Diagnose
Diagnostiske kriterier
Asymptomatisk bakteriuri 1
En gravid kvinde med asymptomatisk bakteriuri har per definition ingen symptomer fra urinvejene
Asymptomatisk bakteriuri med gruppe B streptokokker,2
Ved asymptomatisk bakteriuri med GBS (gruppe B streptokokker) hos gravide, hvor der anamnestisk ikke er risiko for præterm fødsel, behandles kun hvis der er fundet > 104 cfu/ml to gange med > 24 timers interval
For gravide kvinder med tidligere abort eller præterm fødsel, behandles GBS uanset mængde
OBS: besked til fødested om GBS bærertilstand
Ved symptomer på urinvejsinfektion
Sygehistorie
Mange graviditetsrealterede gener minder om symptomer på urinvejsinfektion
Plukkeveer kan være tegn på urinvejsinfektion
Ellers er symptomerne de samme som hos en ikke-gravid kvinde med urinvejsinfektion
Kliniske fund
Nedre UVI:
Dysuri (smerter ved vandladning), pollakisuri (hyppig vandladning), nyopstået inkontinens, smerter over blæren, blæretømningsbesvær og nogle gange feberfølelse (febril cystitis)
Øvre UVI:
Almen symptomer, kvalme, opkastninger, feber, kulderystelser, flankesmerter, bankeømhed svarende til nyreloger, evt. cystitis symptomer (kun ca. 1/3 har symptomer på nedre UVI), føtal takykardi som følge af feber
Selv ved tydelige cystitsymptomer skal man overveje, om nyrerne er involveret. Nyreloger tjekkes for bankeømhed, og man vurderer eventuelle akutte forværringer i almentilstanden
Temperaturen kontrolleres
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Urinundersøgelse (stiks, evt. også mikroskopi) for asymptomatisk bakteriuri ved første og anden lægeundersøgelse hos egen læge. Ved positiv stiks/mikroskopi (positiv leukocytter +/- positiv nitrit) eller klinisk mistanke om infektion, suppleres altid med dyrkning3
Visse dyrkningsmedier anvendt i almen praksis kan ikke påvise GBS (f.eks. Flexicult). Dyrkes urinprøver i egen praksis, bør man sikre sig, at dyrkningsmediet kan påvise GBS, og hvis ikke sende urin til dyrkning og resistensbestemmelse
Ved fund af GBS i urinen påføres dette kvindens vandrejournal, og der gives besked til fødestedet, idet der så behandles med penicillin i.v. under fødslen4,5
Urindyrkning og evt. resistensbestemmelse foretages rutinemæssigt i uge 16 hos gravide med anamnese med hyppige urinvejsinfektioner, tidligere urinvejsinfektion i graviditeten, præterme veer og/eller præterm vandafgang i tidligere graviditet eller pyelonefrit5
CRP måles ved tegn på systemisk infektion, da denne er god indikator for pyelonefrit/alvorlig infektion
Differentialdiagnoser
Almindelige graviditetsrelaterede gener
Komplikationer til graviditeten (f.eks. for tidlig fødsel)
Uretritis (klamydia eller mycoplasma genitalium)
Vaginitis
Appendicitis
Behandling
Behandlingsmål
Generelt om behandlingen
Antibiotikabehandling bør om muligt afvente, til der foreligger dyrkningssvar. Urinvejsinfektion hos gravide er at betragte som en kompliceret cystitis
Når svar på urindyrkning og resistensbestemmelse foreligger, tages stilling til opstart, seponering eller fortsat antibiotikabehandling og evt. skift af præparat. Behandlingen bør justeres i forhold til resistensfund efter dyrkning
Håndtering i almen praksis
Råd til patienten
Det er utilstrækkeligt undersøgt, om rigeligt væskeindtag fremskynder helbredelsen af akut UVI, men det skader næppe
Øget indtag af vand kan muligvis forebygge recidiv af UVI
Medicinsk behandling,
Der er mindre forskelle på diagnostik og behandling af asymptomatisk bakteriuri og GBS i de forskellige tilgængelige guidelines
Denne vejledning lægger sig op ad guidelines fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) 6, men Sundhedsstyrelsen (SST) forholder sig lidt anderledes. Se tabel:
| DSOG 2 | DSAM 6 | SST 3 |
Behandling af asymptomatisk bakteriuri med GBS | ≥ 10.000 CFU/ml ved to 2 dyrkninger med 24 timer imellem. | ≥ 10.000 CFU/ml ved to 2 dyrkninger.Ved tidligere abort/præterm fødsel behandles uanset mængde. | Behandling uanset mængde |
Behandling af asymptomatisk bakteriuri med andre bakterier | ≥ 100.000 CFU/ml af samme organisme ved 2 dyrkninger med 24 timer imellem
| ≥ 100.000 CFU/ml ved to 2 dyrkninger med samme bakterie | >100.000 CFU/ml af samme bakterieart (der står ikke om der skal være flere dyrkninger) |
Førstevalg asymptomatisk bakteriuri og UVI:
Ved streptococcus gr. B:
Ved pyelonefrit:
OBS: Følgende præparater må ikke anvendes til gravide: trimethoprim, ciprofloxacin (quinoloner).
Forebyggende behandling5
Henvisning
Opfølgning
Plan
Asymptomatisk bakteriuri/GBS bakteriuri:
Ved UVI:
Patienten instrueres i at tage hurtig kontakt, hvis hun føler forværring. Ved tvivl om behandlingseffekt kan hun kontrolleres 2-3 dage efter behandlingsstart
Hvis kvinden har haft pyelonefritis, anbefales kontroldyrkning af urinen ca. 1 uge efter endt behandling2
Hvad bør man kontrollere
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Symptomvarighed over 2 døgn kan være indikation på behandlingssvigt på grund af resistens, og man bør overveje at skifte medikament på basis af resistensfund
Generelt anbefales urologisk udredning ved 2 tilfælde af pyelonefritis, men om muligt først efter fødslen med UL, CT-urografi / NCCT og cystoskopi
Komplikationer
Prognose
Baggrundsoplysninger
Definition
Asymptomatisk bakteriuri - defineres ved to separate urindyrkninger og vækst af kun en ren bakteriekultur med > 105 CFU/ml eller > 104 CFU/ml GBS
Urinvejsinfektion defineres som tilstedeværelsen af typiske urinvejssymptomer og samtidig fund af signifikante mængder af uropatogene bakterier i urinen
Urinvejsinfektion hos gravide skal diagnostisk og terapeutisk betragtes som en kompliceret urinvejsinfektion5
Forekomst
Asymptomatisk bakteriuri forekommer hos 2-7 % af gravide, og ubehandlet vil 20-30 % udvikle sig til symptomatisk urinvejsinfektion. Asymptomatisk bakteriuri forekommer hyppigst i uge 9-17 af graviditeten
Nedre urinvejsinfektion (cystitis) forekommer hos 1-2 % af alle gravide. Den estimerede incidens for øvre urinvejsinfektion (pyelonefritis) er 0,5-2 %, hyppigst i 3. trimester
Ætiologi og patogenese
Uropatogene bakterier fra patientens egen endetarm koloniserer periurethralt og bevæger sig til blære eller nyrebækken. Uropatogene bakterier er tarmbakterier med specifikke egenskaber, som gør dem i stand til at kolonisere og inficere urinveje
E.coli er den bakterie, der hyppigst giver infektion
Hæmatogen spredning til nyrebækken/nyre forekommer sjældent5
Mellem 10 og 30 % af alle gravide er koloniseret med GBS i vagina eller rectum. Gravide med signifikant GBS bakteriuri ser ud til at have større risiko for PROM (præmatur ruptur af membran = præmatur vandafgang), for tidlig fødsel og chorioamnionitis
Hos gravide med påvist GBS er der stærk evidens for, at penicillinbehandling under fødslen kan reducere perinatal transmission af GBS til barnet og forekomsten af tidlig neonatal GBS infektion, men ikke late-onset GBS infektion2
Disponerende faktorer
I graviditeten påvirkes den glatte muskulatur af progesteron, således at muskulaturen afslappes. Dette medfører let uretral dilatation og derfor en øget risiko for ascenderende infektion gennem urinrøret. Samme mekanisme giver øget risiko for ascenderende infektion fra blære til nyrepelvis og derfor øget hyppighed for pyelonefritis hos gravide kvinder i forhold til ikke-gravide
Hydronefrose og hydroureter i graviditeten kan ses allerede i 8. graviditetsuge. Senere i graviditeten kompromitteres afløbet pga. kompression af ureteres. Blæren displaceres opad og fremad og komprimeres, hvorfor risikoen for residualurin og infektion øges
Øvre urinvejsinfektion er en alvorlig infektion i graviditeten, specielt pga. risiko for urosepsis
Risikofaktorer for asymptomatisk bakteriuri hos gravide er tidligere urinvejsinfektioner, diabetes samt lav socioøkonomisk status, men i forhold til GBS bakteriuri er bærertilstand af GBS den vigtigste faktor
ICPC-2
ICD10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad du bør informere patienten om
Ved GBS bærertilstand information om dette og antibiotika profylakse i forbindelse med fødslen2,5
Ved UVI kontaktes læge hvis ikke behandlingseffekt efter 2 dage eller ved forværring af symptomer
Kontrol af urin en uge efter endt behandling hvis patienten har haft pyelonefritis
Hvad findes af skriftlig patientinformation?
Link til vejledninger