Huntingtons chorea

Morten Blaabjerg

Klinisk professor, overlæge

Resumé

Diagnose

  • Diagnosen baseres på sygehistorie og familieanamnese samt fund ved klinisk undersøgelse
    • Genetisk test kan bekræfte diagnosen
    • Direkte DNA-test for sygdommen kan udføres
      • Diagnostisk
      • Præsymptomatisk
      • Prænatal diagnostik

Behandling

  • Der findes ingen kurativ behandling
  • Der kan gives symptomatisk behandling af bevægeforstyrrelser (primært chorea) og psykiatriske symptomer (f.eks. depression)

Henvisning

  • Patient og familie henvises til udredning og opfølgning på neurologisk afdeling (sygehus)

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen baseres på sygehistorie og familieanamnese samt fund ved klinisk undersøgelse
  • Genetisk test kan bekræfte diagnosen
  • Direkte DNA-test for sygdommen kan udføres
    • Diagnostisk
    • Præsymptomatisk
    • Prænatal diagnostik

Sygehistorie

  • Debutalder, symptomer, tegn og progression kan variere betydeligt, også indenfor samme familie
  • Sygdommen udvikler sig langsomt
  • Ofte starter det med kognitive symptomer som eksempelvis manglende sygdomsindsigt, men det kan også starte med psykiske symptomer eller bevægeforstyrrelser
  • Bevægeforstyrrelser
    • Usikker gang, langsommere og kluntede bevægelser, øget uro i ben og ansigtsmuskulatur - bliver ofte observeret af omgivelserne før det erkendes af den afficerede
    • Chorea er hurtige ufrivillige, irregulære bevægelser som progredierer langsomt
    • Hos nogle dominerer stivhed og rigiditet som ved Parkinsons sygdom
    • I senstadiet er der ofte tale- og synkebesvær
    • Ved debut før 20-års alderen ses ofte en rigid-akinetisk form
  • Personlighedsforandring
    • Psykiske symptomer med ændret personlighed opstår ofte tidligt og gradvist
    • Rastløshed, irritabilitet og koncentrationsbesvær er typisk i starten
    • Siden tiltagende kognitive deficits
    • Ved sen debut er der ofte chorea uden væsentlige kognitive deficits

Kliniske fund

  • Psykiske forandringer med ringe sygdomsindsigt er ofte tilstede tidligt i forløbet
  • Typiske choreoforme bevægelser kan afficere alle kropsdele inklusive ansigt og tunge
  • Kognitiv reduktion bliver efterhånden tydelig

Supplerende undersøgelser i almen praksis

Gentest for Huntingtons chorea

  • Tilbud om genetisk vejledning til patient og familie hos klinisk genetiker eller neurolog bør prioriteres
  • Diagnostisk test kan rekvireres af enhver læge ved klinisk mistanke om sygdommen. Rekvirenten bør dog nøje overveje sin kompetence i relation til information og opfølgning af den testede og dennes familie
  • Rekvirenten er ansvarlig for forhåndsinformation til patienten om, hvad et eventuelt positivt resultat vil indebære, meddelelse herom - og foretage opfølgning når testresultatet foreligger
  • Præsymptomatisk undersøgelse bør kun ske ved enkelte rådgivningsafdelinger, klinisk genetisk afdeling eller neurologisk afdeling med speciale i dette 
  • Fosterdiagnostik tilbydes, når den ene af forældrene har arveanlægget for Huntingtons sygdom
    • Placentabiopsi og eventuel efterfølgende provokeret abort eller præimplantationsdiagnostik
    • Rådgivningsafdeling bør kontaktes tidligt i forløbet, og gerne før graviditeten er en realitet

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Håndtering af sygdommen er specialistopgave

Differentialdiagnoser

  • Blandt patienter med symptomer på Huntingtons sygdom findes forløb, som ikke er Huntingtons sygdom (Huntington disease-like sygdomme) f.eks. Spinocerebellar Ataxi type 17 eller Dentatorubral-pallidoluysian atrophy (DRPLA) som også er tri-nucleotid repeat sygdomme, men hvor forandringerne er lokaliseret på andre kromosomer. Alle sygdommene er sjældne

Behandling

Behandlingsmål

  • Behandlingen er symptomatisk og sigter på at afhjælpe fysiske og psykiatriske følger af sygdommen

Generelt om behandling

  • Behandlingen er alene symptomatisk. Der findes endnu ingen kurativ behandling for sygdommen

Håndtering i almen praksis

  • Patienten henvises til opfølgning på sygehus (neurolog)

Råd til patienten

  • Overvej ønsker om genetisk testning og information til pårørende

Medicinsk behandling

Ufrivillige bevægelser

Behandlingen af ufrivillige bevægelser er en neurologisk specialistopgave.

  • Tetrabenazin
    • Reducerer mængden af dopamin tilgængelig i nervesynapsen
    • Dosis titreres langsomt og individuelt fra 12,5 mg daglig op til 50 mg x 3 dagligt
    • Kan reducere chorea og bedre livskvalitet
    • Bivirkninger er træthed, depressive symptomer, øget suicidalfare 
  • Pimozid
    • Initialdosis 1 mg daglig
    • Vedligeholdelsesdosis 2-8 mg daglig 
    • Bivirkninger er træthed, appetitløshed, muskelstivhed, ufrivillige bevægelser og depression

Psykiske symptomer

  • Diagnosen depression kan være vanskelig på grund af mange overlappende symptomer
    • SSRI eller SNRI bør forsøges
    • NaSSA
      • er specielt godt ved søvnproblemer
      • ved manglende appetit og undervægt
  • Psykotiske episoder
    • Behandles efter vanlige retningslinjer
  • Søvnforstyrrelser med forstyrret REM-søvn er almindelig

Anden behandling

  • Synkebesvær kan være årsag til utilstrækkeligt ernæringsindtag 
  • Gastrostomi er en mulighed. Indikationen bør dog være drøftet med patient og familie tidligt i forløbet, i forbindelse med debat om livsforlængende behandling

Sociale tiltag

  • Støtte-kontaktperson hos hjemmeboende kan være en stor hjælp og støtte for patient og pårørende
  • Aflastning kan være nyttig
  • Behovet for omsorgsbolig eller plejehjem bør vurderes løbende 
  • Hensynet til hjemmemiljøet er vigtigt
  • Ofte er det omgivelserne, og ikke patienten selv, som mest tydeligt ser behovet

Forebyggende behandling

  • Der findes ikke forebyggende behandling

Henvisning

  • Ved mistanke om chorea skal altid henvises klinisk genetisk afdeling eller neurologisk afdeling med speciale i dette 
  • Ved chorea i familien kan slægtninge henvises til klinisk genetisk afdeling eller neurologisk afdeling med speciale i dette 

Opfølgning

  • Patienten følges på neurologisk afdeling

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Sygdommen er progressiv

Komplikationer

  • Aspiration og lungebetændelse er hyppigste dødsårsag

Prognose

  • Antal leveår efter sygdomsstart anslås at være 10-25 år med en gennemsnitlig levetid på 15 år

Baggrundsoplysninger

Definition1,2,3 

  • Huntingtons chorea er en autosomal dominant arvelig progredierende neurodegenerativ sygdom, som rammer neuroner i caput nucleus caudatus og putamen samt cortex cerebri
  • Huntingtons chorea er karakteriseret af
    • Chorea - hurtige ufrivillige bevægelser
    • Atetose - langsomme vridende bevægelser uden hensigt
    • Psykiske forandringer - personlighedsforandringer og depression
    • Demens - tiltagende kognitive deficits, særligt executive dysfunktioner og efterhånden subkortikal demens. Den semantiske hukommelse - paratviden eller almen viden er ikke så markant og tidligt påvirket, som ved kortikal demens eksempelvis Alzheimers sygdom

Forekomst

  • Huntingtons chorea debuterer oftest i 30-55-årsalderen, men kan forekomme i stort set alle aldre fraset børn
  • Prævalensen i Europa er 4-8 per 100.000

Ætiologi og patogenese

  • Autosomal dominant arvelig neurodegenerativ sygdom
    • Huntingtin er lokaliseret på den korte arm af kromosom 4 og indeholder CAG trinucleotid repetitioner
    • Raske har oftest mellem 11-24 CAG repetitioner, medens de som udvikler Huntingtons sygdom har ≥ 36 CAG repetitioner
    • Tidlig debut er korreleret med højt antal CAG repetitioner
    • Huntington chorea sygdommen forværres fra generation til generation - anticipation. Dette skyldes, at der ofte sker en øgning af CAG repetitionerne fra generation til generation, når først CAG repetitioner er forøget i forhold til det normale antal
  • Destruktion af neuroner i caput nucleus caudatus og putamen samt cortex cerebri skyldes ophobning af proteinmateriale som fører til celledød 

Disponerende faktorer

  • Højt antal CAG trinucleotid repetitioner på kromosom 4

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Link til patientinformation

    Patientorganisationer

    Link til vejledninger

    Kilder

    Referencer

    1. OMIM: Huntington Disease. Vis kilde
    2. OMIM: Huntingtin. Vis kilde
    3. Ross CA, Tabrizi SJ. Huntington's disease: from molecular pathogenesis to clinical treatment. Lancet Neurol. 2011; 10.; 83-98. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Morten Blaabjerg

    klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden

    Hans Christian Kjeldsen

    ph.d., praktiserende læge, Grenå

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen