Heberdens knuder

Torben Bæk Hansen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Tilstanden ses som følgetilstand til artrose
  • Typisk klinisk billede med knudedannelse ved fingerens yderled
  • Røntgenundersøgelse viser ofte tydelige artrosetegn

Behandling

  • Retter sig mod artrosesmerter
  • Paracetamol og NSAID samt eventuel immobilisering med aluminiumsskinne er første behandling
  • Ved mere udtalte smerter kan artrodese komme på tale
  • Fjernelse af knuderne på grund af kosmetiske gener frarådes på grund af stor risiko for recidiv

Henvisning

  • Ved smerter hvor konservativ behandling ikke længere har effekt

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typiske kliniske fund med hævelse dorsalt ved leddet progredierende til egentlig knudedannelse

Sygehistorie

  • Tilstanden giver ledsmerter, morgenstivhed og tab af motorisk funktion
  • Smerterne bliver som regel værre efter meget aktivitet og efter lange perioder med inaktivitet
  • Yderleddene bliver hævede og med ledsagende rødme og varme (inflammation)
  • Få millimeter store, hårde knuder udvikles ud for yderleddene
  • Nogle patienter mærker ubehag i leddene i forbindelse med et vejrskifte

Kliniske fund

  • Inflammation med rødme, varme, hævelse samt ømhed og smerter ved bevægelse
  • Senere aftager inflammationen, mens der dannes Heberdens knuder samt deformering af yderleddene

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen relevante

Andre undersøgelser hos specialist

  • Røntgenundersøgelse kan være relevant ved væsentlige smerter, da stivgøring (artrodese) kan komme på tale ved degenerative forandringer som smertebehandling

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Afventende, evt. symptomlindring

Generelt om behandlingen

  • Information om at det er en ufarlig tilstand
  • Paracetamol i perioder med smerter
  • Lokal NSAID kan forsøges
  • Ved udtalte gener i den akutte fase, kan der gives NSAID
  • Evt. forsøges steroidinjektion, men der er snævre pladsforhold, og injektion kan derfor være vanskelig
  • Hvis der er mange belastningssmerter i den kroniske fase, kan artrodese være en løsning
  • Kirurgi foretages ikke på kosmetisk indikation alene

Håndtering i almen praksis

  • Informer patienten om at det er en godartet tilstand udløst af slidgigt
  • Forsøg konservativ behandling som anført ovenfor inden henvisning til specialist

Råd til patienten

  • Ved smerter kan patienten tage håndkøbsanalgetika og reducere belastende aktivitet

Medicinsk behandling

  • Se ovenfor

Kirurgi

  • Ved vedvarende smerter kan kirurgi komme på tale. Her er behandlingen artrodese. Simpel fjernelse af knudedannelserne har stor recidivrate og har ikke effekt på artrosesmerterne

Forebyggende behandling

  • Ingen kendte

Henvisning

  • Kun ved væsentlige smerter og først når konservativ behandling er forsøgt
  • Er som regel ellers ikke påkrævet

Opfølgning

  • Kun ved manglende effekt af konservativ behandling mhp eventuel henvisning til specialist

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Heberdens knuder udvikler sig som regel over flere år, men i nogle tilfælde kan knuderne opstå hurtigt i løbet af uger til måneder

Komplikationer

  • Ingen - der er tale om ufarlige bindevævsdannelser

Prognose

  • Smerter og ubehag er vanligvis mest fremtrædende i fasen før, og mens knuderne udvikler sig

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Heberdens knuder er knogleudvækster ved fingrenes yderled og er associeret med artrose i samme led
  • Klinisk opfattes Heberdens knuder som artrose i de distale interfalangealled (DIP), mens Bouchards knuder tilsvarende findes ved artrose i de proksimale interfalangealledd (PIP)
  • Tilstanden blev første gang beskrevet af Sir William Heberden (1710-1801)

 

Forekomst

  • Er den mest almindelige form for artrose1,2
  • Kvinder er mere udsatte end mænd, og forekomsten stiger med alderen

Ætiologi og patogenese

  • Der synes at være en genetisk disposition3
  • Knuderne opstår sædvanligvis ikke i den akutte fase, hvor artroseforandringerne kommer, men dannes i den efterfølgende kroniske fase
  • I den akutte fase kan leddene blive røde, varme og ømme ved palpation. Leddene er på dette tidspunkt hævede på grund af synovitis. Der kan være stærke smerter, som ofte kommer med en følelse af brændende og stikkende fornemmelse i huden over leddene
  • Efter flere måneder går tilstanden over i den kroniske fase, og de inflammatoriske symptomer træder i baggrunden. På dette tidspunkt dannes knogleudvæksterne ved yderleddene
  • I den kroniske fase er leddene som regel smertefrie, men den karakteristiske deformering er tydelig
  • Heberdens knuder kan også opstå sekundært til traume ved degenereret led, og uratkrystaller kan påvises i knuderne hos enkelte patienter med urinsyregigt

Er Heberdens knuder en markør på artrose?

  • Sammenhængen mellem Heberdens knuder og artrose i andre led er uklar. Der er dog vist korrelation mellem fund af Heberdens knuder og artrose i håndens led3
  • Heberdens knuder er i sig selv ikke en indikator for generel artrose

Disponerende faktorer

  • Arv
  • Miljøfaktorers betydning er uafklaret

ICPC-2

ICD-10/SKS-kode

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation?

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Kilder

Referencer

  1. Creamer P, Hochberg MC. Osteoarthritis. Lancet. 1997; 350.; 503-8. Vis kilde
  2. Dillon CF, Hirsch R, Rasch EK, Gu Q. Symptomatic hand osteoarthritis in the United States: prevalence and functional impairment estimates from the third U.S. National Health and Nutrition Examination survey. Am J Phys Med Rehabil. 2007; 86.; 12-21. Vis kilde
  3. Rees F, Doherty S, Hui M, Maciewicz R, Muir K, Zhang W, Doherty M. Distribution of finger nodes and their association with underlying radiographic features of osteoarthritis. Arthritis Care Res (Hoboken). 2012; 64.; 533-8. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Torben Bæk Hansen

prof., ph.d., overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen