Acromioclaviculærleddet, artrose

Torben Bæk Hansen

speciallæge

Basisoplysninger

Definition

  • Degenerativ tilstand med nedslidning af brusken og dannelse af osteofytter i ledspalten
  • Der er ofte instabilitet, fordi lidelsen ses sekundært til et traume med ligament- og bruskskade

Forekomst

  • Artrose er ganske almindelig hos ældre, med de fleste oplever dog ikke smertegener1,2

Ætiologi og patogenese

  • Ukendt hos ældre
  • Traume er ofte udløsende årsag - særligt hos yngre patienter

Disponerende faktorer

  • Sandsynligvis arvelig disposition

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Lokal palpationsømhed, krepitation
  • Positiv horisontal adduktionstest
  • Positiv respons på injektion af lokalanæstetika

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Hos ældre
    • Smerterne kommer oftest efter overbelastning (eks repetitivt arbejde over hovedhøjde)
  • Hos yngre
    • Optræder tilstanden efter traume med ligamentskade, luksation eller intraartikulær fraktur
  • Smerter
    • Patienten angiver gerne en murrende smerte lateralt på skulderen svarende til C4-dermatomet
    • Patienterne kan ofte lokalisere smerten direkte til AC-leddet
    • Smerter fremprovokeres ved adduktion og samtidig rotation (klø sig på ryggen)

Kliniske fund

  • Der bør foretages en systematisk skulderundersøgelse
  • AC-leddet er ofte tydeligt ømt ved palpation, evt. kan der være synlig hævelse
  • Passiv og aktiv elevation af armen er som regel smertefuld
  • Passiv horisontal adduktion ofte smertefuld
    • Overarmen holdes i skulderhøjde, albuen flekteres 90 grader, undersøgeren presser overarmen medialt
    • Alternativt presser patienten hænderne mod hinanden i skulderhøjde
    • Er smertefuld og nogle gange nedsat
  • Injektion af lokalanæstetikum
    • Giver smertelindring og er diagnostisk

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • CRP og serologi ved mistanke om tilgrundliggende infektiøs eller inflammatorisk systemsygdom

Andre undersøgelser

  • Endelig artrosediagnose stilles på røntgen

Hvornår skal patienten henvises?

  • Vurdering med henblik på operation med lateral clavicularesektion hos ortopædkirurg bør foretages ved længerevarende og stærke smerter, hvor skuldertræning og eventuelt fysioterapi ikke har haft effekt.

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring

Generelt om behandlingen

  • Primærbehandlingen er konservativ med aktivitetsomlægning, kortisoninjektion og evt NSAID
  • Ved manglende effekt af konservativ behandling kan kirurgisk behandling med rejektion af laterale clavikel åbent eller artroskopisk overvejes

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Undgå bevægelser som fremprovokerer smerter
  • Undgå immobilisering af skulder

Medikamentel behandling

  • NSAID vil som regel lindre smerterne midlertidig

Kortisoninjektion

  • Ved artrose, overbelastning eller forstuvning i AC-leddet, har injektion af steroid (evt blandet med lokalanæstesi) intraartikulært samt i ligamentfæsterne på begge sider ofte god effekt     

    Anden behandling

    • Træning med skulderøvelser evt i form af regulær fysioterapi
    • Kirurgi kan være aktuelt ved stærke kroniske smerter3

    Forløb, komplikationer og prognose

    Forløb

    • Kan udvikle sig til kroniske smerter

    Prognose

    • God, almindeligvis er det tilstrækkelig behandling at undgå udløsende aktiviteter eks arbejde med armene over hovedhøjde

    Opfølgning

    Plan

    • Patienten bør normalt følges op

    Hvad bør man kontrollere

    • Behandlingseffekt
    • Erhvervsmæssige konsekvenser

    Patientinformation

    Hvad man bør informere patienten om

    • Berolige og informere om årsag til smerterne samt behandlingsmuligheder samt den generelt gode prognose

    Hvad findes af skriftlig patientinformation

    Træningsfilm for skulderen

    Illustrationer

    Plancher eller tegninger

    Video

    Kilder

    Referencer

    1. Menge TJ, Boykin RE, Bushnell BD, Byram IR. Acromioclavicular osteoarthritis: a common cause of shoulder pain. South Med J. 2014; 107.; 324-9. Vis kilde
    2. Mall NA, Foley E, Chalmers PN, Cole BJ, Romeo AA, Bach BR Jr.. Degenerative joint disease of the acromioclavicular joint: a review. Am J Sports Med. 2013; 41.; 2684-92. Vis kilde
    3. Rabalais RD, McCarty E.. Surgical treatment of symptomatic acromioclavicular joint problems: a systematic review. Clin Orthop Relat Res. 2007; 455.; 30-7. Vis kilde

    Supplerende læsning

     

    Fagmedarbejdere

    Torben Bæk Hansen

    prof., ph.d., overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro

    Anne Søndergaard

    speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

    Hans Christian Kjeldsen

    ph.d., praktiserende læge, Grenå

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen