Sydenhams korea

Kim Kristensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Sydenhams korea er en klinisk diagnose, idet sygdommen er karakteriseret ved hyperkinetiske bevægelser i ansigt og ekstremiteter, emotionel ustabilitet og hypotoni

Behandling

  • Penicillin ved mistanke om aktuel infektion med gruppe A streptokokker. Herudover profylaktisk penicillin til 21 års-alderen
  • Plasmaferese eller intravenøs immunglobulin kan overvejes ved svære symptomer
  • Anden behandling, der kan forsøges, er valproat, cabamezepin, levetiracetam og haloperidol

Henvisning

  • Ved mistanke om korea henvises akut/subakut til børneafdeling

Seneste væsentlige ændringer

  • Ingen

Diagnose1

Diagnostiske kriterier

  • Sydenhams korea er en klinisk diagnose og er en manifestation af gigtfeber. Sydenhams korea kan forekomme som eneste manifestation, og i det tilfælde er diagnosen rent klinisk, idet fasereaktanter som oftest er normale, og streptokokantistoffer kun er påviselige hos 15-30 %. Karditis typisk afficerende mitralklappen er dog til stede hos 60-70 %, hvilket kan støtte diagnosen
    • Diagnosen gigtfeber baseres på en kombination af kliniske og parakliniske fund (Jones-kriterier). Diagnosen kan stilles, hvis der er holdepunkter for forudgående infektion med gruppe A streptokokker (se nedenstående) og når to major- eller et major- og to minorkriterier er tilstede
    • Majorkriterier:
      • Kliniske - karditis, polyartritis, korea, erythema marginatum og/eller subkutane noduli
    • Minorkriterier:
      • Kliniske - feber, artralgi, tidligere febris reumatika eller reumatisk hjertesygdom, forlænget PR-interval
      • Biokemiske - forhøjede akutfase-reaktanter (SR og CRP)
    • Holdepunkter for forudgående infektion med gruppe A streptokokker inkluderer gruppe A streptokokker påvist i dyrkning, nylig scarlatina eller påviselige streptokokantistoffer

Klinik

  • Symptomer opstår typisk uger til måneder efter den primære eksposition for gruppe A streptokokker
  • Oftest gradvis debut med flere symptomer over nogle uger, men sygdommen kan også debutere akut
  • Kan optræde som eneste manifestation af gigtfeber, men ses oftest i forbindelse med andre inflammatoriske manifestationer der er karakteristiske for gigtfeber
  • 10-50 % af patienter med gigtfeber udvikler Sydenhams korea2
  • Er karakteriseret ved hyperkinetiske bevægelser i ansigt og ekstremiteter, emotionel ustabilitet og hypotoni
  • Tilstanden går oftest i ro efter 3-18 mdr., men op til 42 % af patienterne har recidiverende tilfælde. Disse kan optræde efter ny eksposition for gruppe A streptokokker, men kan også være spontane 2
  • Bevægelsesforstyrrelserne består i hurtige, ukontrollerede og vridende bevægelser (korea)
    • Lokalisationen er vekslende, men involverer oftest distale ekstremiteter og trunkus
    • Som regel ses generaliserede bevægelsesforstyrrelser, men ensidig korea ses hos op til 20-30 %3
    • I mange tilfælde er musklerne i ansigtet og nakken også medinddraget, således at bevægelserne kan ligne tics4
    • Bevægelsesforstyrrelserne kan undertrykkes i kortere perioder, forsvinder under søvn og forværres ved træthed og stress
    • Milde tilfælde viser sig i form af rastløshed, problemer med håndskriften, ansigtsgrimassering og/eller lettere koordinationsbesvær, hvilket kan opfattes som adfærdsforstyrrelse
    • I svære tilfælde kan patienten have problemer med at klare daglige gøremål
  • Psykiske ændringer
    • Emotionelle og adfærdsmæssige ændringer udvikler sig ofte over dage
    • Kan debutere forinden udvikling af korea
    • Barnet bliver rastløst, aggressivt, irritabelt og udtalt emotionelt ustabilt med periodisk ukontrolleret gråd
    • Depression, ADHD og obsessive compulsive disorder forekommer med øget hyppighed hos patienter med Sydenhams korea2,5
    • "Pediatric autoimmune neuropsychiatric disorders associated with streptococcal throat infection" (PANDAS), menes at være tæt beslægtet med Sydenhams korea 2

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen

Andre undersøgelser hos specialist

  • SR, CRP, Streptokokantistoffer, EKG og ekkokardiografi

Differentialdiagnoser

Behandling

  • Ved påvist infektion med eller stærk mistanke om infektion med gruppe A streptokokker anbefales:

    Penicillin V: 10 mg/kg x 3 i 10 dage

  • Herudover anbefaler WHO sekundær profylakse med penicillin op til 21 års-alderen til patienter, som har haft gigtfeber/Sydenhams korea 6
  • Der er begrænset evidens for anvendelse af plasmaferese og intravenøst immunglobulin, og disse behandlinger er ikke standard. Kan dog overvejes ved svære symptomer 2
  • Andre behandlinger, der kan forsøges, er valproat, carbamezepin, levetiracetam og haloperidol1

Generelt om behandlingen

  • Der er ikke god evidens for nogen behandling, men WHO anbefaler profylakse med penicillin op til 21-års alderen til patienter, der har haft gigtfeber/Sydenhams korea

Håndtering i almen praksis

  • Håndteres ikke i almen praksis

Råd til patienten

  • Beroligelse. Hos langt de fleste forsvinder symptomerne, men de kan persistere i mere end 2 år. Der kan også opstå recidiv, efter symptomerne er svundet

Medicinsk behandling

  • Se ovenstående

Kirurgi

  • Ikke relevant

Forebyggende behandling7

  • Sekundær profylakse anbefales til alle:
    • WHO anbefaler profylakse med penicillin op til 21 årsalderen til patienter, der har haft gigtfeber/Sydenhams korea 6
    • Kan gives som månedlige i.m. injektioner af benzathinpenicillin G eller peroral penicillin V to gange dagligt
  • Primær profylakse
    • Antibiotisk behandling af pharyngitis med gruppe A-betahæmolytiske streptokokker kan forebygge reumatisk feber og dermed Sydenhams korea

Henvisning

  • Ved mistanke om korea skal patienten henvises akut til børneafdeling

Opfølgning

  • Sker ved børneafdeling

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Hos langt de fleste går sygdommen i ro, men forløbet kan være langvarigt op til 2 år, og selv om patienten er blevet symptomfri, ses ikke sjældent recidiv6

Komplikationer

  • Neuropsykiatriske symptomer ses med øget hyppighed hos patienter med Sydenhams korea5

Prognose

  • Prognosen er god, og sygdommen efterlader sjældent permanente neurologiske skader
  • Omkring halvdelen har komplet remission af symptomerne i løbet af 2-6 måneder, men mild til moderat korea kan vedvare i op til 2 år8,9
  • Recidiv ses hos op til 42 %2

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Sydenhams korea (chorea minor) er en autoimmun sygdom, som opstår som følge af et dysreguleret immunrespons på infektion/bærertilstand med gruppe A streptokokker
  • Første gang beskrevet af Thomas Sydenham i 1686

Forekomst

  • Ses oftest hos børn og unge i alderen 5-15 år7
  • Meget sjælden efter at gigtfeber er blevet en sjælden sygdom i den vestlige verden
  • Der er i Danmark skønsmæssigt 20 tilfælde af gigtfeber per år, blandt disse vil 10-50 % udvikle Sydenhams korea
  • Piger angribes dobbelt så hyppigt som drenge9
  • I udviklingslande er gigtfeber fortsat ikke usædvanlig, og Sydenhams korea afficerer et stort antal børn på verdensbasis

Ætiologi og patogenese 2

  • Sydenhams korea er en komplikation til infektion/bærertilstand med gruppe A streptokokker
  • Mekanismen er krydsreagerende antistoffer mod dopaminerge neuroner
  • Især basalganglierne afficeres. Forstørrelse af nucleus caudatus, putamen og globus pallidus på MR og antibasalganglieantistoffer er påvist hos 95 %10
  • Genetiske faktorer spiller ind, 5-18 % har positiv familieanamnese3, og der er høj grad af konkordans blandt monozygote tvillinger

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • God prognose, men behov for langvarig opfølgning og forebyggende antibiotikabehandling

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Kilder

Referencer

  1. Tariq S, Niaz F, Waseem S, Shaikh TG, Ahmed SH, Irfan M, Nashwan AJ, Ullah I. Managing and treating Sydenham chorea: A systematic review. Brain Behav. 2023; 13.; e3035. Vis kilde
  2. Williams K, Swedo S. Post-infectious autoimune disorders: Sydenham`s chorea, PANDAS and beyond. Brain Res. 2015; 1617.; 144 - 54. Vis kilde
  3. Jordan LC, Singer HS. Sydenham chorea in children. Curr Treat Options Neurol. 2003; 5.; 283-90. Vis kilde
  4. Van Toorn R, Weyers HH, Schoeman JF. Distinguishing PANDAS from Sydenham's chorea: case report and review of the literature. Eur J Paediatr Neurol. 2004; 8.; 211-6. Vis kilde
  5. Punukollu M, Mushet N, Linney M, Hennessy C, Morton M. Neuropsychiatric manifestations of Sydenham's chorea: a systematic review. Dev Med Child Neurol. 2016; 58.; 16-28. Vis kilde
  6. Beier K, Pratt DP. Sydenham Chorea. 2020.. Vis kilde
  7. Olesen C, Jensen LL, Balslev T, Kragh-Olsen B. [Sydenham's chorea]. Ugeskr Laeger. 2007; 169.; 3482-4. Vis kilde
  8. McMahon WM, Filloux FM, Ashworth JC et al. Movement disorders in children and adolescents. Neurol Clin. 2002; 20.; 1101-24. Vis kilde
  9. Bonthius DJ, Karacay B. Sydenham's chorea: not gone and not forgotten. Semin Pediatr Neurol. 2003; 10.; 11-9. Vis kilde
  10. Church AJ, Dale RC, Giovannoni G. Anti-basal ganglia antibodies: a possible diagnostic utility in idiopathic movement disorders?. Arch Dis Child. 2004; 89.; 611-4. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Kim Kristensen

overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Næstved Sygehus

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen