution er mulig, hvis årsagen til dysfunktion af n. axillaris kan påvises og behandles

Baggrundsoplysninger3 

Definition

  • Neuropati af enkelt nerve - mononeuropati
  • Parese og sensibilitetsforstyrrelse udløst af skade på n. axillaris

Klinisk anatomi

  • N. axillaris kommer fra den øvre bagre del af plexus brachialis, som indeholder nervetråde fra de cervikale rødder C5 og C6
  • Passage og forgrening
    • Nerven løber i fasciculus posterior plexus brachialis nedover forfladen af skapula
    • I axillen løber n. axillaris fra fasciklen og bagom collum chirurgicum på humerus
    • N. axillaris deler sig i en medial gren som innerverer m. teres minor, en lateral gren som innerverer m. deltoideus samt en sensorisk gren som forsyner huden proximalt og lateralt på overarmen  
  • Motoriske fibre
    • N. axillaris innerverer m. deltoideus og m. teres minor
  • Sensoriske fibre
    • Følesans fra skulderleddet samt huden over nedre del af deltoideusmusklen
  • Nerveskade
    • N. axillaris er eksponeret for kompression og skade, hvor den passerer fra forsiden af skapula og rundt om collum chirurgicum

Forekomst

  • Sjælden (og oftest sekundært til skulderluksation eller brud proximalt på humerus)

Ætiologi og patogenese

  • Skade på n. axillaris kan ske i forbindelse med
    • Skulderluksation - specielt anterior/inferior
    • Proximal humerusfraktur
    • Tryk i aksillen, som eksempelvis kan opstå ved brug af krykke
    • Tryk fra gips
    • Gentagne belastninger i forbindelse med boldkast og svømning
    • Iatrogent i relation til artroskopi eller reparation af rotator cuff skade

Disponerende faktorer

  • Kirurgi, skulderluksationer og diabetes

ICPC-2

ICD-10

    Patientinformation

    Link til patientinformation

    Link til vejledninger

      Kilder

      Referencer

      1. Stoller DW. Resonance Imaging in Orthopaedics and Sports Medicine. 3rd ed. Philadelphia, Pa. Lippincott Williams and Wilkins. 2007.
      2. Bono CM, Grossman MG, Hochwald N, Tornetta P 3rd. Radial and axillary nerves. Anatomic considerations for humeral fixation. Clin Orthop Relat Res. 2000.; 259-64. Vis kilde
      3. Fugleholm K, Bøgeskov L. Kompression og traumer af det perifere nervesystem. Paulson OB, Gjerris F, Sørensen PS, redaktører. I Klinisk neurologi og neurokirurgi. 6 udgave. København. FADL's forlag. 2015.

      Fagmedarbejdere

      Morten Blaabjerg

      klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden

      Hans Christian Kjeldsen

      ph.d., praktiserende læge, Grenå

      Har du en kommentar til artiklen?

      Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

      Indhold leveret af

      Lægehåndbogen

      Lægehåndbogen

      Kristianiagade 12

      2100 København Ø

      DisclaimerLægehåndbogen