Kløe i svangerskabet kan inddeles i følgende årsager:
Graviditet fører til fysiologiske forandringer i huden
Kroniske hudsygdomme kan ændres under svangerskab, nogle hudsygdomme kan dog bedres
Visse hudlidelser opstår kun i graviditeten
Graviditetsrelaterede medicinske sygdomme kan give hudsymptomer, men gør det ikke nødvendigvis
Forekomst
Kløe i svangerskabet er almindeligt, ca. 5 % af alle gravide er generet af kløe i graviditeten
Hudkløe på grund af fysiologiske forandringer og tør hud er mest almindeligt
Kløe på grund af graviditetsrelateret hudsygdom forekommer i ca. 0,5 % af alle graviditeter
Kløe på grund af graviditetsrelateret leversygdom optræder i 1-2 % af alle graviditeter
Diagnostisk
Fysiologisk kløe: Intet typisk hududslæt udover tør hud og kradsemærker pga. kløe
Kløe pga. af graviditetsbetinget intrahepatisk cholestase debuterer typisk I håndflader og fodsåler og er ledsaget af forhøjede galdesalte og/eller transaminaser
Graviditetsrelateret hudsygdom er ofte kendetegnet ved karakteristisk hududslæt
Vurder muligheden af forværring af eksempelvis atopisk eksem eller psoriasis
Hyppigste kroniske hudlidelse i graviditeten, udgør ca. 50 %
Nogle har allerede atopisk eksem ved svangerskabets start, men hos ca. 3 ud af 4 debuterer sygdommen i svangerskabet eller sygdommen reaktiveres efter mange års symptomfrihed
Debuterer oftest i første halvdel af graviditeten
Ofte udbredte typiske eksemlignende forandringer i ansigtet, på bryster og ekstremiteternes bøjefurer. Men kan også vise sig ved udbredte papler på overkroppen og ekstremiteterne
Udtalt tør hud og hudkløe er almindeligt
Ufarlig tilstand, som kun kræver symptomatisk behandling
Hyppighed blandt danske gravide er fundet at være 1,1 %
Kløe med debut i 3. trimester evt. sidst i 2. trimester, typisk mest intens kløe i håndflader og fodsåler, der kan brede sig til hele kroppen og værst om natten
Forhøjet niveau af ikke-fastende serum-galdesalte og/eller levertransaminaser og evt. bilirubin
Ufarlig for mor, men forbundet med let øget risiko for præterm fødsel og intrauterin fosterdød de sidste uger før terminen. Oftest spontan regression af sygdommen efter fødslen
Behandling med ursodeoxycholsyre i resten af graviditeten. Lindrer ofte kløen og kan medføre fald i serum-galdesalte
Det anbefales at sætte fødslen i gang senest ved termin - tidspunktet bestemmes ud fra niveau af serum-galdesalte
Sjælden tilstand, forekommer i 1 per 7.000-20.000 graviditeter
Svarer til ca. 3-9 tilfælde årligt i Danmark
Ofte hurtig udvikling over få dage af alvorlig leverpåvirkning og evt. fulminant leversvigt:
påvirket almentilstand, kvalme, opkastninger, kløe, evt. anoreksi og gulsot
ASAT, ALAT og basisk phosphatase ofte forhøjet tidligt i forløbet
Sygdommen kræver umiddelbar indlæggelse, forløsning og intensiv behandling
Dødeligheden hos mor var tidligere over 70 %, men er nu reduceret betydeligt. Ingen tilfælde af maternel død pga. akut fedtlever er registreret i Danmark de sidste 20 år
Forbundet med øget morbiditet og mortalitet for barnet pga. præmatur forløsning
Ambros-Rudolph CM. Dermatoses of pregnancy - clues to diagnosis, fetal risk and therapy. Ann Dermatol. 2011; 23.; 265-75.
Vis kilde
Sävervall C, Sand FL, Thomsen SF. Dermatological Diseases Associated with Pregnancy: Pemphigoid Gestationis, Polymorphic Eruption of Pregnancy, Intrahepatic Cholestasis of Pregnancy, and Atopic Eruption of Pregnancy. Dermatol Res Pract. 2015; 2015.; 979635.
Vis kilde
Pomeranz MK. Dermatoses of pregnancy. UpToDate 2024.
Vis kilde
Babalola O, Strober BE. Treatment of atopic dermatitis in pregnancy. Dermatol Ther. 2013; 26.; 293-301.
Vis kilde
Fagmedarbejdere
Lone Hvidman
overlæge, ph.d., Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.
