Hørenedsættelse hos ældre

Mikkel Holmelund

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Sygehistorie
  • Høreundersøgelser med rentone- og taleaudiometri
  • Høreundersøgelse med benledningstærskler

Behandling

  • Høreapparatbehandling

Henvisning

  • Når patient eller pårørende oplever behov for høreforbedring i dagligdagen

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Sygehistorien og audiometri

Sygehistorie

  • Reduktion i hørelsen over tid - ofte synes det som om, at familie og venner er mere opmærksomme på problemet end patienten selv
  • Samtaler på tomandshånd går bedre end i forsamlinger 
  • Først nedsættes evnen til at forstå tale og senere reduceres evnen til at registrere, identificere og lokalisere lyde
  • Det mest almindelige problem ved høretab hos ældre (presbyacusis) er, at patienten ikke kan forstå eller skelne, hvad der bliver sagt
  • Hørenedsættelse er ofte ledsaget af øresusen
  • Konsekvenser
    • Nedsat livskvalitet 
    • Højfrekvente advarselslyde høres ikke eller kan ikke lokaliseres
    • Ubehandlet hørenedsættelse bidrager til social isolation, depression, demens og tab af selvfølelse

Kliniske fund

  • Otoskopi for at udelukke andre årsager end aldring, f.eks. ørevokspropper
  • Weber er uden lateralisering, da høretabet som udgangspunkt er symmetrisk
  • Rinne er positiv - luftledning bedre end benledning, da lidelsen skyldes forandringer i indre øre

Supplerende undersøgelser hos ØNH specialist

  • Audiometri
    • Standard screening f.eks. på frekvenserne 1 kHz, 2 kHz og 4 kHz og med intensitet 25 dB, 40 dB og 60 dB HL
    • Dårligere hørelse - på enhver frekvens - end 25 dB for en yngre person og 40 dB for en ældre, medfører overvejelse om yderligere udredning
    • Rentoneaudiometri med luft-benledningstærskler på frekvenserne 500 - 8000 Hz
    • Taleaudiometri med skelnetest og taletærskler 
  • Tympanometri
    • For at udelukke trommehinde- eller mellemøresygdomme 
  • Evt. MR-skanning af fossa posterior ved asymmetri af høretærskler og skelneevne

Høreundersøgelse med otoakustiske emissioner?

  • Ved stimulation udsender et normalt øre lyde, som kan registreres i øregangen med en lille mikrofon, såkaldte otoakustiske emissioner (OAE)
    • OAE er i begrænset omfang egnet til at opfange hørenedsættelse hos yngre, f.eks. støjskader, men ikke egnet til ældre personer med dårlig hørelse

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Forbedret hørelse og kommunikation

Generelt om behandlingen

  • Høreapparat eller anden forstærkning af lyd i form af teknisk hjælpemiddel
    • Er indiceret, når den gennemsnitlige høretærskel i frekvenserne 1 kHz, 2 kHz og 4 kHz ligger på 30 dB eller dårligere, men også personer med mindre hørenedsættelse kan have nytte af tiltag
    • Forbedrer livskvaliteten1
  • Irreversibel medicinsk tilstand
    • Der findes ingen behandling, som genopretter en hørenedsættelse i det indre øre, men dette er et voksende forskningsfelt
  • Behandling af andre sygdomme?
    • Apopleksi, hjerteinfarkt, claudicatio, hypertension, hyperlipidæmi og diabetes er alle forbundet med øget risiko for hørenedsættelse

Håndtering i almen praksis

  • Øreskylning ved excessiv cerumendannelse
  • Information om behandlingsmuligheder

Råd til patienten

  • Motivering for behandling hvis der er daglige høreproblemer

Anden behandling

  • Tilpasning af høreapparat
    • Er primærbehandlingen af aldershørenedsættelse
    • Der findes et stort udvalg af høreapparater
    • Brug af høreapparat indebærer nogle ulemper:
      • De genskaber ikke normal hørelse
      • De kræver en lang lærings- og tilpasningsperiode, idet hjernen skal vænne sig til det nye lydbillede, specielt diskantlyde
      • De kan være ukomfortable og synlige
      • Høreapparater er kostbare, men i Danmark udleveres høreapparater uden egenbetaling i offentligt regi, eller man kan opnå tilskud til anskaffelse i privat regi
    • Moderne digitale høreapparater udmærker sig ved i væsentlig grad at kunne
    • reducere forstærkning af baggrundsstøj
    • retningsbestemme forstærkningen
    • streame lyd fra smartphones og TV
  • Evt. tekniske hjælpemidler i hjemmet kan udleveres via et kommunikationscenter
    • F.eks. lyssignal, når telefonen eller dørklokken ringer
    • Teleslynge eller anden teknik til TV og radio
  • Cochleaimplantat til voksne?
    • Cochleaimplantat kan hjælpe voksne med døvhed eller svær hørenedsættelse til øget taleforståelse og bedre livskvalitet

Forebyggende behandling

  • Høreværn og støjreduktion kan dæmpe progressionen i hørenedsættelse relateret til støjskade

Henvisning

  • Henvisning til praktiserende øre-næse-halslæge når patient og/eller pårørende føler behov for høreapparat og/eller andre høretekniske hjælpemidler

Opfølgning

Plan

  • Alle med nytilpasset høreapparat bør følges op
    • Kommunen kan have tilknyttet en høreapparathjælper til supplerende problemløsning
  • Høreinstitutter/kommunikationscentre står for tekniske hjælpemidler og specialundervisning, f.eks. i mundaflæsning
  • Området er organiseret forskelligt i forskellige kommuner og regioner

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Høretabet progredierer med varierende hastighed 

Komplikationer

  • Isolation og depression
  • Demens?
    • Hørenedsættelse kan være et tidligt tegn på eller delvist bidrage til demens
    • Temaet er dog omstridt2

Prognose

  • Afhængigt af den tilgrundliggende lidelse

Baggrundsoplysninger1

Definition

  • Aldershøretab kaldes også presbyacusis eller perceptiv hørenedsættelse
  • Der er jævn progression, høretabet er symmetrisk, og diskanten rammes først
  • Tilstanden er karakteriseret ved reduceret hørelse og skelneevne i støjende omgivelser, langsommere central processering af akustisk information og nedsat evne til at lokalisere lydkilder

Forekomst

  • Prævalens
    • Forekomsten af signifikante høreproblemer stiger med alderen, specielt efter 55-årsalderen3,4
    • Høretab i en eller anden grad anses at være til stede hos mindst 800.000 danskere5
    • Af alle med hørenedsættelse, findes 80 % blandt ældre mennesker
  • Socio-økonomiske forhold
    • Større forekomst af signifikant hørenedsættelse i 3. verdens lande (WHO)
  • Tidstrend
    • Forekomsten af hørenedsættelse hos ældre øges alene som følge af en relativt øget andel ældre i befolkningen
  • Hjælpemidler
    • Kun ca. 20-40 % af dem, som har selvoplevede høreproblemer, anvender høreapparat, men data er ufuldstændige6

Ætiologi og patogenese

  • Aldring og støjskader er hovedfaktorerne, plus genetisk disposition, otologiske tilstande og eksponering for ototoksiske stoffer
  • Konceptuelt er det praktisk at opfatte presbyacusis som en blanding af erhvervet auditivt stress, skade og otologisk sygdom, som kommer oven i en indre, genetisk betinget aldringsproces

Patofysiologi

  • Både centrale og perifere hørebaner afficeres
    • Der opstår et tab af hårceller i cochlea og ganglieceller
    • Der sker også ændringer i de centrale hørebaner og i kognitive evner
  • Høretabet starter i de højeste frekvenser - hvilket særligt forstyrrer evnen til at opfatte tale i støjende og rungende omgivelser
  • Når høretabet progredierer til 2-4 kHz området, er taleopfattelsen forstyrret i enhver sammenhæng

Disponerende faktorer

  • Støjeksponering
    • Mennesker, som har været udsat for støj på arbejdspladsen, i fritiden eller ved skydning, har øget risiko for højfrekvent hørenedsættelse
  • Rygning
    • Er muligvis også associeret med højfrekvent hørenedsættelse
  • Medikamenter
    • Aminoglykosid-antibiotika, cisplatin, kinin, loop-diuretika samt høje doser af acetylsalicylsyre og måske NSAID kan bidrage til hørenedsættelse. De to førstnævnte, irreversibelt
  • Hypertension, usikkert
  • Familiehistorie, vigtig

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Høreværn
  • Lyttestrategi (god belysning mhp. mundaflæsning, undgå baggrundsstøj)
  • Problemer, som opstår ved nedsat talediskrimination

Link til patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Socialmedicin

  • ØNH-specialister og de audiologiske afdelinger udleverer information om høreapparater og tilskudsregler
  • Høreapparater udleveres uden egenbetaling på offentlige Høreklinikker og audiologiske afdelinger samt hos visse praktiserende øre-næse-halslæger med puljeordning
  • Høreapparater kan købes hos godkendte private udbydere, med regionalt tilskud
  • Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Contrera KJ, Betz J, Li L, Blake CR, Sung YK, Choi JS, Lin FR. Quality of life after intervention with a cochlear implant or hearing aid. Laryngoscope. 2016; 126.; 2110-5. Vis kilde
  2. Bucks RS, Dunlop PD, Taljaard DS, Brennan-Jones CG, Hunter M, Wesnes K, Eikelboom RH. Hearing loss and cognition in the Busselton Baby Boomer cohort: An epidemiological study. Laryngoscope. 2016; 126.; 2367-75. Vis kilde
  3. von Gablenz P, Holube I. Hearing threshold distribution and effect of screening in a population-based German sample. Int J Audiol. 2016; 55.; 110-25. Vis kilde
  4. Homans NC, Metselaar RM, Dingemanse JG, van der Schroeff MP, Brocaar MP, Wieringa MH, Baatenburg de Jong RJ, Hofman A, Goedegebure A. Prevalence of age-related hearing loss, including sex differences, in older adults in a large cohort study. Laryngoscope. 2017; 127.; 725-730. Vis kilde
  5. Bengtsson S, Røgeskov M. Personer med høretab i Danmark. Videnscenter for hørehandicap: SFI - Det nationale forsknigscenter for velfærd, rapport 9, 2010. Vis kilde
  6. Dawes P, Fortnum H, Moore DR, Emsley R, Norman P, Cruickshanks K, Davis A, Edmondson-Jones M, McCormack A, Lutman M, Munro K. Hearing in middle age: a population snapshot of 40- to 69-year olds in the United Kingdom. Ear Hear. 2014; 35.; e44-51. Vis kilde

Supplerende læsning


Fagmedarbejdere

Mikkel Holmelund

speciallæge, Øre-næse-hals klinikken Øresund, Helsingør

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen