Sygdomme i tårekirtlen og tårevejene

Toke Bek

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Tåreflåd eller pus fra tårepunkterne
  • Ømhed eller hævelse over tårekirtel eller tåresæk

Behandling

  • Fjerne hindringer for tårevæskens normale gennemløb
  • Sanere infektion

Henvisning

  • Vedvarende tåreflåd, infektion eller mistanke om tumor

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Tårevejsstenose påvises ved manglende drænage gennem de fraførende tåreveje til næsen af f.eks. fluorescein, som dryppes i øjet
  • Dacryocystitis påvises ved infektionstegn i tåresækken
  • Hævelse i området ved tårekirtlen kan skyldes både infektion og tumordannelse, og videre diagnostik bør overlades til en specialist

Sygehistorie

  • Tårevejsstenose
    • Hos små børn kendetegnes tilstanden af recidiverende, ofte purulent, sekretion i mediale øjenkrog
  • Dacryocystitis og dacryoadenitis
    • Giver varierende grader af smerte, hævelse og sekretion i øjenomgivelserne

Kliniske fund

  • Tårevejsstenose hos små børn
    • Sekretion, ofte purulent, i mediale øjenkrog
    • Diagnosen stilles ved påvisning af manglende drænage af fluorescein gennem tårekanalen til næsen
  • Tårevejsstenose hos voksne - epifora
    • Manglende passage ved forsøg på gennemskylning
    • Dryp med chloramphenicol øjendråber. Normalt vil der udvikles en bitter smag i munden efter maks. 10 min.
  • Dacryocystitis
    • Ses ved at der kan presses pus fra tåresækken til nedre tårepunkt
  • Dacryoadenitis
    • Ses ved en ensidig trykøm hævelse lateralt på øvre øjelåg i området over tårekirtlen
    • Let eversion af øvre øjenlåg viser tilsvarende hævelse på indersiden af øjenlåget

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • SR og CRP ved mistanke om dacryoadenitis

Differentialdiagnoser

  • Ved dacryocystitis bør man overveje risiko for flegmone- og abscesdannelse
  • Hævelse i området ved tårekirtlen kan både skyldes infektion og tumordannelse, og videre diagnostik bør overlades til en specialist

Behandling

Behandlingsmål

  • At sanere infektionen

Generelt om behandlingen

  • Er afhængig af tilstanden

Håndtering i almen praksis

  • Oftest ekspekterende
  • Henvis når der er vedvarende tåreflåd, infektion eller mistanke om tumor

Råd til patienten

Tårevejsstenose hos et barn

  • Forsigtig massage over tåresækken
  • Vask evt. sekret væk med et stykke vat, som er fugtet med lunkent vand fra vandhanen

Medicinsk behandling

  • Tårevejsstenose hos spæd- og småbørn
    • Vær tilbageholdende med anvendelse af lokale antibiotika
  • Dacryocystitis
  • Dacryoadenitis
    • Ved samtidig virusinfektion kan perorale NSAID forsøges
    • Lokalt antibiotikum kan gives for at hindre bakteriel superinfektion
    • Ved mistanke om bakteriel dacryoadenitis gives et systemisk antibiotikum, for eksempel penicillin V, 4 mill. IE daglig i 7 dage

Andre medicinske behandlinger

  • Specifik antibiotisk behandling efter dyrkning og resistensbestemmelse. Foregår på specialafdeling.

Anden behandling

Kirurgi

    • Dacryocystitis - incision og pusdrænage kan være nødvendig
    • Kirurgisk retablering af tårekanalen - dacryorhinostomi

Forebyggende behandling

  • Ikke relevant

Henvisning

  • Tårevejsstenose
    • Hos småbørn henvises til specialist ved 1-årsalderen såfremt symptomerne ikke er forsvundet
  • Recidiverende og kronisk dacryocystitis
    • Henvises til øjenlæge med henblik på gennemskylning af de fraførende tåreveje
  • Dacryoadenitis
    • Bør henvises, hvis der ikke sker hurtig bedring for at udelukke bagvedliggende tumor

Opfølgning

Plan

  • Er som regel ikke nødvendig

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Kongenit tårevejsstenose hos spædbørn helbredes almindeligvis spontant i løbet af det første leveår, og behøver sjældent yderligere behandling
  • Dacryocystitis kan blive kronisk som følge af stenosedannelse

Komplikationer

Prognose

  • Kongenit tårevejsstenose som følge af ydre vævstryk helbredes almindeligvis spontant
  • Dacryocystitis og dacryoadenitis kan kompliceres med flegmone og abscesdannelse
  • Kronisk dacryocystitis skal ofte opereres

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Tårevejsstenose
    • Manglende drænage gennem tårevejene
  • Dacryocystitis
    • Inflammatorisk tilstand i tåresækken, oftest bakterielt betinget
  • Dacryoadenitis
    • Inflammatorisk tilstand i tårekirtlen, oftest viralt betinget

Forekomst

  • Tårevejsstenose
    • Er hyppig hos spædbørn
  • Dacryocystitis
    • Kan obstruere de fraførende tåreveje og er den hyppigste årsag til vedvarende tåreflåd hos voksne
  • Dacryoadenitis
    • Er sjældnere, men kan forekomme samtidig med en virusinfektion, f.eks. fåresyge, mæslinger, influenza, eller anden infektionssygdom, f.eks. skarlagensfeber

Ætiologi og patogenese

  • Tårevejsstenose
    • Skyldes hos små børn oftest en sammenklapning af de fraførende tåreveje på grund af tryk fra vævet i overkæben. I de fleste tilfælde vokser barnet fra symptomerne i 1 års alderen, når det får tænder. I meget sjældne tilfælde kan en tårevejsstenose, som persisterer efter 1 års alderen, skyldes en standsningsmisdannelse med manglende kanalisering af tåregangen ved indmundingen i næsesvælget.
  • Dacryocystitis
    • Skyldes oftest en bakteriel infektion i tåresækken
  • Dacryoadenitis
    • Er ofte virusbetinget, men kan kompliceres af bakteriel superinfektion
  • Pseudotumor orbitae
    • Er en inflammation i orbita af ukendt ætiologi. Omfatter ofte også tårekirtlen og kan give dacryoadenitis
  • Sarkoidose
    • Kan give kronisk dacryoadenitis

Disponerende faktorer

  • Tårevejsstenose disponerer til dacryocystitis

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

 

Patientinformation

Link til patientinformation

Link til vejledninger

      Illustrationer

      Plancher eller tegninger

      Kilder

      Fagmedarbejdere

      Toke Bek

      prof., overlæge, dr. med, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital

      Erling Peter Larsen

      speciallæge i almen medicin, Silkeborg

      Har du en kommentar til artiklen?

      Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

      Indhold leveret af

      Lægehåndbogen

      Lægehåndbogen

      Kristianiagade 12

      2100 København Ø

      DisclaimerLægehåndbogen